Faglige mål

DU skal gennem undervisningen her lære følgende:

• Forstå hvordan vores opfattelse af verdens geografiske forhold har ændret sig gennem tiden..
• Du skal kende de tre typer af geografiske kort
• Du skal forstå og kunne aflæse fladesignaturer på de tre korttyper
• Du skal forstå begrebet målestoksforhold på et geografisk kort
• Du skal kunne lokaliser et sted ved hjælp af længe- og breddegrader

Tekst og opgaver

Teksten på siden her er samlet i denne fil:
Teksten om KORTET

Spørgsmål til læsningen | PDF

Nedenstående opgave laves i timen :

Opgave | Pdf

Tjek din viden ..

Q & A til geografiske kort

Hvilke lande eller områder kan du genkende?

Kan du genkende nogle af de områder som kortet viser?

Hvor (i hvilket land / område) tror du overstående kort er udarbejdet ?

Hvilke dele af kortet syntes du er mest korrekt?

Hvordan kan man af kortet se at det må være lavet før år 1500?

Hvad tror du tegneren af dette kort har villet vise os eller fortælle os?

Det moderne kort

At verdenskortet i dag ser meget anderledes ud skyldes ikke at verden har ændret sig, men at man gennem stadig flere observationer og opmålinger mv har kunnet danne sig et mere og mere præcist billede af udstrækningen af jordens landmasser og oceaner.

Samtidig har teknologien til foretagelse af målinger udviklet sig.

Hvor man i tidligere tider skulle beregne sin position udfra solhøjden eller stjernernes placering, kan man idag fastslå en lokalitets placering med GPS og sattelit målinger.

Udviklingen af det moderne kort er et udtryk for anvendelsen af den naturvidenskabelige metode, hvor man gennem observationer, registreringer og opmålinger bliver stadig bedre til at beskrive den fysiske verden vi lever i.

3 kort og 3 signaturer

Der findes i princippet tre typer af geografiske kort:

1. Fysiske kort,
2. Tematiske kort og
3. Politiske kort.

De tre typer skal kort præsenteres her.

Alle kort anvender almindeligvis tre former for signaturer eller grafiske virkemidler, nemlig:

• Flade-signaturer : oftes de forskellige farver på kortet
• Linje-signaturer : viser f.eks grænser, jernbaner, veje, bredde og længdegrader
• Punkt-signaturer : kan f.eks vise byer , lufthavne, bjergtoppe (højde i m) m.v.

Fysiske kort

Det fysiske kort viser terrænforhold dvs. højden over eller under havoverfladen angivet i meter.

Farvesignaturen anvendes her til at angive højde og dybder.

Man skelner her mellem

• lavland - dvs 0-200 m over havoverfladen, som almindeligvis er angivet med en grøn farve.
• Højland - terræn over 200 m og mindre end 1000 m. Oftes angivet med en gullig eller lysebrun farve
• Bjergområder som er alt højere end 1000 m og angivet med en mørkere brun eller rødlig farve.

På samme måde angiver den blå farve i oceanerne havdybden. Jo mørkere blå jo større er havdybden. På land og til havs gælder : jo mørkere farve jo højere eller dybere er der.

Signaturforklaring: Der er aldrig nogen undskyldning for ikke at kunne aflæse et kort. Alle signaturer ; flade-, linje- og punktsignaturer er altid defineret på kortet. Se eksempel på det fysiske europa kort her -

Linjesignaturen anvendes her til at angive : grænser, større jernbanelinjer og hovedveje.

Punktsignaturen anvendes her primært til angivelse af byer af forskellig størrelse, samt højeste bjergtinder.

Fysisk verdenskrot

Tematiske kort

Tematiske kort viser - som navnet vel antyder- et geografisk tema eller -fænomens, geografiske udbredelse.

Det kan f.eks være temaer / fænomener som:
befolkningstæthed, temperaturer i jan og juli , nedbørsfordeling, Bruttonationalprodukt , CO2 udledning m.v.

Nedenfor er vist et eksempel på et tematiske kort. Kortet viser middeltemperaturerne i Europa i h.h.v. jan og juli måned. Tematiske kort anvender ligeledes de tre former af signaturer.

