Ottos geografi noter til HF
Klimatologi
Klimatologi - temperatur, lufttryk, vinde og nedbør

Klimatologi

Submenu:

Tekst & spørgsmål:

Den primære tekst til dette undervisningsforløb er denne webside du ser på nu.

Spørgsmål til læsningen 1. del | Word

Spørgsmål til læsningen 2. del | Word

How to Refresh browservindue?

Da siden fortsat opdateres skal du huske at Refreshe dit browser vindue.
  • WINDOWS PC : tryk samtidigt CTRL + SHIFT + R
  • MAC / IBOOK: Tryk samtidigt Command + R

Alternativ tekst:

Du er velkommen til at supplere din læsning med teksten her:
Introduktion til Klimatologi 21 s.

Spørgsmål til tekst | PDF |

Opgaver

  1. Beregning af solhøjde | PDF
  2. Lokale temperaturforhold | Pdf
  3. Det globale vindsystem | PDF
  4. Tjek op på nedbør og monsun | PDF
  5. Klimaanalyse | EKSAMENSOPGAVEN | PDF

Vejledning

Under de enkelte afsnit på siden finder du mine videoer hvor det forgående emne gennemgås.

PowerPoint 1 til klimatologi

Beregning af solhøjde

Tjek din viden ..!

Q & A til klimatologi

Faglige mål:

I undervisningsforløbet om almen klimatologi skal du få kendskab til følgende:
  • Hvilke forhold der bestemmer de overordnede globale temperaturforskelle, og
  • hvilke forhold der har betydning for de lokale temperaturer ( højde, fastland- kystklima, vinde, havstrømme)
  • Hvilken betydning atmosfæren har for vores klima (indstråling, udstråling, reflektion/ albedo, absorbtion og naturlig drivhuseffekt)
  • Hvordan dannes termiske lavtryk og højtryk, og hvilke lufttryk og dominerende vinde finder vi i det globale vindsystem
  • Hvad er forudsætningerne for nedbørsdannelse og forskellige nedbørstyper (luftens max. vanddampindhold)
  • Hvilken sammenhæng er der mellem det globale vindsystem og lufttryk og dannelsen af nedbør?
  • at kunne forklare dannelsen af monsunregn i det sydlige Asien
  • Definition af klimazonerne / klima-plantebælter og
  • aflæsning og analyse af hydrotermfigurer
Illustration af sammenhænge

Geo nyheder:

Der er 2 noter siden 28-10-2022:
d. 08-10-2022

Emne: Klima

Får vi en koldere vinter i 2022-23?

I år er der nok færre en normalt som ønsker sig en hvid Jul, pga. den stadig mere alvorlige krise som Europa står overfor, med stigende inflation, voldsomt stigende energipriser og reelt set muligheden for at vi IKKE har GAS nok til opvarmning og til produktion af elektricitet.

prognose for snefald i dec. 2022 i forhold til normalen


Ovenståënde prognose melder mindre snefald i Danmark end normalt. Det er dog ikke det samme som at det ikke bliver koldt.
Temperaturen vil primært afhænge af fra hvilket verdenshjørne vi får vinden. Dette afhænger igen af placeringen af Polarfronten. HVis Polarfronten ligger syd for Danmark får vi den iskolde Polarvind, men ligger den nord for Danmark får vi i stedet lune vestenvinde.


Simpel model af polarfronten



Endnu i starten af sept 2022 var der ingen reel tale om energikrise og den kommende vinter. Alt der blev sagt fra myndighederne var at vi skulle spare på energien og så ville man sænke elafgiften med 4 øre.
Her en måned senere - primo okt. er alvoren også gået op for danske medier. Man fortæller nu om familier som ikke har råd til at varme deres boliger op, folk der fyrer i brændeovnen med affaldstræ, og folk der forlader boliger med gasopvarmning , fordi de ikke kan betale gasregningerne.

Kilder / læs mere
1) El Nina og vintervejret på den nordlige
Oprettet d.08-10-2022
d. 27-08-2022

Emne: Klima

Voldsomme oversvømmelser i Pakistan

Pakistan blev i denne uge ramt af usædvanlig voldsom monsunnedbør . Oversvømmelserne har berørt over 30 mio. mennesker, og mere end 200.000 hjem er ødelagt , ligesom store landbrugsområder er blevet ødelagt af vandmasserne . 34 mennesker er omkommet i vandmasserne.

Oprettet d.28-08-2022 20:13:55

1: Globale temperaturer

Inden vi snakker klimatologi - så tjek lige hvad temperaturerne er lige nu rundt om i verden. Hvor finder du de laveste og højeste temperaturer lige nu? Se globale
temperaturer

Solhøjden

Det første vi skal forstå er sammenhængen mellem breddegrad og temperatur.

Du ved allerede at det er varmest omkring ækvator (0° bredde), og at der er koldest omkring arktisk (nordpolen) og antarktisk (sydpolen) (90 ° bredde).

Sagt på en anden måde: Der er korrelation (= sammenhæng) mellem breddegraden og temperaturen.

Hvad er forklaringen herpå?

Forklaringen kan læses ud af figur 1. Men vi tar én ting af gangen.
  • Det første du skal forstå er, at solen er mere end 100 gange større end jorden, og at jorden er ret tæt på solen (150 mio. km). Derfor kan man opfatte solens stråler som rammer jorden som parralelle - som vist i figur 1. Der sker altså ikke nogen væsentlig spredning af lyset.
  • For det andet at jorden er rund / kugleform. Det betyder at solens stråler vil ramme jordoverfladen i forskellige vinkler mellem ækvator og polerne, som vist i figur 1.
  • Vinklen mellem jordoverfladen og sollyset der rammer jorden et givent sted, kalder vi for solhøjden eller indstrålingsvinklen
  • På figur 1 kan du se at solhøjden stiger på de lavere breddegrader ( f.eks O °) og at solhøjden bliver stadig mindre jo længere mod nord vi kommer.

    Denne sammenhæng ( korrelation) kan illustreres i et korrelationsdiagram

  • Solhøjden (indstrålingsvinklen) måles i °
Breddegrad, solhøjde og opvarmning - af Otto Leholt
Figur 1: Solhøjden / indstrålingsvinkel aftager med stigende breddegrader og dermed falder temperaturen, da solstrålerne nu skal opvarme et større areal. F.eks. er arealet C > arealet A

Men hvorfor afhænger temperaturen så af solhøjden?

Svaret herpå kan også ses i figur 1., og forklaringen er følgende:

2: Årstiderne

Hvorfor har vi årstider?

  • De skiftende årstider skyldes at jordens omdrejningsakse hælder 23,5° , og altså ikke står lodret p og ned som vist i den tidligere figur 1
  • Jordens omdrejningsakse peger altid i samme retning (mod Nordstjernen), mens jorden cirkulerer rundt om solen. Se figur 2
  • Det betyder, at solhøjden alle steder på jorden ændres fra dag til dag.
    Ændringen vil være størst på de højere breddegrader og mindre omkring ækvator.
  • Derfor får vi årstider på de højere breddegrader, mens man ikke taler om årstider omkring ækvator.
  • Da jordhældningen er 23,5° vil solen KUN kunne stå i ZENIT mellem 23,5 ° N og 23,5° S - også kaldet nordlige og sydlige Vendekreds.
årstiderne-solhøjde-breddegrad
Figur 2: Sommersolhverv (21/6) t.v. og Vintersolhverv (21/12) t.h. Solen står i Zenit over den nordlige og så den sydlige vendekreds. Ved forår- og efterårsjævndøgn står solen i zenit over ækvator.

