Ottos geografi noter til HF
Erhvervsgeo.
Landbrug og fødevarer - globale udfordringer

Det globale fødevareproblem

Tekst + læsespørgsmål

Her er teksten vi læser:
Det Globale Fødevareproblem Teksten med mine markeringer

Spørgsmål til teksten som du skal prøve at besvare under læsningen

Bilag om konvertering vegetabilsk -> animalsk

Eksamensopgaven:

Eksamensopgaven til dette forløb ligger her:
Opgave 1 - Komparativ fødevareanalyse | m data

Opgaven består af to dele:

  1. Tabelpræsentation af data om landbrug, levevilkår og kostsammensætning. Alle data finder du under de links der er i opgaven ( eller på siden her)
  2. Analyse af data (korrelation / sammenhænge) og besvarelse af en eller flere hypoteser. Vejledning til 2. del finder du her:
    Spørgsmål / vejledning til analysen opgave 1
  3. En vejledning til analysen kan du finde til sidst i Mit PowerPoint - Om globale fødevareproblemer

Det globale fødevareproblem

Introduktion

I gennem hele menneskehedens historie har spørgsmål om at skaffe føde været tilværelsens primære udfordring. I den moderne verden (rige verden) er problemet egentlig løst (med landbrugets mekanisering osv) men i mange af verdens fattige lande (lavindkomst landene) er kampen om det daglige brød stadig et spørgsmål om liv og død.

Formål med undervisningsforløbet

Gennem dette undervisningsforløb skal du få en forståelse af en række simple sammenhænge mellem befolkningsudvikling, landbrugsareal pr indbygger, landbrugstyper, fødevareforsyningen og levestandard.

Endvidere skal du få kendskab til nogle overordnede forskelle i kostsammensætnigen i den rige og fattige del af verden. Det sidste handler specielt om den rige verdens stigende forbrug af animalske fødevarer og hvilke særlige udfordringer og etiske spørgsmål som dette indebærer.

paradokset - sult og fedme
Ét af verdens store paradokser; Sult og overflod af mad

Sammenfatning af emnet:

FIGUR 1: De emner og faglige sammenhænge som indgår i undervisningsforløbet

Sådan læses figuren /undervisningsforløbet:

  1. Befolkningstilvæksten - særligt i verdens fattige lande - nødvendiggør en øget fødevareproduktion. Du forventes at kunne anvende demografien til at forklare HVORFOR befolkningstallet stiger - f.eks. med henvisning til demografisk transitionsmodel
  2. Når antallet af mennesker stiger bliver der automatisk mindre landbrugsjord pr indbygger <=> befolkningspresset (på jorden) stiger altså!
  3. Derfor bliver det helt afgørende at man kan øge arealproduktiviteten - altså høstudbyttet pr. hektar landbrugsjord, ved at anvende moderne produktionsmetoder ( Den Grønne Revolution) herunder anvendelsen af kunstgødning.
  4. Landmandens høstudbytte (arealproduktivitet) er direkte bestemmende for landmandens indkomst - og dermed materielle levestandard, og i sidste ende for landets samlede BNP. Der er altså en korrelation mellem høstudbytte og landets BNP og dermed indkomstgruppe (lav-, mellem- eller højindkomstland)
  5. Landets velstand ( BNP pr indb) vil afspejle sig i Kostsammensætningen. Dels i forhold til
    - Kcal forbrug pr indbygger
    - Kostens indhold af vegetabilske og animalske fødevarer
  6. Ovenstående vil direkte vise sig i befolkningens almene sundhedstilstand. Det gælder følgende:
    - gennemsnitlige levealder
    - andel af underernærede
    - andel af overvægtige
    - udbredelse af diabetes

    Det er alle disse sammenhænge som du kan belyse udfra din opgave (data) om komparativ landbrugs- og fødevareanalyse.

