Tekst og spørgsmål

Spørgsmål til teksten kap.1 | PDF

Spørgsmål kap.2 | PDF kap.2

Vi plejer at læse teksten her:
Økonomi, erhverv og levevilkår (10 s.)
det er du selvfølgelig også meget velkommen til at gøre, men I får ikke teksten for som lektie.
Spørgsmål til øko-erhverv...

Opgaver

Vejledning

Statistik

• Statistisk Tiårsoversigt 2022
• Danmark i Tal 2019
• BNP pr. indb. (Verdensbanken)
• Erhvervsfordeling - alle lande
• Hovederhvervs bidrag til BNP - alle lande

Faglige mål

• Beskrive de tre hovederhverv (primære, sekundære og tertiære)
• Forstå begreberne erhvervsstruktur og erhvervsudvikling
• Beskrive og forklare udviklingen i Fouraties model
• Beskrive sammenhængen mellem erhvervstruktur og samfundstype og Fouraties model
• Forstå begrebet værditilvækst og BNP
• Skelne mellem de tre landegrupper og hvad der er karakteristisk for disse
• Beskrive sammenhængen mellem landegruppe, erhvervsstruktur, BNP og levevilkår

1. Primære erhverv

Som f.eks. landbrug, fiskeri, skovbrug og minedrift

2. Sekundære erhverv

3. Tertiære erhverv

Erhvervsstruktur

Alene ved at se på hvor mange % der er beskæftiget i det primære erhverv (oftest landbruget) kan vi se, at der er meget store forskelle på landenes erhvervsstruktur. Se tabel 1->

I Danmark beskæftiger de primære erhverv landbruget kun 2% af arbejdsstyrken, mens det i Uganda er hele 72 % af arbejdsstyrken!

Disse forskelle er et kompliceret resultat af de enkelte landes historie og deres økonomiske, sociale, teknologiske og politiske udvikling.

Den vigtigste forklaring på at nogle lande er rige og andre fattige, kan findes i landenes erhvervsstruktur. Vi kommer tilbage til hvorfor..!

OBS:

Erhvervsudvikling

Historisk set har verdens lande (stort set) udviklet sig efter et fælles mønster. Franskmanden Fouratiés studerede erhvervsudviklingne i Vesteuropa og fandt et fast mønster dvs. nogle fælles træk ved udviklingen. Dette mønster er illustreret i en model - som vi derfor kalder Fouratiés model, som er vist her t.h.

Modellen kan beskrives således:

• Tilbage i tiden var langt de fleste mennesker beskæftiget i de primære erhverv - hovedsageligt landbruget. Kun meget få var beskæftiget i sekundære (håndværk) eler tertiære erhverv (handel, transport m.v.)
• Dernæst sker der to ting samtidigt.
  Beskæftigelsen i landbruget falder, mens beskæftigelsen i industrien vokser. Dette illustrerer den tidlige industrialisering, hvor folk flytter fra land til by (urbanisering) og landbrugsproduktionen effektiviseres med nye og bedre redskaber .
• Vi kan også se at beskæftigelsen i primære erhverv fortsætter med at falde. Det skyldes at landbruget bliver mere og mere effektivt - færre mennesker kan altså producere flere fødevarer. Det skyldes mekanisering af landbrugsproduktionen
• På et tidspunkt (1950 i modellen) topper beskæftigelsen i de sekundære erhverv (industrien) for herefter at falde igen. Faldet i industribeskæftigelsen kan forklares med øget automatisering af produktionen
• I takt med at både beskæftigelsen i primære erhverv og senere i de sekundære erhver falder , så stiger beskæftielsen i de tertiære erhverv.
• Se illustration ..

Tip til læsning af modellen:

De sekundære erhverv er lidt tricky at aflæse. Men det du skal se efter er tykkelsen af boksen 'sekundære erhverv'. Dvs. at beskæftigelsen i sekundære erhverv er altså størst ( i følge modellen) omkring 1950. Kan du se det ?

Samfundstyper

Det er udviklingen fra landbrugssamfundet til industrisamfundet og endelig til det moderne Informationssamfund.

Der er ingen fast definitioner på disse samfundstyper - men en simpel tilgang er denne:

• Landbrugssamfund har > 40-50 % beskæftiget i landbrugserhvervet.
  Det gælder således Uganda og til dels Indien - se tabel overfor.
• Industrisamfund har færre beskæftiget i landbruget og flere i industrierhvervet (måske mellem 25-35 %). Som eksempelvis Kina - se tabel ovenfor.
• Informationssamfund har langt den største del af arbejdsstyrken beskæftigede i de tertiære erhverv. Et eksempel herpå er Danmark med ca. 80 % beskæftiget indenfor de tertiære erhverv.
  Tidligere ville man kalde disse samfund for servicesamfund, men med udviklingen af informationsteknologien (it og data) bruger man idag begrebet informationssamfund ... eller bare de 'post-industrielle samfund' - 'post' betyder efter.