Avanceret animation

Jorden hælder 23,5°

To breddegrader bliver nu særlig vigtige.
  • Nemlig 23,5° N og S (Vendekredsene) og
  • 66,5 ⚬ N og S (Polarcirklerne)
HUSK: hvis jorden IKKE hældte om sin egen akse , så ville solen ALTID stå i zenit over Ækvator!

MEN, når jorden hælder 23,5°, så vil solen

  • om sommeren (på den nordlige halvkugle) står i zenit over 23,5° N, og
  • om vinteren (på den nordlige halvkugle) står i zenit over 23,5° S
  • Ved forår- og efterårsjævndøgn vil solen stå i zenit over ækvator ( 0° bredde)
Figur 2.1: Når jorden nu vippes 23,5° om egen omdrejningsakse står solen den 21. juni (Sommersolhverv) i zenit på 23,5° N.
Denne breddegrad kaldes den Nordlige Vendekreds

Figur 2.2: Et halv år efter - d. 21. dec. (Vintersolhverv) står solen i zenit på 23,5° S.
Denne breddegrad kaldes den Sydlige Vendekreds
Se min gennemgang ca. 10 min

Hvad har du nu lært?

Du skal nu gerne kunne:
  1. Forklare hvorfor temperaturene falder på højere breddegrader

  2. Beskrive hvorfor vi har årstider, og

  3. Anvende begreberne solhøjde / indstrålingsvinkel og Zenit, og

  4. kunne beskrive mellem hvilke breddegrader solen kan stå i zenit.

3: Beregn solhøjden

Vi kan nemt beregne største og mindste solhøjde på en given lokalitet, når vi ved følgende:
  1. at solen står i zenit (90 °) over 23 1/2 °N ved sommersolhverv og 23 1/2 °S ved vintersolhverv
  2. Vi kender breddegraden for den lokalitet hvor vi skal beregne største eller mindste solhøjde.
I det følgende skal du læren metoden vi bruger.

Største / mindste solhøjde på nordlige halvkugle:

Eksempel: Største / mindste solhøjde i Danmark:

Regneeksempler:

1: Ved forår- og efterårsjævndøgn

Det er ret nemt, at beregne solhøjden over et givet sted ved forårs- og efterårsjævndøgn.
Det skyldes, at vi her ved, at solen står i Zenit (90°) over Ækvator (=0° bredde)
METODE til beregning af solhøjden et givent sted.

METODE:

Hvis solen står i Zenit over Ækvator (0°) beregnes solhøjden på breddegraden X , som:

1) Afstanden fra Ækvator til X målt i grader.

2) Resultatet af (1) trækkes fra 90 ° , og

3) vi har solhøjden i X

ØVELSER (lette):

  1. Beregn solhøjden på 60° N ved Jævndøgn
  2. Beregn solhøjden på 60° S ved Jævndøgn
  3. Beregn solhøjden på 90° S ved Jævndøgn
  4. Beregn solhøjden på 56° N (Damark) ved Jævndøgn
  5. Beregn solhøjden over Ækvator ...?
  6. Beregn solhøjden over den SYDLIGE vendekreds ...?
  7. Beregn solhøjden over den nordlige Polarcirkel (66 1/2° N)...?

Tjek dine svar her:

  1. 90 - 60 = 30 °
  2. 90 - 60 = 30 °
  3. 90 - 90 = 0 °
  4. 90 - 56 = 34 °
  5. 90 - 0 = 90 °
  6. 90 - 23 1/2 = 66 1/2 °
  7. 90 - 66 1/2 = 23 1/2 °

2: Ved sommersolhverv

OBS: Ved sommersolhverv står solen i zenit over den nordlige vendekreds på 23 1/2°N
Alle lokaliteer på den nordlige halvkugle (fra 23 1/2 ° N til 90 ° N) vil her opleve den største solhøjde.
Beregning af solhøjden over Ækvator ved Sommersolhverv

Øvelser - kun meget lidt sværere:

Metode:

  • Solen står i Zenit over 23,5° N.
  • Så du skal finde afstanden i ° mellem 23,5°N og breddegraden for den pågældende lokalitet.
  • Resultat strækker du fra 90 så har du solhøjden på lokaliteten! :-)
Beregn den STØRSTE solhøjde for følgende lokaliteter:
  1. København på 56° N
  2. Athen på 38° N.
  3. Rom på 42° N.
  4. Singapore på 1° N.
  5. Rio De Janeiro på 23,5°S. (OBS: den sydlige halvkugle!!)

Eksempel ...

  1. Den STØRSTE solhøjde i København vil optræde når solen er TÆTTEST på Danmark. Det vil være når solen stor i Zenit over den nordlige vendekreds på 23 1/2° N.

    Du skal nu beregne hvor langt væk det er fra Danmark i °'er ?

    Det gør du ved at sige 56° MINUS 23 1/2° = 32 1/2°.

    Dette tal trækkes nu fra 90° - altså 90 minus 32 1/2 = 57 1/2° som er den største solhøjde i Danmark!

Tjek dine svar:

  1. 90 - (56 - 23,5) = 57 1/2 °
  2. 90 - (38 - 23,5) = 75,5 °
  3. 90 - (42 - 23,5) = 71,5 °
  4. 90 ° da solen jo kan stå i zenit mellem 12,5 ° N og 23,5 ° S
  5. 90 ° da solen jo vil stå i zenit over 23,5 ° S d. 21 dec.

3: Ved Vintersolhverv

Nu skal du være opmærksom på at solen står i Zenit over den sydlige Vendekrds på 23,5° S.
Alle lokaliteter på den nordlige halvkugle vil her opleve den laveste solhøjde.
    Beregn den MINDSTE solhøjde for de samme lokaliteter:
  1. København på 56° N
  2. Athen på 38° N.
  3. Rom på 42° N.
  4. Singapore på 1° N.
  5. Rio De Janeiro på 23,5°S. (OBS: den sydlige halvkugle!!)

Eksempel ...

  1. Den mindste solhøjde i København vil optræde når solen er LÆNGST væk fra Danmark. Det vil være når solen stor i Zenit over den sydlige vendekreds på 23 1/2 ° S.

    Du skal nu beregne hvor langt væk det er fra Danmark i °'er ?

    Der er 56° fra Danmark til Ækvator (0°) + 23 1/2° til den sydlige vendekreds . Det giver ltså 56 + 23 1/2 = 79 1/2°

    Dette tal trækkes nu fra 90° - altså 90 minus 79 1/2 = 10 1/2° som er den mindste solhøjde i Danmark!

METODE til beregning af solhøjden ved Vintersolhverv.

Se evt. video om beregning af solhøjde (4,5 min)

Nu har du lært ....

  1. At beregne solhøjden på forskellige lokaliteter på fire bestemte tidspunkter af året.
  2. Du kan nu beregne største og mindste solhøjde for alle lokaliteter, når du kender lokalitetens breddegrad :-)

4: Atmosfæren og drivhuseffekten

Atmosfæren

Vi skal læse mere om atmosfæren og drivhuseffekten i forbindelse med emnet global opvarmning / klimaforandringer. Her skal drivhuseffekten og atmosfærens strålingsbalance blot nævnes - og særligt skyernes betydning i forhold til temperaturen. Jordens atmosfære er forudsætningen for liv på jorden.

Det er i atmosfærens nederste 10-15 km at alle vejrprocesserne udfolder sig

Jordens atmosfære ses som den blå hinde der ligger i de nederste 10-20 km af jordens atmosfære.