Kap. 1: Underernæring og fedme

Nogle får for lidt og andre for meget

Diskuter hvad forskellen er på begreberne:

% voksne med fedme

Underernæring % børn under 5 år

Procent af befolkningen som er underernærede

FIGUR 2: Andel i % af underernærede mennesker i udvalgte lande
PÅ hvilke kontinenter finder man den største andel af underernærede? Hvilken landegruppe ( høj-, mellem- eller lavindkomst) tilhører disse lande typisk?

Procent af voksne som er overvægtige

FIGUR 3: Fedme blandt voksne i %
I hvilke landegrupper ( høj-, mellem- eller lavindkomst) er antallet af overvægtige størst?

Levealder og Kcal. forbrug



  1. Undersøg ved hjælp af de to nedenstående figurer om der er en korrelation mellem kalorieforbrug og forventet levealder?

  2. Hvordan kunne man illustrere denne korrelation i et diagram?

Forventet levealder

Figur 4: Forventet gennemsnitlig levealder

Daglige kalorieforbrug pr. indbyygger

Figur 5: Gennemsnitlig kalorie forbrug pr indbygger pr. dag

Kap. 2: Arealanvendelsen

Landbrug og fødevareproduktion - forudsætter landbrugsjord. Landbrugsjorden er en begrænset ressource - som figuren herunder viser.

Et centralt spørgsmål når man taler ressourceanvendelse og landbrugsjord, er hvad vi så bruger landbrugsjorden til. Der er i princippet 2-3 anvendelsesmuligheder:

Arealanvendelsen

arealanvendelse-globalt
FIGUR 6: Arealanvendelsen globalt - bemærk landbrugsarealet anvendelse til h.h.v. græsning/ husdyr og afgrøder (menneskeføde)
Herunder en forenklet model af arealanvendelsen:
FIGUR 6.1: Jorden - landjorden og landbrugsarealets anvendelse - En forenkling af ovenstående figur

Overvej følgende:

  1. Hvordan det vil være muligt at udvide de opdyrkede arealer ..?
    Se figur 6
  2. Hvorfor kan man ikke bare inddrage alt græsningsland til produktion af afgrøder (menneskeføde)?
  3. Hvilken form for arealanvendelse (græsningsland eller afgrøder) giver det største udbytte i form af fødevarekalorier?
  4. Hvis vi skal brødføde flere mennekser i fremtiden, skal vi så udvide arealerne til afgrøder eller til græsning?
Afbrænding af regnskoven i Amazonas

Landbrugsjord anvendt på tre forskellige måder

Græssteppe med græssende kvæg - Australien

Græsstepper som anvendes til græsning af husdyr, er ofte uegnet til permanente afgrøder, enten pga manglende næringsstoffer i jorden eller utilstrækkelig nedbør.

Produktion af korn til dyrefoder



I Danmark - og mange andre stder - anvender man frugtbar landbrugsjord til produktion af husdyrfoder.

Risproduktion til menneskeføde - Kina

Stort set alle steder i Asien anvendes landbrugsjorden primært til produktion af menneskeføde - som her ris.

Kap. 3: Befolkning og landbrugsjord

Befolkningspresset ..

Den største udfordring for den fremtidige fødevareforsyning er befolkningstilvæksten.

Med et stigende antal mennesker på jorden, og et relativt begrænset landbrugsareal, vil der nødvendigvis blive mindre og mindre landbrugsjord pr indbygger. Dette kan beskrives som et stigende befolkningspres på jorden / landbrugsarealerne.

Det er derfor helt afgørende at man kan øge arealproduktiviteten ( høstudbytte pr hektar) for at brødføde en stigende befolkning.

Hvordan skaffer vi mad til flere og flere mennesker på den samme jord/ areal?

