Ottos geografi noter til HF
Demografi
Demografi - befolkningsudviklingen

Demografi

Faglige mål:

At du får en forståelse af befolkningsudviklingens betydning for samfundet og hvilke samfundsmæssige forhold der påvirker befolkningsudviklingen

Du skal gennem undervisningen kunne

  • Beskrive og forklare udviklingen i verdensbefolkningen i de sidste 2-300 år
  • Forstå og anvende begreber som samlet fertilitet og aldersbetinget fertilitet
  • Anvende og beregne fødsels- og dødsrater og naturlig befolkningstilvækst
  • Beskrive den Demografiske Transitionsmodel og anvende den i forhold til konkrete lande
  • Kunne beskrive og analyse befolkningsudviklingen i Danmark på baggrund af samfundsmæssige forandringer
  • Aflæse og analysere befolkningspyramider for forskellige lande
  • Tegne demografiske figurer (transition, aldersbetinget fertilitet) ved hjælp af Excel
  • Lave en komparativ (sammenlignende) befolkningsanalyse af to forskellige lande (=eksamensopgaven).

Hvad er demografi?

Demografi betyder 'befolkningsbeskrivelse'.

I demografien interesserer man sig for følgende aspekter af befolkningsudviklingen:

  • Befolkningstallets udvikling over tid,
  • befolkningens vækst,
  • Befolkningens sammensætning (ung-gammel)
  • Befolkningens fordeling mellem land og by eller mellem lande og forskellige regioner).
  • Befolknings bevægelser; interne og internationale befolkningsvandringer

1. Verdens befolkning

Verdensbefolkningen

Den måske mest voldsomme forandring i verdenssamfundet i det 20. århundrede er verdensbefolkningens vækst fra mindre end 2 mia. til mere end 6 mia. ved århundredes slutning. En vækst som vil fortsætte langt ind i det 21. århundrede

Figur 1: Verdensbefolkningen de sidste 12.000 år og fremskrivning til 2100
kilde: www.worldometers.info/world-population/

Diverse illustrationer

Population Clock

Verdensbefolkningen siden år 0 Animation af verdensbefolkningens geografiske udbredelse siden tiderne morgen

Antal globale fødsler og dødsfald

www.prb.org/world-population-2014 (Kræver Flash)

Lav en ordnet liste over verdens 10 folkerigeste lande ud fra kortet her:

Verdenskort med befolkningstal

Hvor mange børn fødes der pr.- kvinde i hver af de ti lande : Vælg 'Select indicator' og vælg 'Total Fertility rate'.

Befolkningen - regioner og lande

Fordeling på regioner

Verdensbefolkningen fordelt på regioner over tid.
Kilde: ourworldindata.org

Øvelse: (HAR VI IKKE LAVET )

Selvom kurvediagrammet umiddelbart er nemt at aflæse , såkan det også være en for del at præsentere tallene i en tabel.

Gør derfor følgende:

  1. Opret en tabel som vist her i Word med fire kollonner og 7-8 rækker
  2. Find befolkningstal for de enkelte kontinenter i diagrammet t.v. og indskriv i tabellen .
  3. Indsæt evt en ekstra kollonne til højre og giv den overskriften 'Tilvækst i % '
  4. Beregn nu befolkningstilvæksten i % for de enkelte kontinenter.

    Det gør du ved at beregne differencen 2019 - 1950 og dividere resultatet med tallet for 1950 og gange med 100.

Opret en tabel i Word

Procentvis tilvækst:

(SLUTVÆRDI - STARTVÆRDI) / STARTVÆRDI * 100

Opgave 1: Demografiske data

Befolkningstal 1950-2019 for udvalgte lande

Opgave 1

I denne opgave skal du finde tal for tre vigtige demografisk data for en række lande:
  • Befolkningstal i mio for 1950, 2020 og 2050
  • Samlet fertilitet i 1950 og 2019 for de enkelte lande
  • Aldersfordeling - % af befolkningen > 65 år og % < 25 år
Data finder du på siden her (t.h. og nedenfor)

Data indskrives i tabellen her:

Opgave m tabel

Husk at gemme opgaven på din Pc eller Lectio - da vi senere skal arbejde videre med den og endelig aflevere den på Lectio. (dato følger)

Samlet fertilitet

Den samlede fertilitet - antal børn pr. kvinde - er måske det vigtigste demografiske begreb.

For at befolkningstallet skal være stabilt skal hver kvinde føde 2.1 barn.

Er tallet > 2.1 (reproduktionstallet) vil befolkningen vokse.

Er tallet < 2.1 vil befolkningstallet falde.

(Et overblik over fertilitetsniveauet i forskellige regioner kan du se her)

Aldersstruktur (aldersfordeling)

Aldersstruktur eller aldersfordeling handler om befolkningens fordeling (i %) på tre forskellige aldersgrupper.

