Ottos geografi noter til HF
Dansk Landbrug
Strukturudvikling, stordrift og miljø i dansk landbrug

Dansk landbrug

Tekster og opgaver til uge 10-11 2022:

Teksten vi læser til emnet DANSK LANDBRUG er denne webside som du ser på nu! Læse planen er som følger:

1. modul: vi læser vi
Kap.1 landboreformerne og
Kap. 1.1: Dansk landbrug før 1950

2. modul: læser vi
Kap. 2: Strukturudviklingen og besvarer øvelserne undervejs og laver opgave 1 .

Vi ser filmene: Tæt på grisen (5 min) og Tæt på mælken (6 min)

3. modul: læser vi
Kap. 3: dynamikken bag udviklingen og
Kap.4 Landbrugets samfundsmæssige betydning.

Kap. 1: Landboreformerne i Danmark

Historie

I slutningen af 1700-tallet gennemgik det danske landbrug nogle grundlæggende forandringer (reformer), som medvirkede til at effektivisere produktionen og dermed øge såvel fødevareproduktionen som landmændenes indtjening. Samtidigt blev grundlaget lagt for såvel den industrille og den demokratiske udvikling i Danmark.

Endnu i 1700-tallet var Danmark et feudalsamfund. Langt størstedelen af landbrugsjorden i Danmark var ejet af en lille klasse af godsejere og adelsfolk. Langt de fleste bønder ejede således ikke selv noget jord, men lejede jorden af godsejerne.

Dette system er kendt som fæstesystemet, idet bønderne fæstede (lejede) jorden af godsejeren. I lejeafgift for brugsretten til jorden, betalte bønderne landgilde - oftes en andel af høsten som skulle betales til godsejeren. Fæstebønderne skulle også udføre arbejde (hoveri) på godsjorden et antal dage om året.

I landsbyerne havde man siden højmiddelalderen anvendt et meget kompliceret system til fordeling af landsbyens jord mellem landsbyens bønder. Systemet er illustreret øverst i figur 1. Den enkelte fæstebonde havde sin andel af jorden spredt ud i små stumper (agre) over hele landsbyens jorde. Ikke nok med det. Hvert år blev bønder tildelt nye agre, som de skulle dyrke. Systemet skulle sikre, at alle landsbyens bønder havde lige del i såvel den gode som den mindre gode jord.

Dette jordfordelingssystem (og dyrkningsfællesskab) var måske nok retfærdigt, men også meget bøvlet at administrere og gav anledning til meget splid og ballade mellem landsbyens fæstebønder.

Landboreformerne i Danmark
Figur 1: Årslev landsby før (1786) og efter landboreformerne (1795). Jorden er udskiftet og nogle af gårdene er flyttet ud fra landsbyen

Hertil kom at dette middelalderlige landbrugssystem heller ikke var særligt effektivt. Fæstebønderne manglede ofte motivation (incitament) til det hårde arbejde - og produktionen var derfor kun lige tilstrækkelig til at sikre overlevelse.

Med den begyndende industrialisering i England (slutningen af 1700-tallet) steg efterspørgslen efter fødevarer og dermed også priserne på korn og kød.

Landboreformerne 1790'erne

Dette var baggrunden for at den enevældige konge - Christian d.7 - i 1786 oprettede en landbokommision, som skal udarbejde forslag til reformering (forbedring / ændring) af landbrugssystemet. I kommissionen sad bl.a. juristen Colbjørnsen og den højadelige Ditlev Reventlow.

Kommissionen arbejde resulterede i nogle omfattede reformer at landbruget i Danmark som kan opsummeres således:

Målsætning: at forbedre bøndernes kår og der igennem øge produktionen og dermed landets samlede velstand og eksporten af landbrugsvarer

Midler:

  • Udskriftningen (bondens jord samles i ét sammenhængende stykke) - Se figur 1
  • Udflytning -> enkelte bøndergårde flytter ud fra landbyen (enkeltgårdsbebyggelser). Præger dansk kulturlandskab i dag. - Se figur 1
  • Stavnsbåndet blev ophævet i 1788, og hoveriets omfang reguleret.
  • Mange godsejere vælger at sælge jorden til bønderne, som hermed gik fra at være fæstebønder -> selvejerbønder = selvstændig erhvervsdrivende

Resultaterne af landboreformerne:

I takt med at bønderne fik ejendomsret til den jord de dyrkede, og nu fik deres jord samlet i ét sammenhængende stykke (se fig 1 nederst) blev dyrkningen langt mere effektiv.

Det betød at landbrugsproduktionen voksede og dermed også bøndernes indtjening og velstand. Den øgede fødevareproduktion var ikke mindst medvirkende til en faldende dødelighed .

