Intro til NF

Vores økologiske fodspor!

De første par timer i geografi arbejder vi med begrebet bæredygtighed og "earth overshoot day"

Materiale:

Vi læser artikel 2 s. 8-12 i materialet her:
Intro-NF tekster og opgaver 2020

Spørgsmål til artikel 2 (geo) | docx

Supplerende materiale:

Om ressourcer og økologisk fodspor

Bilag / figur materiale

World OVershoot day 2020

Opgave og materiale:

elevgrupper

1. NF -projekt - opgave og bilag

samt teksten:

Vand som livgivende ressource

I er kun blevet bedt om at anvende én af figurene fra hvert fag, men vær opmærksom på at inddrage den faglige viden fra klimatologi / hydrologi til at forklare det som figuren umiddelbart viser.

I skal altså ikke bare beskrive hvad figuren viser, men også inddrage relevant fagligt stof i forhold til figuren

Vejledning om 1. NF projekt 5 min.

Geo-faglige indhold

Det centrale geografifaglige stof som I bør inddrage jeres fremlæggelse er følgende:

• Vandets kredsløb
• Hvad siger vandbalancenligningen ( N= F + Ao +A u ) ?
• Hvad er nettonedbøren (nettonedbøren= N-F ) i Danmark?
  Er der nedbørsoverskud eller underskud?
• Hvilken betydning har jordbundens sammensætning for afstrømningen?
• Hvad er forudsætningen for dannelse af nedbør?
• Hvordan er nedbørsfordelingen i Danmark ?
  Hvad er forklaringen herpå og hvilken form for nedbør er mest almindelig i Danmark?

Du kan alternativt anvende en af disse modeller:

Anvendt i undervisningen eller
denne med tal for Sjælland

• Beskriv vandets kredsløb ved at anvende
• vandbalancenligningen :
  N= F + Ao + A u +/- R,
  (find de enkelte elementer i ligningen i figuren)
• Forklar hvad betingelserne er for dannelse af nedbør? Herunder sammenhængen mellem
  • lufttemperatur og luftens vanddampindhold
  • Lufttemperatur og luftens dugpunkt, samt
  • lufttryk og nedbør
• Hvilke forhold har betydning for fordampningens størrelse ?
• Hvordan kan man afgøre om der er nedbørsoverskud eller underskud?
  Hvornår har vi henholdsvis nedbørsoverskud og nedbørsunderskud i Danmark?
  Se Vandbalance for Danmark
• Hvilken betydning har jordbundens sammensætning for afstrømningen?

  beskriv nogle forskellige egenskaber ved ler- og sandjorden.
  Anvend begreber som porøsitet, permeabilitet og markkapacitet.

• Hvordan er nedbørsfordelingen i Danmark ?
  Hvad er forklaringen herpå og
  
• Hvilken form for nedbør er mest almindelig i Danmark?

• Gør jer klart hvordan figuren skal læses ....

  Hvad betyder begrebet 'bæredygtighed' ?

  Bæredygtigressource angiver hvor meget grundvand der er til rådighed og som det vil være bæredygtigt at forbruge ( årligt forbrug)

  Vandindvinding betyder hvor meget grundvand der årligt dumpes op og forbruges af danskerne.

  Fladesignaturen på kortet (farverne) angiver hvor stor en % -del af den bæredygtige ressource der udnyttes.

• Beskriv nu hvad I kan læse ud fra kortet om forskellen i ressourcer og forbrug i JYlland og på øerne, med hensyn til:
  • Forbruget af grundvand ... hvorfor de store forskelle ?
  • Hvorfor er de bæredygtige ressourcer så forskellige ...
    (Her kan I bruge data / viden fra arbejdet med figur 1. om jordbund og nedbørsfordeling )
• Hvor er forbruget bæredygtigt og hvor er det ikke ?
• Overvej selv hvad vi kan gøre for at begrænse vandforbruget .....?

• Hvad kan I læse ud af kortet ?
• Prøv at bruge jeres viden om
  • Nedbørs fordeling
  • Jordbundsforhold og
  • Afstrømning
  til at forklare hvorfor nitratforureningen er størst i det vestlige Danmark?
• Hvorfra tror I at denne nitrat stammer fra?
• Hvad er konsekvenserne af dnne forurening ( inddrag viden fra biologi..)

Naturvidenskabelig metode

I løbet af undervisningen i geografi (samt bio og kemi) skal I gerne blive fortrolige med den naturvidenskabelige metode.

Den naturvidenskabelige metode er en beskrivelse af naturvidenskabernes arbejdsproces. Processen kan beskrives således:

1. Observationer ->
2. undren / spørgsmål ->
3. hypotese (midlertidig antagelse) ->
4. indsamling af data ->
5. analyse af data ->
6. hypotese afvises (tilbage til 3) eller bekræftes ->
7. teori-> kontrolforsøg ->
8. Naturvidenskabelig model.

Se illustration (eng)

Eksempel på hypotese m.v.

• Vi kan f.eks have den hypotese at grundvandforureningen er størst i Vestdanmark.
• Hvilke data kan understøtte hypotesen?
  • Vi har sandjord i vestdanmark
  • Derfor er den Underjordiske afstrømning større end på lerjorden / ØStdanmark
  • Jorden er ikke særlig frugtbar
  • Det regner mere i vestdanmark
• Hvad viser vandprøveboringerne om nitratindholdet / grundvandskvaliteten i Vestdanmark ...?
• Konklusion: kan vi bekræfte hypotesen ?

Materiale til NF projekt 2:

Opgavemateriale NF-2 | DOCX

I skal alle læse den supplerende artikel her: Alarmerende ny rapport fra FN's Klimapanel ( kilde )

Eksempler på synopser:

Her kan du se et par eksemplariske synopser, så du kan få en ide om hvordan en synopsis kan laves. Eksemplarisk synops 1
Eksemplarisk synops 2

Vejledning til geografidelen:

Nedenfor er de tre figurer til geografidelen af NF 2.