Befolkningsvæksten

Efter 1950 oplevede man en eksplosion i befolkningstallet specielt i udviklingslandene (Asien og senere Afrika) Se evt. den demografisk transitionsmodel

Kilde / fuldstørrelse

FIGUR 6:Verdens befolkningens udvikling 1820-2019
Se Befolkningstilvækst i % for enkelte lande

Landbrugsjord i ha. pr. indb.

FIGUR 7:Opdyrket landbrugsareal pr. indbygger 1961-2015, udvalgte lande
FIGUR 7.1: Verdens landbrugsareal (cropland) pr indbygger 1960-2008

Se figur 4 i teksten

FIGUR 7.2: Opdyrket areal pr indbygger 1960-2014




  1. Beskriv udviklingen i landbrugsareal pr indbygger
  2. Find 2-3 forklaringer på udviklingen ..?
  3. I hvilke regioner / lande er befolkningspresset på jorden størst?

To illustrationer af befolkningspresset

Kornudbytte og gødningsforbrug

Kornudbytte (hvede) i kg/ha.

FIGUR 10:Arealproduktivitet for hvede 1961-2014 - udvalgte lande.
Se som verdenskort - fuld skærm Beskriv udviklingen i arealproduktiviteten for Danmark, Kina, USA og Uganda

Gødningsforbrug kg pr. ha.

FIGUR 11: Gødningsforbrug pr hektar
FULD skærm
Hvilken forklaring kan der være på det enorme gødningsforbrug i Kina? Verdens samlede nitrogen produktion

Kornudbytte for forskellige afgrøder i ton/ha.

FIGUR 12: Kornudbytte (ton / hektar) for forskellige afgrøder

Fuld skærm

Hvilke afgrøder giver det største arealudbytte?
Hvilke afgrøder tror du er mest brugte i henholdsvis de rige og de fattige lande?
cassava-maniok en rodfrugt a la kartoflen - indeholder stivelse og anvendes bl.a. til at lave mel / grød af.
FIGUR 13: Kornudbytte i relation til høstudbytte (korrelationsdiagram)

fuld skærm

Hvad er det som figuren her dokumenterer ?


Kap. 3: Den Grønne Revolution

Baggrunden

Dok om Grønne Revolution 10 min.

Den Grønne Revolution startede i 1960'erne .

Baggrund:

  • Den stigende befolkningsvækst i ulandene
  • - > fattigdom + hungersnød
  • - > true den sociale og politiske stabilitet i udviklingslandene

Strategi

  • At øge høstudbyttet (arealproduktiviteten)
  • - > øget fødevareproduktion
  • - > øget indtjening til bønderne
    - > politisk stabilitet

Metode:

  • Nye højtydende kornsorter
    dværghvede, dværgris (mirakelrisen IR8)
  • Kunstgødning og pesticider
  • Kunstvanding
<=> moderne industrielle produktionsmetoder,
men med fokus på den produktionsfaktor som var en begrænsende faktor , nemlig jorden.

Arbejdskraftbesparende teknologier ( maskiner / mekanisering) ikke så vigtigt i lande med stor befolkningstilvækst.

Resultater...

Den Grønne Revolution blev en succes i Asien og dele af Latinamerika (Mexico) , men slog aldrig igennem i Afrika.

korn-udbytte-kg-hektar.jpg

Arealproduktivitet i udvalgte lande / regioner 1961-2014

Succes i Kina

Den kinesiske stat gav tilskud (subsidier) til bøndernes brug af nye kornsorter, kunstgødning, pesticider og kunstvanding ->

  • stigende høstudbytte, men
  • også voldsom forurening af vandmiljøet med gødning og pestivcider m.v.
Gødningsforbrug 2001-2014 kg /ha
Gødningsforbrug 2001-2014 kg /ha i udvalgte regioner

Fiasko i Afrika ..

