Ottos geografi noter til HF
Erhvervsgeo.
Landbrug og fødevarer - globale udfordringer

Erhverv, økonomi og levevilkår

Tekst og spørgsmål

Teksten vi læser i år (2022) er i første omgang denne webside.

Vi plejer at læse teksten her:
Økonomi, erhverv og levevilkår (10 s.)
det er du selvfølgelig også meget velkommen til at gøre, men I får ikke teksten for som lektie.
Spørgsmål til øko-erhverv...

Opgaver

Opgave 1 | PDF

Faglige mål

At skal gerne kunne:
  • Skelne mellem de tre landegrupper og hvad der er karakteristisk for disse
  • Beskrive de tre hovederhverv (primære, sekundære og tertiære)
  • Forklare hvordan erhvervsstrukturen ændres ud fra Fouraties model
  • Anvende begreberne: arbejdsdeling, BNP og værditilvækst
  • Beskrive sammenhængen mellem landegruppe, erhvervsstruktur, BNP og levevilkår

Landegrupperne

Landegrupper

Tidligere (1970'erne) opdelte man verdens lande i I-lande (Industrialiserede lande) og U-lande (Udviklingslande).

Men i takt med at en række ulande (især i Sydøstasien og Latinamerika) oplevede en begyndende industrialiering efter 1970-80'erne giver denne opdeling ikke længere mening.

Istedet taler man nu om tre store landegrupper:
Højindkomst- (I-landene), Mellemindkomst- og lavindkomstlande (U-lande). Mellemindkomstlandene er netop de (tidligere U-lande) som har fået gang i en industriel udvikling og dermed økonomisk vækst og en højere levestandard for befolkningen.

Landegrupperne defineres ud fra deres samlede BNP pr. indbygger pr. år.

  • Højindkomst lande,
    BNP pr indb. > 12.475 US $
  • Højere mellemindkomst,
    BNP pr indb. > 4.035 and < 12.475 US $
  • Lavere mellemindkomst lande,
    BNP pr indb. > 1.035 < 4.035 US $
  • Lavindkomst lande, BNP pr indb. < 1.025 US $
Indkomstgrupper (2017) udfra BNP pr. indbygger (GNI pr cap. US $ - World Bank Atlas Method))
world-bank-landegrupper-2011
Figur 1: Landegrupperne 2016 kilde kort m. noter

Hovederhverv og erhvervsstruktur / - udvikling

Hovederhverv

Alle erhverv kan placeres i en af tre hovedgrupper eller hovederhverv, som har en meget forskellig - men lige vigtig - funktion i den samlede samfundsøkonomi.

De tre hovederhverv defineres således:

  1. Primære - dvs. de råstofudvindende erhverv (landbrug, fiskeri, skovbrug og minedrift)
  2. Sekundære - dvs de råstofbearbejdende erhverv (industri, håndværk og byggeri)
  3. Tertiære erhverv - dvs. de omsættende erhverv (transport, handel, administration og service)

Erhvervsstruktur

Når man taler om et lands erhvervsstruktur (eller erhvervsfordeling), ser man på hvor stor en del af arbejdsstyrken (15-65 årige) der er beskæftiget i hver af de tre hovederhverv.
Tabellen nedenfor viser erhvervsstrukturen for nogle tilfældige lande.
Prøv at placere de fire lande på tidslinjen i Fouratiés model i forhold til den erhvervsstruktur landene har.
Alene ved at se på hvor mange % der er beskæftiget i det primære erhverv (oftest landbruget) kan vi se, at der er meget store forskelle på landene erhvervsstruktur. I Danmark beskæftiger landbruget kun 2% af arbejdsstyrken , mens det i Uganda er hele 72 % af arbejdsstyrken!

Den vigtigste forklaring på at vi har rige og fattige lande , kan findes i landenes erhvervsstruktur. Vi kommer tilbage til hvorfor..?

Erhvervsudvikling

Historisk set har verdens lande (stort set) udviklet sig efter et fast mønster, som kan illustreres i nedenstående model ( Fouraties model).
Figur 2: Fouraties model - viser ændringer i erhvervsfordeling (% beskæftiget) i de tre hovederhverv over tid.

Samfundstyper og erhvervsstruktur

Samfundstyper

Historisk set har de vestlige lande udviklet sig fra:
landbrugssamfund til industrisamfund og endelig til Informationssamfund.

Der er ingen fast definition på disse samfundstyper - men en simpel tilgang er denne:

  • Landbrugssamfund har > 40-50 % beskæftiget i landbrugserhvervet.
    Det gælder således Uganda og til dels Indien - se tabel overfor.
  • Industrisamfund har færre beskæftiget i landbruget og mange i industrierhvervet. Som eksempelvis Kina - se tabel ovenfor.
  • Informationssamfund har langt den største del af arbejdsstyrken beskæftigede i de tertiære erhverv. Et eksempel herpå er Danmark med ca. 80 % beskæftiget indenfor de tertiære erhverv.

Endnu i dag er mange af verden lande landbrugssamfund, andre er blevet nye industrisamfund og endelig kan man betegne de rigeste lande som Informationssamfund.

Sammenhængen ...

Lad os nu se hvilken sammenhæng ( korrelation) der umiddebart er mellem ERHVERVSSTRUKTUR, SAMFUNDSTYPE og LANDEGRUPPE?

