Indholdsfortegnelse:
Antal tegn 14.400 = 6 ns.Tekst og spørgsmål
Teksten vi læser i år (2023) er i første omgang denne webside.Spørgsmål til teksten kap.1 | PDF
Vi plejer at læse teksten her:
Økonomi, erhverv og levevilkår (10 s.)
det er du selvfølgelig også meget velkommen til at gøre, men I får ikke teksten for som lektie.
Spørgsmål til øko-erhverv...
Opgaver
Opgave 1 | PDFFaglige mål
At du kan:- Beskrive de tre hovederhverv (primære, sekundære og tertiære)
- Forstå begreberne erhvervsstruktur og erhvervsudvikling
- Beskrive og forklare udviklingen i Fouraties model
- Beskrive sammenhængen mellem erhvervstruktur og samfundstype og Fouraties model
- Forstå begrebet værditilvækst og BNP
- Skelne mellem de tre landegrupper og hvad der er karakteristisk for disse
- Beskrive sammenhængen mellem landegruppe, erhvervsstruktur, BNP og levevilkår
Kap. 1: Erhverv og samfund
Spørgsmål til teksten kap.1 | PDFDe tre hovederhverv
Der eksisterer hundredevis af forskellige job og arbejdsfunktioner alene i Danmark. Med tiden opstår nye typer af job og arbejdsfuktioner, og gamle job 'forsvinder' eller arbejdet flyttes til andre lande.Til alle jobfunktioner er der knyttet forskellige krav til såvel faglige som personlige kvalifikationer.
Trods alle forskelligheder kan alle arbejdsfunktioner og jobs placeres i én af tre hovedgrupper eller hovederhverv, som er meget forskellige men alle spiller en vigtig rolle i den samlede samfundsøkonomi.
De tre hovederhverv er defineres herunder:
1. Primære erhverv

de råstofudvindende erhverv.
Som f.eks. landbrug, fiskeri, skovbrug og minedrift
2. Sekundære erhverv

de råstofbearbejdende erhverv.
F.eks. industri, håndværk og byggeri
3. Tertiære erhverv

f.eks. transport, handel, administration, service, underholdning og medier, banker og finans, programmering m.v.
En mere kompliceret virkelighed:
Der er under de enkelte hovederhverv en lang række brancher og underbrancher.Erhvervsstruktur
Når man taler om et lands erhvervsstruktur (eller erhvervsfordeling), ser man på hvor stor en %-del af arbejdsstyrken (15-65 årige) der er beskæftiget i hver af de tre hovederhverv.Alene ved at se på hvor mange % der er beskæftiget i det primære erhverv (oftest landbruget) kan vi se, at der er meget store forskelle på landenes erhvervsstruktur. Se tabel 1->
I Danmark beskæftiger de primære erhverv landbruget kun 2% af arbejdsstyrken, mens det i Uganda er hele 72 % af arbejdsstyrken!
Disse forskelle er et kompliceret resultat af de enkelte landes historie og deres økonomiske, sociale, teknologiske og politiske udvikling.
Den vigtigste forklaring på at nogle lande er rige og andre fattige, kan findes i landenes erhvervsstruktur. Vi kommer tilbage til hvorfor..!

