Introduktion til emnet

I gennem hele menneskehedens historie har spørgsmål om at skaffe føde været tilværelsens primære udfordring.

I den moderne verden (højindkomstlandene) er problemet egentlig løst (med landbrugets mekanisering osv), men i mange af verdens fattige lande (lavindkomstlandene) er kampen om det daglige brød stadig et spørgsmål om liv og død.

Nogle får for meget, andre får for lidt!

Selvom der er fødevarer nok i verden, er der fortsat mere end 800 mio. mennesker i verden som sulter. Problemet er i korthed fattigdom, og dermed manglende muligheder for at øge egen produktionen af fødevarer eller købe importerede fødevarer.

Det globale fødevareproblem indeholder også andre paradokser.

Først og fremmest at der er to vidt forskellige fødevareproblemer i verden. På den ene side er der de mange millioner som sulter, og på den anden side de mange millioner som får for meget mad - eller rettere for mange kalorier, med de konsekvenser det kan have.

Gennem dette undervisningsforløb skal du få en forståelse af en række simple sammenhænge mellem befolkningsudvikling, landbrugsareal pr indbygger, landbrugstyper, høstudbytte (arealproduktivitet), kostsammensætning og levestandard.

Vores daglige kost - eller kostsammensætning - er i de senere år blevet et meget omdiskuteret og endda politiseret emne. Politiseret betyder her at vores kostsammensætning - f.eks. kødforbruget - bliver gjort til en del af en række andre samfundsmæssige og etiske spørgsmål.

Det gælder f.eks. husdyrenes udledning af drivhusgasser , vores behandling af husdyr eller for den sags skyld ressourceforbruget ved produktion af animalske fødevarer.

Hermed at det daglige måltid blevet en del af nogle større globale udfordringer og dermed et etiske spørgsmål!

Nogle får for lidt og andre for meget

Der er en række begreber knyttet til de kostproblemer vi skal tale om. Det gælder :

• Sult (eng. hunger) betyder at man får for få kalorier, og man taler om sult når det daglige kalorieindtag er under 1800 Kcal dagligt.
• Underernæring - henviser både til mængden af kalorier men også til, at man mangler essentielle næringsstoffer i kosten, herunder vitaminer og mineraler.
• Fejlernæring kan både består i at man er underernæret eller overernæret.

Overvej selv følgende - brug evt. Google :

1. Hvad tror du konsekvenser er hvis børn er underernærede?
2. Hvordan tror du man kan måle / se at børn er underernærede?
3. Hvad er risikoen ved at være overernæret / overvægtig?
4. Find 4-5 lande i verden hvor der er mange børn som er underernærede - brug dette link:
   Underernæring % børn under 5 år

Fig. 2: Procent som er underernærede

Fig 3: Procent som er overvægtige

Fig. 4: Forventet levealder

Fig. 5: Daglige kalorieforbrug pr. indbyygger

Først skal du undersøge hvad der er sket med befolkningstallet i verden. Det har du jo tidligere lært om i demografi. Så ikke meget nyt her - men blot en opfriskning :-)

Undersøg ved hjælp af figur 6 følgende:

11. Hvor mange mennesker var vi på jorden i 1950 og hvor mange er vi i dag?
12. Hvor mange mennesker vil der være i verden i år 2100?
13. I hvilke områder af verden forventer man den største tilvækst i befolkningen fra 1950-2050?
    Se evt Befolkningstilvækst i % for enkelte lande.
14. Kan du forklare befolkningstilvæksten ved hjælp af
    den demografisk transitionsmodel ?

Fig. 6: Verdensbefolkningen 1800-2100

Kilde / fuldstørrelse

Vi skal nu se hvad befolkningstilvæksten betyder for befolkningspresset på jorden.

Et statistisk udtryk for befolkningspresset på jorden har vi med begrebet ' landbrugsjord pr. indbygger'.