Da bønderne nu var blevet 'selvstændigt erhvervsdrivende' opstod der behov for, at også bønderne skulle lære at læse og skrive. I 1815 fik Danmark derfor den 1. skolelov om undervisningspligt for alle.

I 1830'erne oprettede man de første Højskoler, som netop skulle tilbyde bønderne kortere skoleophold, og således højne ders almene viden.

Den øgede landbrugsproduktion betød, at Danmark kunne eksportere flere fødevarer til Tyskland og England. Bønderne var nu blevet af afgørende betydning for hele den danske økonomi.

Det var baggrunden for, at man med den Ny Grundlov i 1849 gav stemmeret til bønderne. Hermed havde Danmark fået en demokratisk styreform.

Omlægning af produktionen

I takt med udviklingen af dampskibstrafikken i 1800-tallet blev det billigere og hurtigere at importere korn fra andre verdensdele - herunder USA og Australien. Den stigende import af korn herfra betød, at priserne på korn var faldende. I 1870'erne talte man om en egentlig kornkrise, hvor de danske landmænd ikke kunne konkurrere med det billigere korn fra USA g Australien.

De danske bønder besluttede nu, at omlægge deres produktion fra korn (vegetabilsk) til en mere animalsk produktion af henholdsvis mælk og kød. Hermed steg også indtjeningen for bønderne, da de animalske fødevarer har en større værdi end vegetabilske fødevarer.

Industrialiseringen og landbruget

For at sikre en effektiv og ensartet forarbejdning af landmændenes råvarer (mælk + kød) oprettede man i 1880'erne de første Andelsmejerier og Andelsslagterier.
Disse andelsvirksomheder var ejet af bønderne, som fik del i overskudet i forhold til hvor meget mælk eller kød, som de hver især leverede til mejeriet eller slagteriet.

Med den industrielle forarbejdning af landbrugets råvarer steg værditilvæksten og dermed indtjeningen for bønderne.

Danmarks industrialisering i slutningen af 1800-tallet , var således baseret på forarbejdningen og forædling af landbrugets råvarer. Samtidigt blev bøndernes politiske parti , Venstre , det største parti i Rigsdagen (Folketinget)

Frihedsstøtten

Landboreformerne i Danmark
På østsiden står der:
"Kongen kiendte at Borgerfriehed bestemt ved retfærdig Lov giver Kierlighed til Fædreland mod til dets Værn lyst til Kundskab Attraae til Flid Haab om Held"

På vestsiden står der:
"Kongen bød Stavnsbaandet skal ophøre Landboe Lovene gives Orden og Kraft at den frie Bonde kan vorde kiek og oplyst flittig og god hæderlig Borger lykkelig"

Hvilken betydning fik landboreformerne for :

  1. De danske bønder?
  2. Den danske samfundsudvikling?
  3. Se på figuren her. Hvor er værditilvæksten størst? I den vegetabilske eller animalske produktion? Prøv at begrunde svaret. Kan du relatere dette til begivenheder i dansk landbrug i 1800-tallet?

Kap. 1.1: Dansk landbrug før 1950

Med håndkraft og hestekræfter

Danmarks gradvise industrialisering i sidste halvdel af 1800-tallet kom også landbuget tilgode. Nye redskaber og maskiner til høstarbejdet, pløjning og såning blev udviklet og vandt udbredelse på de største gårde.

Men landbrugsarbejdet var fortsat meget manuelt og den eneste trækkraft til plove og høstmaskiner m.v. var fortsat hesten. Endnu i 1950 havde landbruget over 500.000 heste. I dag er der ca. 58.000 heste i Danmark

To heste trækker ploven ca. 1920
Mange steder foregik høstarbejdet i starten af 1900-tallet med håndkraft og en le - se billedet.
Høstarbejdet foregik manulet kun med anvendelse af en le. Pigen i midten binder det høstede korn sammen i neg.

Senere får man simple mejetærskere, som kunne høste kornet, men også mejetærskeren blev trukket af heste - se billedet:

Mens forarbejdningen af landbrugets råvarer var blevet mere eller mindre mekaniseret på andelsmejerier og slagterier, så var selve landbrugsproduktionen ikke blevet tilsvarende mekaniseret.

Landbrugsstrukturen

De relativt simple og manuelle produtionsmetoder afspejler sig i landbrugets struktur - dvs. antallet af landbrug og størrelsen af de enkelte landbrug - se figur 2.
Figur 2: Antal landbrug (bedrifter) og landbrugsareal i hektar(Ha) pr landbrugsbedrift. Kilde s.12
Frem til ca. 1950 var der 200.000 landbrug (bedrifter) i Danmark og i gennemsnit havde de hver ca. 15 hektar (Ha) landbrugsjord. En hektar er et areal på 100 * 100 m.