Strålingsbalancen

Atmosfærens strålingsbalance er en simpel model, som illustrerer forholdet mellem strålingen fra solen ( kortbølget indstråling) og den ståling (langbølget varmestråling) som jorden udsender.

Model af strålingsbalancen

Atmosfærens strålingsbalance - af Otto Leholt (2018)
Figur 3: Atmosfærens strålings- og energibalance som er afgørende for jordens klima.
Bemærk her at skyerne har to modsatte funktioner:

På den ene side reflekterer skyernes hvide overflade sollyset ( og afkøler hermed jorden) og på den anden side (højre side af figuren) holder skyerne på jordens varmeudstråling, og bedrager dermed til opvarmning af jorden ( = den naturlige drivhuseffekt)

5: Lokale temperaturer

Lokale temperaturer

Figur 4: Forskellige forhold som har betydning for de lokale temperaturer (Otto)

1: Solhøjden

Solhøjdens betydning for opvarmningen har vi allerede gennemgået tidligere beskrevet i

2: Reflektion / albedo-effekten

Lokalt vil opvarmningen også være afhængig af overfladens farve.
  • Mørke overflader (f.eks. en nyasfalteret vej) absorberer (=optager) solstrålingen som omdannes tilvarme.
  • Lyse overflader - f.eks. sandet på stranden eller sne / is reflekterer sollyset, som derfor ikke bliver omdannet til varme.

Albedo-effekten

Hvor stor en del af sollyset som reflekteres fra en overflade betegnes Albedo-effekten. Albedo-effekten for forskellige overflader er følgende:
  • Nyfalden sne: 80-90 %
  • Gammel sne: 40-80 %
  • Ørken / sand: 40 %
  • Græsdækket område: 25 %
  • Løvfældende skov: 15-18%
  • Nåleskov: 8-15 %
  • Havet: < 10 %
Jo større albedo-effekt, jo mindre del af sollyset bliver omdannet til varme i jordoverfladen og dermed i luften.

Det er det samme du vil opleve hvis du har sort tøj på om sommeren hvor solen skinner - det bliver hurtigt meget varmt. Tar du lyst tøj på føles det mindre varmt.

Albedo-effekten er selvfølgelig størst omkring polerne som er sne og isdækkede. Her er de ekstremt lave temperaturer altså både en følge af en lav solhøjde men også den store albedo-effekt (reflektion) fra den hvide overflade (sneen)

Skiturister solbader mens lufttemperaturen er under 0 ° Sneen smelter ikke fordi sollyset reflekteres fra den hvide overflade, og sollsyet bliver derfor ikke omdannet til varme. Sollyset bliver dog omdannet til varme når det rammer kroppen på solbaderne.

3: Højde over havet

Jo højere vi kommer op over jordoverfladen, jo lavere er temperaturen. Når vi flyver i ca 9-10 km højde vil temperaturen udenfor flyet være ca. minus 50 ° C.

Generelt siger man, at temperaturen falder med ca. 0,6 ° pr. 100 meter over havets overflade.

Forklaringen herpå er lidt mere kompliceret.

I korthed skyldes temperaturfaldet, at luften bliver tyndere med højden. Eller sagt på en anden måde; at lufttrykket falder med højden. Der er altså færre luftmolekyler i 5 km højde end ved jordoverfladen og endnu færre i 10 km højde. Da det er luftmolekylerne ( og deres gnidning mod hinanden) der giver luften varme, ja så må tempertaturen falde , når luften bliver tyndere og tyndere med højden.

4: Vinde

Vindenes betydning for temperaturen afhænger af to ting:
  • Vindhastigheden (m /s)
  • Vindretningen
Netop disse to forhold har stor betydning for det meget omskiftlige vejr, som vi har i Danmark.

I vindstille vejr vil det oftes være varmere end i mere blæsende vejr (chill-effekten).

På samme måde har de meget skiftende vindretninger stor betydning for temperaturen fra dag til dag - se figurer.

Tjek selv dagens vindretning i Danmark

Nordlige eller østlige vinde om vinteren vil være kolde og tørre og give meget lave temperaturer i Danmark. Omvendt vil vinde fra Atlanterhavet give lunere og fugtigere luft over Danmark
Hvis vi om sommeren får vind fra syd eller øst vil det oftes være meget varm og tør luft, som giver flot sommervejr i Danmark

5: Havstrømme

Havstrømmene har stor betydning for temperaturen i kystnære områder.

Det afgørende er her om der er kolde eller varmehavstrømme langs kysten.

Et eksempel på en varm havstrøm er Golfstrømmen (The North Atlantic current), som bringer varmt vand fra den mexikanske gulf og langt op i Nordatlanten - se kort.

Det varme vand fra Golfstrømmen opvarmer luften i hele det nordvestlige Europa - og forklarer hvorfor vi f.eks i Danmark har milde vintre i modsætning til Moskva, selv om vi ligger på samme breddegrad, og solhøjden dermed er den samme.

Langs Sydamerikas vestkyst er den kolde Humbolt Strøm med til at afkøle luften, og det forklarer blandt andet de relative kølige somre f.eks. i Antofagasta i Chila.

Varme og kolde havstrømme
Figur 5: Varme og kolde havstrømme

6: Kystklima eller fastlandsklima ?

På samme breddegrad ( og dermed samme solhøjde) kan der være store temperaturforselle på kystnære områder og områder som ligger længere væk fra kysten.

Man skelner her mellem et såkaldt KYSTKLIMA og FASTLANDSKLIMA. De to klimatyper defineres udfra temperaturforskellen på koldeste og varmeste måned det pågældende sted.

Definitioner:

  • Kystklima = når forskellen på koldeste og varmeste måned er under ca. 18°C.
    I et kystklima har man milde vintre og kølige somre
  • Fastlandsklima = når forskellen er over 18°C.
    I et fastlandsklima har man kolde vintre og varme somre.
Et typisk eksempel herpå er vist herunder med Danmark (Thyboron) og Moskva. Begge lokaliteter ligger næsten på samme breddegrad, så solhøjden vil stort set være den samme.

Når der alligevel er markant forskel - specielt på temperaturen om vinteren, skyldes det netop at Moskva har fastlandsklima og Danmark har kystklima.

kyst-fastlandsklima - Thyboron og Moskva
Figur 6: Eksempler på kyst- og fastlandsklima, med markering af laveste og højeste temperaturer

HVORFOR denne forskel?

Forklaringen er at vand har en højere VARMEFYLDE end landjorden. Varmefylde er den mængde energi der skal til at opvarme ét gram af stoffet én grad C. Samtidigt er vandet varmekapacitet meget større end landjorden. Det betyder af vandet kan opmagasinere varme, meget bedre end landjorden.

Vandet i havet omkring Danmark opvarmes langsomt, men afkøles også kun langsomt. Derfor bliver somrene ikke så varme i Danmark , men til gengæld holder havet på varmen langt ind i vinterhalvåret og giver os relativt milde vintre

Omvendt på fastlandet - her Moskva. Landjorden opvarmes hurtigt i foråret i takt med stigende solhøjde, men så snart efteråret kommer og solhøjden falder, så afkøles landjorden hurtigt igen. Derfor de meget kolde vintre i Moskva.

Tjek selv dagens temperaturer i Danmark og Moskva Vejrkort

Øvelse og vejledning

Opgave:

Opgave - lokal klimaanalyse | Opgave - lokal klimaanalyse

Du skal bruge en blyant ... her hjælp til de enkelte spørgsmål i opgaven:

  1. Prøv om du kan finde lokaliteterne ved hjælp af bredde- og længdegraderne...?

    Altså hvilket verdenshjørneer vi i? NØ, NV , SØ, SV..? Men du kan også finde lokaliteten på vækkortet eller i Atlas.
    Du skal helst vide om byen ligger ved vandet eller inde på fastlandet.