De afriknske stater støttede ikke bønderne - som ikke havde råd til at anvende de nye produktionsmetoder. Andre problemer som de afrikanske lande stod med:
  • Unge stater - svag udviklet administrativ, økonomisk og fysisk infrastruktur
  • Bønder uden ejendomsret til jorden <=> ingen kreditmulighed <=> ingen penge til at investere i gødning, pesticider og såsæd
  • Ingen tradition for husdyr (kvæg / køer) i tropisk Afrka (Tsetse-fluen)<=> ingen naturgødning
  • Små familiebrug - ingen mekanisering =>
  • Arbejdsintensivt + lav produktivitet
    <=> subsistenslandbrug (selvforsyning)
høstudbytte i forhold til potentialer
FIGUR 14: Høstudbytte i forhold til potentialer

Hvilke regioner har henholdsvis den bedste og den dårligste udnyttelse af deres potentialer ( produktionsmuligheder) ?

Landbrug som input - output model
Traditionelt kontra moderne landbrug
Bæredygtighed og effektivitet i det traditionelle og det moderne landbrug...

Globale fødevareproduktion 1960-2014

kornproduktion-1960-2014
FIGUR 15: Kornproduktionen 1960-2014 i mio. ton, i udvalgte regioner
Siden 1960 er verdens samlede kornproduktion vokset med 400 % !

Alene i Kina er kornproduktionen femdoblet siden 1960, mens stigningen har været mindst i Afrika i samme periode.

Hvorfor er det ikke i sig selv overraskende at kornproduktionen er størst i Kina?

Se her....

Kinas befolkning er fordoblet i perioden <=> øget landbrugsproduktion
Hertil kommer at man har anvendt den Grønne Revolutions produktionsmetoder
korn-udbytte-kg-hektar.jpg
FIGUR 16: Kornudbytte kg/hektar udvalgte regioner
Kornudbytte pr hektar (=arealproduktiviteten) er mangedoblet i flere regioner, men i Afrika syd for Sahara , er arealproduktiviten fortsat meget lav.

Dette forklarer til dels hvorfor kontinentet fortsat har vanskeligt ved at brødføde sin hastigt voksende befolkning.

Hvorfor har Afrika ikke øget arealproduktiviteten?

Se svaret ..

Endnu i 1960-70'erne var befolkningspresset på jorden lavt i Afrika ( se fig. 12)

Manglende støtte fra regeringerne til almindelige bønder <=> ingen investeringer i landbruget.

<=> Ingen Grøn Revolution i Afrika

Gødningsforbrug 2001-2014 kg /ha
FIGUR 17: Gødningsforbrug 2001-2014 kg /ha i udvalgte regioner
Hvilken forklaringer kan der være på forskellen i gødningsforbruget ?

Se svaret ..

I de områder hvor befolkningspresset på jorden er størst (= jorden er den begrænsende ressource / produktionsfaktor) har nødvendigheden af at anvende gødning været størst

Landbrugstyper & arealudnyttelse

afrika-landbrug.JPG
Et sted i Afrika
  • Arbejdsintensivt = arbejdskraften vigtigste produktionsfaktor

  • <=> små familiedrevne landbrug = små jordlodder pr landbrug (< én hektar)
  • Lille befolkningspres på jorden 0,22 ha /indb
  • Lav arbejdsproduktivitet

  • Lav arealproduktivitet
    1.452 kg/ha.
  • Selvforsyning / subsistenslandbrug
dansk-landbrug.JPG
Dansk landbrug
  • Kapitalintensivt <=> investeringer i maskiner og hjælpemidler vigtigste produktionsfaktor
  • Lille befolkningspres på jorden 0,43 ha /indb
  • Store brug > 60 hektar
  • Høj arbejdsproduktivitet
  • Høj arealproduktivitet
    6.752 kg/ha.
  • Markedsporienteret - foderstoffer til dyr
rismarker-kina.jpg
Rismarker - terrasselandbrug i sydlige Kina
  • Arbejdsintensivt
  • Højt befolkningspres på jorden 0,07 ha./indb =>
  • Arealintensivt = maksimalt udbytte af hver m2
  • Høj arealproduktivitet
    5.886 kg/ha.
  • Lav arbejdsproduktivitet
  • Selvforsyning + markedsorienteret
kornhøst-usa
Kornhøst i USA
  • Kapitalintensivt
  • Lille befolkningspres
    0,48 ha./indb
  • Arealekstensivt (store arealer)
  • Høj arbejdsproduktivitet
  • Høj arealproduktivitet
    7.638 kg/ha
  • Markedsporienteret - foderstoffer til dyr
fire billeder

Kap. 4: Vegetabilsk eller animalsk kost?