Vi kan illustrere sammenhængen ellem befolkningsvækst og landbrugsareal pr. indbygger i diagrammet her t.h. Diagrammet viser at i takt med at befolkningstallet stiger , så falder landbrugsarealet pr. indbygger.

Undersøg ved hjælp af figur 7:

15. Beskriv udviklingen i landbrugsareal pr indbygger fra 1950 til i dag - brug funktionen CHART nederst t.v. i figuren. Find tal for Kina, Indien og USA
16. Kan du tænke dig 2-3 forklaringer på denne udvikling..?
17. Find de 4-5 lande hvor befolkningspresset på jorden er mindst - brug figurens MAP funktion?

Fig. 7: Opdyrket areal i ha. pr. indbygger

Hvad jorden giver ...

Når befolkningspresset på jorden stiger ( altså landbrugsarealet pr. indbygger falder) er der tre muligheder:

1. At sikre et større høstudbytte pr. hektar - altså en øget arealproduktivitet
2. At udvide landbrugsarealet, eller
3. Anvende den eksisterende landbrugsareal på en mere produktiv eller effektiv måde i forhold til at producere flere fødevarer.

I dette afsnit skal vi se på punkt 1, mens vi vender tilbage til punkt 2-3 i de senere kapitler.

Output og input

Som man nok kan forestille sig , så er høstudbyttet eller arealproduktiviteten meget forskellig rundt om i verden. Hvor meget man høster fra jorden (Output), vil - blandt andet - afhænge af hvor meget man giver til jorden (Input) i form af arbejde, gødning, vand, varme m.v.

Brug nedenstående figur 8 og 9 til at under søge:

18. Hvilke dele af verden har et høstudbytte over 6 ton pr hektar?
    Ja klik på signaturforklaringen for fladesignaturen.
19. I hvilke dele af verden finder vi høstudbytter under 2 ton pr ha. ?
20. Er der nogen korrelation (sammenhæng) mellem høstudbytte og gødningsforbrug pr hektar ( se figur 9) ?
21. Prøv nu at bruge CHART funktionen på figur 8 og 9 for at se udviklingen i høstudbytte og gødningsforbrug fra 1961 til i dag. Hvad er bemærkelsesværdigt her?

Fig. 8: Kornudbytte (generelt) i ton pr. hektar

Fig. 9: Gødningsforbrug kg pr. ha.

Baggrunden

Begrebet 'Den Grønne Revolution' referer til en række nye dyrkningsmetoder i landbruget som blev udviklet i 1950-60'erne. Almindeligvis tilskrives den Grønne Revolution den amerikanske videnskabsmand Norman Borlaug, som i 1940'erne havde udviklet en ny type hvede som var mere modstandsdygtig over for plantesygdomme og som gav et større høstudbytte.

Borlaugs nye hvede blev først anvendt i Mexico med gode resultater. I 1950-60'erne begyndte en række private investorer (blandt andet Rockefeller Foundation og Ford Foundation) samt regeringer rundt om i verden at investere i udvikling af nye korn- og rissorter. Med det resultat at den Grønne Revolutions produktionsmetoder blev udbredte til store dele af verden, dels i Ilandene, men også i Asien og mindre grad i Latinamerika.

Udfordringen var - ikke mindst i Asien - en galoperende befolkningstilvækst, som fødevareprodktionen ikke kunne følge med til. Mange steder oplevede man derfor en stigende fødevaremangel eller decideret hungersnød, som tilfældet var i blandt andet Indien og Kina i begyndelsen af 1960'erne.

En øget fødevareproduktion - og ikke mindst et større høstudbytte - blev desuden set som en abolut forudsætning for at reducere fattigdommen i udviklingslandene. Kunne bønder producere mere på deres jord, og dermed producere et overskud til videresalg, ville de sikre sig en indkomst og med mulighed for at forbedre deres generelle levestandard. Se figur

Kombinationen af fattigdom og fødevaremangel dannede også grundlag for social og politisk uro og ustabilitet i mange af verdens fattigste lande. Derfor blev en modernisering af landbrugsproduktionen set som et vigtigt middel til at sikre den sociale og politiske stabilitet.