  2. Angiv max og min. temperaturer på de enkelte diagrammer Du markerer blot den højeste og den laveste temperatur på de enkelte kurver. Se eksempel ovenfor
  3. Angiv også temperaturforskellen mellem varmeste og koldeste mdr. og afgør på den baggrund
  4. om der er tale om fastlandsklima eller kystklima ?

    Du angiver på de enkelte figurer temperaturforskellen mellem koldeste og varmeste måned, og hvis forskellen er > 16-17 ° C skriver du at det er FASTLANDSKLIMA og hvis forskellen er mindre er det KYSTKLIMA

  5. Angiv for hver lokalitet om solen kan stå i zenit det pågældende sted? Hvis lokaliteten ligger mellem 23,5 ° N og 23,5 °S , så vil solen kunne stå i Zenit det pågældende sted. Skriv på de enkelte figurer Zenit JA eller Zenit NEJ.
  6. Prøv om du kan forklare temperaturforskellen mellem

    • Nairobi og Mombasa ... Der er én oplysning i figuren for Nairobi som kan forklare hvorfor det er koldere her end i Mombasa! Hvilken?
    • Thyborøn og Moskva ... Bemærk at de ligger på stort set samme breddegrad, så det er ikke solhøjden der er forklaringen. Hvad tror du forklaringen er .... ?
  7. Prøv om du kan forklare den relative høje temperaturvariation gennem året i Hongkong ….?

    Du skal nok finde svaret i forskellen på største og mindst solhøjde .... se også spørgsmål 9

  8. Find én grund til at temperaturen ikke er højere i Antofagasta ...?

    Se havstrømme på vægkortet i geolokalet – eller på kortet her

  9. Prøv at beregne største og mindste solhøjde for mindst 3 lokaliteter :-)

    Eksempel med Nairobi:

    Største solhøjde er 90° da Nairobi ligger mellem Vendekredsene (23,5° N og 23,5° S). Solen vil stå i Zenit to gange om året i Nairobi

    Mindste solhøjde vil være når 'solen' er længst væk fra Nairobi. Da Nairobi ligger på 1° S, vil solen være længst væk når den står i Zenit over den norlige Vendekreds på 23,5° N.

    Beregn nu afstanden mellem Nairobi's breddegrad (1° S) og den nordlige vendekreds (23,5 ° N) .

    Afstanden er 1° + 23,5 ° = 24,5° Resultatet trækker du fra 90 , altså er mindste solhøjde i Nairobi = 90° minus 24,5° = 65,5°

    BRUG SAMME METODE FOR DE ØVRIGE LOKALITETER :-)

Se evt videogennemgang af overstående

Nu har du lært ....

Du har nu lært at lave en simpel klimaanalyse ved at aflæse kurvediagrammer med temperaturer for forskellige lokaliteter.

I analysen skulle du anvende din viden om

  • Sammenhæng mellem breddegrad og solhøjde
  • Beregning af største og mindst solhøjde, og
  • Lokale forholds indvirkning på temperaturene (højde over havet, havstrømme, vindretning, kyst- og fastlandsklima)

6: Lufttryk og vinde

Hvad er det du skal lære?

Hvad menes der med luftens tryk?

Selvom vi ikke umiddelbart kan mærke det, så vejer luften noget. Luften har altså en masse. Denne masse består af luftens ( eller atmosfærens) mange luftmolekyler.

På grund af tyngdekraften vil de fleste luftmolekyler befinde sig i atmosfærens nederste lag. Jo højere op vi bevæger os - f.eks. op af et bjerg, så bliver luften tyndere og tyndere med højden.

At luften bliver tyndere betyder samtidigt at luftens tryk falder.

Dette skyldes at luftens tryk defineres som:
trykket (vægten) af en luftsøjle over et givent sted. Se figur t.h.

Luftens tryk måles i Bar eller HectoPascal (hPa) her bruger vi hPa.
Hvis du ser på luftsøjlen i figuren t.h. , kan du se at normaltrykket ved jordoverfladen er 1013 hPa - i dagligdags sprog kaldet én atmosfæres tryk, da det jo er vægten eller trykket af atmosfæren - altså luftmasserne over jorden.

Her og nu skal du blot acceptere at lufttrykket altid falder med højden over jorden ( og derfor faldt også temperaturen ;-)

Figuren viser at lufttrykket falder med højden over jorden. I 10 Km's højde er lufttrykket kun en 1/4 del (250 hPa) af normaltrykket ved jordoverfladen (1013 hPa)

Termiske Lufttryk

Termiske lufttryk er lufttryk som er dannes på grund af luftens temperatur. Opvarmning eller afkøling af luften kan altså ændre lufttrykket.
I det følgende skal vi se hvordan.

Opvarmning af luften

  • Når en luftmasse opvarmes ( som det f.eks sker på en varm sommerdag) så vil luften udvide sig.
    Det skyldes at luftmolekylerne får tilført energi (i form af varme) og derfor begynder at bevæge sig mere hvorved luftmassen udvider sig
  • Når luftmassen udvider sig bliver den samtidigt lettere og vil derfor stige op. Dette forklarer hvorfor en varmluftsballon kan flyve

Afkøling af luften

  • Omvendt når en luftmasse afkøles - f.eks. ved Nordpolen eller højt oppe i atmosfæren, så vil luften presse sig sammen og dermed blive tungere.
  • Den kolde luft vil derfor synke ned mod jordoverfladen

I figuren t.h. er ovenstående illustreret:

  • I den venstre luftsøjle opvarmes luften (f.eks. ved ækvator) -> luften udvider sig -> bliver lettere -> stiger op
  • Der bliver altså nu tilført luft til højere luftlag (f.eks. 10 km højde) hvorved lufttrykket her ( i 10 km højde) stiger til 280 hPc i modsætning til normaltrykket i den højde som er 250 hPa.
  • Lufttrykket udtrykkes altid relativt - dvs. at lufttrykket ét sted sammenlignes med lufttrykket et andet sted i samme højde over jorden.
  • I den højre luftsøjle afkøles luften (f.eks. over Nordpolen) -> luften trykker sig sammen -> bliver tungere -> og falder ned
  • Så luft forsvinder fra højden og lufttrykket falder til 220 hPa og tilføres til de lavere luftlag ved jordoverfladen hvor lufttrykket stiger til 1020 hPa
  • NU har vi fået skabt to forskellige lufttryk ved jordoverfladen.
    Til venstre et lavtryk (L) og til højre et højtryk (H)
globale lufttryk - vinde og nedbør
Figur 7: Dannelse af termiske lavtryk og højtryk (Otto)

Modellen viser et par almene regler:

  • Hvor luften opvarmes, udvides luften og bliver lettere -> luften stiger til vejrs og der opstår et termisk lavtryk ved jordoverfladen.
  • Hvor luften er kold, trykkes luften sammen og bliver tungere -> luften synker ned og der dannes et termisk højtryk ved jordoverfladen
  • Endelig kan du se at luftmasserne altid bevæger sig (horisontalt) fra højere lufttryk til områder med et lavere lufttryk.

Længere forklaring..