Hvilken kost skal vi spise ... vegetabilsk eller animalsk ?
Energitabet i Kcal. (forenklet)ved omsætning af vegetabilske afgrøder / foder til animalsk kost
Energitabet - (mere præcist) ved konvertering(omdannelse) fra vegetabilsk til animalske kalorier (og proteiner) for forskellige animalske produkter
Hvorfor er energitabet større for oksekød end mejeriprodukter?

Vi kan malke koen dagligt, men kun slagte dyret én gang.

Problematisering af den animalske fødevareproduktion - Fem kritikpunkter
Hvad vi spiser er ikke længere en privat sag - men politiseres, altså bliver et spørgsmål om hvad der er bæredygtigt i forhold til miljøet, dyrevelfærd, klima, globale fødevareproblemer ( underernæring / overvægt) og dermed i sidste ende et POLITISK - ja endda et ETISK eller MORALSK spørgsmål. Velbekommen ;-)

Verdens kødforbrug

Figur 11: Udviklingen i kødproduktionen i udvalgte lande / regioner 1961-2009 (mio. tons) kilde
Verdens samlede kødproduktion er næsten firedoblet fra 78 mio. t. i 1963 til 308 mio. t. i 2013.

I samme periode er verdensbefolknigen vokset fra ca. 3 mia. til mere end 7 mia. mennesker.

Kødforbruget afspejler direkte indkomstniveauet / levestandarden i de enkelte lande.

Verdens kødforbrug i kcal/dag/person 2011 og udvikling siden 1960
kilde:www.nationalgeographic.com/foodfeatures/meat/

Landbrugsjord og husdyrfoder

De animalske fødevarer har et højt indhold af proteiner (og aminosyrer) og fedt, men er ressourcekrævende at producere.

Den animalske fødevareproduktion lægger beslag på store naturressourcer (jord og vand) og har tillige konsekvenser for miljø og klima.

Ca. 38 % af jordens landarealer er klassificeret som landbrugsarealer (Kilde). Landbrugsarelerne deles i tre kategorier;

  • Opdyrkelig jord ( 28 % af landbrugsarealet)
  • Permanente afgrøder - dvs. frugttræer, vinstokke, kakao, kaffe, te, gummitræer m.v. ( 3 % af landbrugsarealet)
  • Permanente enge og græsgange ( 69% af landbrugsarealet)
Hertil kommer at store dele af den opdyrkede jord anvendes til at producere foder til husdyrene.
I Danmark er det ca. 80 % af kornet som anvendes til foder.

Korn og foder

Mere end en 1/3 del af verdens kornproduktion anvendes til dyrefoder.

Anvendelse af korn til føde, foder og andet
Anvendelse af verdens samlede kornproduktion 2016, til h.h.v. føde, fodder og industriel brug. Kilde

Landbrugsjord og fødevareproduktion

Energitabet fra korn -> kød

Opfordring af husdyr forbruger mere energi i form af vegetabilsk foder (Kcal) end der ender på vores tallerken i form af animalske fødevarer.

Almindeligvis siger man at der skal anvendes 6-7 vegetabilske Kcal. for at producere én animalsk Kcal. Men der er stor forskel på energitabet for forskellige animalske produkter.

Generelt siger man at der skal
2 Kg korn til at producere ét kilo kylling,
4 kilo korn til ét kilo svinekød og hele
7 kilo korn til ét kilo oksekød.

