Jorden hælder 23,5°

• Nemlig 23,5° N og S (Vendekredsene) og
• 66,5 ⚬ N og S (Polarcirklerne)

MEN, når jorden hælder 23,5°, så vil solen

• om sommeren (på den nordlige halvkugle) står i zenit over 23,5° N, og
• om vinteren (på den nordlige halvkugle) står i zenit over 23,5° S
• Ved forår- og efterårsjævndøgn vil solen stå i zenit over ækvator ( 0° bredde)

4: Vinde

• Vindhastigheden (m /s)
• Vindretningen

I vindstille vejr vil det oftes være varmere end i mere blæsende vejr (chill-effekten).

På samme måde har de meget skiftende vindretninger stor betydning for temperaturen fra dag til dag - se figurer.

Tjek selv dagens vindretning i Danmark

Søbrise

• På en varm sommerdag vil landjorden opvarmes hurtigere end havet.
• Herved bliver luften lettere og stiger op
• Omvendt vil luften være køligere over havet, hvorved den køligere (og tungere) luft vil synke ned.
• Herved skabes et relativt termisk lavtryk over land ( luften stiger op) og samtidigt et relativt termisk højtryk over havet (luften synker ned)
• Luften vil nu blæse fra højtrykket over havet mod lavtrykket over landområdet.

Landbrise

1. Hvor vil luften hurtigt blive afkølet og hvor vil luften være varmest?
2. Hvilket lufttryk dannes over henholdsvis land og hav ?
3. Og hvordan vil luftbevægelsen nu være mellem land og hav?

   

   Se svar ...

   1. Luften afkøles hurtigt over land, mens havet holder på varmen
   2. Derfor dannes der nu et højtryk over land hvor den køligere luft synker ned mens den lunere luft over havet stiger op og danner et lavtryk over havet.
   3. Luften vil derfor strømme fra land og ud mod havet = landbrise.

Luftfugtighed

Figuren t.h. viser sammenhængen (korrelationen) mellem en luftmasses temperatur og hvor meget vanddamp den MAKSIMALT KAN indeholde ved en given temperatur.

Af figurens kurve ses: At jo varmere luften er, jo mere vanddamp kan luften indeholde.

• Varm luft kan altså indeholde mere vanddamp end kold luft !
• Det betyder også, at hvis luftmassen bliver afkølet, vil den ikke kunne indeholde ligeså meget vand. Derfor regner det!

1. Luftens ABSOLUTTE fugtighed
2. Luftens RELATIVE fugtighed

ABSOLUT luftfugtighed

RELATIV luftfugtighed

En relativ luftfugtighed på 50 % betyder, at luften indeholder halvdelen af det maksimale vanddamp indhold ved den pågældende temperatur.

Luftens dugpunkt eller dugpunktstemperaturen - er den temperatur hvor en luftmasse har en relativ luftfugtighed på 100%.

Regneeksempler ....

1. Hvis en luftmasse er 30° C, hvor meget vanddamp kan den så maksimalt indeholde?
2. Hvis den samme luftmasse har en ABSOLUT fugtighed på 15 g/m2 , hvad er så den relative luftfugtighed?
3. Hvad skal der ske med denne luftmasse hvis luftfugtigheden skal stige?
4. Ved hvilken temperatur (dugpunktet) vil luftmassens relative luftfugtighed være 100% ?
5. Hvad vil der ske hvis luftmassen afkøles yderligere?

Svar ...

Endnu et regneeksempel

Hvad kan vil lære af det?

1. Jo varmere en luftmasse er, jo mere vand kan luften indeholde
2. For at få dannet nedbør skal en luftmasse afkøles til under dugpunktet

Konvektionsnedbør

Dette er meget almindeligt i forbindelse med termiske lavtryk - ikke mindst omkring ækvator hvor solhøjden er stor og dermed opvarmningen af luften.

Konvergensnedbør

Stigningsregn

Frontregn

Dette sker langs Polarfronten - og dermed ofte i Danmark. Varmfronten vil ofte give heldagsregn.

Koldfront: Her sker det modsatte . NU er det den kolde luftmasse der bevæger sig mod en varmere luftmasse. Den kolde luft er tungere end den varme, og vil derfor presse sig ind under varmluften. Herved presses den varme luft til vejrs, og afkøles og giver kortvarigt og heftig regn.

Den Intertropiske Konvergenszone (ITK)

Det er dette lavtryk, som har helt afgørende betydning for nedbørsmønstret i det sydlig og sydøstlige Asien, som vi skal se om lidt.

Men først lidt mere om det ækvatorielle lavtryk.