Opsummering af strategien bag den Grønne Revolution

• At øge høstudbyttet (arealproduktiviteten)
  
• og dermed landets fødevareproduktion
  
• og sikre en øget indtjening til bønderne
• og dermed sikre den sociale og politisk stabilitet i landet

Metoden bag den Grønne Revolution:

• Nye højtydende kornsorter som f.eks dværghvede, dværgris (mirakelrisen IR8)
• Øget brug af kunstgødning og pesticider, samt
• Kunstvanding

Arealproduktivitet - frem for arbejdsproduktivitet

Det er vigtigt at forstå, at den Grønne Revolution først og fremmest sigtede på at øge AREALPRODUKTIVITETEN ( høstudbyttet pr ha.) da netop mængden af landrugsarealer var den umiddelbart begrænsende faktor i fødevareproduktionen.

At der ikke var fokus på at øge ARBEJDSPRODUKTIVITETEN med anvendelse af maskiner - altså mekanisering af landbrugsproduktionen, skyldes først og fremmest at der i udviklingslandene var rigeligt med billig arbejdskraft pga. befolkningseksplosioen i 1950-60'erne.

Dok om Grønne Revolution 10 min.

Kort artikel om Grøn Revolution (eng.)

Fig. 10: Kornudbytter 1961-2020

Fig. 11: Gødningsforbrug 1961-2020

Problemet i Afrika ..

Afrikas stagnerende og lave høstudbytte er måske den vigtigste forklaring på manglende økonomiske udvikling og udbredte fattigdom på det afrikanske kontinent i det 20. årh.

Der er mange og komplicerede grunde til at den Grønne Revolution aldrig slog igennem i Afrika. Her skal nogle af årsagerne kort opsummeres (din lærer kan uddybe dette):

• De afrikanske lande var nye / unge stater som netop var blevet selvstændige i 1950'erne og 60'erne.
• Disse unge stater havde endnu en svag udviklet administrativ, økonomisk og fysisk infrastruktur som kunne støtte moderniseringen af landbruget
• Uden statslig støtte havde almindelige afrikanske bønder ikke råd til at anvende de nye produktionsmetoder.
• Da bønderne ofte var uden formel ejendomsret til jorden, kunne de ikke få kreditter i banken ( låne penge) til at investere i gødning, pesticider og såsæd
• Ingen tradition for husdyr (kvæg / køer) i tropisk Afrka (Tsetse-fluen)<=> ingen naturgødning
• Små familiebrug - ofte under 1 ha. - gjorde det ikke muligt at mekanisere produktionen, derfor forblev såvel arbejdsproduktiviteten og arealproduktiviteten lav
• Af samme grund var mange afrikanske landbrug såkaldte 'subsistenslandbrug', dvs. landbrug som primært producere til selvforsynign og ikke videresalg.

Kinas succes

Folkerepublikken Kina havde som sagt succes med den Grønne Revolution.

• Det skyldes ikke mindst at det kommunistiske parti var repræsenteret i alle Kinas mere end 4,2 mio. landsbyer og derfor kunne sikre at regeringens politik om at gennemføre den Grønne Revolution blev iværksat.
• Staten gav endvidere store tilskud (subsidier) til bøndernes brug af nye kornsorter, kunstgødning, pesticider og kunstvanding.
• Resultatet var ikke bare et stigende kornudbytte, men også en tiltagende forurening af vandmiljøet, idet man endnu i det 20.årh. ikke havde nogen effektiv miljølovgivning. Det voldsomme forbrug af kunstgødningi Kina fremgår af diagrammet herunder.
• Medvirkende til det ekstraordinære gødningsforbrug i Kina, kan også være et særligt højt befolkningspres på jorden, som nødvendiggjorde et større forbrug for at presse jorden til at yde mere.