Man taler om begrebet "konverteringseffektivitet for husdyr", som betyder hvor stor en del ( i %) af de Kcal og proteiner som husdyrene indtager som omsættes til animalsk menneskeføde.

Konvertering (omdannelse) af vegetabilske Kcal og proteiner ( i foder) til animalske fødevarer
kilde
Det generelle billede er dog tydeligt; Mejeriprodukter giver den største konverteringsrate (udnyttelsesgrad) af de Kcal. og proteiner som malkekøerne har indtaget.

Herefter følger æg, kyllinger og svinekød.
Det største tab af energi og protein finder vi ved fremstilling af oksekød, hvor kun 3-5 % af den mængde Kcal. og proteiner som kødkvæget har spist ender på vores tallerken.

Udover forbruget af landbrugsjord og korn kan føjes ressourceforbruget af vand og de miljømæssige konsekvenser af husdyrproduktionen:

  • udledning af næringsstoffer til vandmiljøet,
  • drivhusgasser (methan og CO2)
  • skovfældning til græsning / foderproduktion <=> mindre biodiversitet

Ressourceforbrug ved kødproduktion

(kilde)

Arealanvendelse

Arealanvendelse til produktion af oksekød, mælkeprod.,  svindekød, fjerkræ og æg
Arealanvendelse til produktion af 1.000 Kcal. oksekød, mejeriprodukter, svinekød, fjerkræ og æg. (1500 square foot = 150 m2)

Foderforbrug

Kcal. forbrug (1.000) til produktion af oksekød, mælkeprod.,  svindekød, fjerkræ og æg
Kcal. forbrug (1.000) til produktion af 1.000 Kcal. oksekød, svinekød, fjerkræ, æg og mejeriprodukter. (1 Gallon = 3,8 l)

Vandforbrug

Vandforbrug (gallons) til produktion af oksekød, mælkeprod.,  svindekød, fjerkræ og æg
Vandforbrug (gallons) til produktion af 1.000 Kcal. oksekød, svinekød, mejeriprodukter, fjerkræ og æg .

Drivhusgasser

Co2 udledning i kg til produktion af oksekød, mælkeprod.,  svindekød, fjerkræ og æg
Co2 udledning i kg til produktion af 1.000 Kcal. oksekød, svinekød, mejeriprodukter, fjerkræ og æg .

Data: Forbrug af grøntsager og kød

Forbrug af grøntsager i kg. pr. indb. pr år 2013
Forbrug af kød i kg. pr. indb. pr år 2013

Kost, ressourcer og kultur

Fødevareforbruget er meget forskelligt rundt om i verden. Det er ikke mindst tydeligt i mængden af Kcal indtages men også i kostsammensætningen og i særdeleshed i forbruget af kød.

Kødforbruget afspejler ikke mindst forbrugernes økonomiske ressourcer.
Verdens samlede kødforbrug er stigende dels pga. befolkningstilvæksten og dels p.g.a. en voksende urbanisering og en voksende middelstand i en række vækstøkonomier - ikke mindst i Asien og herunder Kina.

kostsammensætning- verdens gennemsnit cal. pr indb

Figur 10: Kostsammensætning i verden - Kcal pr indb.

Kostsammensætning

Kultur og kødforbrug

Hvilket typer af kød der spises afhænger dels af økonomien og dels af traditioner , kultur og religiøse dogmer.

Muslimerne må ikke spise svinekød og
hinduerne i Indien bør ligeledes undgår kød men spiser dog fjerkræ.
I Kina er svinekød særligt populært hvilket også gælder i Europa og Rusland.
I USA fortrækker man oksekød og kyllinger.
I Afrikanske lande er kødforbruget meget lille og består hovedsageligt at fåre- og gedekød. Beskriv ernæringssituationen og kostsammensætningen i udvalgte lande - f.eks USA, Indien, Somalia og Kina?