Når landbrugene ikke var større skyldes det ikke mindst, at en man med de meget arbejdskrævende produktionsmetoder ikke kunne opdyrke mere jord end det man nu havde. Det ikke mekaniserede landbrug betegnes også som et arbejdsintensivt landbrug, da driften endnu ikke var mekaniseret og krævede meget arbejdskraft.

Dengang som i dag , bliver langt størstedelen af det korn vi producerer anvendt som foder til landbrugets husdyr - kvæg og svin.

Landbruget før 1950

  1. Hvad er - i følge Figur 2 - karakteristisk for antallet af bedrifter (landbrug) og deres størrelse (ha.) frem til ca. 1960?
  2. Hvad er forklaringen herpå?
  3. Beskriv hvad der sker herefter med landbrugsstrukturen - i følge figur 2?

Kap. 2: Strukturudviklingen efter 1950

Mekaniseringen

Efter 1950 blev det danske landbrug mekaniseret. Vi får de første traktorer (Ferguson) fra USA i slutningen af 1940'erne i forbindelse med den amerikanske Marshall-hjælp til Europa efter krigen.

Mekaniseringen betød i første omgang at hesten gradvist blev erstattet traktorer i årene ca. 1945- og 1965. Se figur 4:

Figur 4: Antal af heste og traktorer i Danmark 1917-2007. Kilde
Udbredelsen af traktoren betød først og fremmest at man kunne spare på udgifterne til lønning af medhjælpere i landbruget. Alene i årene 1950-1960 faldt beskæftigelse i landbruegt fra knap 400.000 til 300.000, samtidigt med at antallet af traktorer steg fra ca. 17.000 til 111.000.

I 1960'erne kom mekaniseringen til stalden, hvor den mekaniske malkemaskine blev indført. Indtil da var malkningen af køerne mange steder sket alene med håndkraft.

Den stigende mekanisering af landbruget - særligt efter 1960 - førte til en omfattende strukturudvikling i landbruget. Begrebet strukturudvikling henviser til de forandringer, som dansk landbrug gennemgår efter 1950'erne. Særlig med hensyn til antallet af bedrifter (gårde / landbrug) og størrelsen på de enkelte bedrifter.

Som vist i Figur 2 falder antallet af bedrifter (landbrug) stærkt efter 1960 og samtidigt bliver de enkelte landbrug større og større, dvs. den enkelte landmand har mere og mere jord.

Specialisering

Endnu i 1960'erne var det almindeligt at en landmand havde både køer, svin og planteavl. Man kalder det også for det 'blandede landbrug'. Planteavlen (byg og havre) blev dengang som nu hovedsageligt brugt som foder til husdyrene.

Siden 1970'erne er der sket en stadig større specialisering i landbruget. Det betyder at landmanden koncentrerer sig om at producere et enkelt produkt, som f.eks. mælk (malkekøer), kød (slagtekvæg), svin eller planteafgrøder (f.eks. korn). figur

Specialiseringen var nødvendig for at gøre driften af gårdene mere rationel og rentabelt (økonomisk givende). Ved at specialisere kunne landmanden koncentrere sine ressourcer, investeringer og viden omkring produktionen af et enkelt produkt.

Med mekaniseringen, specialisering og de stadig større bedrifter i landbruget, udviklede landbruet sig fra et arbejdsintensivt til et kapitalintensivt landbrug. 'Kapital' skal her forstå som de mange penge landmanden investerer i produktionsudstyr , maskiner, nye staldbygningr og jord. Det blev derfor almindeligt at landmændene måtte låne millioner i bankerne, mod sikkerhed i jorden, for at udvikle og modernisere deres produktionsmetoder.

Automatisering

Hvor man i den mekaniserede arbejdsproces fortsat anvender arbejdskraft til betjening af maskinerne (traktorer, mejetærskere , malkemaskiner m.v.) så betyder automatisering, at nogle arbejdsfunktioner kan udføres stort set uden menneskelig indblanding.

I landbruget begynder denne automatisering først rigtigt efter år 2000. Et eksempel herpå er udviklingen af malkerobotter, hvor koen selv går ind i en malkeboks, hvor en robotarm påsætter malkeaggreater på koens yver og malker koen. Landbmanden kan herefter på sin computer aflæse hvilke køer der er blevet malket og hvor meget mælk de hver især har givet. Automatisering er også sket i forbindelse med fodring af husdyrene, udmugning af stalde osv.

I fremtiden vil vi også se automatiske maskiner der via GPS kører rundt og pløver, sår, gøder og høster markerne. Ligesom landmanden kan måle væksten, gødningsbehov mv. via droner. Om malkerobotter (45 sek)

Opsamling

Landbrugets strukturudvikling siden 1950'erne kan altså beskrives med tre ord:

MEKANISERING, SPECIALISERING og AUTOMATISERING.

