Jorden hælder 23,5°

• Nemlig 23,5° N og S (Vendekredsene) og
• 66,5 ⚬ N og S (Polarcirklerne)

MEN, når jorden hælder 23,5° , så vil solen

• om sommeren (på den nordlige halvkugle) står i zenit over 23,5° N, og
• om vinteren (på den nordlige halvkugle) står i zenit over 23,5° S

Søbrise

• På en varm sommerdag vil landjorden opvarmes hurtigere end havet.
• Herved bliver luften lettere og stiger op
• Omvendt vil luften være køligere over havet, hvorved den køligere (og tungere) luft vil synke ned.
• Herved skabes et relativt termisk lavtryk over land ( luften stiger op) og samtidigt et relativt termisk højtryk over havet (luften synker ned)
• Luften vil nu blæse fra højtrykket over havet mod lavtrykket over landområdet.

Landbrise

1. Hvor vil luften hurtigt blive afkølet og hvor vil luften være varmest?

2. Hvilket lufttryk dannes over henholdsvis land og hav ?
3. Og hvordan vil luftbevægelsen nu være mellem land og hav?

   

   Se svar ...

   1. Luften afkøles hurtigt over land, mens havet holder på varmen
   2. Derfor dannes der nu et højtryk over land hvor den køligere luft synker ned mens den lunere luft over havet stiger op og danner et lavtryk over havet.
   3. Luften vil derfor strømme fra land og ud mod havet = landbrise.

Luftfugtighed

Af figurens kurve ses: At jo varmere luften er, jo mere vanddamp kan luften indeholde.

• Varm luft kan altså indeholde mere vanddamp end kold luft !
• Det betyder også, at hvis luftmassen bliver afkølet, vil den ikke kunne indeholde ligeså meget vand. Derfor regner det!
• Luftfugtigheden beregnes som luftens aktuelle vanddampindhold (g. pr. m3) som procent af luftens maksimale vanddampindhold ved den pågældende temperatur.

• Den RELATIVE luftfugtighed beregnes således:
• En relativ luftfugtighed på 50 % betyder, at luften indeholder halvdelen af det maksimale vanddamp indhold ved den pågældende temperatur.
• Luften dugpunkt eller dugpunktstemperaturen - er den temperatur hvor en luftmasse har en relativ luftfugtighed på 100%.

Regneeksempler ....

1. Hvis en luftmasse er 30° C, hvor meget vanddamp kan den så maksimalt indeholde?
2. Hvis den samme luftmasse har en ABSOLUT fugtighed på 15 g/m2 , hvad er så den relative luftfugtighed?
3. Hvad skal der ske med denne luftmasse hvis luftfugtigheden skal stige?
4. Ved hvilken temperatur (dugpunktet) vil luftmassens relative luftfugtighed være 100% ?
5. Hvad vil der ske hvis luftmassen afkøles yderligere?

Hvad kan vil lære af det?

Konvektionsnedbør

Konvergensnedbør

Stigningsregn

Frontregn

Dette sker langs Polarfronten - og dermed ofte i Danmark. Varmfronten vil ofte give heldagsregn.

Koldfront: Her sker det modsatte . NU er det den kolde luftmasse der bevæger sig mod en varmere luftmasse. Den kolde luft er tungere end den varme, og vil derfor presse sig ind under varmluften. Herved presses den varme luft til vejrs, og afkøles og giver kortvarigt og heftig regn.

Intertropisk konvergenszone

Fordi jorden hælder 23,5 ° om sin egen akse, følger:
• at solen i vores sommermåneder bevæger sig op til den nordlige vendekreds på 23,5 ° N, og
  
• ned til den sydlige vendekreds 23,5 ° S i vores vinterhalvår.

Med solens 'vandring' mellem den nordlige og sydlige vendekreds, følger også det termiske lavtryk omkring ækvator (se figur 11 og 12).

Det ækvatorielle lavtryk kaldes også for den Intertropiske Konvergenszone eller ITK.

Når ITK bevæger sig op og ned omkring ækvator medfører det to ting:

• Placeringen af passatvindene som jo blæser ind mod det ækvatorielle lavtryk (ITK). Ingen steder er dette mere tydeligt end i Sydøstasien.
• Da det altid regner omkring det ækvatorielle lavtryk (ITK), vil denne nedbør så at sige følge ITK's vandring mellem den nordlige og sydlige vendekreds.

Pointen er altså: Regntiden i de tropiske områder , følger med ITK zonens bevægelser mellem nordlige og sydlige vendekreds.

Monsunregn i Sydøstasien

Lufttryk og vinde i jan.

• Bemærk højtrykket over det indre asiatiske kontinent. Det er i virkeligheden det polare termiske højtryk, som om vinteren breder sig ned over det asiatiske og nordamerikanske kontinent.
• Fra dette højtryk strømmer kold, og dermed tør, luft ned over Sydøstasien. Denne luft vil ikke give nogen nedbør.
• Bemærk også , at over oceanerne ligger der nogle meget stabile dynamiske højtryk , både vinter og sommer.

  Det er fra disse højtryk at passatvindene blæser ind mod ækvator / ITK.

Lufttryk og vinde i juli måned

• Nu ligger det ækvatoriaelle lavtryk ( ITK) langt inde over det Sydøstasiatiske kontinent.
• Lavtrykket trækker nu varm og fugtig luft ind fra det Indiske Ocean
• Inde over kontinentet afgiver denne luft nu store nedbørsmængder, enten som konvektions-, konvergens- eller stigningsregn.

