Gennem de sidste 10 år er de mulige konsekvenser af den globale opvarmning blevet fremstillet mere og mere alvorlige. Mens man tidligere kunne tale om klimaforandringer - ændringer som mennesket måtte tilpasse sig, så er det i dag blevet almindeligt at høre om 'Klima-krisen' og 'Klima-katastrofen' eller ligefrem en 'klimatisk nødstilstand' (Climate emergency)

Som illustration her t.v. viser, er der ingen grænser for hvilket dommedagsagtige senarier som i dag bliver knyttet til den globale opvarmning.

Alle de globale udfordringer som vi står overfor i det 21. årh. syntes således at kunne forbindes med global opvarmning. Hvad enten der er spørgsmål om biodiversitet, fødevareforsyninger, flygtningestrømme eller "den 6. masseuddøen" så kobles det til klimakrisen.

Hvilke konsekvenser der måtte vise sig, vil naturligvis afhænge af hvor store temperaturstigninger vi vil opleve i det 21. årh. , som det også er illustreret i figuren.

Hvad er løsningerne på klimakrisen?

De løsninger som forskellige grupper, organisationer eller institutioner peger på, vil selvfølgelig afhænge af hvordan de hver især tolker såvel årsag som konsekvenser af klimaforandringerne. Det gælder altså spørgsmålet om, i hvilken grad mennesket er årsag til klimaforandringerne og hvor alvorligt man vurderer konsekvenserne af de fremtidige klimaændringer.

Mulige og umulige konsekvenser af global opvarmning:

Hvor vil den globale opvarmning vise sig mest tydeligt?

Det vil den i de arktiske / polare områder, hvor prognoserne forventer at temperaturene kan stige med op til 6-7 ° C. i slutningen af det 21. årh. i forhold til slutningen af det 20. årh. Se kort |

Hvorfor det?

Ja det er simpelthen fordi det er her de store ismasser befinder sig, og hvor isen smelter vil albedo-effekten reduceres og den mørkere overflade vil absorbere mere sollys med det resultat at temperaturen stiger. Effekten er et skoleeksempel på positiv feedback i klimasystemet som følge af global opvarmning. Se illustration heraf

I de ækvatorielle områder (det tropiske klimabælte) forventes opvarmningen at blive mere begrænset mellem 2-3 ° C.

Generelt kan man derfor sige, at en overordnet konsekvens af den globale opvarmning bliver en forskydning af klima- og plantebælterne mod nord (på den nordlige halvkugle)

• Det tørre subtropiske klimabælte vil brede sig fra Middelhavsområdet mod nord
• Det tempererede bælte vil fortrænge det Polare klimabælte

Dette vil selvfølgelig betyde ændrede betingelser for dyre- og plantelivet og dermed også for erhverv som landbrug, skovbrug og fiskeri.

Her og nu forandringer:

Flere og mere udbredte forekomster af ekstreme vejrfænomener:

• Skybrud og oversvømmelser
• Tørke
• Skovbrande
• Orkaner
• Hedebølger
• Kulde

Dokumentarer:

Der er et hav af dokumentarfilm på nettet om hvilke umiddelbare følger den globale opvarmnig vil have for vores vejr.

NOAH om konsekvenserne 7 min.

Det fremtidige klima i Danmark - 1. del 15 min.

Er det for sent at rede jorden? 5 min.

Hot Mess

Du skal nu prøve at bruge det du har lært om i almen klimatologi, hydrologi og global opvarmning, til at vurdere hvad den globale opvarmning vil betyde for vandets kredsløb.

For at svare på spørgsmålet kan vi se på hvordan den globale opvarmning vil påvirke de enkelte elementer i vandbalanceligningen: N = F + A_o + A_u +/- ΔR

• Nedbøren (N)

  Nogle steder vil der komme øget nedbør (N) andre steder mindre nedbør.
  Da den varmere luft kan indeholde mere vanddamp, vil der også kunne falde mere nedbør og vi vil opleve flere tilfælde med skybrud (hurtig og voldsomt regnvejr).

  Generelt kan man sige at de områder som i dag har nedbørsoverskud (N > F) vil få mere nedbør. Se figur med den globale vandbalance

  Særligt i de arktiske områder vil der komme meget mere nedbør, netop fordi man her forventer den største temperaturstigning. Se kort

  Når vintrene bliver varmere - og de arktiske områder ligeså, så vil stadig mere af nedbøren falde som regn og ikke som sne :-(

  Omvendt gælder det, at de områder i verden som i dag har nedbørsunderskud (N < F), vil få mindre nedbør. Måske er det mere korrekt at sige, at disse områder blot bliver endnu tørre end de allerede er, fordi den potentielle fordampingen vil stige med øget temperatur. (=> endnu lavere fugtighedsindeks)

  Generelt kan man sige , at de områder som i dag har nedbørsoverskud vil få mere nedbør , mens de områder som i dag ikke får vand nok , vil blive endnu tørre.