Konsekvenserne af denne udvikling er mange. Her skal blot nævnes nogle få:
  • Vi har idag færre, men langt større bedrifter (landbrug) end i 1950.
  • Man kan også sige at der er sket en koncentration af den samlede landbrugsproduktion på færre og større bedrifter. Herved har den enkelte landmand opnået nogle stordriftsfordele, som vi skal vende tilbage til senere.
  • Der er samtidigt blevet langt færre beskæftiget i landbruget end tidligere. Landbruget har udviklet sig fra et arbejds- til et kapitalintensivt landbrug.
  • Den "idyliske bondegård" (det blandede landbrug) fra tiden før 1960, har siden ændret karakter og udseende og ligner i dag mere en fabrik hvor produktionen er organiseret udfra industrielle og rationelle produktionemetoder. Se billederne herunder.

Det samme landbrug i 1950 og 1980

Se billederne nedenfor.

  1. Hvordan har denne gård ændret udseende?
  2. Hvad ligner gården nu i modsætning til i 1950?
  3. Hvordan kan den fysiske forandring af gården ses som et resultat af strukturudvikingen?

1950

Et dansk landbrug omkring 1950

1980

Samme bedrift ca. 1980.

Kap. 2.1: Beskæftigelse, areal og produktion

Siden 1950 er landbrugets beskæftigelse faldet fra næsten 400.000 mennesker til idag (2020) ca. 60.000. Antallet af bedrifter er faldet fra ca. 200.000 til idag kun 33.000 og det samlede landbrugsareal er blevet ca. 15 % mindre end i 1950.

Alligevel producerer vi i dag langt flere fødevarer end tidligere. Man siger at den danske landbrugsproduktion kunne brødføde 20 mio. mennesker.

For at forstår hvordan dette har været muligt, skal du kende begreberne arbejsproduktivitet og arealproduktivitet.

Arbejdsproduktivitet

Begrebet arbejdsproduktivitet er et udtryk for hvor meget der produceres pr arbejdstime eller pr. ansat. Arbejdsproduktivitet betyder slet og ret: produktion pr ansat.

I forhold til landbruget kan man f.eks opgøre arbejdsproduktiviteten ved at sammenligne antal beskæftigede med f.eks. den samlede kornhøst, og beregne hvor mange tons korn der høstes pr. beskæftiget i landbruget i et givent år. (se Figur 5)

Mekaniseringen af landbruget og senere automatiseringen, betød netop at arbejdsproduktiviteten steg. Eller sagt på en anden måde; færre mennesker beskæftiget i landbruget kunne producere det samme eller mere end man gjorde tidligere med mange flere ansatte.

I takt med at arbejdsproduktiviteten steg i landbruget, blev behovet for medhjælpere (karle og piger) mindre , og dermed blev der frisat arbejdskraft som kune søge beskæftigelse i de sekundære eller tertiære erhverv.

Figur 5: Illustration af arbejsproduktivitet - to mand producerer f.eks 1 ton korn årligt.
Arbejdsproduktiviteten kan altså beregnes til 0.5 ton pr ansat. Formel: produktion / antal ansatte
Figur 5.1: Illustration af arbejsproduktivitet - en mand producerer samme mængde som før to mand . Arbejdsproduktiviteten er altså fordoblet fra 0.5 ton pr ansat til nu ét ton pr ansat

Arealproduktivitet (høstudbytte)

Et andet og meget vigtigt effektivitetmål - ikke mindst i landbruget - er arealproduktiviteten.

Arealproduktiviteten fortæller hvor meget man producerer pr. arealenhed - f.eks. hvor mange kg. korn man høster pr. hektar. Ofte omtales arealproduktiviteten blot som høstudbyttet.

I en verden hvor antallet af mennesker stiger eksplosivt, er en øget arealproduktivitet , simpelthen nødvendigt for at kunne brødføde stadig flere og flere mennesker fra det samme landbrugsareal.

Der er mange metoder, som man kan anvende for at få det samme landbrugsareal til at give et større høstudbytte. Det gælder ikke mindst følgende:

  • Kunstgødning som sikre tilførslen af næringsstoffer til planterne
  • Pesticider som bruges til at bekæmpe plantesygdomme og skadedyr og ukrudt
  • Forædlede (evt. genmanipulerede) kornsorter som har særlige egenskaber. F.eks. er mere modstandsdygtige overfor tørke, eller som giver flere korn pr aks.
Figur 6: Illustration af arealproduktiviteten. Her er arealproduktiviteten - altså produktion pr arealenhed(hektar) ét ton.
Figur 6.1: Illustration af arealproduktivitet. I dette eksempel giver det samme landbrugsareal (en hektar) to tons korn. Arealproduktiviteten er altså dobbelt så stor som i ovenstående eksempel.
Begreberne om arbejdsproduktivitet og arealproduktivitet kan faktisk anvendes i forhold til alle andre erhverv.
Prøv selv at finde eksempler herpå...