1: Græssteppe med kvæg

Kvægfarm i Australien

De vidtstrækte græsstepper i Australien, Argentina, midtvesten i USA og i Ruslnad og Mongoliet anvendes ofte til græsning af husdyr. Græsstepperne er ofte uegnet til permanente afgrøder, enten pga manglende næringsstoffer i jorden eller utilstrækkelig nedbør.

2: Dyrefoder

Kornmark i Danmark

I Danmark - og mange andre steder - anvender man frugtbar landbrugsjord til produktion af husdyrfoder til grise og malkekøerne.

3: Menneskeføde

Rismark i Kina

Stort set alle steder i Asien og Afrika anvendes landbrugsjorden primært til produktion af menneskeføde - som her i Kina hvor der dyrkes ris.

4: Energiafgrøder

Rapsmark i Danmark

Energiafgrøder er afgrøder som anvendes enten til fast biobrændsel i kraft-varmeværker eller til fremstilling af ethanol. I Danmark produceres energiafgrøder som : majs, raps og sukkerroer og flerårige energiafgrøder som hurtigtvoksende pil og sorter af elefantgræs.

Nu bliver det lidt mere kompliceret - og dermed er mulighederne for misforståelser og...manipulation - stigende. Så pas på ;-)

Figur 12 t.h. viser den %-vise anvendelsen af jordens landområder.

• Lad os tage udgangspunkt i de beboelige områder af jorden, som udgør ca 71 % af jordens samlede landmasser.
• I næste række kan vi se hvordan vi anvender de beboelige områder.
  Vi kan her se, at ca. 50% heraf anvendes som landbrugsjord.
• Næste række viser hvordan vi anvender landbrugsjorden.
  Her kan vi se, at ca. 77 % anvendes som græsningsland til husdyr og kun 23 % til produktion af afgrøder.
• Pointen kommer i næste række.
  Her kan vise at vi kun får 17% af vores fødevarekalorier fra husdyrene ( og de 77% af landbrugsjorden), mens vi får hele 83 % af vores fødevarekalorier fra planteproduktionen!
• Endelig kan vi se at vi får en relativ større del af vores proteiner fra husdyrproduktionen.

Figur 12: Arealanvendelse

Her en - måske - forenklet model af arealanvendelsen

I figuren t.h. kan vi se hvordan kornafgrøderne anvendes i forskellige lande.

Det vi vil se på er hvorvidt kornafgrøderne anvendes som husdyrfodder eller menneskeføde.

27. Lav nu en lille undersøgelse hvor du undersøger hvor stor en %-del af kornafgrøderne der anvendes til det ene eller det andet. Find data for følgende lande anvendelse af kornafgrøderne:
    

Fig. 13: Anvendelsen af kornafgrøder

Animalsk eller vegetabilsk..?

I de senere år er diskussionen om hvilken kost vi spiser blivet stadig mere og mere lidenskabelig eller følelsesladet.

Der er en række samfundsmæssige spørgsmål af såvel politisk, etisk og moralsk karakter som er blevet en del af diskussionen om vores kostvaner.

Den stigende kritik af såvel vores husdyrprodutktion og traditionelle danske kostvaner drejer sig om fem punkter som vist nedenfor:

I det følgende skal vi se på et par af disse kritik punkter - først og fremmest om energitabet ved animalsk produktion.

Teksten vil primært bestå af plancher / dias , som vi så gennemgår sammen i klassen.

Den simple forklaring...

Figuren th. viser en forsimplet model for energitabet fra vegetabislk til animalsk produktion. Figuren kan læses således:

• Som vi så tidligere så bruger vi i den rige del af verden en stor del af vores kornafgrøder til fordring af husdyrene.
• Men for at producere én animalsk kalorie, skal man som gennemsnit anvende 6-7 vegetabilske kalorier !
• Eller som vist nederst i figuren:
  Vi kunne altså brødføde mindst seks gange så mange mennesker hvis vi alle spiste vegetabilsk kost.
• Hvorfor er det dette energitab?
  Ja det er der - fordi størstedelen af det foder ( kalorier) vi fodrer dyrene med, jo bliver brugt i deres daglige forbrænding. Først når dyret slagtes for vi del i kalorierne. Men på det tidspunkt har dyret altså forbrugt 6-7 gange så mange kalorier som vi får på talerknen i form af bøffer m.v.

