Som illustration her t.v. viser, er der ingen grænser for hvilket dommedagsagtige senarier som i dag bliver knyttet til den globale opvarmning.
Alle de globale udfordringer som vi står overfor i det 21. årh. syntes således at kunne forbindes med global opvarmning. Hvad enten der er spørgsmål om biodiversitet, fødevareforsyninger, flygtningestrømme eller "den 6. masseuddøen" så kobles det til klimakrisen.
Hvilke konsekvenser der måtte vise sig, vil naturligvis afhænge af hvor store temperaturstigninger vi vil opleve i det 21. årh. , som det også er illustreret i figuren.
I de ækvatorielle områder (det tropiske klimabælte) forventes opvarmningen at blive mere begrænset mellem 2-3 ° C.
Generelt kan man derfor sige, at en overordnet konsekvens af den globale opvarmning bliver en forskydning af klima- og plantebælterne mod nord (på den nordlige halvkugle)
NOAH om konsekvenserne 7 min.
Det fremtidige klima i Danmark - 1. del 15 min.
For at svare på spørgsmålet kan vi se på hvordan den globale opvarmning vil påvirke de enkelte elementer i vandbalanceligningen: N = F + Ao + Au +/- ΔR
Generelt kan man sige at de områder som i dag har nedbørsoverskud (N > F) vil få mere nedbør. Se figur med den globale vandbalance
Særligt i de arktiske områder vil der komme meget mere nedbør, netop fordi man her forventer den største temperaturstigning. Se kort
Når vintrene bliver varmere - og de arktiske områder ligeså, så vil stadig mere af nedbøren falde som regn og ikke som sne :-(
Omvendt gælder det, at de områder i verden som i dag har nedbørsunderskud (N < F), vil få mindre nedbør. Måske er det mere korrekt at sige, at disse områder blot bliver endnu tørre end de allerede er, fordi den potentielle fordampingen vil stige med øget temperatur. (=> endnu lavere fugtighedsindeks)
Generelt kan man sige , at de områder som i dag har nedbørsoverskud vil få mere nedbør , mens de områder som i dag ikke får vand nok , vil blive endnu tørre.
Dette skyldes ikke mindst at nedbørsdannelsen fortsat ( også i et varmere klima) vil være afhængig af lufttrykket. Det vil fortsat regne mest i lavtryksområder og meget mindre (eller slet ikke) i højtryksområder. Se illustration.
I områder som i dag har et meget lille nedbørsoverskud (N > F) kan en øget fordampning føre til nedbørsunderskud (N < F). Fugtighedsindekset (N/F) vil altså blive < 1.0 , med det resultat af plantebæltet kan udvikle sig til egentlig ørken. Det er f.eks. tilfældet i Sydeuropa / Spanien.
FN's klimapanel anslår at vandstanden i det 21. årh. vil stige med 26-82 cm i forhold til slutningen af det 20.årh.
Nedbørskortet (precipitation) viser, at nedbøren vil blive større i de områder, som allerde får meget nedbør. Det er - som bekendt - de områder som er domineret af lavtryk. Den største nedbørsstigning vil man se omkring ækvator og i den nordlige temperede klimazone (herunder Skandinavien), men også i de aktiske områder pga. den øgede opvarmning her.
Omvendt gælder det også, at de områder der i dag har nedbørsunderskud, vil får mindre nedbør i fremtiden. Det er som bekendt områder hvor højtryk er dominerende.
I nogle områder af verden vil de naturmæssige betingelser for landbrugsproduktionen blive forringet, mens de i andre områder vil blive forbedret. Se citaterne nedenfor/ tv.
Her vil de højere temperaturer give en længere vækstperiode. Vækstperioden er antallet af dage, hvor temperaturen er over 10 ° C. En længere vækstperiode betyder, at der vil være mere varme og derfor mulighed for dykning af afgrøder, som det ikke i dag er muligt at dyrke i de pågældende områder. Det har vi allerede oplevet i Danmark hvor temperaturstigningen de sidste 30 år, har givet mulighed for at dyrke majs og vindruer.
Det er også klart at klimaforandringer vil påvirke økosystemerne, dyre- og plantelivet og dermed biodiversiteten. Dette ligger dog udenfor denne tekst. Så tal med biologilæreren om det :-)
I nolge lande vil produktiviteten ( høstudbyttet) stige og andre steder vil den falde som følge af den globale opvarmning.
Svaret herpå vil afhænge af mange ukendte variable...
Prognoserne herpå afhænger igen af vores CO2-udledningerne i fremtiden ..
og det er igen afhængigt af den klima- og energipolitik, som vi vælger at føre ..
Dommedags-profetier har altid været appeleret til mennesket, og har ikke manglet i forbindelsen med klimadebatten.
Her et par eksempler:
Det gælder ikke mindst når miljø- og klimaaktivister taler om klimaforandringer som en eksistentiel trussel. Jo, vi skal alle dø, men her er det en eksistentiel trussel for hele den menneskelige civilisation, og ikke bare det, men også en trussel mod livet på jorden og som sådan en trussel mod Jorden som den levende planet!
Med slogans som "Save the Planet" osv , er det ikke mærkeligt, at vi nu kan høre om børn og unge, som lider af direkte 'klimaangst' og usikkerhed overfor fremtiden. Ja, nogle går så vidt, at de siger at de ikke ønsker at få børn, fordi de oplever menneskehedens fremtid som .... ja - undskyld - fuck'ed.
Med denne voldsomme dramatisering af klimaudfordringerne, ændrer klimadebatten sig fra at være et naturvidenskabeligt emne til at antage helt semi-religiøse dimensioner. Det viser sig ikke mindst i klimaretorikken med apokalyptiske udtryk som 'Masseudrydelse' og den 'Menneskelige civilisations undergang'.
Mennesket har nok altid haft forestillinger om 'dommedag' og verdens undergang. I 1970-80'erne var det frygten for en altødelæggende atomkrig som skæmte børn og unge ...og de voksne. Så fulgte hullet i ozonlaget, syreregn og miljøødelæggelser - og i dag er det klimaforandringerne.
I miljø- og klimadebatten kan man også finde en egentlig anti-humanisme, hvor mennesket nærmest fremstilles som en 'skadelig parasit' som ødelægger naturen. Hvor mennekset er ondt, så ses naturen i sig selv som 'ren, 'god' , 'harmonisk' og ikke mindst - naturlig!
Hvis klimapolitikken bliver et spørgsmål om 'liv og død', så er der jo sådan set ingen grænser for hvilke klimapolitikker man kan legitimere (dvs. retfærdiggøre) med henvisning til at man må redde menneskeheden og livet på jorden.
I debatten om global opvarming vil de løsninger man peger på, ofte afspejle hvor alvorligt man ser konsekvenserne af fremtidens klimaforandringer.
Når radikale klimaaktivister som Extinction Rebellion forslår stop for al brug af fossile brændsler - heller i dag end i morgen - så er det måske som at smide den punkterede cykel ud.