Hvordan kan eller har man f.eks. øget arbejdsproduktiviteten (eller arealproduktiviteten) i detailhandlen / supermarkeder, skoler og institutioner, fabrikker og offentlig administration m.v. ???

Opgave 1: Strukturudviklingen i dansk landbrug:

Tabel 1 viser en lang række nøgletal for landbruget udvikling fra 1950- 2010/16.

Tabellens data kan bruges til at beskrive (dokumentere) den strukturudvikling i landbruget som du netop har læst om i det foregående.

I den følgende opgave 1, skal du prøve at bruge denne tabel til at beskrive og analysere det danske landbrugs strukturudvikling siden 1950.

Opgave 1 til strukturudviklingen

Tabel 1: Nøgletal for dansk landbrug 1950-2016

Strukturudviklingen 1950-2016
Tabel 1: Strukturudviklingen i dansk landbrug 1950-2016

Kap. 3: Dynamikken bag strukturudviklingen

Hvad er kræfterne bag strukturudviklingen?

I det følgende skal du prøve at forstå, hvad det er for kræfter der styrer udviklingen af landbrugserhvervet - og for den sags skyld mange andre erhverv.

Hvorfor har de små landbrug med mindre jord og færre husdyr måtte opgive landbrugserhvervet? Hvorfor skal landbrugene være større og større? Hvad er fordelen ved at have 200 malkekøer istedet for bare 10-20 stykker?

Stordriftsfordele

Når landmanden får mere og mere jord , større besætninger ( antal køer, svin etc.) og dermed en større produktion og omsætning, opnår han den såkaldte stordriftsfordel.

Stordriftsfordelen betyder at omkostningerne pr. produceret enhed ( kg. korn, kg. kød , liter mælk etc) bliver mindre.

Figur 5 viser en landmand som køber naboernes jord og dermed udvider sin produktion af korn. Før havde han 60 ha. jord nu dobbelt så meget: 120 ha. Hans kornproduktion og dermed hans omsætning (salg - indtjening) bliver altså dobbelt så stor som før. Pointen er nu , at hans omkostning ved at dyrke jorden ikke vokser lige så meget. Han skal f.eks. ikke have to traktorer blot fordi han nu har mere jord. Måske han blot køber en større traktor.

Det bliver altså relativt billigere at producere et kilo korn, kilo svinekød eller en liter mælk.

Dermed kan landmanden sikre sig et fortsat overskud / fortjeneste selvom markedspriserne er faldende ( jvnf. fig 6 nedenfor)

Et hverdagseksempel: Tænk på hvis du f.eks. skal lave spagetti med kødsovs til 2 personer. Lad os sige det koster dig 60 kr. altså 30 kr pr. kuvert/portion.
Hvad så hvis du skal lave den samme ret til fire personer? Koster det så 120 kr....?
Nej vel - jo flere personer du laver mad til jo billigere bliver omkostningerne pr kuvert / portion.

Figur 5: illustration af stordriftsfordelen. Figuren kan også illustrere at de små landmænd ikke har råd til nye maskiner mv. fordi de har en relativ lille omsætning (produktion - salg) når de kun har 15 ha. landbrugsjord. Jo mere jord - jo større produktion, omsætning og indtjening, og dermed mulighed for anskaffe sig nye maskiner og hjælpemidler.
Stordriftsfordelen findes inden for alle former for produktion og servicevirksomhed. Overvej om du kender nogle eksempler herpå fra hverdagen (detailhandel, hospitaler, skoler, m.v).

Markedsmekanismerne ...

Men hvorfor er det så nødvendigt konstant at reducere omkostningerne og gøre produktionen mere og mere effektiv?

Forklaringen skal vi finde i markedsmekanismerne:

  • Markedsmekanismerne fastlægger prisen på en vare som et resultat af udbud og efterspørgsel. F.eks produktionen af landbrugsvarer (udbud) kontra befolkningens køb af fødevarer (efterspørgselen).
  • Hvis fødevareproduktionen vokser hurtigere end befolkningstallet ( og dermed befolkningens behov for fødevarer) så vil prisen på fødevarer falde.
  • Omvendt hvis produktionen (udbuddet) af en vare er mindre end efterspørslen, så vil prisen stige.