OBS:
Når vi i geografi taler om et lands erhvervsstruktur vil vi primært interessere os for hvor mange % af arbejdsstyrken der arbejder i landbruget (primære erherv).
Erhvervsudvikling
Erhvervsstrukturen som vi så eksempler på overfor - er imidlertid ikke en statisk (dvs. uforanderlig) størrelse. Landenes erhvervsstruktur ændrer sig over tid - i nogle tilfælde meget hurtigt og andre gange meget meget langsomt.Historisk set har verdens lande (stort set) udviklet sig efter et fælles mønster. Franskmanden Fouratiés studerede erhvervsudviklingne i Vesteuropa og fandt et fast mønster dvs. nogle fælles træk ved udviklingen. Dette mønster er illustreret i en model - som vi derfor kalder Fouratiés model, som er vist her t.h.
Modellen kan beskrives således:
- Tilbage i tiden var langt de fleste mennesker beskæftiget i de primære erhverv - hovedsageligt landbruget. Kun meget få var beskæftiget i sekundære (håndværk) eler tertiære erhverv (handel, transport m.v.)
- Dernæst sker der to ting samtidigt.
Beskæftigelsen i landbruget falder, mens beskæftigelsen i industrien vokser. Dette illustrerer den tidlige industrialisering, hvor folk flytter fra land til by (urbanisering) og landbrugsproduktionen effektiviseres med nye og bedre redskaber . - Vi kan også se at beskæftigelsen i primære erhverv fortsætter med at falde. Det skyldes at landbruget bliver mere og mere effektivt - færre mennesker kan altså producere flere fødevarer. Det skyldes mekanisering af landbrugsproduktionen
- På et tidspunkt (1950 i modellen) topper beskæftigelsen i de sekundære erhverv (industrien) for herefter at falde igen. Faldet i industribeskæftigelsen kan forklares med øget automatisering af produktionen
- I takt med at både beskæftigelsen i primære erhverv og senere i de sekundære erhver falder , så stiger beskæftielsen i de tertiære erhverv.
- Se illustration ..

Tip til læsning af modellen:
Modellen kan være lidt forvirrende at aflæse. Du kan formendtlig nemt se at beskæftigelsen i de primære erhverv falder over tid.De sekundære erhverv er lidt tricky at aflæse. Men det du skal se efter er tykkelsen af boksen 'sekundære erhverv'. Dvs. at beskæftigelsen i sekundære erhverv er altså størst ( i følge modellen) omkring 1950. Kan du se det ?
Kap.1.1: Samfundstyper og erhvervsstruktur
Samfundstyper
Fouraties model som vi lige har set , beskriver i virkeligheden også den historiske udvikling som mange lande eller samfund har gennemgået.Det er udviklingen fra landbrugssamfundet til industrisamfundet og endelig til det moderne Informationssamfund.
Der er ingen fast definitioner på disse samfundstyper - men en simpel tilgang er denne:
- Landbrugssamfund har > 40-50 % beskæftiget i landbrugserhvervet.
Det gælder således Uganda og til dels Indien - se tabel overfor. - Industrisamfund har færre beskæftiget i landbruget og flere i industrierhvervet (måske mellem 25-35 %). Som eksempelvis Kina - se tabel ovenfor.
- Informationssamfund har langt den største del af arbejdsstyrken beskæftigede i de tertiære erhverv. Et eksempel herpå er Danmark med ca. 80 % beskæftiget indenfor de tertiære erhverv.
Tidligere ville man kalde disse samfund for servicesamfund, men med udviklingen af informationsteknologien (it og data) bruger man idag begrebet informationssamfund ... eller bare de 'post-industrielle samfund' - 'post' betyder efter.
Endnu i dag er mange af verdens lande landbrugssamfund, andre er blevet nye industrisamfund og endelig kan man betegne de rigeste lande som Informationssamfund.
Korrelation ...
Som vist i modellen t.h. er der en tydelig sammenhæng ( korrelation) mellem ERHVERVSSTRUKTUR og SAMFUNDSTYPEkap.1.2: Arbejdsdeling, værditilvækst og BNP
Arbejdsdeling
Bag alle produkter og tjenesteydelser vi anvender i dagligdagen, ligger der en ofte omfattende arbejdsdeling - dvs. hvor flere hovederhverv, virksomheder og mennesker har været involveret i fremstilling af vores produkter og tjenesteydelser.Et simpelt eksempel herpå er vist i nedestående figur. Her er vist den arbejdsdeling som ligger bag fremstillingen af ..BRØD!
Som du kan se er alle tre hovederhverv involveret i den arbejdsproces som frembringer det brød vi køber i supermarkedet.
I denne - måske relativ simple - arbejdsdeling, finder vi nogle helt grundlæggende samfundsøkonomiske processer, som kort skal beskrives:
- I hele processen fra primære -> sekundære og tertiære erhverv bliver der skabt ARBEJDSPLADSER, som giver beskæftigelse og INDKOMST til mange tusinde mennesker.
- For at være ansat og få løn, skal man nødvendigvis bidrage med noget nyttigt ( værdifuldt) til denne arbejdsproces. Ellers bliver man fyret!
Det arbejde (den nytte) som den enkelte udfører bidrager med en VÆRDITILVÆKST i arbejdsprocessen.
- Det er summen af værditilvæksten i de enkelte erhverv, som samlet set giver et lands BRUTTONATIONALPRODUKT (BNP) .
Værdien af et lands samlede produktion af varer og tjenesteydelser
Arbejdsdeling mellem hovederhverv og BNP