Animation af monsunregnen

Satelit vejrkort:

Aktuelle vindmønster på Jorden

Satelit vejrkort - real time

Klima- og plantebælter

Klimabælterne (Polar, Tempereret, subtropisk og tropsik) er alene defineret ved gennemsnitstemperaturen i varmeste eller koldeste måned.

Definitioner:

• Polart klima < 10 °C i varmeste mdr.
• Tempereret > 10 °C i varmeste mdr
• Subtropisk > 20 °C i varmeste mdr
• Tropisk > 15 °C i koldeste mdr.

Plantebælter( Tundra, nåleskov, løvskov, maki, savanne, ørken og regnskov m.v.) som primært er bestemt af mængden af nedbør. Plantebæltet forstås som den naturlige plantevækst i området, som jo vil være tilpasset de klimatiske betingelser, først og fremmest temperaturen og nedbøren.

1) Klima-plantebælter
2) Klima-plantebælter

Hydrotermfigurer

• En hydrotermfigur viser gennemsnitstemperatur og nedbør for en given lokalitet gennem årets 12 måneder.

• Temperaturen er vist som en kurve og aflæses på den højre Y-akse, mens
• nedbøren er vist med søjler for de enkelte måneder og aflæses på den venstre Y-akse.

Plantebæltet bestemmes ud fra mængden af nedbør.
Som det ses af søjlerne, regner det stort set ikke i Antofagasta.
Fugtighedindeks kan beregnes med formlen : N / F pot , altså her
8 cm / 80 cm = 0.1 . Et fugtighedsindeks på 0.1 fortæller at der er ekstremt tørt. Plantebæltet må derfor være ørken.

Flere hydrotermfigurer ..

Lav en Klimaanalyse:

Eksamensopgave i klimatologi

Med udgangspunkt i hydrotermfigurerne for de enkelte lokaliteter skal du altså kunne:

• Beskrive klima- og nedbørsforholdene på en given lokalitet. Dvs. at du skal kunne bestemme;
  Klima- og plantebælte, bestemme om der er nedbørsoverskud / - underskud ved hjælp af et beregnet fugtighedsindex, samt angive forskel på varmeste og koldeste måned ( Fastlandsklima eller kystklima?)
• Forklare hvorfor temperaturene er som de er (varmt eller koldt, svingende eller stabilt). Her kan inddrages forhold som:
  solhøjde, højde over havet, kolde / varme vinde eller havstrømme.
• Forklare hvorfor det regner / ikke regner, eller regner meget eller ganske lidt.
  Her kan inddrages forhold som:
  temperatur, lufttryk, vindretning (tørre / fugtige)

Hjælpemidler:

• Find lokaliteten enten ved hjælp af bredde-længde grader på et kort eller
  brug Google Map
• Klima- og plantebælte finder du ved at bruge tabellen i teksten (s 23)
• Forat undersøge lufttryk og vindretning skal du bruge klimakort i GO-Atlas s. 94-95
  
• Se kort med Globale havstrømme
• Se evt. også fysisk + tematisk vægkort i geo-lokalet.

Vejledning:

Noter til klimatologi som skal inddrages i besvarelsen.

Vejl. klimaanalyse PowerPoint |

Strømningsvejr - vinde

Dette skyldes at Danmark er præget at det man kalder et 'strømningsvejr' - dvs luftstrømme eller vinde. Det afgørende om vejret fra dag til dag , er således fra hvilken retning vindene kommer. Afhængigt af vindretningen kan vinden være enten kold / varm, tør / fugtig .

Den almindelige vindretning i Danmark er vestenvinden. Den kommer fra Nordsøen og Atlanterhavet, og vil derfor altid være fugtig og lun ( hverken kold eller decideret varm)

Det som bestemmer vindretningen er placeringen af de lavtryk som for det meste dominerer vores vejr. Lavtrykkene følger Polarfronten som nogle gange ligger nord for Danmark andre gange syd for Danmark. Dette skyldes at polarfronten er styret af nogle luftstrømme i den øvre atmosfære (kaldet Jetstrømme) som slynger sig op og ned rundt om jorden.

Se aktuelle vindretning over Danmark

Kølige somre, milde vintre

De milde vintre har vi fordi vi er omgivet af vand og derfor har kystklima, med kølige somre og milde vintre.

Den fremherskende vindretning er vestenvinden, som fører lunt og fugtig luft ind fra Atlanterhavet. Her spliller Golfstrømmen en vigtig rolle ved at transportere varmt overfladevand langt mod nord, og dermed sikre Nordvesteuropa nogle relative milde vintertemperaturer.

Sibirisk kulde i Danmark

Det betyder at polarvindene nu blæser ned over Danmark og bringer os iskold luft fra Rusland og det nordlige Skandinavien.

Til gengæld vil lavtrykket ligge nede mod Middelhavet og vil derfor bringe dem hårdt tiltrængt nedbør.

Da Polarfronten og den tilhørende jetstrøm slynger sig rundt om jorden omkring 60 ⚬ N, vil en kold vinter i Danmark ofte være sammenfaldende med varmere vejr i Grønland (Gr), som nu får glæde af vestenvindens lune luft.