Det kan illustreres i Fouraties model som vist t.h. / herunder:

Modellen kan illustrere tre forskellige samfundstyper; landbrugs- industri - og informationssamfundet

Arbejdsdeling, værditilvækst og BNP

Arbejdsdeling

Bag alle produkter og tjenesteydelser vi anvender i dagligdagen, ligger der en ofte omfattende arbejdsdeling - dvs. hvor flere hovederhverv, virksomheder og mennesker har været involveret i fremstilling af vores produkter og tjenesteydelser.

Et simpelt eksempel herpå er vist i nedestående figur. Her er vist den arbejdsdeling som ligger bag fremstillingen af ..BRØD!

Som du kan se er alle tre hovederhverv involveret i den arbejdsproces som frembringer det brød vi køber i supermarkedet.

I denne - måske relativ simple - arbejdsdeling, finder vi nogle helt grundlæggende samfundsøkonomiske processer, som kort skal opregnes:

  1. I hele processen fra primære -> sekundære og tertiære erhverv bliver der skabt ARBEJDSPLADSER, som giver beskæftigelse og INDKOMST til mange mennesker.
  2. For at være ansat og få løn, skal man nødvendigvis bidrage med noget nyttigt ( værdifuldt) til denne arbejdsproces. Ellers bliver man fyret!

    Det arbejde (den nytte) som den enkelte udfører bidrager med en VÆRDITILVÆKST i arbejdsprocessen.

  3. Det er summen af værditilvæksten i de enkelte erhverv som samlet set giver et lands BRUTTONATIONALPRODUKT (BNP) .
  4. BNP defineres derfor som:

    Værdien af et lands samlede produktion af varer og tjenesteydelser

Figur 2.1 : Illustration af arbejdsdeling mellem de tre hovederhverv

Til overvejelse ...

  • Overvej selv hvilke konkrete arbejdsprocesser der udføres i denne proces fra landmand til supermarked...?
  • Hvilke erhverv tror du bidrager med mest til værditilvæksten? Tænk på det på denne måde: Når du køber et brød i supermarkedet hvor stor en del af prisen som du betaler tror du går til de enkelte led.
    Hvem af de tre hovederhverv modtager mest og hvem tror du modtager mindst?

Erhvervsstruktur - tre eksempler

Prøv at placere de tre lande herover på tidslinjen i Fouraties model

Opgave 1: Økonomi og erhvervsstruktur

Korrelation mellem erhvervsstruktur og BNP ?

  1. Brug nedenstående to diagrammer til at undersøge om der er en sammenhæng ( korrelation) mellem % beskæftiget i landbruget og landets BNP pr indb
  2. Hvordan vil du beskrive denne korrelation med egne ord. ..?
  3. Hvordan kan du illustrere denne korrelation i et korrelationsdiagram ?
  4. Kan du - evt udfra ovenstående figur forklare denne sammenhæng?

Bruttonationalprodukt pr. indb. (US $)

Klik + Add Country - øverst i figuren for at slette og / eller tilføje lande Kilde
HUSK: komma bruges som tusindtalsseperator i amerikanske databaser. SÅ du sal læse kommaet som et PUNKTUM! Altså 55,450 US $ = 55.450 US $

Beskæftigede i landbruget (%)

Klik + Add Country - øverst i figuren for at slette og / eller tilføje lande Kilde

International arbejdsdeling

Den klassiske arbejdsdeling mellem kolonimagt og koloni og senere mellem I- og Ulande
Fra 1980'erne flyttes dele af industriproduktionen til udviklingslandene (-> Mellemindkomstlande)
En forenklet model af arbejdsdelingen mellem lav-, mellem- og højindkomstlandene

Illustreret med billeder :

Illustreret med billeder :

Illustreret med billeder :

Levevilkår og HDI

Opgave 2

  1. Åbn dit word dokument fra opgave 1 og indsæt én ekstra kollonne til højre
  2. Overskriften skal være HDI
  3. Indsæt herefter HDI værdien for de enkelte lande.
  4. Er der korrelation mellem HDI tallet og BNP pr indbygger ?
Der er tre indikatorer, som man almindeligvis anvender til at sammenligne levevilkår i forskellige lande og over tid. Vigtigste indikatorer er:
  • BNP pr indbygger - en økonomisk indikator
  • Forventet levealder ved fødslen - en sundhedsmæssig indikator
  • Antal års skolegang - en uddannelses og udviklingsmæssig indikator.
Man kan selvfølgelig se på de konkrete tall for de enkelte lande , og sammenligne på den måde.

Men FN har lavet et HUMANT UDVIKLINGS INDEX hvor man sammenfatter tal for alle tre indikatorer.

Indekset er lavet ved at man udfra de konkrete tal for BNP, levealder, uddannelseslængde i de eneklte lande tildeler landene point fra 0-1.0 , hvor 1.0 er det højst forventlige niveau for den enkelte indikator.

Indeks tal for de enkelte indikatorer sammenfattes herefter i ét indeks - nemlig HDI (Human Development Index).

Jo højere HDI er - jo bedre tal har det pågældende land for de tre indikatorer.

Human Development Index

Human Development Index . 0-1 , jo højere tal jo bedre.
kilde

Forventet levealder

Uddannelse - års skolegang

Levevilkår ...

Model - mindmap

Faktorer som påvirker levevilkårene

Udvalgte landedata

Data for udvalgte lande
Til toppen