Lidt mere realistisk - om konvertering

Der er som du nok ved mange ting der ikke er helt så simple, som de umiddelbart ser ud. Spørgsmålet om animalsk kontra vegetabisk kost er bare ét eksempel herpå.

Om forskel på dyr og konvertering

Energitabet ved omsætning af vegetabilske kalorier til animalske kalorier afhænger af hvilke dyr / hvilken form for animalsk kost vi taler om.

I figur 15 (øverst)er der vist en KONVERTERINGSTABEL

Tabellen skal læses således:

• Første række (kcal) viser hvor mange % af kalorierne i den vegetabilske foder som dyret har spist, som ender i det animalske fødevareprodukt som vi spiser.... fik du den ..? ellers læs igen ;-)
• Figuren viser at for hver 100 plantekalorier dyrene spiser så får vi kun en vis %-del retur som menneskeføde.
• For kødkvæg får vi kun 3 % tilbage på vores tallerken, mens vi fra mælkeprodukter ffår hele 40 % retur til vores krop.

Hvorfor denne forskel på kødkvæg og mælk ..?

Ja forklaringen er heldigvis simpel - som vist i figur 16 :-)

Som du kan se - og du vidste det jo nok også - så kan man kun slagte et dyr én gang. Derimod så malker vi jo koen hver dag og derfor får vi simpelthen flere kalorier tilbage .

30. Hvor stort er det gennemsnitlige energitab ved produktion af én animalsk kalorie?
31. Hvilke animalske produkter har henholdsvis det største energitab ________ og det mindste energitab? ________
32. Forstår du ordet 'konvertering' i denne sammenhæng?

Verdens produktion af kød

Verdens samlede kødproduktion er eksploderet sine 1960, som vist i figur 17. Nogle indlysende årsager er selvfølgelig at vi er blevet flere mennesker, og at flere mennekser har fået et større velstand , og dermed et større forbrug af kød.

Det er ikke mindst tydeligt når vi ser på Kinas kødproduktion i perioden. Allerede tilbage i 1990 var der iagttagere, som talte om hvad der ville ske den dag kineserne fik en levestandard som os i den rige del af verden. Frygten var at fødevaepriserne ville eksplodere og jorens ressourcer blive udtømt hurtigere end vi kunne gendanne dem.

De animalske fødevarer er vigtig del af vores kost, ikke mindst fordi de har et højt indhold af proteiner (og aminosyrer) og fedt.

Men samtidgt er de animalske fødevarer meget ressourcekrævende at producere. Den animalske fødevareproduktion lægger nemlig beslag på store naturressourcer i form af landbrugsjord og vand og har tillige konsekvenser for miljø og klima.

Vi har allerede set på energitabet ved brug af planteafgrøder til fordring af husdyr.
For verden som helhed anvendes i dag ca 40 % af kornproduktinen til husdyrfoder, knap 50 % til menneskeføde og ca. 10 % til biobrændsler m.v. (kilde )

Det betyder selvfølgelig også at vi anvender en stor del af vores landbrugsareal til produktion af husdyrfoder eller græsning for husdyrene.

Men ligesom konverteringseffekten var forskellig for forskellige husdyr , så er det øvrige ressourceforbrug også meget forskelligt fra det ene animalske produkt til det andet . Dette er illustreret nedenfor med data fra amerikansk kødproduktion.

Verdens kødproduktion 1960-2020

Arealanvendelse

Foderforbrug

Vandforbrug

Drivhusgasser

Mad, identitet, kultur og politik

Spørgsmålet om hvad vi spiser er blevet et emne, som er dybt politiseret; altså genstand for forskellige politiske holdninger, moralske og etiske værdier.