Det drejer sig almineligvis andelen af børn/unge, voksne og ældre.

I opgaven her vil vi definere grupperne således:

  • Børn / unge - 0-24 årige, som skal forsørges , have uddannelse m.v.
  • Voksne - 25-65 år også betegnet de erhvervsaktive
  • Ældre - > 65 år - ofte ikke erhvervsaktive og derfor en 'forsørgerbyrde' for samfundet!
Befolkningens aldersfordeling - f.eks på antal unge eller ældre , er meget forskellig mellem forskellige typer af lande.

Aldersfordelingen har en tæt sammenhæng (korrelation) med den samlede fertilitet i de enkelte lande.

Hvordan denne korrelation er - kan du formendtlig selv regne ud ;-)

Data analyse - opgave 1

Demografiske data - opgave 1 demografi

Et regneeksempel for Niger 2020:

24 mill. mennesker heraf 69 % < 25 år = 16,5 mill. børn og unge

halvdelen heraf er piger = ca 8 mill. piger

Hvis hver pige får 7 børn -> 8 mill. * 7 = 56 mill børn etc

Spørgsmål:

  1. Hvilke to lande har haft den største befolkningstilvækst fra 1950-2020?

    - i absolutte tal .....Kina og Pakistan
    - i relative tal (%) ......Niger og Uganda

  2. Hvilke tal i tabellen kan forklare denne eksplosive tilvækst?
    Den samlede fertilitet + aldersfordelingen
  3. Hvilke lande har i dag (2019) en samlet fertilitet under reproduktionsniveauet? Danmark, Kina, Rusland og USA
  4. Hvorfor har det ikke samme betydning for befolkningstallet i 2050 for disse lande? Befolkningstallet kan alligevel stige pga indvandring (Danmark , USA)
Data fra opgaven til erhvervsgeografi

En delkonklusion ...

Der er tydeligvis korrelation mellem
Indkomstgruppe , samfundstype og befolkningstilvækst !

Befolkningspyramider

www.populationpyramid.net
I opgave 1 skulle du gerne have lært,
at der er korrelation mellem

befolkningstal, samlet fertilitet og aldersfordelingen

2. Demografiske begreber og metode

Demografiske begreber

De demografiske begreber som du skal kende. I demografien tager man udgangspunkt i en statistisk beskrivelse af befolkningsudviklingens forskellige aspekter.
I denne beskrivelse af befolkningsudviklingen anvendes en række centrale demografiske begreber, som:
  • Fødselsrate (-hyppighed) og dødsrate (-hyppighed), (antal fødte / døde pr. 1000 indb.)
    Se opgave 2 om beregning af fødsels- og dødsrater
  • Demografisk transition (overgang fra høj til lav fødsels- og dødsrate)
  • Naturlig befolkningstilvækst (fødselsrate minus dødsrate i %)
  • Samlet Fertilitet (antal børn pr. kvinde)
  • Aldersbetinget fertilitet (antal fødte pr 1000 Q i en given aldersgruppe)
  • Nettoreproduktionstal (antal fødte (overlevende) piger pr 1000 Q)
  • Aldersgrupper (0-19, 20-60, 60 + årige) eller aktive / ikke-aktive forsørgerbyrde og
  • Nettovandring(Indvandring minus udvandring)

Fertilitetstal for Danmark

Aldersbetingede fertiliteter i Danmark 1980-2015

Alderbetingede fertiliteter og samlet fertilitet 2009-19 Danmark.
I denne tabel ser vi både de ALDERSBETINGEDE fertiliteter fra 2009-19 og den SAMLEDE FERTILITET.

Den samlede fertilitet er jo et statistisk begreb, som beregnes ud fra de aldersbetingede fertiliteter i de enkelte år!

Fertilitet 2015-2019 - fordelt på etnicitet

Aldersbetinget fertilitet i Danmark fordelt på etnicitet og landegrupper 2015-2019

Fødsels- og dødsraten:

Antal fødte / befolkningstallet * 1000

Antal døde / befolkningstallet * 1000
Øv dig med regneeksempler her:

Opgave 2

Demografiske teori

Demografi ligger indenfor det samfundsvidenskabelig fagområde.

Man vil derfor søge at forklare den demografiske udvikling med forskellige samfundsmæssige forhold, som f.eks.: økonomiske, teknologiske, sociale og politiske forhold.

Figur 3: Samspil mellem befolkningsudvikling og samfundsudviklingen
Prøv at finde nogle eksempler på dette samspil?

  1. Hvilke befolkningsforandringer i din egen levetid har haft betydning for samfundsudviklingen ..?
  2. Hvilke samfundsmæssige forandringer har påvirket befolkningsudvikling - f.eks historisk over de sidste 100-200 år ?

