Indholdsfortegnelse:
Faglige mål
DU skal gennem undervisningen her lære følgende:- Forstå hvordan vores opfattelse af verdens geografiske forhold har ændret sig gennem tiden..
- Du skal kende de tre typer af geografiske kort
- Du skal forstå og kunne aflæse fladesignaturer på de tre korttyper
- Du skal forstå begrebet målestoksforhold på et geografisk kort
- Du skal kunne lokaliser et sted ved hjælp af længe- og breddegrader
Tekst og opgaver
Teksten på siden her er samlet i denne fil:Teksten om KORTET
Nedenstående opgave laves i timen :
Tjek din viden ..
Q & A til geografiske kortKap. 1: Historiske kort

Kan du genkende nogle af de områder som kortet viser?
Hvor (i hvilket land / område) tror du overstående kort er udarbejdet ?
Det moderne kort
At verdenskortet i dag ser meget anderledes ud skyldes ikke at verden har ændret sig, men at man gennem stadig flere observationer og opmålinger mv har kunnet danne sig et mere og mere præcist billede af udstrækningen af jordens landmasser og oceaner.Samtidig har teknologien til foretagelse af målinger udviklet sig.
Hvor man i tidligere tider skulle beregne sin position udfra solhøjden eller stjernernes placering, kan man idag fastslå en lokalitets placering med GPS og sattelit målinger.
Udviklingen af det moderne kort er et udtryk for anvendelsen af den naturvidenskabelige metode, hvor man gennem observationer, registreringer og opmålinger bliver stadig bedre til at beskrive den fysiske verden vi lever i.
Kap. 2: Korttyper og signaturer
3 kort og 3 signaturer
Der findes i princippet tre typer af geografiske kort:
- Fysiske kort,
- Tematiske kort og
- Politiske kort.
Alle kort anvender almindeligvis tre former for signaturer eller grafiske virkemidler, nemlig:
- Flade-signaturer : oftes de forskellige farver på kortet
- Linje-signaturer : viser f.eks grænser, jernbaner, veje, bredde og længdegrader
- Punkt-signaturer : kan f.eks vise byer , lufthavne, bjergtoppe (højde i m) m.v.
Fysiske kort
Det fysiske kort viser terrænforhold dvs. højden over eller under havoverfladen angivet i meter.Farvesignaturen anvendes her til at angive højde og dybder.
Man skelner her mellem
- lavland - dvs 0-200 m over havoverfladen, som almindeligvis er angivet med en grøn farve.
- Højland - terræn over 200 m og mindre end 1000 m. Oftes angivet med en gullig eller lysebrun farve
- Bjergområder som er alt højere end 1000 m og angivet med en mørkere brun eller rødlig farve.

Linjesignaturen anvendes her til at angive : grænser, større jernbanelinjer og hovedveje.
Punktsignaturen anvendes her primært til angivelse af byer af forskellig størrelse, samt højeste bjergtinder.
Tematiske kort
Tematiske kort viser - som navnet vel antyder- et geografisk tema eller -fænomens, geografiske udbredelse.
Det kan f.eks være temaer / fænomener som:
befolkningstæthed, temperaturer i jan og juli , nedbørsfordeling, Bruttonationalprodukt , CO2 udledning m.v.
Nedenfor er vist et eksempel på et tematiske kort. Kortet viser middeltemperaturerne i Europa i h.h.v. jan og juli måned. Tematiske kort anvender ligeledes de tre former af signaturer.
Check nu selv i kortets signaturforklaring hvad der illustreres på kortene med h.h.v.
Flade ..........................
Linje ...........................
Punktsignatur ...............
I dette tilfælde anvendes fladesignaturene ( dvs farverne) til at angive forskellige geologiske foldeperioder i Europas geologiske udvikling.
Linje signaturen er alene anvendt til angivelse af grænser, mens punktsignaturen angiver den geografiske udbredelsen af forskellige mineraler.

Politiske kort
Den sidste type af kort er det politiske kort.Her er fladesignaturen anvendt til tydeligt at afgrænse de enkelte lande i f.h.t. hinanden. Farverne har altså ingen betydning i sig selv, men skal blot tydeliggøre de enkelte lande i forhold til hinanden.
Punktsignaturen angiver hovedstæder og Linjesignaturen angiver grænser, større floder og selvfølgelig længde- og breddegrader.
Kap. 3: Målestoksforhold
På kortet herunder er målestoksforholdet 1: 5 000 000. Dette betyder at en måleenhed på kortet ( f.eks. én cm) svarer til 5. 000 000 cm i virkeligheden.
Da 5 000 000 cm svarer til 50 km, er én cm på kortet altså lig med 50 km i virkeligheden.
Når du kender målestoksforholdet kan du nogenlunde se hvor langt der er mellem to punkter på kortet, f.eks i kilometer.
Når du skal omregne målestoksforholdet fra cm på kortet til km i virkeligheden gør du følgende:
1 m = 100 cm , 1 km = 1.000 m á 100 cm = 100.000 cm
Så for at omregne et givent målestoksforhold fra cm til km , skal du altså fjerne fem 0'er
Eksempler:
Målestoksforhold = 1:100.000 -> 1 cm = 1 kmMålestoksforhold = 1:500.000 -> 1 cm = 5 km
Målestoksforhold = 1:10.000.000 -> 1 cm = 100 km , osv
Repetition ...Hvilken typer af kort vises her?
Hvilke tre typer af kort er vist herunder?
Hvad kalder man farverne på et kort?
Hvad anvendes farverne til på de tre kort?
Kap. 4: Længde- og breddegrader
Jo - det gør man ved at inddele jordkuglen i bredde- og længdegrader, som egentlig er et slags koordinatsystem for jorden.
- Breddegrader er linjer, der går rundt om jorden parallelt med ækvator og angiver en position nord eller syd for ækvator.
- Længdegrader er linjer, der går fra pol til pol og angiver en position øst eller vest for Greenwich i England.
Ækvator kaldes 0 ° bredde. Herfra kan man bevæge sig 90 ° mod nord , og 90 ° mod syd.
Længdegraderne tager udgangspunkt i London på 0 ° længde. Herfra kan man bevæge sig 180 ° mod øst , og ligeledes 180 ° mod vest.
Jeg kan ikke rigtig give dig en logisk måde til at huske hvad der er læng- og breddegrader ... Så du må finde dit eget system til at huske det ...;-)
En breddegrad svarer til ca 111 km, og såvel bredde- som længdegrader er igen opdelt i minutter (1/60 af en breddegrad / længdegrad) og disse er igen opdelt i sekunder (1/60 dele af et minut).
Punktet A kan således angives som 30 ° Nord, 45 ° Vest,
Punktet B kan angives som 60 ° Nord, 60 ° Øst ( 60 N, 60 Ø).
Prøv selv at angive de øvrige lokaliteter.
Opgaver:
Opgave 1.1

Opgave 1.2
Blindkort for de enkelte kontinenter. Opgave:- Indsæt navne på lande og havområder + søer på kortet. Jo - du må godt tage atlas, vægkort eller PC / Smartphone til hjælp ;-)
- Vælg dernæst 2-3 lande ud som I har hørt om tidligere i medierne eller på anden måde har en viden om.
- Hvad ved I om det pågældende land ….? Skriv et par stikord..
- Gruppen fremlægger til sidst sine data for klassen. Fremhæv hvad I finder karakteristisk for landene og eventuelle markante forskellige i mellem disse.