Lokale temperaturforhold
Termiske lufttryk
Det globale vindsystem
Monsunregn i Sydøstasien
Video vejledning til klimaanalyse
Herunder - at kunne forklare dannelsen af monsunregn i det sydlige asien
Solhøjden aftager med stigende breddegrad - altså jo længere væk vi kommer fra ækvator.
Ved en lavere solhøjde skal solstrålerne opvarme et større areal (C) end på lavere breddegrader (A).
DERFOR vil opvarmningen pr. m2 være mindre i (C) end i (A)
Jo højere solen står på himmelen, jo mindre er det landområde som solstrålerne skal opvarme og jo højere bliver temperaturen.
Solens maksimale indstrålingsvinkel / solhøjde er 90°. Når solen står 90° over jorden siger man, at solen står i 'zenit'
HVIS jorden IKKE hældte om sin omdrejningsakse, ville solen altid står i zenit (=90°) over ækvator (= 0°)
MEN, når jorden hælder 23,5° , så vil solen
Avanceret animation
Hvad har du nu lært?
1) Afstanden fra Ækvator til X målt i grader.
2) Resultatet af (1) trækkes fra 90 ° , og
3) vi har solhøjden i X
Du skal nu beregne hvor langt væk det er fra Danmark i °'er ?
Det gør du ved at sige 56° MINUS 23 1/2° = 32 1/2°.
Dette tal trækkes nu fra 90° - altså 90 minus 32 1/2 = 57 1/2° som er den største solhøjde i Danmark!
Du skal nu beregne hvor langt væk det er fra Danmark i °'er ?
Der er 56° fra Danmark til Ækvator (0°) + 23 1/2° til den sydlige vendekreds . Det giver ltså 56 + 23 1/2 = 79 1/2°
Dette tal trækkes nu fra 90° - altså 90 minus 79 1/2 = 10 1/2° som er den mindste solhøjde i Danmark!
Det er i atmosfærens - de nederste 10-10 km at alle vejrprocesserne udfolder sig
Jordens atmosfære er dannet ved :
Man skelner mellem kortbølget - og langbølget stråling.
Meget varme legemer , som f.eks vores sol eller en varm kogeplade, udsender kortbølget stråling.
Mindre varme legemer , sopm f.eks en radiator eller vores krop , udsender langbølget (varmestråling) .
Heraf reflekteres ca. 22 % fra skyernes hvide overflade (albedo-effekt) og fra støvpartikler i atmosfæren (aerosoler), mens ca. 7 % reflekteres fra lýse overflader på jorden - f.eks. sne og isdækkede områder.
Ca. 23 % af solstrålingen absorberes i atmosfæren - herunder solens skadelige UV stråling som absorberes af ozonlaget.
Ca. 48 % af indstråling absorberes i jordoverfladen og omdannes her til varme.
Bemærk at jorden afgiver mere varmestråling (ca. 118 %) end den modtager fra solen. Dette skyldes at jorden kun modtager solstråling i dagtimerne men afgiver varmestråling døgnet rundt og fra alle steder på jorden.
Men langt størstedelen af jorden udstråling ( 100 af de 118 %) sendes tilbage til jorden af den NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT som forårsages af atmosfærens vanddamp (H2o) og kuldioxid (CO2). Det er denne drivhus effekt som giver jorden en gennemsnitstemperatur på ca + 15 ⚬ C.
Uden den naturlige drivhuseffekt ville jorden gennemsnitstemperatur være ca 33⚬ koldere - altså ca. MINUS 18⚬ C.
Bemærk at indstråling og udstråling såvel ved jordoverfladen som i den ydre atmosfære er i balance (=0).
F.eks. Er golfstrømmen (The North Atlantic current) en varm havstrøm som sender varmt overflade vand langt op i Nordatlanten.
Det varme vand opvarmer luften i Nordvest Europa - og forklarer hvorfor vi f.eks i Danmark har milde vintre i modsætning til Moskva, selv om vi ligger på samme breddegrad, og solhøjden dermed er den samme.