Man kalder derfor dette lavtryk for den Intertropiske Konvergenszone - forkortet ITK. Intertropisk - betyder her at vi taler om noget det foregår INDEN FOR TROPERNE. Konvergens betyder noget som NÆRMER SIG HINANDEN - her de to passatvinde.

Det som nu er vigtigt at forstå er, at dette lavtryksbælte (altså ITK) i løbet af årets gang flytter sig dels nord for ækvator og siden syd for ækvator!

Hvorfor flytter ITK sig frem og tilbage?

• i vores sommermåneder bevæger solen sig op til den nordlige vendekreds på 23,5 ° N, og
• ned til den sydlige vendekreds 23,5 ° S i vores vinterhalvår.

Man kan beskrive dette som at solen 'vandrer' mellem den nordlige og sydlige vendekreds.

Da det ækvatorielle lavtryk (ITK) jo bliver dannet af solens opvarmning, så vil lavtrykket (ITK) nogenlunde følge solens zenitposition. Om sommeren trækker det nord for ækvator og om vinteren syd for ækvator. (se figur 11 og 12). Den Intertropiske Konvergenszone følger solens vandring mellem vendekredsene I det følgende skal vi se hvad dette betyder for nedbørsdannelsen i Sydøstasien

Monsunregn i Sydøstasien

Det skal vi se i det følgende:

Lufttryk og vinde i jan. / vinterhalvåret

• I vintermånederne spreder det polare højtryk sig ned over kontinenterne ( Nordamerika og Asien / Rusland). Polarvindene sender hermed iskold og tør luft langt ned i USA og Rusland og det Centrale Asien. Derfor har vi nu et TERMISK højtryk over det indre Asien som vist i figur 11
• Fra dette højtryk strømmer kold og dermed tør luft ned over Sydøstasien. Denne luft vil ikke give nogen nedbør.
• ITK ligger nu syd for ækvator - se figur 11. - og de nordlige vinde bliver derfor trukket langt mod syd i Det Indiske Ocean.
• Det er også fra det termiske højtryk i centralasien at luften strømmer ned over Saudi-Arabien og ind i Nordafrika. Luften er godt nok blevet varmere, men ikke mere fugtig, tværtimod - mere tør.
• Luftmasser som kommer fra kontinenterne vil - som tilfældet er her - altid være tørre, og om vinteren kolde og om sommeren varme.

Lufttryk og vinde i juli / sommerhalvåret

• Nu ligger det ækvatorielle lavtryk ( ITK) langt inde over det Sydøstasiatiske kontinent.
• Lavtrykket trækker nu varm og fugtig luft ind fra det Indiske Ocean og det dynamiske højtryk som ligger her året rundt.
• Inde over kontinentet afgiver denne luft nu store nedbørsmængder, enten som konvektions-, konvergens- eller stigningsregn.
• Ikke mindst på Himalyabjergenes sydlige skråninger vil der falde store mængder nedbør, i takt med at luften presse op af bjergsiderne og afkøles.
• Alt denne nedbør samler sig i Asiens store floder som overfladisk afstrøming, som flks. Indusfloden i Pakistan, Gangesfloden i Indien, Yangze-floden i Kina m.fl.

Klima- og plantebælter

Klimabælterne

Man definerer de enkelte klimazoner således:

• Polart klima hvor varmeste måned < 10 °C
• Tempereret klima hvor varmeste måned > 10 °C
• Subtropisk klima hvor varmeste måned > 20 °C
• Tropisk klima hvor koldeste måned > 15 °C og frost ikke forkommer

Plantebælterne

Plantebæltet forstås som den naturlige plantevækst i området, som jo vil være tilpasset de klimatiske betingelser først og fremmest temperaturen og nedbøren.

Man skelner mellemm følgende Plantebælter:
Tundra, nåleskov, løvskov, maki, savanne, ørken og regnskov.

Det er primært bestemmer de enkelte plantebælter er mængden af nedbør.

Hydrotermfigurer

• En hydrotermfigur viser gennemsnits-
  temperaturer og nedbøren for en given lokalitet gennem årets 12 måneder.
  Se eksemplet t.h. / nedenfor.

• Temperaturen er vist som en kurve og aflæses på den højre Y-akse, mens
• Nedbøren er vist med søjler for de enkelte måneder og aflæses på den venstre Y-akse.
• I de hydrotermfigurer vi skal bruge i det følgende er der indsat nogle bonusoplysninger om lokaliteten, nemlig :
  Bredde- og længdegrad,
  Højde over havet
  Nedbør i cm. og
  Potentiel fordampning (pot F) i cm. Disse oplysninger kan vi bruge i en klimaanalyse, som vi skal lave om lidt.

Se flere hydrotermfigurer

Klimaanalyse - how to do?

