Ottos noter til geografi

Historienoter Lectio

Erhvervsgeo.

Landbrug og fødevarer - globale udfordringer

Erhverv, økonomi og levevilkår

Om landegrupper og globalisering Gennemgang af s. 7- 10 i kompendiet

Erhvervsgeografi - intro

Dokumentarer

The Greatest Wealth Creation Event in History (2019)

The People's Republic of The Future (2019)

Faglige mål

At skal gerne kunne:

Skelne mellem de tre landegrupper og hvad der er karakteristisk for disse
Beskrive de tre hovederhverv (primære, sekundære og tertiære)
Forklare hvordan erhvervsstrukturen ændres ud fra Fouraties model
Anvende begreberne: arbejdsdeling, BNP og værditilvækst
Beskrive sammenhængen mellem landegruppe, erhvervsstruktur, BNP og levevilkår

Landegrupper

Tidligere skelnede man mellem I- og Ulande, det giver ingen mening i dag.

I dag skelner mellem Højindkomst (I-lande), Mellemindkomst og lavindkomstlande (U-lande)

world-bank-landegrupper-2011 — Figur 1: Landegrupperne 2016 kilde

Højindkomst lande,
BNI pr indb. > 12.475 US $
Højere mellemindkomst,
BNI pr indb. > 4.035 and < 12.475 US $
Lavere mellemindkomst lande,
BNI pr indb. > 1.035 < 4.035 US $
Lavindkomst lande, BNI pr indb. < 1.025 US $

Indkomstgrupper (2017) udfra BNI pr. indbygger (GNI pr cap. US $ - World Bank Atlas Method))

Samfundstyper

Historisk set har de vestlige lande udviklet sig fra : landbrugs- til Industri- og Informationssamfund.

Der er ingen fast definition på disse samfundtyper - men en simpel tilgang er denne:

1) Landbrugssamfund har > 40-50 % beskæftiget i landbrugserhvervet

2) Industrisamfund har færre beskæftiget i landbruget og mange i industrierhvervet

3) Informationssamfund har langt den største del atf beskæftigelsen i service erhverv.

Endnu i dag er mange af verden lande landbrugssamfund , andre er blevet nye indsutrisamfund og endelig kan man betegne de rigeste lande som Informationssamfund.

Erhvervsudvikling

Den vigtigste forklaring på at vi har rige og fattige lande , kan findes i landenes erhvervsstruktur. Erhvervstrukturen henviser til hvor stor en del af arbejdsstyrken (15-65 årige) der er beskæftiget i de tre hovederhverv:

Primære - dvs. de råstofudvindende erhverv (landbrug, fiskeri, skovbrug og minedrift)
Sekundære - dvs de råstofbearbejdende erhverv (industri, hå¨ndværk og byggeri)
Tertiære erhverv - dvs. de omsættende erhverv (transport, handel, administration og service)

Figur 2: Fouraties model - viser ændringer i erhvervsfordeling (% beskæftiget) i de tre hovederhverv over tid.

Landeeksempler...

Prøv at placere de fire lande på tidslinjen i Fouratiés model i forhold til den erhvervsstruktur landene har.

Landegrupper, erhverv og økonomi

Modellen kan illustrere tre forskellige samfundstyper; landbrugs- industri - og informationssamfundet

Arbejdsdeling

Bag alle produkter og tjenesteydelser vi anvender ligger en ofte omfattende arbejdsdelign - dvs. hvor flere hovederhverv, virksomheder og mennesker har været involveret i fremstilling af vores produkter og tjenesteydelser.

Dette kan illustreres med et simpelt eksempel - f.eks. med fremstilling af brød i Danmark.

Figur 2.1 : Illustration af arbejdsdeling mellem de tre hovederhverv

Overvej selv hvilke konkrete arbejdsprocesser der udføres i denne proce fra landmand til supermarked...
Med det arbejde som er udført i hele processen er der sket en VÆRDITILVÆKST med den oprindelige råvare. Dvs. produktet bliver mere værd - og vi betaler som forbrugere for de arbejdsprocesser som er blevet udført i de henkelte led.
Samtidigt er der blevet skabt ARBEJDSPLADSER til mange tusinde mennesker

Opgave 1 : Økonomi og erhvervsstruktur

Opgave -1

Bruttonationalprodukt pr. indb. (US $)

Klik + Add Country - øverst i figuren for at slette og / eller tilføje lande Kilde

Beskæftigede i landbruget (%)

Klik + Add Country - øverst i figuren for at slette og / eller tilføje lande Kilde

Analyse af data ...

Spørgsmål:

Er der korrelation ( sammenhæng) mellem % beskæftiget i landbruget og størrelsen af landenes BNP?
Hvordan kan denne korrelation illustreres ..?
Prøv om du kan forklare hvorfor der er denne korrelation?

Svar:

Ja, der er en sammenhæng ....
når BNP stiger falder % beskæftiget i landbruget og omvendt
Korrelation kan illustreres i et korrelationsdiagram
Værditilvæksten i landbruget er lille fordi
- der ikke sker en forarbejdning af råvarerne ...
- og fordi ARBEJDSPRODUKTIVITETEN er lav
  Se billede
De mange mennesker der arbejder i landbruget bidrager derfor kun ganske lidt til BNP.
Resultat: Lavt BNP og relativ fattigdom :-(

Korrelation BNP og beskæftiget i landbruget — BNP pr. indbygger og % beskæftiget i primære erhverv

Levevilkår og HDI

Opgave 2

Åbn dit word dokument fra opgave 1 og indsæt én ekstra kollonne til højre
Overskriften skal være HDI
Indsæt herefter HDI værdien for de enkelte lande.
Er der korrelation mellem HDI tallet og BNP pr indbygger ?

Der er tre indikatorer, som man almindeligvis anvender til at sammenligne levevilkår i forskellige lande og over tid. Vigtigste indikatorer er:

BNP pr indbygger - en økonomisk indikator
Forventet levealder ved fødslen - en sundhedsmæssig indikator
Antal års skolegang - en uddannelses og udviklingsmæssig indikator.

Man kan selvfølgelig se på de konkrete tall for de enkelte lande , og sammenligne på den måde.

Men FN har lavet et HUMANT UDVIKLINGS INDEX hvor man sammenfatter tal for alle tre indikatorer.

Indekset er lavet ved at man udfra de konkrete tal for BNP, levealder, uddannelseslængde i de eneklte lande tildeler landene point fra 0-1.0 , hvor 1.0 er det højst forventlige niveau for den enkelte indikator.

Indeks tal for de enkelte indikatorer sammenfattes herefter i ét indeks - nemlig HDI (Human Development Index).

Jo højere HDI er - jo bedre tal har det pågældende land for de tre indikatorer.