Pris- og omkostningsklemmen:

Generelt er landbrugsproduktionen i Danmark / Europa vokset hurtigere end efterspørslen. Derfor har priserne på landbrugets produkter (råvarer) været faldende over tid, i forhold til andre varer. Det giver følgende dynamik:
  • Udbud > efterspørgsel -> prisfald
  • -> mindre indtjening / overskud til landmændene ->
  • De fleste opgiver erhvervet og sælger jorden til nabogården ->
  • De bedrifter (landmænd) som udvider deres produktion (masseproduktion) får stordriftsfordele, og dermed
  • lavere omkostninger pr. produceret enhed ( kg kød, korn, liter mælk)

Pris- og omkostningsklemmen

pris-omkostningsklemme
Figur 6: Pris og omkostningsklemmen - viser udvikling i markedspris og konsekvenser for fortjenesten

Kap. 4: Landbrugets samfundsmæssige betydning

Det er nok de færreste af os, der til dagligt tænker over landbruget og dets betydning for ikke bare os selv, men også for samfundet i bredeste forstand.

Men som illustreret i figur 7, så har landbruget direkte eller indirekte betydning for en lang række forhold i samfundet.

I figur 7 er landbrugets samfundsmæssige betydning opdelt i en række forskellige kategorier: økonomiske , natur/miljø, etiske spørgsmål, kultur og politik, som kort skal præsenteres.

  • Dansk landbrug giver beskæftigelse til ca. 188.000 mennesker, når man medregner beskæftigede i landbrugets 'følgeindustrier', dvs. fødevarefabrikker / mejerier/ slagterier, transport, detailhandel / supermarkeder m.v.
  • Landbruget producerer mere end vi selv forbruger, og vi kan derfor eksportere fødevarer for mere end 120 mia. kr årligt. Vores største eksportmarkeder er Tyskland, Sverige og Kina.
  • Produktionsmetoderne i landbruget har direkte betydning for sundheden af de fødevarer vi spiser og for hvordan naturen påvirkes. Ikke mindst landbrugets udledning af næringsstoffer m.v. til vandmiljøet har været kritiseret i flere årtier.
  • I de senere år er der kommet stadig mere fokus på dyrevelfærd og måden vi holder husdyr på i landbruget.
  • Da der er mange forskellige interesser; økonomiske, natur, miljø og klimamæssige, etiske og kulturelle interesser knyttet til landbruget, så er landbruget og dets produktionsmetoder og produktionsforhold også blevet en omdiskuteret politisk spørgsmål.

    Eksempelvis vil forbrugerne gerne have både billige og sunde fødevarer og samtidigt have et landbrug som tager hensyn til miljø, natur og klima!

Landbrugets samfundsmæssige betydning
Figur 7: Mindmap - Dansk landbrugs samfundsmæssige betydning
Overvej hvilke positive og negative historier der kan fortælles om dansk landbrug i dag ?

Kap. 4.1 : Landbrugets særlige udfordringer

Landbruget er som erhverv underlagt nogle særlige forhold , som ikke gælder i samme grad for de sekundære (industri) og tertiære (service) erhverv.

Figur 8 t.h. kan illustrere disse særlige forhold som landbrugs erhvervet er underlagt..

Man kan skelne mellem:

  • De samfundsmæssige forhold (priser, konkurrence, lovgivning, forbruger, teknologi mv), er mere eller mindre fælles for alle erhverv.
  • De naturmæssige forhold (jordbund, klima, vind og vejr) er derimod særlige forhold, som alene gælder for landbruget og de øvrige sekundære erhverv.
Mens det første - de samfundsmæssige forhold - ikke er noget specielt for landbruget, men gælder for mange erhverv, så er det naturmæssige aspekt en helt særlig betingelse og udfordring for landbruget.

Landmændene kan på forskellig måde prøve at manipulere / påvirke de naturgivne betingelser for produktionen. Det kan f.eks. ske gennem:

  • Gødning af gødning - for at opretholde jordbundens frugtbarhed
  • Pesticider( sprøjtemidler) mod skabedyr og plantesygdomme
  • Kunstvanding af markerne
  • Dræning af jorden - til at bortlede overflødigt vand i jorden
  • Læhegn - for at nedsætte vindhastighed og dermed fordampningen
landbruget - mellem samfund og natur
Figur 8: Som et af de få erhverv er landbruget underlagt såvel naturmæssige som samfundsmæssige forhold, som er afgørende for produktionens størrelse og dermed indtjeningen.

Kap. 4.2: Landbruget som økosystem

Landbrugets udvikling over tid kan beskrives som udviklingen af forskellige økosystemer, hvor mennesket indgreb i naturen bliver stadig mere omfattende.

Det naturlige økosystem

I størstedelen af mennesket historie har vi levet som jægere og samlere i et naturligt økosystem, hvor menneskets påvirkning af naturen har været stort set lig NUL, men fødegrundlaget har samtidigt været meget begrænset.

Det manipulerede økosystem

Da mennesket begynder at dyrke jorden, fjernes dele af den naturlige vegetation ( og dyreliv) og erstattes af enkelte kulturplanter. => større og mere sikkert fødegrundlag -> større befolkningstilvækst.