Endnu i dag er mange af verdens lande landbrugssamfund, andre er blevet nye industrisamfund og endelig kan man betegne de rigeste lande som Informationssamfund.

Korrelation ...

Arbejdsdeling

Et simpelt eksempel herpå er vist i nedestående figur. Her er vist den arbejdsdeling som ligger bag fremstillingen af ..BRØD!

Som du kan se er alle tre hovederhverv involveret i den arbejdsproces som frembringer det brød vi køber i supermarkedet.

I denne - måske relativ simple - arbejdsdeling, finder vi nogle helt grundlæggende samfundsøkonomiske processer, som kort skal beskrives:

• I hele processen fra primære -> sekundære og tertiære erhverv bliver der skabt ARBEJDSPLADSER, som giver beskæftigelse og INDKOMST til mange tusinde mennesker.
• For at være ansat og få løn, skal man nødvendigvis bidrage med noget nyttigt ( værdifuldt) til denne arbejdsproces. Ellers bliver man fyret!

  Det arbejde (den nytte) som den enkelte udfører bidrager med en VÆRDITILVÆKST i arbejdsprocessen.

• Det er summen af værditilvæksten i de enkelte erhverv, som samlet set giver et lands BRUTTONATIONALPRODUKT (BNP) .

Arbejdsdeling mellem hovederhverv og BNP

• Hvilket erhverv bidrager så mest til BNP? Altså hvor er værditilvæksten størst? Overvej selv hvad du tror svaret er ...?

• Umiddelbart kunne man jo tænke at det erhverv der har flest beskæftiget , også må bidrage mest til BNP - altså have den største værditilvækst.

Bidrag til BNP...

Landegrupper

Men i takt med at en række ulande (især i Sydøstasien og Latinamerika) oplevede en begyndende industrialiering efter 1970-80'erne giver denne opdeling ikke længere mening.

I stedet taler man nu om tre store landegrupper:
Højindkomst- (I-landene), Mellemindkomst- og lavindkomstlande (U-lande). Mellemindkomstlandene er netop de (tidligere U-lande) som har fået gang i en industriel udvikling og dermed økonomisk vækst og en højere levestandard for befolkningen.

Landegrupperne defineres ud fra deres samlede BNP pr. indbygger pr. år.

• Højindkomst lande,
  BNP pr indb. > 13.205 US $
• Højere mellemindkomst,
  BNP pr indb. > 4.255 < 13.205 US $
• Lavere mellemindkomst lande,
  BNP pr indb. > 1.086 < 4.255 US $.
• Lavindkomst lande, BNP pr indb. < 1.086 US $

Indkomstgrupper (2021) udfra BNP pr. indbygger (GNI pr cap. US $ - World Bank Atlas Method)

BNP som velstandsmål / indikator

Når man taler om 'vækst-økonomierne', er det altså lande som har en særlig høj økonomisk vækst. I højindkomstlandene havde vi de største vækst rater på 5-6 % i 1960'erne. I dag er vi glade for en vækst på 2-3 % i BNP årligt.

Særligt de Sysøstasiatiske lande har de sidste 30-40 år oplevet høje vækstrater - ikke mindst Kina som fra 1980-2019 havde en årligt vækst i BNP på knap 10 %!
I dag er der også flere afrikanske lande som oplever en høj økonomisk vækst.

Kort over økonomisk vækst 2018 eller Verdensbankens liste

Lavindkomstlandene:

• Defineres som lande med BNP pr. indb på < 1.086 US $.
• I 2021 boede der ca 718 mio. mennesker i lavindkomstlandene (ca. 10 % af verdens befolkningen).

Landbrugsproduktionen er ikke blevet mekaniseret, og er derfor baseret på hårdt manuelt arbejde.

Det betyder også at arbejdsproduktiviteten ( produktion pr beskæftiget / time) er lav. Derfor er værdi tilvæksten også lav.

Der vil være meget få beskæftiget i sekundær erhverv (industri m.v.) men flere i tertiære erhverv- herunder gadehandlere mv. i byerne.

Lavindkomstlandene:

Demografisk transition:

Mellemindkomstlandene:

• Øvre mellemindkomst - defineres som:
  BNP pr indb. > 4.255 < 13.205 US $. Omfatter 2,5 mia. mennesker
• Nedre mellemindkomst - defineres som:
  BNP pr. indb på mellem 1.086 til 4.255 US $.
  Omfatter 3,4 mia. mennesker

Alle mellemindkomstlande har tidligere været lavindkomstlande ( eller ulande), men har nu fået gang i en økonomisk udvikling i større eller mindre grad. Det gælder ikke mindst en række lande i Sydøstasien som f.eks. Sydkorea, Singapore, Malyasia, Thailand og ikke mindst Kina.