Langs Sydamerikas vestkyst er den kolde Humbolt Strøm med til at afkøle luften, og det forklarer blandt andet de relative kølige somre f.eks. i Antofagasta i Chila.
Omvendt så opvarmes og afkøles jordoverfladen meget hurtigt.
Se vejledning til opgaven nedenfor -> ->
Altså hvilket verdenshjørneer vi i? NØ, NV , SØ, SV..? Men du bør også finde lokaliteten på vækkortet eller i Atlas da du helst SKAL vide om byen ligger ved vandet eller inde påå fastlandet.
Du angiver på de enkelte figurer temperaturforskellen mellem koldeste og varmeste måned, og hvis forskellen er > 16-17 ° C skriver du at det er FASTLANDSKLIMA og hvis forskellen er mindre er det KYSTKLIMA
Du skal nok finde svaret i forskellen på største og mindst solhøjde .... se også spørgsmål 9
Se havstrømme på vægkortet i geolokalet – eller på kortet her
Eksempel med Nairobi:
Største solhøjde er 90° da Nairobi ligger mellem Vendekredsene (23,5° N og 23,5° S). Solen vil stå i Zenit to gange om året i Nairobi
Mindste solhøjde vil være når 'solen' er længst væk fra Nairobi. Da Nairobi ligger på 1° S, vil solen være længst væk når den står i Zenit over den norlige Vendekreds på 23,5° N.
Beregn nu afstanden mellem Nairobi's breddegrad (1° S) og den nordlige vendekreds (23,5 ° N) .
Afstanden er 1° + 23,5 ° = 24,5° Resultatet trækker du fra 90 , altså er mindste solhøjde i Nairobi = 90° minus 24,5° = 65,5°
BRUG SAMME METODE FOR DE ØVRIGE LOKALITETER :-)
I analysen skulle du anvende din viden om
Forklaringen herpå er lidt kompliceret, så her og nu kun dette:
Pga. jordens rotation og afbøjes vindene og det er denne kraft - kaldes Coriolus effekten - som er den 'dynamiske' kraft der danner de to 'dynamiske' lufttryk, i form af et dynamisk lavtryk (polarfronten) og et dynamisk højtryk.
Fordi jorden er en kugleform - vil jordens rotationshastighed falde
på de højere breddegrader. Dette kan illustreres således:
Animation af coriolis kraften (eng.) 2.5 min.
Af figurens kurve ses: At jo varmere luften er, jo mere vanddamp kan luften indeholde.
Dette sker langs Polarfronten - og dermed ofte i Danmark. Varmfronten vil ofte give heldagsregn.
Koldfront: Her sker det modsatte . NU er det den kolde luftmasse der bevæger sig mod en varmere luftmasse. Den kolde luft er tungere end den varme, og vil derfor presse sig ind under varmluften. Herved presses den varme luft til vejrs, og afkøles og giver kortvarigt og heftig regn.
Kan du se hvad sammenhængen er?
Når det ikke regner i højtryksområderne , er det fordi luften her synker ned - og derved opvarmes luften og luftfugtigheden falder. Det er derfor vi netop i højtryksområderne finder de store ørkener ( Sahara, Kalahari m.fl.)
Prøv om du kan genfinde mønstret i nedbørsfordelingen i modellen ovenfor på kortet herunder.
Med solens 'vandring' mellem den nordlige og sydlige vendekreds, følger også det termiske lavtryk omkring ækvator (se figur 11 og 12).
Det ækvatorielle lavtryk kaldes også for den Intertropiske Konvergenszone eller ITK.
Når ITK bevæger sig op og ned omkring ækvator medfører det to ting:
Pointen er altså: Regntiden i de tropiske områder , følger med ITK zonens bevægelser mellem nordlige og sydlige vendekreds.