- Hvilket erhverv bidrager så mest til BNP? Altså hvor er værditilvæksten størst?
Overvej selv hvad du tror svaret er ...?
- Umiddelbart kunne man jo tænke at det erhverv der har flest beskæftiget , også må bidrage mest til BNP - altså have den største værditilvækst.
Bidrag til BNP...
Sekundære erhverv / industrien: 23 %
Tertiære erhverv / handel og service: 75 %
Lande og samfund er forskellige...
Mens der i Danmarks tilfælde er nogenlunde overensstemmelse mellem hvor mange der er beskæftiget i de enkelte hovederhverv og hvor meget de bidrager til BNP, så er det ikke sådan alle steder- som tabellen herudner viser:
Værditilvæksten er altså meget lille i landbruget - eller sagt med andre ord, så får landmændene ikke meget økonomisk ud af deres slidsomme arbejde. :-(
Der er mange årsager til den 'skævhed' vi ser i Uganda. Vi skal komme tilbage til dette senere.
Lidt af svaret her .....
Du skal nu gerne kunne:
- Beskrive de tre hovederhverv..
- Forstå begrebet erhvervsstruktur / - udvikling ..
- Aflæse Fouraties model over erhvervsudvikling ..
- Kende de tre forskellige samfundstyper ..
- Kende begrebet BNP
- og måske ... forstå hvorfor værditilvæksten er lavest i landbruget / primære sektor.
Kap. 2: Landegrupperne
Spørgsmål kap.2 | PDF kap.2Landegrupper
Tidligere (1970'erne) opdelte man verdens lande i I-lande (Industrialiserede lande) og U-lande (Udviklingslande).Men i takt med at en række ulande (især i Sydøstasien og Latinamerika) oplevede en begyndende industrialiering efter 1970-80'erne giver denne opdeling ikke længere mening.
I stedet taler man nu om tre store landegrupper:
Højindkomst- (I-landene), Mellemindkomst- og lavindkomstlande (U-lande).
Mellemindkomstlandene er netop de (tidligere U-lande) som har fået gang i en industriel udvikling og dermed økonomisk vækst og en højere levestandard for befolkningen.
Landegrupperne defineres ud fra deres samlede BNP pr. indbygger pr. år.
- Højindkomst lande,
BNP pr indb. > 13.205 US $ - Højere mellemindkomst,
BNP pr indb. > 4.255 < 13.205 US $ - Lavere mellemindkomst lande,
BNP pr indb. > 1.086 < 4.255 US $. - Lavindkomst lande, BNP pr indb. < 1.086 US $
Indkomstgrupper (2021) udfra BNP pr. indbygger (GNI pr cap. US $ - World Bank Atlas Method)
BNP som velstandsmål / indikator
BNP er det mål man anvender når man skal sætte tal på et lands samlede økonomiske udvikling. Når man taler om økonomisk vækst - så er det den årlige vækst i BNP pr. år man taler om.Når man taler om 'vækst-økonomierne', er det altså lande som har en særlig høj økonomisk vækst. I højindkomstlandene havde vi de største vækst rater på 5-6 % i 1960'erne. I dag er vi glade for en vækst på 2-3 % i BNP årligt.
Særligt de Sysøstasiatiske lande har de sidste 30-40 år oplevet høje vækstrater - ikke mindst Kina som fra 1980-2019 havde en årligt vækst i BNP på knap 10 %!
I dag er der også flere afrikanske lande som oplever en høj økonomisk vækst.
Landegrupper - en kort karakteristik
Lavindkomstlandene:
- Defineres som lande med BNP pr. indb på < 1.086 US $.
- I 2021 boede der ca 718 mio. mennesker i lavindkomstlandene (ca. 10 % af verdens befolkningen).
Landbrugsproduktionen er ikke blevet mekaniseret, og er derfor baseret på hårdt manuelt arbejde.
Det betyder også at arbejdsproduktiviteten ( produktion pr beskæftiget / time) er lav. Derfor er værdi tilvæksten også lav.
Der vil være meget få beskæftiget i sekundær erhverv (industri m.v.) men flere i tertiære erhverv- herunder gadehandlere mv. i byerne.
Lavindkomstlandene:
Demografisk transition:

Mellemindkomstlandene:
I 2021 boede 5.9 mia. mennesker i mellemindkomstlandene (= ca. 75 % af verdens befolkning). Mellemindkomstlandene er altså en meget stor og forskelligartet gruppe af lande og opdeles derfor normalt i:- Øvre mellemindkomst - defineres som:
BNP pr indb. > 4.255 < 13.205 US $. Omfatter 2,5 mia. mennesker - Nedre mellemindkomst - defineres som:
BNP pr. indb på mellem 1.086 til 4.255 US $.
Omfatter 3,4 mia. mennesker
Alle mellemindkomstlande har tidligere været lavindkomstlande ( eller ulande), men har nu fået gang i en økonomisk udvikling i større eller mindre grad. Det gælder ikke mindst en række lande i Sydøstasien som f.eks. Sydkorea, Singapore, Malyasia, Thailand og ikke mindst Kina.
Karakteristisk for mellemindkomstlandene er, at der er færre beskæftiget i landbruget og flere er beskæftiget i industri- og serviceerhverv. For de lavere mellemindkomst landene er den gennemsnitlige beskæftigelse i landbruget 38%, mens den for de øvre mellemindkomstlande kun er 21%.
Landbruget er blevet mere effektivt - med moderne dyrkningsmetoder (kunstgødning, forbedrede kornsorter , kunstvandng m.v.).
Højere mellemindkomst:
Lavere mellemindkomst:
Demografisk transition

Højindkomstlandene
- Defineres som lande med et BNP pr indb. > 13.205 US $.
- Højindkomstlandene omfatter 1.2 mia. mennesker (2021) = 16 % af verdens befolkningen -
Landbrugssektoren er mekaniseret og delvis automatiseret og beskæftiger i gennemsnit < 3 % af arbejdsstyrken. Arbejdsproduktiviteten er deerformeget høj.
Beskæftigelsen i de sekundære erhverv ( industri) har været faldende i mange år - blandt andet som følge af 'outsourcing' af produktionen til blandt andet Kina og delvis automatisering. Den størte del af arbejdsstyrken er beskæftiget i den tertiære sektor, såvel offentlig og privat serice erhverv , handel, transport og administration.
Høj indkomst ..
Demografisk transition

Landegrupper, erhvervsstruktur, værditilvækst og demografi:
Lavindkomst

Uganda er et typisk lavindkomstland med et BNP på 884 US $ pr indb.
Uganda er fortsat et landbrugssamfund - da hovedparten af arbejdsstyrken - her 72 % - arbejder i landbruget
Arbejdet er manuelt - derfor er der en lav arbejdsproduktivitet - og derfor er værditilvæksten og indtjeningen for bønderne ringe.
Resultatet er- at Uganda er et lavindkomst land.
Øvre Mellemindkomst

Kina er et udpræget industrisamfund - idet industrien beskæftiger 29 % af arbejdsstyrken, og er i dag verdens største industriland - også kendt som "Verdens fabrik".
Kina er dog ikke et 'typisk' mellemindkomstland - da den økonomiske og industrielle udvikling har været helt usædvanlig i omfang og hastighed. Kina er verdens 2. største økonomi og vil formendtlig inden 2030 overgå USA som verdens største økonomi.
Højindkomst