For mange forbrugere i den vestlige verden er kostsammensætningen blevet en indikator på personlig livsstil og at man tager ansvar for den personlige sundhed. Kosten ses her som en vigtig årsag til en lang række 'livsstilssygdomme' som diabetes, hjerte- og karsygdomme, kræft m.v.

Fra starten af 00'erne blev amerikanernes kostsammensætning en del af en ny kulturkrig mellem den almindelige amerikaner som spiser hamburgers og fastfood, og en progressiv liberal elite som sværger til lokalt producerede, økologiske råvarer og hjemmelavet sund mad. Samme bevægelser kendes fra Europa med Jamie Oliver og Claus Meyer og Nyt Nordisk Køkken i Danmark.

Det politiske budskab i debatten er at en animalsk baseret kost ikke er bæredygtig; det er ikke bare spild af ressourcer i form af jord, vand og næringsstoffer, men indbærer tillige mishandling af husdyrene i opstaldning, anvendelse af vækstfremmende hormoner, transport og slagtning.

Hertil kommer de miljøpåvirkninger som husdyrholdet har i form af udledning af næringsstoffer til vandmiljøet, skovfældning og formindsket biodiversitet. Endelig kritiseres husdyrproduktionens bidrag til udledningen af drivhusgasser ikke mindst i form af methan.

Fødevarer og miljø

Hvad vi spiser er ikke længere en privat sag - men politiseres, altså bliver et spørgsmål om hvad der er bæredygtigt i forhold til miljøet, dyrevelfærd, klima, globale fødevareproblemer ( underernæring / overvægt) og dermed i sidste ende et POLITISK - ja endda et ETISK eller MORALSK spørgsmål. Velbekommen ;-)

" Cowspiracy "

For nogle er kostsammensætningen ikke kun et spørgsmål om smag og behag, men ses som et større og meget omfattende miljømæssigt spørgsmål, hvor landbruget og fødevareindustrien fremstilles som den største miljømæssige trussel på jorden. Det er ikke mindst husdyrproduktionen og dens biprodukter som ses som den største trussel mod vores natur og miljø.

I dokumentarfilmen Cowspiracy fremstilles landbruget og ikke mindst husdyrholdet, som den mest destruktive industri på jorden og som årsag til global opvarmning, skovfældning i Amazons, tørke m.v.

Personlig livsstil er således ikke længere kun et spørgsmål om egen sundhed og velvære, men tillige et middel til at 'frelse verden'!

Budskabet er klart:
Kun en vegetar er en sand miljøforekæmper!

Dokumentarfilmen lider dog under fejlagtige data, som når husdyrproduktionen gøres ansvarlig for 51 % af det menneskelige udslip af drivhusgasser. Det rigtige tal er 15 %. (Kilde)

What the Health (virker ikke i Internet Explorer)

Food Inc. (trailer)

Cowspiracy-Infographic

Kommentar til Cowspiracy

Alternativet

• Arbejdsintensivt = arbejdskraften vigtigste produktionsfaktor

• <=> små familiedrevne landbrug = små jordlodder pr landbrug (< én hektar)
• Lille befolkningspres på jorden 0,22 ha /indb
• Lav arbejdsproduktivitet

• Lav arealproduktivitet
  1.452 kg/ha.
• Selvforsyning / subsistenslandbrug

• Kapitalintensivt <=> investeringer i maskiner og hjælpemidler vigtigste produktionsfaktor
• Lille befolkningspres på jorden 0,43 ha /indb
• Store brug > 60 hektar
• Høj arbejdsproduktivitet
• Høj arealproduktivitet
  6.752 kg/ha.
• Markedsporienteret - foderstoffer til dyr

• Arbejdsintensivt
• Højt befolkningspres på jorden 0,07 ha./indb =>
• Arealintensivt = maksimalt udbytte af hver m2
• Høj arealproduktivitet
  5.886 kg/ha.
• Lav arbejdsproduktivitet
• Selvforsyning + markedsorienteret