Det er fra disse højtryk at passatvindene blæser ind mod ækvator / ITK.
Klimabælterne (Polar, Tempereret, subtropisk og tropsik) er alene defineret ved gennemsnitstemperaturen i varmeste eller koldeste måned.
Definitioner:
Plantebælter( Tundra, nåleskov, løvskov, maki, savanne, ørken og regnskov m.v.) som primært er bestemt af mængden af nedbør. Plantebæltet forstås som den naturlige plantevækst i området, som jo vil være tilpasset de klimatiske betingelser, først og fremmest temperaturen og nedbøren.
Plantebæltet bestemmes ud fra mængden af nedbør.
Som det ses af søjlerne, regner det stort set ikke i Antofagasta.
Fugtighedindeks kan beregnes med formlen : N / F pot , altså her
8 cm / 80 cm = 0.1 . Et fugtighedsindeks på 0.1 fortæller at der er ekstremt tørt.
Plantebæltet må derfor være ørken.
Med udgangspunkt i hydrotermfigurerne for de enkelte lokaliteter skal du altså kunne:
Noter til klimatologi som skal inddrages i besvarelsen.
Vejl. klimaanalyse PowerPoint |
Dette skyldes at Danmark er præget at det man kalder et 'strømningsvejr' - dvs luftstrømme eller vinde. Det afgørende om vejret fra dag til dag , er således fra hvilken retning vindene kommer. Afhængigt af vindretningen kan vinden være enten kold / varm, tør / fugtig .
Den almindelige vindretning i Danmark er vestenvinden. Den kommer fra Nordsøen og Atlanterhavet, og vil derfor altid være fugtig og lun ( hverken kold eller decideret varm)
Det som bestemmer vindretningen er placeringen af de lavtryk som for det meste dominerer vores vejr. Lavtrykkene følger Polarfronten som nogle gange ligger nord for Danmark andre gange syd for Danmark. Dette skyldes at polarfronten er styret af nogle luftstrømme i den øvre atmosfære (kaldet Jetstrømme) som slynger sig op og ned rundt om jorden.
De milde vintre har vi fordi vi er omgivet af vand og derfor har kystklima, med kølige somre og milde vintre.
Den fremherskende vindretning er vestenvinden, som fører lunt og fugtig luft ind fra Atlanterhavet.
Her spliller Golfstrømmen en vigtig rolle ved at transportere varmt overfladevand langt mod nord,
og dermed sikre Nordvesteuropa nogle relative milde vintertemperaturer.
Det betyder at polarvindene nu blæser ned over Danmark og bringer os iskold luft fra Rusland og det nordlige Skandinavien.
Til gengæld vil lavtrykket ligge nede mod Middelhavet og vil derfor bringe dem hårdt tiltrængt nedbør.
Da Polarfronten og den tilhørende jetstrøm slynger sig rundt om jorden omkring 60 ⚬ N,
vil en kold vinter i Danmark ofte være sammenfaldende med varmere vejr i Grønland (Gr), som nu får glæde af vestenvindens lune luft.
Hvis vi derimod får vinden fra øst eller nordøst , er det iskold og tør polarluft der rammer Danmark.
Lokale temperaturforhold + klimaopgave 1 (12.5 min)
Om dannelse af termiske høj- og lavtryk
Animation af det globale vindsystem m kommentarer
Eksamensopgaven i klimatologi - 2. del (7 min)
Real Time
Vinterhalvåret
Den fremherskende vindretning i Danmark er Vestenvinden.
Om vinteren vil vestenvinden føre mild og fugtig luft ind over Danmark og Vesteuropa, da luften over nordatlanten opvarmes en smule af den varme Golfstrøm.
Mine vejledninger:
Ottos PowerPoint til klimatologi (1) Hydrologi:
Hydrologi - 1.del
Eksamensopgaven:
Eksamensopgaven i klimatologi - 1. del (15 min)
1. NF projekt - geo vejledning
1. NF projekt