Demografiske arbejdsmetode

I arbejdet med demografien anvendes en simpel taksonomisk metode i tre niveauer, som går fra det konkrete og simple til mere abstrakte og komplekse fremstillingsniveauer:

  1. at BESKRIVE en demografisk udvikling ...
    I denne beskrivelse vil vi anvende begreberne fødselsrate og dødsrate samt den demografiske transitionsmodel
  2. at ANALYSERE - dvs. forklare denne udvikling
    I analysen vil man inddrage et eller flere samfundsmæssige forhold.

    Begrebet 'samfundsmæssige forhold' dækker over økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forhold, som i et eller andet omfang kan forklare den demografiske udviklig, f.eks. udviklingen i fødselstallet. Se eksempel

    Disse samfundsmæssige forhold - kan oftest bedst beskrives gennem forskellige indikatorer for levevilkår. Det kan f.eks. være:
    børnedødelighed, gennemsnitlig levealder, alfabetisme ( % af bef. som kan læse / skrive), økonomisk velstand (BNP pr. indb.), kvinders sociale / økonomiske forhold m.v.

  3. at VURDERE / PERSPEKTIVERE - dvs. at man angiver nogle mulige konsekvenser af den beskrevne befolkningsudvikling! Se eksempel

Eksempler ..

3. Demografisk transition

Den vigtigste del af demografi pensum!
  • Den demografiske transitionsmodel er udviklet på baggrund af en række statistiske studier af befolkningsudviklingen i USA og Vesteuropa i 1930-40'erne. Se eksempler herpå
  • Disse studier viste et tydeligt mønster i udviklingen af fødselsraten og dødsraten i de vestlige samfund. Det er dette mønster som modellen illustrerer på en simpel måde.
  • Modellen illustrerer den demografiske proces hvor et land ændrer sig fra at have en HØJ fødsels- og dødsrate til en LAV fødsels- og dødsrate.

  • Denne udvikling ses som et resultat af teknologiske, sociale, økonomiske eller kulturelle forandringer i samfundet.

Demografisk transitions model

demografisk transitions model - af Otto Leholt
Den Demografisk Transitionsmodel.

Talværdier på y-aksen er kun vejledende. Man kan altså sagtes have, at et land er i 1. og 2. fase med en langt lavere fødsels- og dødsrate end angivet her. Se f.eks. Danmark nedenfor.

(forenklet - Otto Leholt efter Clevin og Vangdrup) Den 'originale/ rigtig' model kan ses her

Kan du læse og forstå modellen ..?

Du skal gerne kunne svare på disse otte spørgsmål... prøv.. :-)

  1. Hvad menes der med begrebet DEMOGRAFISK TRANSITION?
  2. Hvordan aflæser man BEFOLKNINGSTILVÆKSTEN i de enkelte faser ?
  3. I hvilken fase / hvor i modellen er befolkningstilvæksten størst?
  4. Hvor er befolkningstilvæksten mindst?
  5. Beskriv befolkningstilvæksten i de enkelte faser, dvs. hvorvidt befolkningstilvæksten er
    lille, stigende, faldende eller negativ ?
  6. Når befolkningstilvæksten er stigende, skyldes det så et stigende fødselstal eller en faldende dødelighed.?
  7. Hvad kalder man derfor også modellens 2. fase?
  8. Hvad tror du er forklaringen på at dødeligheden begynder at stige i den 5. fase? Ja forklaringen kan du finde i figuren !
Se transition for landegrupperne

Modellen forklaret

demografisk transitions model - af Otto Leholt
Den Demografisk Transitionsmodel
(forenklet - Otto Leholt efter Clevin og Vangdrup)

Tjek dine svar her ....

  1. Den demografiske transition (=overgang) betegner den udvikling, hvor et land bevæger sig fra en
    høj fødsels- og dødsrate (fase 1) til en lav fødsels- og dødsrate (fase 4).

  2. Befolkningstilvæksten aflæses som afstanden mellem de to kurver (fødsels - og dødsraten).
    Jo større afstand , jo større bef. tilvækst og omvendt!
  3. Bef. tilvæksten er størst mellem fase 2-3
  4. Bef. tilvæksten er mindst i fase 5 , hvor den endda bliver negativ
  5. fase 1: lille, fase 2: stigende, fase 3: faldende, fase 4: lille, fase 5: faldende -> negativ
  6. Det skyldes en faldende dødelighed - som det ses i fase 2
  7. 2. fase - kaldes for 'Eksplosionsfasen' fordi befolkningstilvæksten her vil være voldsomt stigende!
  8. Den stigende dødelighed skyldes det faldende fødselstal. Her ved vil en stadig større del af befolkningen bestå af ældre mennesker, og de har en større dødelighed end f.eks en yngre befolkning.