Undersøg - dels ved hjælp af ovenstående diagrammer hvilken former for kød der er mest populært i de fire lande.

Overvej om der er nogen korrelation mellem landbrugsareal pr indbygger og kostsammensætningen - herunder sammensætningen af den animalske kost?

Forbrug af vand til fremstilling af en burger.
1 gallon svarer til 3,78 Liter

Kost: ansvar, etik og identitet

Fødevareforbrug og etik og moral
Fødevareproduktion og forbrug er i dag blevet koblet til en lang række globale problemstillinger og vores madforbrug er dermed blevt et politisk spørgsmål og et spørgsmål om etik og moral og dermed personlig identitet

Politisering af vores mad

Politisering af kosten

Spørgsmålet om hvad vi spiser er blevet et emne som er dybt politiseret; altså genstand for forskellige politiske holdninger, moralske og etiske værdier.

For mange forbrugere i den vestlige verden er kostsammensætningen blevet en indikator på personlig livsstil og eget ansvar for den personlige sundhed. Kosten ses her som en vigtig årsag til en lang række 'livsstilssygdomme' som fedme, diabetes, hjerte- og karsygdomme, kræft m.v.

Fra starten af 00'erne blev amerikanernes kostsammensætning en del af en ny kulturkrig mellem den almindelige amerikaner som spiser Hamburgere og fastfood, og en progressiv liberal elite som sværger til lokalt producerede, økologiske råvarer og hjemmelavet sund mad. Samme bevægelser kendes fra Europa med Jamie Oliver og Claus Meyer og Nyt Nordisk Køkken i Danmark.

What the Health (virker ikke i Internet Explorer)

Food Inc. (trailer)

Det politiske budskab i debatten er at en animalsk baseret kost ikke er bæredygtig; det er ikke bare spild af ressourcer i form af jord, vand og næringsstoffer, men indbærer tillige mishandling af husdyrene i opstaldning, anvendelse af vækstfremmende hormoner, transport og slagtning.

Hertil kommer de miljøpåvirkninger som husdyrholdet har i form af udledning af næringsstoffer til vandmiljøet, skovfældning og formindsket biodiversitet. Endelig kritiseres husdyrproduktionens bidrag til udledningen af drivhusgasser ikke mindst i form af methan.

Fødevarer og miljø

"Cowspiracy"

For nogle er kostsammensætningen ikke kun et spørgsmål om smag og behag, men ses som et større og meget omfattende miljømæssigt spørgsmål, hvor landbruget og fødevareindustrien fremstilles som den største miljømæssige trussel på jorden. Det er ikke mindst husdyrproduktionen og dens biprodukter som ses som den største trussel mod vores natur og miljø.

I dokumentarfilmen Cowspiracy fremstilles landbruget og ikke mindst husdyrholdet, som den mest destruktive industri på jorden og som årsag til global opvarmning, skovfældning i Amazons, tørke m.v.

Personlig livsstil er således ikke længere kun et spørgsmål om egen sundhed og velvære, men tillige et middel til at 'frelse verden'!

Budskabet er klart:
Kun en vegetar er en sand miljøforekæmper!

Dokumentarfilmen lider dog under fejlagtige data, som når husdyrproduktionen gøres ansvarlig for 51 % af det menneskelige udslip af drivhusgasser. Det rigtige tal er 15 %. (Kilde)

Cowspiracy-Infographic

Kommentar til Cowspiracy

Alternativet

Husdyr som livsgrundlag

landområder-egnet-til-kornproduktion
Landområder egnet til kornproduktion. De grå områder omfatter bl.a. græsningsarealer som alene kan udnyttes af husdyr. Sammenlign med kortet her

Naturlige græsningsarealer som i dag anvendes til kvæg, får og geder kan næppe anvendes til kornproduktion, på grund af klimatiske forhold, en næringsfattig jord eller terrænforholdene.