Hvis vi skal FORSTÅ hvordan denne cirkulation (konvergenscelle) opstår kan det beskrives således:
  1. Når den varme luft stiger op dannes der i første omgang et højere lufttryk (her 280 Hpa) oppe i atmosfæren - f.eks 10 km oppe som vist her.
  2. I det kolde område t.h. vil luften synke ned - herved dannes nu et lavere lufttryk (220 hPa)i samme højde
  3. Da luften altid vil strømme fra områder med højt mod områder med lavere lufttryk, vil luften så at sige blæse fra den venstre luftsøjle og over mod den højre luftsøjle.
  4. Herved forsvinder luft fra den venstre søjle mens den højre tilføres luft.
  5. Det betyder at lufttrykket (den samlede vægt af luftmassen) i den vestre søjle bliver mindre, mens lufttrykket i den højre søjle bliver større.
  6. Hermed har vi fået skabt et termisk lavtryk ved jordoverfladen i venstresøjle, og omvendt et termisk højtryk i den højre søjle.
  7. Ved jordoverfladen vil vindene nu blæse fra højreside mod venstre side ( fra H -> L )
Video gennemgang (7 min)

Søbrise

Et dagligdags eksempel på hvordan termiske højtryk og lavtryk opstår, kendes fra Sø- og landbriser.

  • På en varm sommerdag vil landjorden opvarmes hurtigere end havet.
  • Herved bliver luften lettere og stiger op
  • Omvendt vil luften være køligere over havet, hvorved den køligere (og tungere) luft vil synke ned.
  • Herved skabes et relativt termisk lavtryk over land ( luften stiger op) og samtidigt et relativt termisk højtryk over havet (luften synker ned)
  • Luften vil nu blæse fra højtrykket over havet mod lavtrykket over landområdet.

Landbrise

Overvej nu selv hvad der sker om natten?
  1. Hvor vil luften hurtigt blive afkølet og hvor vil luften være varmest?
  2. Hvilket lufttryk dannes over henholdsvis land og hav ?
  3. Og hvordan vil luftbevægelsen nu være mellem land og hav?

    Se svar ...

    1. Luften afkøles hurtigt over land, mens havet holder på varmen
    2. Derfor dannes der nu et højtryk over land hvor den køligere luft synker ned mens den lunere luft over havet stiger op og danner et lavtryk over havet.
    3. Luften vil derfor strømme fra land og ud mod havet = landbrise.

Tjek op på sø- og landbrise

Se om du kan forklare hvad der sker med lufttryk og vinde dag og nat.

Se figur uden pile

7: Det globale vindsystem

Det globale vindsystem

Du skal nu anvende det du har lært om termiske lufttryk til at kunne beskrive det
globale vindsystem.

Termiske tryk

  • På grund af de høje temperaturer ved ækvator, vil den varme luft stige op, og der dannes et termisk lavtryk ved jordoverfladen.
  • Omvendt ved polerne , her vil den kolde luft synke ned og danne et termisk højtryk.
  • Vi kalder disse lufttryk for termiske lufttryk, da de alene er dannet p.g.a. temperaturene - henholdsvis varme og kulde.
  • Luftcirkulationen mellem Nordpolens højtryk og lavtrykket ved Ækvator danner en cirkulationscelle. Et fysisk fænomen som betegnes 'konvektion' . I den forsimplede model herunder, er der kun én konvektionscelle - men i virkeligheden bliver der tre konvektionsceller, som vi skal se nedenfor.
Dette kunne illustreres således:
Forsimplet model af den globale cirkulation - som vi skal se blir det lidt mere kompliceret om lidt ;-)

Dynamiske lufttryk

Desværre er det globale vindsystem ikke helt sååå enkelt :-(
Jordens rotation om egen akse gør nemlig, at der også dannes nogle såkaldte dynamiske lavtryk og højtryk imellem det termiske højtryk ved polerne og det termiske lavtryk ved ækvator.

Hvad er dynamikken bag 'dynamiske tryk'?

Forklaringen herpå er lidt kompliceret, så her og nu kun dette:

Pga. jordens rotation og afbøjes vindene til højre på den nordlige halvkugle. Denne kraft eller effekt kaldes Coriolis kraften - og forklares nærmere i næste afsnit (7).

Pga vindene afbøjning vil antipassaten på forrige figur , aldrig når op til Nordpolen , men vil blive afbøjet til højre over ca. 30 ° nordlig bredde, og bliver til den 'subpolare jetstrøm'. Se figur nedenfor. Globale vindsystem - af Otto Leholt

Figur 7.1 : Model af det globale vindsystem og dominerende lufttryk

Tre dominerende vinde

I det globale vindsystem skelner man mellem 3 dominerende vinde, som du skal kende.
  1. Polarvindene - som strømmer fra det polare højtryk -> subpolare lavtryk
  2. Vestenvindene - som trømmer fra de subtropiske Højtryk -> subpolare lavtryk
  3. Passatvindene - som ligeledes strømmer fra de subtropiske højtryk med ned mod det ækvatorielle lavtryk

Kan du nu beskrive modellen

Prøv at se modellen over det globale vindsytem UDEN navne på tryk og vinde.
Hvor mange af lufttrykkene kan du identificere?

Et simpelt tip:

Du ved - forhåbentligt - at den horisontale luftstrømning
ALTID er FRA højtryk MOD lavtryk.

Hvis du husker denne simple regel, kan du nemt afgøre om et lufttryk er højt eller lavt, ved at se om luften læser væk (H) eller imod (L) det pågældende område!

Kan du udpege de tre dominerende vi´nde?
Se model uden navne

Coriolis kraften

Som du kan se på overstående model af det globale vindsytem- så afbøjes vindene
  • på den nordlige halvkugle mod HØJRE, og
  • på den sydlige halvkugle mod VENSTRE
Dette skyldes JORDENS ROTATION.

Fordi jorden er en kugleform - vil jordens rotationshastighed falde på de højere breddegrader. Dette kan illustreres således:

Forestil dig at vi ser jorden oppefra - midten af cirklen er nordpolen og den blå linje ækvator
Se svaret..

Animation af coriolis kraften (eng.) 2.5 min.

Vindene afbøjes i forhold til bevægelsesretningen

Fordi jordens rotationshastighed aftager på højere breddegrader, vil vindene afbøjes i forhold til bevægelsesretningen som vist ovenfor.
Eksempler på den nordlige halvkugle:

  • Polarvinden fra nordpolen vil ikke blæse direkte mod syd, men afbøjes mod højre (vest)
  • Vestenvinden vil ikke blæse direkte mod nord / syd, men vil afbøjes mod højre
  • Passatvindene, som blæser mod ækvator, vil ligeledes blive afbøjet mod højre

Vigtigste her:

At du ved at vindene afbøjes pga. jordens rotation (Coriolus-kraften)

Tættere på virkeligheden..

Pga. Coriolis-lraften afbøjes vindene th. på den nordlige og tv. på den sydlige halvkugle.

Når vi ser på et temekort med lufttryk og vinde, vil vi derfor se at vindene aldrig strømmer i direkte linje fra højtrykket til lavtrykket.

På den nordlige halvkugle blæser vindene mod uret rundt om lavtrykket, og væk fra højtrykkene med uret. Omvendt på den sydlige halvkugle

Tjek selv dagens lufttryk og vinde over Danmark.

Hvad er lufttrykket over Danmark? Hvorfra kommer vindene og hvad er lufttrykket der? Lufttryk og vinde

Hvad har du nu lært?