• Kapitalintensivt
• Lille befolkningspres
  0,48 ha./indb
• Arealekstensivt (store arealer)
• Høj arbejdsproduktivitet
• Høj arealproduktivitet
  7.638 kg/ha
• Markedsporienteret - foderstoffer til dyr

fire billeder

Opgaven består af tre dele:

1. Indsæt data i tabellen - data findes på de link som ligger under hver emne i tabellen. Tabel til data .
   Husk at afrunde data - så tabellen er lettere at læse.
   Inddrag tillige data for de to lande du arbejdede med i demografiopgaven
   
2. Dernæst skal du kunne læse og anvende dine data .

   Om at læse og anvende data:

   Du skal gerne kunne bruge data til følgende:

   1. BNP pr indb. :
      er det et lav- , mellem, eller højindkomst land?
   2. % beskæftiget i landbrug:
      Er det et landbrugs-, industri- eller servicesamfund?
   3. Opdyrket areal pr indb.:
      er der et relativt (dvs i forhold til de andre lande) stort eller lille befolkningspres på jorden?
   4. Høstudbytte pr ha.:
      er arealproduktiviteten steget eller faldet i perioden?
      Er det en reletiv høj eller lav arealproduktivitet i det pågældende land
   5. Kvælstofforbrug pr. ha.:
      Er forbruget steget eller faldet i perioden?
      Er forbruget (relativt) stort eller lille?
   6. Gennemsnitlig levealder:
      er den gennemsnitlige levealder relativ høj eller lav?
   7. Kval. forbrug pr indb pr dag:
      Er der sket en væsentlig ændring i perioden?
      Er kcal. forbruget for stort eller lille i forhold til normalen ( 30 kcal . pr kg kropsvægt)
      F.eks 70 kg * 30 kcal = 2.100 kcal pr dag)
   8. Sukker + fedt i % af kosten:
      Er mængden af sukker + fedt steget eller faldet? Hvordan ligger det i forhold til anbefalet mængde ( 10% sukker + 10% fedt)
   9. % med diabetes:
      relativt højt eller lavt?
   10. Kød og grøntsager som % af kosten:
       Er der sket ændringer i kostsammensætningen i perioden?
       Er det overvejende en animalsk eller vegetabilsk baseret kost?
   11. Hvilke ernæringsproblem er dominerende?
       Er befolkningen præget at overvægt eller underernæring af børn?
3. Endelig skal du prøve at finde sammenhænge (korrelation) mellem data
   
   • Dels for det enkelte land - er der nogle data som kan forklare andre ?
   • Dels mellem landene - hvilke tydelige forskelle er der mht fødevareproduktion og kostsammensætning?
   Vejledning til analyse

   Opgave afleveres individuelt på Lectio

OPGAVEN og vejledning

Komparativ fødevareanalyse - en vejledning 2020 15 min. Bemærk at i videoen bruges en lidt anden table end den vi har brugt i år 2021...men du kan sikkert ha glæde af videoen alligevel. Måske jeg laver en ny ... en af dagene.

Mit PowerPoint - Om globale fødevareproblemer

Kort m.v. over Kina (supplement til teksten s. 9-10)

Dok. om Grønne Revolution 10 min.

Opgaver:

Opgave - Komparativ landbrugs- og fødevareanalyse

Opgave 3: Landbrugstyper - 4 billeder OBS: opgaven laves ikke i skoleåret 2021/22

Opgave 4 - fødevaresammensætning i Somalia, Kina og USA OBS: opgaven laves ikke i skoleåret 2021/22

Opgave 5 - Den Grønne Revolution docx

Bilag til Den Grønne Revolution (opg. 5)

Opgave 6: globale fødevareforbrug

Eksterne ressourcer:

www.nationalgeographic.com/foodfeatures/meat

Kostsammensætning i verden

Kødforbrug i forskellige lande

Artikel - Kunsten at brødføde verdens befolkning