1. En beskrivelse af temperatur- og nedbørsfordelingen i årets løb
2. Bestemmelse af klimazonen udfra temperaturkurven og tidligere viste definitioner på klimazonerne
3. Bestemmelse af plantebæltet - enten udfra nedbørs mængde / nedbørsfordeling eller klimakort
4. Finde lokalitetens placering på et verdenskort, for at kunne
5. Analysere (dvs. forklare) temperatur- og nedbørsforholdene.
   Vi vil her se på følgende forhold:

• Breddegraden -> og dermed mulighed for at beregne største og mindste solhøjdeSe
• Bestemme / aflæse højden over havet
• Dominerende vindretninger - evt. havstrømme
• Dominerende lufttryk ( høj eller lavtryk)

6. Med de ekstra oplysninger vi har her (nedbør i cm og potentiel fordampnin), kan vi også beregne et fugtighedsindeks, og dermed afgøre om der er nedbørsoverskud eller - underskud?

Lav en Klimaanalyse:

Strømningsvejr - vinde

Dette skyldes at Danmark er præget at det man kalder et 'strømningsvejr' - dvs luftstrømme eller vinde. Det afgørende om vejret fra dag til dag , er således fra hvilken retning vindene kommer. Afhængigt af vindretningen kan vinden være enten kold / varm, tør / fugtig .

Den almindelige vindretning i Danmark er vestenvinden. Den kommer fra Nordsøen og Atlanterhavet, og vil derfor altid være fugtig og lun ( hverken kold eller decideret varm)

Det som bestemmer vindretningen er placeringen af de lavtryk som for det meste dominerer vores vejr. Lavtrykkene følger Polarfronten som nogle gange ligger nord for Danmark andre gange syd for Danmark. Dette skyldes at polarfronten er styret af nogle luftstrømme i den øvre atmosfære (kaldet Jetstrømme) som slynger sig op og ned rundt om jorden.

Se aktuelle vindretning over Danmark

Kølige somre, milde vintre

De milde vintre har vi fordi vi er omgivet af vand og derfor har kystklima, med kølige somre og milde vintre.

Den fremherskende vindretning er vestenvinden, som fører lunt og fugtig luft ind fra Atlanterhavet. Her spliller Golfstrømmen en vigtig rolle ved at transportere varmt overfladevand langt mod nord, og dermed sikre Nordvesteuropa nogle relative milde vintertemperaturer.

Sibirisk kulde i Danmark

Det betyder at polarvindene nu blæser ned over Danmark og bringer os iskold luft fra Rusland og det nordlige Skandinavien.

Til gengæld vil lavtrykket ligge nede mod Middelhavet og vil derfor bringe dem hårdt tiltrængt nedbør.

Da Polarfronten og den tilhørende jetstrøm slynger sig rundt om jorden omkring 60 ⚬ N, vil en kold vinter i Danmark ofte være sammenfaldende med varmere vejr i Grønland (Gr), som nu får glæde af vestenvindens lune luft.

Eksamensopgave i klimatologi

LÆS VEJLEDNING HER:
I klimaanalysen skal du vise, at du kan anvende den almene klimatologi til at beskrive og forklare klimaforholdene i tre lokaliteter.
To af disse er Verkhojansk og Cherrapunji (også kendt som Sohra) og så vælger I selv mindst én ekstra lokalitet.

Med udgangspunkt i hydrotermfigurerne for de enkelte lokaliteter skal du altså kunne:

• Beskrive klima- og nedbørsforholdene på en given lokalitet. Dvs. at du skal kunne bestemme;
  Klima- og plantebælte, bestemme om der er nedbørsoverskud / - underskud ved hjælp af et beregnet fugtighedsindex, samt angive forskel på varmeste og koldeste måned ( Fastlandsklima eller kystklima?)
• Forklare hvorfor temperaturene er som de er (varmt eller koldt, svingende eller stabilt). Her kan inddrages forhold som:
  solhøjde, højde over havet, kolde / varme vinde eller havstrømme.
• Forklare hvorfor det regner / ikke regner, eller regner meget eller ganske lidt.
  Her kan inddrages forhold som:
  temperatur, lufttryk, vindretning (tørre / fugtige)

Hjælpemidler:

• Find lokaliteten enten ved hjælp af bredde-længde grader på et kort eller
  brug Google Map
• Klima- og plantebælte finder du ved at bruge tabellen her
• Beregn solhøjder
• For at undersøge lufttryk og vindretning skal du bruge klimakort i GO-Atlas s. 94-95
  
• Se kort med Globale havstrømme
• Se evt. også fysisk + tematisk vægkort i geo-lokalet.

Vejledning:

Noter til klimatologi som skal inddrages i besvarelsen.

Vejl. klimaanalyse PowerPoint |