Ottos geografi noter til HF
Geografinoter
Vejl. og opgaver til Ottos geografihold

Geografi og NF-projekterne

Intro til NF

Vores økologiske fodspor!

De første par timer i geografi arbejder vi med begrebet bæredygtighed og "earth overshoot day"

Materiale:

Vi læser artikel 2 s. 8-12 i materialet her:
Intro-NF tekster og opgaver 2020

Spørgsmål til artikel 2 (geo) | docx

Supplerende materiale:

Om ressourcer og økologisk fodspor

Bilag / figur materiale

1. NF-projekt okt 2020

Opgave og materiale:

elevgrupper

1. NF -projekt - opgave og bilag

samt teksten:

Vand som livgivende ressource

I er kun blevet bedt om at anvende én af figurene fra hvert fag, men vær opmærksom på at inddrage den faglige viden fra klimatologi / hydrologi til at forklare det som figuren umiddelbart viser.

I skal altså ikke bare beskrive hvad figuren viser, men også inddrage relevant fagligt stof i forhold til figuren

Vejledning om 1. NF projekt 5 min.

Geo-faglige indhold

Det centrale geografifaglige stof som I bør inddrage jeres fremlæggelse er følgende:
  • Vandets kredsløb
  • Hvad siger vandbalancenligningen ( N= F + Ao +A u ) ?
  • Hvad er nettonedbøren (nettonedbøren= N-F ) i Danmark?
    Er der nedbørsoverskud eller underskud?
  • Hvilken betydning har jordbundens sammensætning for afstrømningen?
  • Hvad er forudsætningen for dannelse af nedbør?
  • Hvordan er nedbørsfordelingen i Danmark ?
    Hvad er forklaringen herpå og hvilken form for nedbør er mest almindelig i Danmark?

Vælg én af følgende figurer til geo:

Vandets kredsløb
figur 1 . Model af vandets kredsløb
Du kan alternativt anvende en af disse modeller:

Anvendt i undervisningen eller
denne med tal for Sjælland

  • Beskriv vandets kredsløb ved at anvende
  • vandbalancenligningen :
    N= F + Ao + A u +/- R,
    (find de enkelte elementer i ligningen i figuren)
  • Forklar hvad betingelserne er for dannelse af nedbør? Herunder sammenhængen mellem
    • lufttemperatur og luftens vanddampindhold
    • Lufttemperatur og luftens dugpunkt, samt
    • lufttryk og nedbør
  • Hvilke forhold har betydning for fordampningens størrelse ?
  • Hvordan kan man afgøre om der er nedbørsoverskud eller underskud?
    Hvornår har vi henholdsvis nedbørsoverskud og nedbørsunderskud i Danmark?
    Se Vandbalance for Danmark
  • Hvilken betydning har jordbundens sammensætning for afstrømningen?

    beskriv nogle forskellige egenskaber ved ler- og sandjorden.
    Anvend begreber som porøsitet, permeabilitet og markkapacitet.

  • Hvordan er nedbørsfordelingen i Danmark ?
    Hvad er forklaringen herpå og
  • Hvilken form for nedbør er mest almindelig i Danmark?
udnyttelsesgrad-grundvand
Figur 2. årligt vandforbrug og bæredygtig vandressource samt udnyttelsesgrad i Danmark
  • Gør jer klart hvordan figuren skal læses ....

    Hvad betyder begrebet 'bæredygtighed' ?

    Bæredygtigressource angiver hvor meget grundvand der er til rådighed og som det vil være bæredygtigt at forbruge ( årligt forbrug)

    Vandindvinding betyder hvor meget grundvand der årligt dumpes op og forbruges af danskerne.

    Fladesignaturen på kortet (farverne) angiver hvor stor en % -del af den bæredygtige ressource der udnyttes.

  • Beskriv nu hvad I kan læse ud fra kortet om forskellen i ressourcer og forbrug i JYlland og på øerne, med hensyn til:
    • Forbruget af grundvand ... hvorfor de store forskelle ?
    • Hvorfor er de bæredygtige ressourcer så forskellige ...
      (Her kan I bruge data / viden fra arbejdet med figur 1. om jordbund og nedbørsfordeling )
  • Hvor er forbruget bæredygtigt og hvor er det ikke ?
  • Overvej selv hvad vi kan gøre for at begrænse vandforbruget .....?
nitratindholdet
Figur 3. Nitratindholdet i grundvandet 2010
  • Hvad kan I læse ud af kortet ?
  • Prøv at bruge jeres viden om
    • Nedbørs fordeling
    • Jordbundsforhold og
    • Afstrømning
    til at forklare hvorfor nitratforureningen er størst i det vestlige Danmark?
  • Hvorfra tror I at denne nitrat stammer fra?
  • Hvad er konsekvenserne af dnne forurening ( inddrag viden fra biologi..)
Egenskaber for sand- og lerjorden

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode

I løbet af undervisningen i geografi (samt bio og kemi) skal I gerne blive fortrolige med den naturvidenskabelige metode.