  Dette skyldes ikke mindst at nedbørsdannelsen fortsat ( også i et varmere klima) vil være afhængig af lufttrykket. Det vil fortsat regne mest i lavtryksområder og meget mindre (eller slet ikke) i højtryksområder. Se illustration.

• Fordampning (F)

  I et varmere klima vil der være en større fordampning (F) - såvel fra havet som fra landjorden.

  I områder som i dag har et meget lille nedbørsoverskud (N > F) kan en øget fordampning føre til nedbørsunderskud (N < F). Fugtighedsindekset (N/F) vil altså blive < 1.0 , med det resultat af plantebæltet kan udvikle sig til egentlig ørken. Det er f.eks. tilfældet i Sydeuropa / Spanien.

• Afstrømningen

  Øget nedbør vil betyde øget afstrømning (A)
  1. I højlandet og bjergrige områder vil det resultere i øget overfladisk afstrømning (A_o), med øget risiko for jorderosion og mudderskred og oversvømmelse af floder.
  2. I lavlandsområder vil det give øget underjordisk afstrømning (A_u). Hvor jorden ikke kan nå at opsuge den øgede nedbør vil der komme oversvømmelser. Det samme vil ske i byområder hvis kloarksystemerne ikke kan rumme den større nedbørsmængde. Netop derfor udskifter man idag mange steder kloakrørene med større rør.

• Reserver (ΔR)

  ΔR (Delta R) betegner reserver af vand som er opmagasineret i grundvandet, søer og iskapper / gletchere.
  1. Isafsmeltning fra gjetschere og indlandsisen på Grønland, Arktisk og Antarktisk vil reducere ΔR føre til øget overfladisk afstrømning (A_o) og højere vandstand i verdenshavene.

     FN's klimapanel anslår at vandstanden i det 21. årh. vil stige med 26-82 cm i forhold til slutningen af det 20.årh.

  2. Særligt skisportssteder er bekymrede over udsigten til mindre sne ...

Nedbør og fordampning 2081-2100

Nedenfor (t.h.) er vist en prognose for ændringer i nedbør og fordampning fra FN's klimapanel (IPCC).

Nedbørskortet (precipitation) viser, at nedbøren vil blive større i de områder, som allerde får meget nedbør. Det er - som bekendt - de områder som er domineret af lavtryk. Den største nedbørsstigning vil man se omkring ækvator og i den nordlige temperede klimazone (herunder Skandinavien), men også i de aktiske områder pga. den øgede opvarmning her.

Omvendt gælder det også, at de områder der i dag har nedbørsunderskud, vil får mindre nedbør i fremtiden. Det er som bekendt områder hvor højtryk er dominerende.

Ændringer i temperatur og nedbør vil få umiddelbare konsekvenser for landbruget og dermed produktionen af fødevarer.

I nogle områder af verden vil de naturmæssige betingelser for landbrugsproduktionen blive forringet, mens de i andre områder vil blive forbedret. Se citaterne nedenfor/ tv.

• En positiv effekt af den globale opvarmning i forhold til landbrugsproduktionen, vil man primært se i det nordlige tempererede klimabælte ( herunder Skandinavien, Alaska, Canada og nordlige Rusland) .

  Her vil de højere temperaturer give en længere vækstperiode. Vækstperioden er antallet af dage, hvor temperaturen er over 10 ° C. En længere vækstperiode betyder, at der vil være mere varme og derfor mulighed for dykning af afgrøder, som det ikke i dag er muligt at dyrke i de pågældende områder. Det har vi allerede oplevet i Danmark hvor temperaturstigningen de sidste 30 år, har givet mulighed for at dyrke majs og vindruer.

• En negativ effekt af opvarmningen i forhold til landbrugsproduktionen vil man især opleve i de områder, som i dag mangler tilstrækkelig nedbør til fødevareproduktionen - det gælder f.eks. Mexico, sydvestlige USA og hele Middelhavsregionen. Disse områder er præget af højtryk og det vil ikke ændre sig med den globale opvarmning - fordampningen (F) vil blive større, men ikke nedbøren (N), og dermed vil disse områder få et endnu tørre klima end de allerede har i dag.

Så i forhold til landbruget, er der tydeligvis både vindere og tabere i et varmere klima!

Det er også klart at klimaforandringer vil påvirke økosystemerne, dyre- og plantelivet og dermed biodiversiteten. Dette ligger dog udenfor denne tekst. Så tal med biologilæreren om det :-)

Citater om landbrugets fremtid ....

(Kilde)

I nolge lande vil produktiviteten ( høstudbyttet) stige og andre steder vil den falde som følge af den globale opvarmning.