Det transformerede økosystem

Naturen trænges tilbage i takt med at mennesket opdyrker større og større arealer.

Kombinationen af agerbrug og husdyrhold giver et større fødegrundlag og husdyrene bidrager med naturgødning til jorden, ligesom forskellige vandingssystemer giver mulighed for at forbedre de naturgivne ressourcer (nedbørsmangel)

I det moderne industrialiserede landbrug tilføres yderligere energi til økosystemet i form af maskiner, sprøjtemidler og kunstgødning. Hertil kunne også tilføjes import af fodderstoffer til husdyrene.

Illustrationen (fig. 4) viser hvordan menneskets tidligere var en del af naturen til nu at beherske og kontrollere naturen.

Landbruget som økosystem
Figur 9: Illustration af landbrugets historiske udvikling, fra det naturlige økosystem over det manipulerede til det transformerede økosystem. Samtidigt ændres landskabet fra et naturlandskab til et kulturlandskab. Subsidiering betyder 'tilskud'.
af Otto Leholt Inspireret af Poul Brøndum m.fl.

Definitioner:

Naturlandskab = et landskab som ikke er påvirket menneskets aktiviteter Eksempel

Kulturlandskab = et landskab som er præget af menneskets aktiviteter Eksempel

Kap. 4.3: Jordbunden og næringsstoffer

regnskoven - et naturligt økosystem Høj temperatur + fugtighed =>
Hurtig nedbrydning af DOM (Dødt Organisk Materiale) og frigørelse af næringstoffer, som hurtigt optages i plantevæksten
Der dannes ikke humus <=> jordbunden næringsfattig

+ gammelt kontinent (ingen istid) jorden er stærkt udvasket for mineraler og næringsstoffer.

Løvskoven - et naturligt økosystem Langsom nedbrydning af DOM => frigivelse af næringsstoffer -> Det nedbrudte DOM -> danner humus (jord / muld) som giver jordbunden den brune farve

I nordlige tempererede områder - nylig istid , jorden indholder mange sedimenter og mineraler og dermed næringsstoffer

kornmarken - et transformeret økosystem I landbruget fjernes næringsstoffer med høsten, og jorden må derfor tilføres næringsstoffer for fortsat at være frugtbar.

Husdyr ( kvæg, køer, svin og heste ) har traditionelt leveret naturgødning til jorden.

Efter 1950 bliver kemisk fremstillet gødning ( kunstgødning / handelsgødning) den foretrukne form for gødning.

Kap. 4.4: Produktionsfaktorerne:

I alle former for produktion kan man tale om produktionsfaktorer - se figur 10.
Dvs. de faktorer som bidrager til og er en forudsætning for produktionen

Meget simpelt kan disse reduceres til:

  • Jord (landbrugsareal, erhvervslokaler, fabriksbygninger m.v.)
  • Arbejdskraft (antal beskæftigede, kvalifikationer m.v.)
  • Kapital (investeringer i redskaber, maskiner og hjælpemidler)

Produktionsfaktorernes effektivitet/ produktivitet

Man kan måle effektiviteten af de enkelte produktionsfaktorer - altså hvor meget de hver i sær bidrager til produktionen med tre simple effektivitetsmål:
  • Arbejdsproduktivitet= produktion pr beskæftiget
  • Arealproduktivitet= Produktion pr arealenhed / hektar
  • Rentabilitet (forrentning)= % vis forrentning af investeret kapital (Det sidste kommer vi ikke til at arbejde med )
Strukturudviklingen i dansk landbrug efter 1950 har medført at landbruget har udviklet sig fra et arbejdsintensivt til et kapitalintensivt landbrug. Altså fra et landbrug hvor arbejdsraften var den vigtigste produktionsfaktor, til et moderne landbrug hvor investeringerne i maskiner og hjælpemidler er den vigtigste produktionsfaktor. Se figur:
produktionsfaktorer
Figur 10: De tre faktorer som bidrager til produktionen: jord, arbejdskraft og kapital

Kap. 5: Landbruget og vandmiljøet

Vandmiljøplanerne

Siden midten af 1980'erne har Folketinget vedtaget en række vandmiljøplaner (VMP).

Målet med disse har været at nedsætte landbrugets udledning af fosfor og kvælstof til vandmiljøet.

De enkelte vandmiljøplaner har indeholdt en lang række bestemmelser vedrørende landbrugets brug af gødning og sprøjtemidler.

I det følgende skal et par af disse lovbestemmelser kort præsenteres.

Figur 11: Oversigt over VMP1-3
Kilde: Jimmy Mangelsen m.fl : ”Naturgeografi – vores verden” ( GO forlag 2011)

Vinterafgrøder

I den 1. Vandmiljøplan (VMP1) fra 1987 blev landbruget pålagt, at så vintersæd (vinterhvede) en hvis %-del af markerne efter høsten i august måned.