Den naturvidenskabelige metode er en beskrivelse af naturvidenskabernes arbejdsproces. Processen kan beskrives således:

  1. Observationer ->
  2. undren / spørgsmål ->
  3. hypotese (midlertidig antagelse) ->
  4. indsamling af data ->
  5. analyse af data ->
  6. hypotese afvises (tilbage til 3) eller bekræftes ->
  7. teori-> kontrolforsøg ->
  8. Naturvidenskabelig model.
Se illustration (eng)

Eksempel på hypotese m.v.

  • Vi kan f.eks have den hypotese at grundvandforureningen er størst i Vestdanmark.
  • Hvilke data kan understøtte hypotesen?
    • Vi har sandjord i vestdanmark
    • Derfor er den Underjordiske afstrømning større end på lerjorden / ØStdanmark
    • Jorden er ikke særlig frugtbar
    • Det regner mere i vestdanmark
  • Hvad viser vandprøveboringerne om nitratindholdet / grundvandskvaliteten i Vestdanmark ...?
  • Konklusion: kan vi bekræfte hypotesen ?

2. NF-projekt 25. - 26. nov. 2021

Materiale til NF projekt 2:

Opgavemateriale NF-2 | DOCX

I skal alle læse den supplerende artikel her: Alarmerende ny rapport fra FN's Klimapanel ( kilde )

Eksempler på synopser:

Her kan du se et par eksemplariske synopser, så du kan få en ide om hvordan en synopsis kan laves. Eksemplarisk synops 1
Eksemplarisk synops 2

Vejledning til geografidelen:

Nedenfor er de tre figurer til geografidelen af NF 2.

Jeg har lavet 10 simple spørgsmål, som I kan bruge som en hjælp til hvordan I bør bruge materialet / figurerne.

Husk: at for at kunne lave en god synopsis / fremlæggelse, er mange af jer, jo nok nød til at tjekke op på det faglige stof. Altså lige læse noget af det anvendte materiale .. igen!

Opgaveformulering:

Global opvarmning

Hvordan kan menneskelige aktiviteter påvirke det globale klima, og hvordan vil den globale opvarmning påvirke vandets kredsløb

Geografi indgår i punkt a) og c)

a. Redegør for kulstofkredsløbet, strålingsbalancen og sammenhængen mellem dem

b. Gør rede for opbygningen af carbonhydrider, og forklar hvad der menes med en fuldstændig forbrænding.
Beregn hvor mange kg carbondioxid, der dannes ved afbrænding af hhv. 1 kg kul, olie og naturgas pr. produceret MJ energi.

c. Hvordan kan menneskelige aktiviteter påvirke det globale klima, og hvordan vil den globale opvarmning påvirke vandets kredsløb?

STIKORD TIL GEO:

fossile brændstoffer, drivhusgasser, kulstofkredsløbet, ind- og udstråling, global opvarmning, feedback-mekanismer, energipolitik og alternativ energi

Vejledning til geografidelen ..

Spørgsmål A

Redegør for kulstofkredsløbet, strålingsbalancen og sammenhængen mellem dem
Kulstofkredsløbet er gennemgået både i biologi og geografi - i geografi brugte vi denne figur. Vi vil derfor her kun se på de tre geografi-figurer til NF projektet:

Model af atmosfærens strålings- og energibalance
  1. Beskriv hvad der sker i henholdsvis venstre og højre side af modellen?
  2. Hvor er den naturlige drivhuseffekt i modellen ?
  1. Hvad betyder den naturlige drivhuseffekt for jordens klima?
  2. Hvordan vil vores afbrænding af fossile brændsler påvirke det naturlige kulstofkredsløb og atmosfærens strålings- og energibalance ?
  3. Giv evt. et eller to eksempeler på en positiv feedback-mekanisme i modellen ?

Spørgsmål C

c. Hvordan kan menneskelige aktiviteter påvirke det globale klima, og hvordan vil den globale opvarmning påvirke vandets kredsløb?
Målinger af atmosfærens CO2 koncentration 1958-2019
  1. Hvorfra stammer den øgede Co2 koncentration i atmosfæren efter 1958?
  2. Nævn to-tre grunde til menneskets stigende CO2-udledninger?
  3. Hvorfor tror du CO2 niveauet varierer lidt igennem året?
  4. Hvordan vil / har dette påvirket atmosfærens energibalance?
FIGUR 3: Vandets kredsløb - opdelt i korte og længere kredsløb
  1. Hvordan vil den globale opvarmning påvirke de enkelte elementer i vandets kredsløb? Tag f.eks udgangspunkt i vandbalanceligningen:
    N = F + Ao + Au +/- ΔR

    Se min gennemgang af dette spørgsmål på siden om konsekvenser af global opvarmning og vandets kredsløb

Evaluering af NF synopser ...

Jeg har lavet en kort skriftlig evaluering til de to klasser jeg er tovholder for: 1V og 1Ø

Jeg har brugt tjek-listen i opgavematerialet til at evaluere jeres synopser - altså jeres skriftlige produkt.