Du skal nu gerne kunne:
  1. Forklare hvorfor og hvordan termiske lavtryk og højtryk dannes, f.eks i relation til sø- og landbriser
  2. Beskrive hvordan luften cirkulerer mellem højtryk og lavtryksområder
  3. Identificere lavtryk og højtryk på en simpel model, og
  4. kunne beskrive hvordan jordens rotation påvirker det globale vindsystem.

Gennemgang af det globale vindsystem

Se video gennemgang af ovenstående - 12 min

8: Luftfugtighed og nedbør

Luftfugtighed

For at forstå hvordan der dannes nedbør, skal du vide lidt om sammenhængen mellem luftens temperatur og nedbørsdannelsen.

Figuren t.h. viser sammenhængen (korrelationen) mellem en luftmasses temperatur og hvor meget vanddamp den MAKSIMALT KAN indeholde ved en given temperatur.

Af figurens kurve ses: At jo varmere luften er, jo mere vanddamp kan luften indeholde.

  • Varm luft kan altså indeholde mere vanddamp end kold luft !
  • Det betyder også, at hvis luftmassen bliver afkølet, vil den ikke kunne indeholde ligeså meget vand. Derfor regner det!
Luftarternes mætningskurve
Når man taler om luftens indhold af vanddamp skelner man mellem to begreber:
  1. Luftens ABSOLUTTE fugtighed
  2. Luftens RELATIVE fugtighed

ABSOLUT luftfugtighed

Er den mængde vanddamp - målt i gram pr m3 luft - som en luftmasse aktuelt indeholder. Begrebet (tallet) anvendes først og fremmest til at beregne den relative luftfugtighed - se følgende:

RELATIV luftfugtighed

Den relative luftfugtighed beregnes som luftens aktuelle vanddampindhold (g. pr. m3) som procent af luftens maksimale vanddampindhold ved den pågældende temperatur. Altså:

En relativ luftfugtighed på 50 % betyder, at luften indeholder halvdelen af det maksimale vanddamp indhold ved den pågældende temperatur.

Luftens dugpunkt eller dugpunktstemperaturen - er den temperatur hvor en luftmasse har en relativ luftfugtighed på 100%.

Regneeksempler ....

  1. Hvis en luftmasse er 30° C, hvor meget vanddamp kan den så maksimalt indeholde?
  2. Hvis den samme luftmasse har en ABSOLUT fugtighed på 15 g/m2 , hvad er så den relative luftfugtighed?
  3. Hvad skal der ske med denne luftmasse hvis luftfugtigheden skal stige?
  4. Ved hvilken temperatur (dugpunktet) vil luftmassens relative luftfugtighed være 100% ?
  5. Hvad vil der ske hvis luftmassen afkøles yderligere?

Svar ...

  1. ca. 30 g /m2
  2. 50 % - den indholder jo kun halvdelen af den mængde vanddamp som den potentielt kunne
  3. Luftmassen skal afkøles ..
  4. Ved temperaturen ca. 13 ° C vil den relative luftfugtighed være 100%
  5. Så vil det begynde at regne, fordi luften ikke længere kan indeholde 15 g. vand / m2

Endnu et regneeksempel

Se akt. Luftfugtighed

Hvad kan vil lære af det?

  1. Jo varmere en luftmasse er, jo mere vand kan luften indeholde
  2. For at få dannet nedbør skal en luftmasse afkøles til under dugpunktet

Nedbørstyper

I det følgende skal vi se fire nedbørstyper, som alle har det til fælles, at luften bliver afkølet, på den ene eller den anden måde.

konvektion-nedbør - af Otto Leholt

Konvektionsnedbør

Finder sted når der sker en kraftig lokal opvarmning af luften, som herved stiger til vejrs og afkøles -> nedbør.

Dette er meget almindeligt i forbindelse med termiske lavtryk - ikke mindst omkring ækvator hvor solhøjden er stor og dermed opvarmningen af luften.

konvektion-nedbør - af Otto Leholt

Konvergensnedbør

Finder vi rundt om ækvator hvor passatvindene mødes og luften presses til vejrs -> afkøles og giver nedbør. Det er denne form for nedbør som er knyttet til ITK-zonen og monsunregnen (herom i næste afsnit).
stigning-regn - af Otto Leholt

Stigningsregn

Når luften blæser mod en bjergkæde vil luften blive presset op ad bjergsiden hvorved luften afkøles -> nedbør. Dette findes alle steder på jorden, men særligt almindeligt i bjergområder i nærheden af kysten, hvor fugtigt luft blæser ind fra havet. Det kendes således i det skotske Højland, de norske fjelde og Alperne i Sydeuropa for bare at nævne et par steder.
Front nedbør - af Otto Leholt

Frontregn

Varmefront: Når varm luft møder kold luft. Den varme luft er lettere end den kolde, og vil derfor glide op over den kolde luftmasse. Herved afkøles luften -> nedbør

Dette sker langs Polarfronten - og dermed ofte i Danmark. Varmfronten vil ofte give heldagsregn.

Koldfront: Her sker det modsatte . NU er det den kolde luftmasse der bevæger sig mod en varmere luftmasse. Den kolde luft er tungere end den varme, og vil derfor presse sig ind under varmluften. Herved presses den varme luft til vejrs, og afkøles og giver kortvarigt og heftig regn.

Lufttryk og nedbør

I det følgende skal vi se på hvilken sammenhæng der er mellem lufttryk og nedbørsdannelsen. Dermed skal du få en forståelse for, hvordan det globale nedbørsmønster afspejler de dominerende lufttryk

Lufttryk og nedbør

Der er en meget simpel sammenhæng mellem lufttryk og nedbør som vist i nedenstående figur.

Kan du se hvad sammenhængen er?

globale lufttryk - vinde og nedbør - af Otto Leholt
Figur 9: model over globale lufttryk, vinde og nedbør

Tjek svaret ...

Det regner kun i områder med LAVTRYK
Globale vandbalance

Overvej nu selv følgende:

  1. Hvorfor er det kun i lavtryksområderne at det regner? Se figur t.v. /overfor

Tjek dit svar ...

  • For at der dannes nedbør skal luften afkøles (til dugpunktet)
  • Afkøling af luften sker almindeligvis ved, at luftmassen stiger til vejrs
  • Netop i lavtryksområderne stiger luften op -> afkøles -> og danner nedbør
  • Derfor regner det i lavtryksområderne, og ikke i højtryksområderne!
  1. Overvej nu hvilken af de fire former for nedbør ( se figurer ovenfor) som dannes, dels ved ækvator og dels ved de subpolare lavtryk?

Tjek dit svar ...

  1. Ved ækvator dannes KONVERGENS nedbør og ved det subpolare lavryk (polarfronten) dannes FRONTREGN

Når det ikke regner i højtryksområderne , er det fordi luften her synker ned - og derved opvarmes luften og luftfugtigheden falder. Det er derfor vi netop i højtryksområderne finder de store ørkener ( Sahara, Kalahari m.fl.)

Prøv om du kan genfinde mønstret i nedbørsfordelingen i modellen ovenfor på kortet herunder.

GLobale nedbørsfordeling
Figur 10: Den globale nedbørsfordeling - se med lufttryk

Hvad har du nu lært..?

Nu skulle du gerne forstå:
  • Sammenhængen mellem lufttemperaturen og luftens evne til at indeholde vand
  • At det kun regner når luften afkøles til under luftens dugpunkt
  • Du har lært at beregne den relative luftfugtighed
  • Du kender til fire forskellige nedbørstyper og hvad de har tilfælles, og
  • Du forstår sammenhængen mellem lufttryk og nedbør

9: Monsunregn i Sydøstasien

Den Intertropiske Konvergenszone (ITK)

Som du har lært tidligere, er der altid et termisk lavtryk omkring ækvator, pga. den kraftige opvarmning af luften.