Se kort over
produktivitets
stigning og fald

Tørke ...

Oversvømmelse ...

Hvad vil klimaforandringer i det 21. årh. så betyde for mennesket?

Svaret herpå vil afhænge af mange ukendte variable...

1. For det første; hvor store temperaturstigninger vil vi komme til at opleve?

   Prognoserne herpå afhænger igen af vores CO₂-udledningerne i fremtiden ..
   og det er igen afhængigt af den klima- og energipolitik, som vi vælger at føre ..

2. Det vil også afhænge af hvor i verden man bor og under hvilke økonomiske og sociale forhold. Her, som i alle andre forhold, er det bedre at være rig end fattig!
3. Billedet er i det hele taget broget: Der vil være flere - især ældre - som kan dø under hedebølger og omvendt vil der blive færre der dør af kulde.
4. I de lande hvor hovedparten af befolkningen er beskæftiget i landbruget (den fattige del af verden) vil hundrede millioner af bønder blive påvirket af ændrede (oftes dårligere) betingelser for landbrugsproduktionen.
5. Resultatet heraf kan være faldende indtægter og i værste fald fødevaremangel. Både det ene og det andet kan føre til yderligere flygtningestrømme mod de rige lande - noget som vi allerede ser i dag.

Dommedags-profetier..

I takt med de stadig oftere beretninger i medier m.v. om såvel de aktuelle som fremtidige klimaforandringer, ser man også stærkere og mere voldsomme reaktioner herpå.

Dommedags-profetier har altid været appeleret til mennesket, og har ikke manglet i forbindelsen med klimadebatten.

Her et par eksempler:

Masseudrydelse ...

Civilisationens overlevelse ...

Klimaangst og anti-humanisme

I de senere år er nyheds- og medieformidlingen og dermed den offentlige debat om klimaforandringerne blevet stadig mere alarmistisk og dramatisk.

Det gælder ikke mindst når miljø- og klimaaktivister taler om klimaforandringer som en eksistentiel trussel. Jo, vi skal alle dø, men her er det en eksistentiel trussel for hele den menneskelige civilisation, og ikke bare det, men også en trussel mod livet på jorden og som sådan en trussel mod Jorden som den levende planet!

Med slogans som "Save the Planet" osv , er det ikke mærkeligt, at vi nu kan høre om børn og unge, som lider af direkte 'klimaangst' og usikkerhed overfor fremtiden. Ja, nogle går så vidt, at de siger at de ikke ønsker at få børn, fordi de oplever menneskehedens fremtid som .... ja - undskyld - fuck'ed.

Med denne voldsomme dramatisering af klimaudfordringerne, ændrer klimadebatten sig fra at være et naturvidenskabeligt emne til at antage helt semi-religiøse dimensioner. Det viser sig ikke mindst i klimaretorikken med apokalyptiske udtryk som 'Masseudrydelse' og den 'Menneskelige civilisations undergang'.

Mennesket har nok altid haft forestillinger om 'dommedag' og verdens undergang. I 1970-80'erne var det frygten for en altødelæggende atomkrig som skæmte børn og unge ...og de voksne. Så fulgte hullet i ozonlaget, syreregn og miljøødelæggelser - og i dag er det klimaforandringerne.

Who is the bad guy?

For enhver forbrydelse er der ofre og gerningsmænd. I den alarmistiske klimadebat er ofrene menneskeheden, men gerningsmanden syntes også at være mennesket, og ikke mindst den vestlige (hvide) verdens moderne livsform som er på anklagebænken.

I miljø- og klimadebatten kan man også finde en egentlig anti-humanisme, hvor mennesket nærmest fremstilles som en 'skadelig parasit' som ødelægger naturen. Hvor mennekset er ondt, så ses naturen i sig selv som 'ren, 'god' , 'harmonisk' og ikke mindst - naturlig!

Extinction Rebellion: Kampagnevideo (2019)

Panik og klimapolitik

Det er uden tvivl godt at vi bliver grebet af panik og dødsangst hvis vi møder en vild (og sulten) bjørn i skoven. Men det er ikke sikkert, at klimapanik og angst er det rigtige grundlag for at træffe langsigtede (og rationelle) beslutninger om klimapolitikken.

Hvis klimapolitikken bliver et spørgsmål om 'liv og død', så er der jo sådan set ingen grænser for hvilke klimapolitikker man kan legitimere (dvs. retfærdiggøre) med henvisning til at man må redde menneskeheden og livet på jorden.

Think about it!

Tænk også på hvordan nogle mennesker i dag (2021) reagerer på et simpelt påbud om at bære mundbind, eller afviser at lade sig vaccinere, mens verden er hærges af en dødelig Covid-19 pandemi!