Karakteristisk for mellemindkomstlandene er, at der er færre beskæftiget i landbruget og flere er beskæftiget i industri- og serviceerhverv. For de lavere mellemindkomst landene er den gennemsnitlige beskæftigelse i landbruget 38%, mens den for de øvre mellemindkomstlande kun er 21%.

Landbruget er blevet mere effektivt - med moderne dyrkningsmetoder (kunstgødning, forbedrede kornsorter , kunstvandng m.v.).

Højere mellemindkomst:

Lavere mellemindkomst:

Demografisk transition

Højindkomstlandene

• Defineres som lande med et BNP pr indb. > 13.205 US $.
• Højindkomstlandene omfatter 1.2 mia. mennesker (2021) = 16 % af verdens befolkningen -

Landbrugssektoren er mekaniseret og delvis automatiseret og beskæftiger i gennemsnit < 3 % af arbejdsstyrken. Arbejdsproduktiviteten er deerformeget høj.

Beskæftigelsen i de sekundære erhverv ( industri) har været faldende i mange år - blandt andet som følge af 'outsourcing' af produktionen til blandt andet Kina og delvis automatisering. Den størte del af arbejdsstyrken er beskæftiget i den tertiære sektor, såvel offentlig og privat serice erhverv , handel, transport og administration.

Høj indkomst ..

Demografisk transition

Lavindkomst

Uganda er et typisk lavindkomstland med et BNP på 884 US $ pr indb.

Uganda er fortsat et landbrugssamfund - da hovedparten af arbejdsstyrken - her 72 % - arbejder i landbruget

Arbejdet er manuelt - derfor er der en lav arbejdsproduktivitet - og derfor er værditilvæksten og indtjeningen for bønderne ringe.

Resultatet er- at Uganda er et lavindkomst land.

Øvre Mellemindkomst

Kina er et udpræget industrisamfund - idet industrien beskæftiger 29 % af arbejdsstyrken, og er i dag verdens største industriland - også kendt som "Verdens fabrik".

Kina er dog ikke et 'typisk' mellemindkomstland - da den økonomiske og industrielle udvikling har været helt usædvanlig i omfang og hastighed. Kina er verdens 2. største økonomi og vil formendtlig inden 2030 overgå USA som verdens største økonomi.

Højindkomst

Danmark er et udpræget servicesamfund - eller informationssamfund - da hele 80 % af arbejdsstyrken er beskæftiget i den tertiære sektor, som ikke mindst omfatter en stor offentlig sektor (uddannelse, sociale institutioner, sundhed m.v.)

I Danmark -som i andre højindkomstlande - er landbruget fuldstændig mekaniseret og delsvis automatiseret - og arbejdsproduktiviteten er derfor meget høj.

Hvad vi nu har lært...?

Vi kan opsummere her:

• Vi har nu set at landene har en meget forskellig erhvervsstruktur ( altså arbejdsstyrkens fordeling på de tre hovederhverv), og
• At erhvervsstrukturen afspejler hvilke type samfundstype der er tale om.
• Vi skelner mellem tre typer af samfund:
  Landbrug- industri- og informationssamfund
• Landbrugssamfundene vil tilhøre gruppen af LAVindkomstlande
• Industrisamfund tilhører gruppen af MELLEMindkomstlande, og
• Informationssamfund tilhører gruppen af HØJindkomstlande.
• Én vigtig årsag til disse forskelle mellem landene er hvilken grad af TEKNOLOGISK udvikling landene har gennemgået. Se illustration heraf
• Den teknologiske udvikling viser sig blandt andet i, hvor mange % af arbejdsstyrken der er beskæftiget i landbruget.
• Da landbruget primært producerer uforarbejdede råvarer / fødevarer, er værditilvæksten i landbruget meget lille.
• Derfor er landbrugssamfund også relativt fattige lande! :-(

Bruttonationalprodukt pr. indb. (US $)

Beskæftigede i landbruget (%)

Human Development Index

• BNP pr indbygger - en økonomisk indikator
• Forventet levealder ved fødslen - en sundhedsmæssig indikator
• Antal års skolegang - en uddannelses og udviklingsmæssig indikator.

Men FN har lavet et HUMANT UDVIKLINGS INDEX hvor man sammenfatter tal for alle tre indikatorer.

Indekset er lavet ved at man udfra de konkrete tal for BNP, levealder, uddannelseslængde i de eneklte lande tildeler landene point fra 0-1.0 , hvor 1.0 er det højst forventlige niveau for den enkelte indikator.

Indeks tal for de enkelte indikatorer sammenfattes herefter i ét indeks - nemlig HDI (Human Development Index).

Jo højere HDI er - jo bedre tal har det pågældende land for de tre indikatorer.

Forventet levealder

Uddannelse - års skolegang