Derimod kan hovdyrene udnytte den sparsomme naturlige vegetation til produktion af værdifulde næringsrige animalske fødevarer (mælk og kød).

Samtidigt danner husdyrholdet livsgrundlaget for millioner af mennesker ikke mindst i udviklingslandene.

Produktion og efterspørgsel efter animalske fødevarer forventes at stige voldsomt i de næste årtier. Årsagen hertil er demografisk og økonomisk.

Verdensbefolkningen forventes at vokse fra de nuværende 7.2 mia (2014) til 9.7 mia. mennesker i 2050. En stigende del vil bor i storbyer og med en fortsat økonomisk vækst i Asien og ikke mindst Kina vil efterspørgsel efter animalske fødevarer fortsætte med at stige.

NEDENSTÅENDE IKKE FÆRDIGT

Opgave: Komparativ fødevareanalyse

Opgaven består af tre dele:

  1. Indsæt data i tabellen - data findes på de link som ligger under hver emne i tabellen. Tabel til data .
    Husk at afrunde data - så tabellen er lettere at læse.
    Inddrag tillige data for de to lande du arbejdede med i demografiopgaven
  2. Dernæst skal du kunne læse og anvende dine data .

    Om at læse og anvende data:

    Du skal gerne kunne bruge data til følgende:
    1. BNP pr indb. :
      er det et lav- , mellem, eller højindkomst land?
    2. % beskæftiget i landbrug:
      Er det et landbrugs-, industri- eller servicesamfund?
    3. Opdyrket areal pr indb.:
      er der et relativt (dvs i forhold til de andre lande) stort eller lille befolkningspres på jorden?
    4. Høstudbytte pr ha.:
      er arealproduktiviteten steget eller faldet i perioden?
      Er det en reletiv høj eller lav arealproduktivitet i det pågældende land
    5. Kvælstofforbrug pr. ha.:
      Er forbruget steget eller faldet i perioden?
      Er forbruget (relativt) stort eller lille?
    6. Gennemsnitlig levealder:
      er den gennemsnitlige levealder relativ høj eller lav?
    7. Kval. forbrug pr indb pr dag:
      Er der sket en væsentlig ændring i perioden?
      Er kcal. forbruget for stort eller lille i forhold til normalen ( 30 kcal . pr kg kropsvægt)
      F.eks 70 kg * 30 kcal = 2.100 kcal pr dag)
    8. Sukker + fedt i % af kosten:
      Er mængden af sukker + fedt steget eller faldet? Hvordan ligger det i forhold til anbefalet mængde ( 10% sukker + 10% fedt)
    9. % med diabetes:
      relativt højt eller lavt?
    10. Kød og grøntsager som % af kosten:
      Er der sket ændringer i kostsammensætningen i perioden?
      Er det overvejende en animalsk eller vegetabilsk baseret kost?
    11. Hvilke ernæringsproblem er dominerende?
      Er befolkningen præget at overvægt eller underernæring af børn?
  3. Endelig skal du prøve at finde sammenhænge (korrelation) mellem data
    • Dels for det enkelte land - er der nogle data som kan forklare andre ?
    • Dels mellem landene - hvilke tydelige forskelle er der mht fødevareproduktion og kostsammensætning?
    Vejledning til analyse

    Opgave afleveres individuelt på Lectio

Mulige hypoteser til opgaven

OPGAVEN og vejledning

Opgaver, vejledning og links

Komparativ fødevareanalyse - en vejledning 2020 15 min. Bemærk at i videoen bruges en lidt anden table end den vi har brugt i år 2021...men du kan sikkert ha glæde af videoen alligevel. Måske jeg laver en ny ... en af dagene.

Mit PowerPoint - Om globale fødevareproblemer

Kort m.v. over Kina (supplement til teksten s. 9-10)

Dok. om Grønne Revolution 10 min.

Til toppen