Jeg har lavet 10 simple spørgsmål, som I kan bruge som en hjælp til hvordan I bør bruge materialet / figurerne.

Husk: at for at kunne lave en god synopsis / fremlæggelse, er mange af jer, jo nok nød til at tjekke op på det faglige stof. Altså lige læse noget af det anvendte materiale .. igen!

Opgaveformulering:

Global opvarmning

Hvordan kan menneskelige aktiviteter påvirke det globale klima, og hvordan vil den globale opvarmning påvirke vandets kredsløb

Geografi indgår i punkt a) og c)

a. Redegør for kulstofkredsløbet, strålingsbalancen og sammenhængen mellem dem

b. Gør rede for opbygningen af carbonhydrider, og forklar hvad der menes med en fuldstændig forbrænding.
Beregn hvor mange kg carbondioxid, der dannes ved afbrænding af hhv. 1 kg kul, olie og naturgas pr. produceret MJ energi.

c. Hvordan kan menneskelige aktiviteter påvirke det globale klima, og hvordan vil den globale opvarmning påvirke vandets kredsløb?

STIKORD TIL GEO:

fossile brændstoffer, drivhusgasser, kulstofkredsløbet, ind- og udstråling, global opvarmning, feedback-mekanismer, energipolitik og alternativ energi

Spørgsmål A

Redegør for kulstofkredsløbet, strålingsbalancen og sammenhængen mellem dem
Kulstofkredsløbet er gennemgået både i biologi og geografi - i geografi brugte vi denne figur. Vi vil derfor her kun se på de tre geografi-figurer til NF projektet:

1. Beskriv hvad der sker i henholdsvis venstre og højre side af modellen?
2. Hvor er den naturlige drivhuseffekt i modellen ?

3. Hvad betyder den naturlige drivhuseffekt for jordens klima?
4. Hvordan vil vores afbrænding af fossile brændsler påvirke det naturlige kulstofkredsløb og atmosfærens strålings- og energibalance ?
5. Giv evt. et eller to eksempeler på en positiv feedback-mekanisme i modellen ?

Spørgsmål C

c. Hvordan kan menneskelige aktiviteter påvirke det globale klima, og hvordan vil den globale opvarmning påvirke vandets kredsløb?

6. Hvorfra stammer den øgede Co2 koncentration i atmosfæren efter 1958?
7. Nævn to-tre grunde til menneskets stigende CO2-udledninger?
8. Hvorfor tror du CO2 niveauet varierer lidt igennem året?
9. Hvordan vil / har dette påvirket atmosfærens energibalance?

10. Hvordan vil den globale opvarmning påvirke de enkelte elementer i vandets kredsløb? Tag f.eks udgangspunkt i vandbalanceligningen:
    N = F + A_o + A_u +/- ΔR

    Se min gennemgang af dette spørgsmål på siden om konsekvenser af global opvarmning og vandets kredsløb

Det sidste af de tre NF projekter - forud for eksamensprojektet til NF-eksamen.

• Projektet laves i grupper
• Der udarbejdes en synopsis som afleveres på Lectio senest 5. marts
• Grupperne fremlægger deres synopsis for 1-2 faglærere, omkring d. 5. marts 21.
  OBS : datoen er fremrykket én uge fordi jeres Terminsprøven og mat-dagen er udsat!

Fælles vejledning

Grupperne vælger at arbejde med én af følgende to opgaver:

Opgave 1

Danskernes levealder og dødelighed

Opgave 2

Kost og befolkningsanalyse

Geografidelen af denne opgave er:

1. Beskriv udviklingen i danskernes levealder, dødsårsager og alderssammensætning ud fra figur 1-4.

Diskuter baggrunden for denne udvikling, samt konsekvenserne af denne udvikling for det danske samfund.

Her skal I inddrage viden fra Demografi-kompendiet s. 11-15 som omhandler befolkningsudviklingen i Danmark.

I kan evt. også inddrage denne model

Yderligere information kan findes hos Danmarks Statistik Danmarks - 65 år i tal

For et globalt perspektiv på dødsårsager i verden - se evt. https://ourworldindata.org/causes-of-death

Konkrete spørgsmål til geo bilagene:

1. Bilag 1:Hvad er der sket med danskernes / m/k levealder siden år 1900? Diskuter hvilke forhold der kan forklare den stigende levealder - samt hvorfor levealderen stagnerer i peridoen efter ca. 1970 for så igen at stige efter ca. 1990 ?
2. BIlag 2: hvilken ændringer er der sket i dødsårsagerne - kan dette bidrage til at forklare udviklingen i figur 1?
3. BIlag 3: Beregn hvilke ændringer der sker i antallet af ældre danskere - f.eks fra 2010 til 2050

   Forklar hvorfor antallet af ældre er stigende ...?

4. Diskuter hvilken problemer der er knyttet til den ændrede aldersfordeling

Geografidelen af denne opgave er:

1. Lav en komparativ (sammenlignende) demografisk analyse af et lavindkomst land (”U-land”) og et højindkomst land (”I-land”). I analysen skal dels indgå:

a. en beskrivelse af landenes demografiske transition vha. egne fremstillede figurer og dels

b. en analyse af årsagerne til udviklingen i dødelighed og fertilitet og en vurdering af konsekvenserne af den aktuelle befolkningssituation.

Geografi opgaven her , svarer fuldstændig til eksamensopgave i demografi som I laver i timerne - Se vejledning til opgaven her

Eksempel på demografisk analyse NF-3 og demografisk analyse