Danmark er et udpræget servicesamfund - eller informationssamfund - da hele 80 % af arbejdsstyrken er beskæftiget i den tertiære sektor, som ikke mindst omfatter en stor offentlig sektor (uddannelse, sociale institutioner, sundhed m.v.)
I Danmark -som i andre højindkomstlande - er landbruget fuldstændig mekaniseret og delsvis automatiseret - og arbejdsproduktiviteten er derfor meget høj.
Sammenfatning ...
Hvad vi nu har lært...?
At der er en sammenhæng mellem erhvervsstruktur, samfundstype og landegrupper - og dermed hvorfor verdens lande er meget forskellige med hensyn til økonomisk velstand. Afhængig af landenes økonomiske velstand (målt i BNP pr. indb.) skelner vi mellem lav-, mellem- og højindkomstlande.Vi kan opsummere her:
- Vi har nu set at landene har en meget forskellig erhvervsstruktur ( altså arbejdsstyrkens fordeling på de tre hovederhverv), og
- At erhvervsstrukturen afspejler hvilke type samfundstype der er tale om.
- Vi skelner mellem tre typer af samfund:
Landbrug- industri- og informationssamfund - Landbrugssamfundene vil tilhøre gruppen af LAVindkomstlande
- Industrisamfund tilhører gruppen af MELLEMindkomstlande, og
- Informationssamfund tilhører gruppen af HØJindkomstlande.
- Én vigtig årsag til disse forskelle mellem landene er hvilken grad af TEKNOLOGISK udvikling landene har gennemgået. Se illustration heraf
- Den teknologiske udvikling viser sig blandt andet i, hvor mange % af arbejdsstyrken der er beskæftiget i landbruget.
- Da landbruget primært producerer uforarbejdede råvarer / fødevarer, er værditilvæksten i landbruget meget lille.
- Derfor er landbrugssamfund også relativt fattige lande! :-(
Opgave 2: Økonomi og erhvervsstruktur
Korrelation mellem
erhvervsstruktur og BNP ?
- I det foregående har vi postuleret at der er en sammenhæng mellem % beskæftiget i landbruget og BNP.
- Brug nedenstående to diagrammer til at undersøge om vi også kan dokumentere / bevise en sådan sammenhæng ( korrelation) mellem % beskæftiget i landbruget og landets BNP pr indb
- Hvordan vil du beskrive denne korrelation med egne ord. ..?
- Hvordan kan du illustrere denne korrelation i et korrelationsdiagram ?
- Kan du - evt udfra ovenstående figur forklare denne sammenhæng?
Bruttonationalprodukt pr. indb. (US $)
HUSK: komma bruges som tusindtalsseperator i amerikanske databaser. SÅ du skal læse kommaet som et PUNKTUM! Altså 55,450 US $ = 55.450 US $
Beskæftigede i landbruget (%)
Kap. 3 Levevilkår og HDI
Human Development Index
Der er tre indikatorer, som man almindeligvis anvender til at sammenligne levevilkår i forskellige lande og over tid. Vigtigste indikatorer er:- BNP pr indbygger - en økonomisk indikator
- Forventet levealder ved fødslen - en sundhedsmæssig indikator
- Antal års skolegang - en uddannelses og udviklingsmæssig indikator.
Men FN har lavet et HUMANT UDVIKLINGS INDEX hvor man sammenfatter tal for alle tre indikatorer.
Indekset er lavet ved at man udfra de konkrete tal for BNP, levealder, uddannelseslængde i de eneklte lande tildeler landene point fra 0-1.0 , hvor 1.0 er det højst forventlige niveau for den enkelte indikator.
Indeks tal for de enkelte indikatorer sammenfattes herefter i ét indeks - nemlig HDI (Human Development Index).
Jo højere HDI er - jo bedre tal har det pågældende land for de tre indikatorer.
Forventet levealder
Uddannelse - års skolegang
Levevilkår ...
Model - mindmap

Nedenstående ikke færdigt ..d. 10/02/2023
Kap.4 International arbejdsdeling
Video materiale:
China's 40 years of reform that turned it into a superpower 5-6 min
The People's Republic of The Future (2019)
Shenzhen | China's MIRACLE City 5 min