Ved at så nye afgrøder i efteråret ville planterne nå at spirre i efteråret , og dermed optage overskydende næringsstoffer fra jorden.

Hermed kunne man reducere den overfladiske og underjordiske afstrømning og dermed udvaskningen af næringsstoffer til såvel grundvandet som søer og åer.

Figur 12: princippet med vinterafgrøder

Harmonikravet

I VMP2 fra 1998 var en af bestemmelserne det såkaldte 'harmonikrav'.

Her blev det bestemt at landmændene skulle have et bestemt minimumsareal i forhold til hvor mange husdyr landmanden havde.

Formålet var , at jo flere dyr landmanden havde, jo mere jord skulle han have for at jorden kunne optage den gylle som dyrene producerer.

Princippet er vist i nedestående figur 12.

Figur 13: Harmonikravet

Randzoner

Kravet om dyrkningsfri randzoner blev indført med VMP3 fra 2004.

Her blev det bestemt at der i en afstand af 10 m rundt om søer og vandøb skulle etableres dyrkningsfrie randzoner.

Ved ikke at dyrke jorden helt hen til søer og vandløb, ville man undgå at overskydende gødnig fra markerne ville blive udvasket til vandmiljøet.

Udover at beskytte vandmiljøet, ville man samtidigt opnå at der i disse randzoner kom naturlig plantevækst til glæde for biodiversiteten. Se figur 13.

Figur 14: Randzoner

Kap. 5.1: Det økologiske landbrug

Det økologiske landbrug

Siden 1980'erne er der gradvist kommet flere og flere økologiske landbrug i Danmark. I 2020 var det ca. 12 % af jorden som blev dyrket økologiskog ligeledes ca 12 % af bedrifterne som var drevet efter økologiske principper.

Økologisk produktion er kendetegnet ved:

  • Kunstgødning og pesticider bruges ikke
  • Husdyrene skal have mulighed for at udøve deres naturlige adfærd
  • Husdyrene har god plads i staldene
  • Husdyr skal kunne komme ud i det fri – på græsmarker, i hønsegårde mv.
  • En række indgreb på husdyr ikke er tilladt, fx klipning af haler hos grise og trimning af næb hos høns.
  • Meget restriktive regler for brug af medicin til husdyr
  • Genmodificerede planter og mikroorganismer (GMO) anvendes ikke
  • Brug af færrest mulige tilsætningsstoffer ved forarbejdning af økologiske fødevarer.
Kilde: www.lf.dk/viden-om/oekologi/om-okologi

Fordele - ulemper

Det økologiske landbrug har både fordele og ulemper i forhold til det almindelige (konventionelle) landbrug- so vist i nedenstående figur:
økologisk-kontra-konventionelt
Fordele og ulemper ved henholdsvis konventionelt - og økologisk landbrug

Landbruget i europæisk perspektiv

INDGÅR IKKE I PENSUM 2019-20

EU's landbrugspolitik

Princippet i EU's prispolitik overfor landbruget
Princippet i EU's prispolitik overfor landbruget
EU's traditionelle landbrugspolitik har været stærkt kritiseret for

1) prisstøtten (mindstepriserne) skabte en overproduktion i EU

2) som med eksportstøtte blev eksporteret til udviklingslandene og her udkonkurrerede de lokale landbmænd

3) at holde ikke medlemslande ude fra EU markedet ved hjælp af EU's toldmure

Den traditionelle prisstøtte er dog under afvikling siden 2004 - hvorefter støtten i stigende grad gives til landmanden eller jorden og ikke til produktionen:

landbrugsstøtten-ændres
Siden århundrede skiftet er landbrugsstøtten gradvist blevet flyttet fra støtte til produktionen (mindstepriser) til at støtten gives til jorden (hektartilskud) og indkomststøtte til landmanden.

Man kan sige at landmanden i dag ikke kun ses som en producent af landbrugsvarer men tillige en 'naturforvalter'

Opgaver, vejledning og links

Grundbogstekst:

Jimmy Mangelsen m.fl : ”Naturgeografi – vores verden” ( GO forlag 2011) s. 171‐185

Spørgsmål til "Dansk Landbrug"

Spørgsmål til "Dansk Landbrug",

Vejledning

Dansk landbrug - strukturudvikling m.v.

Dansk landbrugs strukturudvikling

Erhvervsgeografiske begreber

  • Hovederhverv
  • Foruratiés model
  • BNP BruttoNationalProduktet
  • Landbrugets strukturudvikling
  • Stordriftsfordele
  • Produktivitet Arbejdsproduktivitet , arealproduktivitet
Til toppen