Det er dette lavtryk, som har helt afgørende betydning for nedbørsmønstret i det sydlig og sydøstlige Asien, som vi skal se om lidt.

Men først lidt mere om det ækvatorielle lavtryk.

Som vi så tidligere, så er det omkring dette lavtryk af de nordøstlige- og sydøstlige passatvinde mødes. (se figur over globale vindsystem)

Man kalder derfor dette lavtryk for den Intertropiske Konvergenszone - forkortet ITK. Intertropisk - betyder her at vi taler om noget det foregår INDEN FOR TROPERNE. Konvergens betyder noget som NÆRMER SIG HINANDEN - her de to passatvinde.

Det som nu er vigtigt at forstå er, at dette lavtryksbælte (altså ITK) i løbet af årets gang flytter sig dels nord for ækvator og siden syd for ækvator!

Hvorfor flytter ITK sig frem og tilbage?

Du har tidligere lært at jorden hælder 23,5 ° om sin egen akse. Dette betyder at:
  • i vores sommermåneder bevæger solen sig op til den nordlige vendekreds på 23,5 ° N, og
  • ned til den sydlige vendekreds 23,5 ° S i vores vinterhalvår.

Man kan beskrive dette som at solen 'vandrer' mellem den nordlige og sydlige vendekreds.

Da det ækvatorielle lavtryk (ITK) jo bliver dannet af solens opvarmning, så vil lavtrykket (ITK) nogenlunde følge solens zenitposition. Om sommeren trækker det nord for ækvator og om vinteren syd for ækvator. (se figur 11 og 12). Den Intertropiske Konvergenszone følger solens vandring mellem vendekredsene I det følgende skal vi se hvad dette betyder for nedbørsdannelsen i Sydøstasien

itk-zonen-jan-måned - W. Dansgaard
Figur 11: Lufttryk og vinde i jan mdr. med ITK-zonens placering syd for ækvator.
ITK zone (det ækvatorielle lavtryk) er her vist med den fede sorte streg)
itk-zonen-jan-måned - W. Dansgaard
Figur 12: Lufttryk og vinde i juli mdr. med ITK-zonens placering nord for ækvator.

Monsunregn i Sydøstasien

ITK zonens vandring mellem vendekredsene får som sagt afgørende betydning for nedbørsfordelingen i Sydøstasien, i henholdsvis sommer og vintermånederne.

Det skal vi se i det følgende:

Lufttryk og vinde i jan. / vinterhalvåret

  • I vintermånederne spreder det polare højtryk sig ned over kontinenterne ( Nordamerika og Asien / Rusland). Polarvindene sender hermed iskold og tør luft langt ned i USA og Rusland og det Centrale Asien. Derfor har vi nu et TERMISK højtryk over det indre Asien som vist i figur 11
  • Fra dette højtryk strømmer kold og dermed tør luft ned over Sydøstasien. Denne luft vil ikke give nogen nedbør.
  • ITK ligger nu syd for ækvator - se figur 11. - og de nordlige vinde bliver derfor trukket langt mod syd i Det Indiske Ocean.
  • Det er også fra det termiske højtryk i centralasien at luften strømmer ned over Saudi-Arabien og ind i Nordafrika. Luften er godt nok blevet varmere, men ikke mere fugtig, tværtimod - mere tør.
  • Luftmasser som kommer fra kontinenterne vil - som tilfældet er her - altid være tørre, og om vinteren kolde og om sommeren varme.
itk-zonen-jan-måned - W. Dansgaard
Figur 11: Lufttryk og vinde i jan mdr. med ITK-zonens placering syd for ækvator.
Se kort med nedbør

Lufttryk og vinde i juli / sommerhalvåret

Omvendt i sommermånederne.
  • Nu ligger det ækvatorielle lavtryk ( ITK) langt inde over det Sydøstasiatiske kontinent.
  • Lavtrykket trækker nu varm og fugtig luft ind fra det Indiske Ocean og det dynamiske højtryk som ligger her året rundt.
  • Inde over kontinentet afgiver denne luft nu store nedbørsmængder, enten som konvektions-, konvergens- eller stigningsregn.
  • Ikke mindst på Himalyabjergenes sydlige skråninger vil der falde store mængder nedbør, i takt med at luften presse op af bjergsiderne og afkøles.
  • Alt denne nedbør samler sig i Asiens store floder som overfladisk afstrøming, som flks. Indusfloden i Pakistan, Gangesfloden i Indien, Yangze-floden i Kina m.fl.
itk-zonen-jan-måned - W. Dansgaard
Figur 12: Lufttryk og vinde i juli mdr. med ITK-zonens placering nord for ækvator.
Se kort med nedbør
Kilde: W. Dansgaard

IRL - In Reel Life

Prøv om du kan finde passatvindene på dette kort
Aktuelle vindmønster på Jorden

Prøv her at se om du kan finde ITK
ved at se hvor det regner pt omkring ækvator
Aktuel nedbør - globalt

Videoen anvender denne FLASH video

Hvad har du nu lært?

Du skal nu gerne kunne:
  • Forklare hvorfor ITK zonen skifter placering i løbet af året
  • Forklare hvordan monsunregn opstår i Sydlige Asien / Indien, ved at
  • Forklare sammenhængen mellem lufttryk, vindretning og nedbør

10: Klima- og plantebælter

Klima- og plantebælter

Jorden kan som bekendt opdeles i forskellige klima og plantebælter.

Klimabælterne

De enkelte klimabælter eller klimazoner er alene defineret ud fra gennemsnitstemperaturen i varmeste eller koldeste måned.

Man definerer de enkelte klimazoner således:

  • Polart klima hvor varmeste måned < 10 °C
  • Tempereret klima hvor varmeste måned > 10 °C
  • Subtropisk klima hvor varmeste måned > 20 °C
  • Tropisk klima hvor koldeste måned > 15 °C og frost ikke forkommer

Plantebælterne

Indenfor de enkelte klimazoner findes forskellige naturlige plantebælter.

Plantebæltet forstås som den naturlige plantevækst i området, som jo vil være tilpasset de klimatiske betingelser først og fremmest temperaturen og nedbøren.

Man skelner mellemm følgende Plantebælter:
Tundra, nåleskov, løvskov, maki, savanne, ørken og regnskov.

Det er primært bestemmer de enkelte plantebælter er mængden af nedbør.

Nedenstående table viser definitioner på klimazoner udfra temperatur i koldeste (K) måned eller varmeste (V) måned. Under de enkelte klimazoner findes forskellige plantebælter, afhængig af nedbørsmængde eller længden af tørketiden.
Vahl's klima og plantebælter
Definition på Klima - og plantebælter (efter E. Sander: Alverdens Geografi)
Til at bestemme plantebæltet kan du med forel bruge vægkortet i geografilokalet, eller dette kort:
Tematisk kort over Klima- og plantebælter

Hydrotermfigurer

  • En hydrotermfigur viser gennemsnits-
    temperaturer og nedbøren for en given lokalitet gennem årets 12 måneder.
    Se eksemplet t.h. / nedenfor.

  • Temperaturen er vist som en kurve og aflæses på den højre Y-akse, mens
  • Nedbøren er vist med søjler for de enkelte måneder og aflæses på den venstre Y-akse.
  • I de hydrotermfigurer vi skal bruge i det følgende er der indsat nogle bonusoplysninger om lokaliteten, nemlig :
    Bredde- og længdegrad,
    Højde over havet
    Nedbør i cm. og
    Potentiel fordampning (pot F) i cm. Disse oplysninger kan vi bruge i en klimaanalyse, som vi skal lave om lidt.
Hydrotermfigur for Antofagasta med ekstra oplysninger om lokaliteten over figuren.