Det har været svært for mange af jer at bruge synopsformen .... at få skrevet nogle gode stikord til en mundtlig fremlæggelse. Men trøst jer med at vi øver os ... I får endnu et forsøg med 3. NF projekt i feb mdr.

I forhold til NF eksamen - er det jpo heller ikke synopsen der evalueres ( eller gives karakter for) , men alene jeres mundtlig præstation. Men en god synopsis = god forberedelse / fagligt overblik vil, alt andet lige, være en god forudsætning for den mundtlige præstation.

3. NF-projekt marts 2021

Det sidste af de tre NF projekter - forud for eksamensprojektet til NF-eksamen.

Fælles vejledning

Grupperne vælger at arbejde med én af følgende to opgaver:

Opgave 1 Danskernes levealder og dødelighed

Opgave 2 Kost og befolkningsanalyse

Opgave 1: Danskernes levealder og dødelighed

Opgave 1 Geografidelen af denne opgave hedder:

  • Beskriv udviklingen i danskernes levealder, dødsårsager og alderssammensætning ud fra figur 6-9.
  • Diskuter baggrunden for denne udvikling, og
  • vurder konsekvenserne af denne udvikling for det danske samfund.

Hvor finder du svarene ?

Yderligere information kan findes hos Danmarks Statistik Danmarks - 65 år i tal

For et globalt perspektiv på dødsårsager i verden - se evt. https://ourworldindata.org/causes-of-death

Konkrete spørgsmål til geo bilagene 6-9:

  1. Bilag 6: Beskriv udviklingen danskernes (m/k) levealder siden år 1910? Brug nu y-aksen !!!
  2. Diskuter hvilke forhold der kan forklare den stigende levealder
  3. Kan du anive nogle mulige (hypotetiske) årsager til at levealderen stagnerer i peridoen efter ca. 1970 for så igen at stige efter ca. 1990?
  4. Bilag 7: Hvilken ændringer er der sket i dødsårsagerne fra 1920-2000. Du kan her skelne mellem eksogene og indogene dødsårsager.
    Kan ændringerne i dødsårsager forklare noget at udviklingen i levealder - bilag 6?
  5. Bilag 9: Beskriv ændringerne i danskernes aldersfordeling fra 1950 til 2020. Forklar disse ændringer med henvisning til udviklingen fødselsraten - bilag 8.
  6. Forklar hvorfor dødeligheden har været stigende i Danmark siden 1950'erne - se bilag 8
  7. Vurder hvilken demografiske og samfundsøonomiske konsekvenser den ændrede aldersstruktur har for Danmark.

Opgave 2 – Kost og befolkningsudvikling

Opgave 2 Geografidelen af denne opgave er:

    Lav en komparativ (sammenlignende) demografisk analyse af to lande med meget forskelligt fertilitetsniveau (hhv. over og under 2,1). I analysen skal dels indgå:
  • a. en beskrivelse af landenes demografiske udvikling (fødsels- og dødsrate 1950-2020) Figurmaterialet finder du her: geografi-noter.dk/images.asp
  • b. En analyse af aldersfordelingen for de to lande ved hjælp af en befolkningspyramide. Pyramiderne finder I her: www.populationpyramid.net/
  • c. En vurdering af hvad aldersfordelingen betyder for den fremtidige befolkningsudvikling. Befolkningsdata finder du her: ourworldindata.org
Geografi opgaven her, svarer fuldstændig til eksamensopgave i demografi som I har lavet umiddelbart før og efter vinterferien.

Se vejledning til opgaven her

Så har du lavet denne opgave - så er det blot den I fremlægger til NF 3 :-)

Vejledning

Eksempel på demografisk analyse

NF-3 og demografisk analyse

Konkrete spørgsmål til jeres demografiopgave:

    Kurvediagrammer:

  1. I skal kunne beskrive og beregne udviklingen i befolkningstilvæksten 1950-2020 for de to lande lande
  2. I skal vurdere hvilke fase(r) i den demografiske transition landene gennegår i perioden 1950-2020.
  3. Har de valgte lande gennemført den demografiske transition?
  4. Befolkningspyramider:

  5. Beskriv hvad der er karakteristisk for hver af de to landes befolkningsstruktur / aldersfordeling
  6. Forklar denne forskel med henvisning til jeres kurvediagrammer
  7. Aldersbetinget fertilitet

  8. Beskriv forskellen i aldersbetinget fertilitet for de to lande.
  9. Vurder hvorfor der er denne forskel - og hvad det evt. fortæller om kønsroller og familiemønstre i de to lande?
  10. Data tabel

  11. Beskriv udviklingen i befolkningstallet (2020-2050) og forklar denne med henvising til 'den samlede fertilitet' og de aldersbetingede fertilitetstal for de to lande.
  12. Konklusion:

  13. Vurder hvorvidt befolkningsudiklingen i de to lande giver nogle særlige udfordringer (demografisk , samfundsmæssigt) for de to lande?

Om Eksamensprojektet / Evalueringsopgaven

Til toppen