Check nu selv i kortets signaturforklaring hvad der illustreres på kortene med h.h.v.

Flade ..........................

Linje ...........................

Punktsignatur ...............

Endnu et eksempel på et tematisk kort er vist her nedenfor)
I dette tilfælde anvendes fladesignaturene ( dvs farverne) til at angive forskellige geologiske foldeperioder i Europas geologiske udvikling.
Linje signaturen er alene anvendt til angivelse af grænser, mens punktsignaturen angiver den geografiske udbredelsen af forskellige mineraler.

Politiske kort

Den sidste type af kort er det politiske kort.

Her er fladesignaturen anvendt til tydeligt at afgrænse de enkelte lande i f.h.t. hinanden. Farverne har altså ingen betydning i sig selv, men skal blot tydeliggøre de enkelte lande i forhold til hinanden.

Punktsignaturen angiver hovedstæder og Linjesignaturen angiver grænser, større floder og selvfølgelig længde- og breddegrader.

På alle kort er der angivet et målestoksforhold.

På kortet herunder er målestoksforholdet 1: 5 000 000. Dette betyder at en måleenhed på kortet ( f.eks. én cm) svarer til 5. 000 000 cm i virkeligheden.

Da 5 000 000 cm svarer til 50 km, er én cm på kortet altså lig med 50 km i virkeligheden.

Når du kender målestoksforholdet kan du nogenlunde se hvor langt der er mellem to punkter på kortet, f.eks i kilometer.

Når du skal omregne målestoksforholdet fra cm på kortet til km i virkeligheden gør du følgende:

1 m = 100 cm , 1 km = 1.000 m á 100 cm = 100.000 cm

Så for at omregne et givent målestoksforhold fra cm til km , skal du altså fjerne fem 0'er

Eksempler:

Målestoksforhold = 1:100.000 -> 1 cm = 1 km
Målestoksforhold = 1:500.000 -> 1 cm = 5 km
Målestoksforhold = 1:10.000.000 -> 1 cm = 100 km , osv

Hvordan kan man bestemme en bestemt position / et sted på en rund jordklode? Her er ikke noget til højre eller til venstre :-(

Jo - det gør man ved at inddele jordkuglen i bredde- og længdegrader, som egentlig er et slags koordinatsystem for jorden.

• Breddegrader er linjer, der går rundt om jorden parallelt med ækvator og angiver en position nord eller syd for ækvator.
• Længdegrader er linjer, der går fra pol til pol og angiver en position øst eller vest for Greenwich i England.

Jordens ækvator svarer til 0 ° bredde, mens 0 ° længde (medianen) er fastlagt til at gå igennem Greenwitch i London.

Her er jorden vist som et koordinatsystem.

Ækvator kaldes 0 ° bredde. Herfra kan man bevæge sig 90 ° mod nord , og 90 ° mod syd.

Længdegraderne tager udgangspunkt i London på 0 ° længde. Herfra kan man bevæge sig 180 ° mod øst , og ligeledes 180 ° mod vest.

Når man skal angive en lokalitet ( et sted) skirver man først breddegraden og dernæst længdegraden. F.eks. sådan her: 60 ° N, 30 ° Ø. Prøv at se om du kan finde denne position på det forrige kort.

Jeg kan ikke rigtig give dig en logisk måde til at huske hvad der er læng- og breddegrader ... Så du må finde dit eget system til at huske det ...;-)

En breddegrad svarer til ca 111 km, og såvel bredde- som længdegrader er igen opdelt i minutter (1/60 af en breddegrad / længdegrad) og disse er igen opdelt i sekunder (1/60 dele af et minut).

På kortet her er markeret nogle tilfældige punkter som ligger pænt på skæringen mellem de viste længde- og breddegrader.

Punktet A kan således angives som 30 ° Nord, 45 ° Vest,
Punktet B kan angives som 60 ° Nord, 60 ° Øst ( 60 N, 60 Ø).

Prøv selv at angive de øvrige lokaliteter.

Opgave 1

Opgave 1 | PDF |

Opgave 1.1

Vis kortet her på storskærm og prøv i klassen at finde navnene på så mange lande og havområder som I kan. Tag et kontinent af gangen. I kan evt. printe kortet til hver elev.