Se flere hydrotermfigurer

Klimaanalyse - how to do?

En klimaanalyse bør indeholde følgende:
  1. En beskrivelse af temperatur- og nedbørsfordelingen i årets løb
  2. Bestemmelse af klimazonen udfra temperaturkurven og tidligere viste definitioner på klimazonerne
  3. Bestemmelse af plantebæltet - enten udfra nedbørs mængde / nedbørsfordeling eller klimakort
  4. Finde lokalitetens placering på et verdenskort, for at kunne
  5. Analysere (dvs. forklare) temperatur- og nedbørsforholdene.
    Vi vil her se på følgende forhold:
  • Breddegraden -> og dermed mulighed for at beregne største og mindste solhøjdeSe
  • Bestemme / aflæse højden over havet
  • Dominerende vindretninger - evt. havstrømme
  • Dominerende lufttryk ( høj eller lavtryk)
  1. Med de ekstra oplysninger vi har her (nedbør i cm og potentiel fordampnin), kan vi også beregne et fugtighedsindeks, og dermed afgøre om der er nedbørsoverskud eller - underskud?

Lav en Klimaanalyse:

  1. Find Antofagasta på et kort
  2. Hvilken klimazone ligger Antofagasta i?
  3. Hvilket plantebælte har Antofagasta?
  4. Beregn fugtighedsindeks for Antofagasta..
  5. Hvorfor er det ikke varmere i Antofagasta?
  6. Hvorfor regner det stort set ikke ?

11: Det danske vejr & klima

Strømningsvejr - vinde

Karakteristisk for det danske vejr er at det er omskifteligt. Det ene dag regner det og næste dag skinner solen. Det er umuligt at vide mere end en uge frem , hvordan vejret vil blive.

Dette skyldes at Danmark er præget at det man kalder et 'strømningsvejr' - dvs luftstrømme eller vinde. Det afgørende om vejret fra dag til dag , er således fra hvilken retning vindene kommer. Afhængigt af vindretningen kan vinden være enten kold / varm, tør / fugtig .

Den almindelige vindretning i Danmark er vestenvinden. Den kommer fra Nordsøen og Atlanterhavet, og vil derfor altid være fugtig og lun ( hverken kold eller decideret varm)

Det som bestemmer vindretningen er placeringen af de lavtryk som for det meste dominerer vores vejr. Lavtrykkene følger Polarfronten som nogle gange ligger nord for Danmark andre gange syd for Danmark. Dette skyldes at polarfronten er styret af nogle luftstrømme i den øvre atmosfære (kaldet Jetstrømme) som slynger sig op og ned rundt om jorden.

Se aktuelle vindretning over Danmark

Kølige somre, milde vintre

Den koldeste mdr i Danmark er feburar med en gennemsnitstemperatur på ca. 0-1 ⚬C .

De milde vintre har vi fordi vi er omgivet af vand og derfor har kystklima, med kølige somre og milde vintre.

Den fremherskende vindretning er vestenvinden, som fører lunt og fugtig luft ind fra Atlanterhavet. Her spliller Golfstrømmen en vigtig rolle ved at transportere varmt overfladevand langt mod nord, og dermed sikre Nordvesteuropa nogle relative milde vintertemperaturer.

Polarfronten og vestenvinden
Polarfronten og vestenvinden

Sibirisk kulde i Danmark

Når vi ind imellem oplever stærk kulde om vinteren, er det oftest fordi polarfronten og det tilhørende lavtryk for en periode ligger syd for Danmark.

Det betyder at polarvindene nu blæser ned over Danmark og bringer os iskold luft fra Rusland og det nordlige Skandinavien.

Til gengæld vil lavtrykket ligge nede mod Middelhavet og vil derfor bringe dem hårdt tiltrængt nedbør.

Da Polarfronten og den tilhørende jetstrøm slynger sig rundt om jorden omkring 60 ⚬ N, vil en kold vinter i Danmark ofte være sammenfaldende med varmere vejr i Grønland (Gr), som nu får glæde af vestenvindens lune luft.

Polarfronten og  polarvinden
Polarfronten og polarvinden
Sattelit vejrkort
Real Time

Vinterhalvåret

Den fremherskende vindretning i Danmark er Vestenvinden. Om vinteren vil vestenvinden føre mild og fugtig luft ind over Danmark og Vesteuropa, da luften over nordatlanten opvarmes en smule af den varme Golfstrøm.

Hvis vi derimod får vinden fra øst eller nordøst , er det iskold og tør polarluft der rammer Danmark.

Vinde i vinterhalvåret

Sommerhalvåret

Den dominerende vindretning er også her fra vest. Om sommeren bringer Vestenvinden lun og fugtig luft ind over Nordeuropa.

Kommer vinden derimod fra øst eller sydøst er det meget tør og varm kontinentalluft , som giver os meget varme somre.

Vinde i sommerhalvåret

12: Eksamensopgaven

Eksamensopgave i klimatologi

OPGAVE i klimaanalyse | OPGAVE i klimaanalyse

LÆS VEJLEDNING HER:
I klimaanalysen skal du vise, at du kan anvende den almene klimatologi til at beskrive og forklare klimaforholdene i tre lokaliteter.
To af disse er Verkhojansk og Cherrapunji (også kendt som Sohra) og så vælger I selv mindst én ekstra lokalitet.

Med udgangspunkt i hydrotermfigurerne for de enkelte lokaliteter skal du altså kunne:

  • Beskrive klima- og nedbørsforholdene på en given lokalitet. Dvs. at du skal kunne bestemme;
    Klima- og plantebælte, bestemme om der er nedbørsoverskud / - underskud ved hjælp af et beregnet fugtighedsindex, samt angive forskel på varmeste og koldeste måned ( Fastlandsklima eller kystklima?)
  • Forklare hvorfor temperaturene er som de er (varmt eller koldt, svingende eller stabilt). Her kan inddrages forhold som:
    solhøjde, højde over havet, kolde / varme vinde eller havstrømme.
  • Forklare hvorfor det regner / ikke regner, eller regner meget eller ganske lidt.
    Her kan inddrages forhold som:
    temperatur, lufttryk, vindretning (tørre / fugtige)

Hjælpemidler:

Vejledning:

Vejledning til klimaanalyse 18 min (2022)

Noter til klimatologi som skal inddrages i besvarelsen.

Vejl. klimaanalyse PowerPoint |

Ekstra hydrotermfigurer

antofagasta.JPG    46 Kb
baotuo.JPG    43 Kb
cherrapunji.jpg    51 Kb
Iqutos.JPG    58 Kb
Karachi.JPG    47 Kb
mangalore.JPG    48 Kb
moskva.JPG    40 Kb
quagagodu.JPG    42 Kb
Reykjavik.JPG    44 Kb
verchohjansk.jpg    49 Kb
Vestervig.jpg    40 Kb

Mine vejledninger:

Ottos PowerPoint til klimatologi (1)

Min YouTube playliste til klimatologi

Eksterne ressourcer

Solhøjde og energioverførsel til jorden

Lufttryk, ITK og nedbør animeret (FLASH)

Animeret globe med aktuelle vindsystemer

DMI's vejrkort

Verdenskort - med længde- og breddegrader + zoom

Live vejrkort nordeuropa

Til toppen