Demografisk Transition:

Betegner overgangen fra en høj - til en lav fødsels- og dødsrate

Nu skal du prøve at anvende modellen

Danmarks demografiske udvikling

demografisk transition i Danmark
Figur 5: Danmarks demografiske udvikling 1735- 2003
kilde: Geografihåndbogen , Systime 2005, s. 365
Vi forlader modellen og ser her den faktiske udvikling i Danmark m.h.t. fødsels- og dødsraten fra 1735-2001.
  • Nu skal du prøve at ANVENDE transitionsmodellen som et værktøj til at beskrive Danmarks demografiske udvikling de sidste 250 år.
  • Du skal gerne kunne inddele den danske udvikling i de enkelte faser fra transitionsmodellen . Der er dog én fase som ikke genfindes i den danske udvikling!
  • Du skal endvidere kunne forklare hvad den samfundsmæssige baggrund er for de enkelte faseskift.

Spørgsmål til den danske udvikling

Mens du læser teksten (s. 11-14), kan du prøve at besvare nedenstående spørgsmål:

  1. Hvad er forklaringen på den høje fødselsrate ( > 30 promille) i 17-1800-tallet?
  2. Hvorfor er dødeligheden også meget høj i 1700-tallet?
  3. Hvornår begynder dødeligheden at falde?
  4. Nu kan du også sige hvornår den 1. fase slutter og 2. fase begynder?
  5. Hvilke forklaringer giver teksten på faldet i dødeligheden?
  6. Hvornår er befolkningstilvæksten størst og hvornår er den mindst?
  7. Hvornår sker der et markant fald i fødselsraten?
    Hvilke forklaringer giver teksten på dette fald?
  8. Forklar årsagen til 'babyboomet' i midten af 1940'erne?

    og igen i 1960'erne og 1990'erne ?

  9. Trods de små 'babybooms- så fortsætter fødselsraten med at falde i efterkrigstiden - HVORFOR?
  10. Hvorfor begynder dødeligheden at stige i efterkrigstiden?
  11. Kan den danske udvikling opdeles i transitionsmodellen 5 faser? Marker de enkelte faser i figuren…

    Det er en god ide at printe model og kurver for DK så du kan tegne faserne ind i den danske udvikling.

Dk's faser

Befolkningsudvikling og samfund

Nu skulle du gerne kunne:

1) Beskrive Danmarks befolkningsudvikling
i relation til den demografiske transitionsmodel.

2) Forklare denne udvikling som et resultat af
samfundsmæssige forandringer i Danmark

Levealder og dødelighed i Danmark

middellevetid-1909-2019.JPG
Middellevetid for mænd og kvinder 1909-2019
kilde

spædbørnsdødelighed

Spædbørnsdødelighed
kilde

Spørgsmål:

  1. Beskriv udviklingen i levealderen for mænd og kvinder i Danmark

    - Begynd med det overordnede / det fælles
    - Kommenter derefter forskelle mellem M og K

  2. Beskriv på samme måde udviklingen i spædbørnsdødeligheden for drenge og piger i Danmark

    Kan du tænke dig en eller flere årsager til denne udvikling?

  3. Analyser de to sæt at data.

    Dvs. er der et mønster / sammenhænge / korrelation mellem de to figurer?

  4. Kan denne evt. sammenhæng bruges i en forklaring på den udvikling du har beskrevet?

Ikke ét, men flere rigtige svar ..

Der er jo flere måder at tolke data på , når vi befinder os indenfor det samfundsvidenskabelige område. Her er som bekendt ingen naturlove, som giver os utvetydige svar på hvorfor det ene eller det andet sker.

Jo en naturlov gælder dog i demografien - vi skal alle dø. Men årsagerne hertil kan være mangfoldige.

Når levealderne stiger jævnt for begge køn frem til 1950'erne, skyldes det formendtlig den faldende spædbørnedødelighed.

Herefter stagnerer mændenes levealder. Det kan skyldes to ting :

  1. Stigende velstand og dermed øget forbrug af fed mad, alkohol og tobak (livsstilsfaktorer)
  2. Det kan også skyldes, at der ikke er nye afgørende behandlingsmetoder i sundhedsvæsenet som kan øge levealderen yderligere
Når levealderen så begynder at stige igen i 1990'erne, kan man ligeledes pege på de samme to faktorer:
  1. Bedre livsstil (mindre tobak, fed mad, alkohol og mere motion) , og / eller
  2. Bedre behandlingsmetoder i sundhedsvæsenet.
Model over levealderen determinanter
Vores sundhed og dermed vores levealder afhænger af flere faktorer.

Hvor man tidligere lagde mere vægt på ydre forhold (fysiske miljø, samfundsmæssige og politiske forhold) vil man i dag lægge større vægt på individuelle forhold som livsstil .... og genetik.

Arv og miljø

Man har i mange mange år diskuteret hvilken betydning henholdsvis arv og miljø spiller for os som individer, for vores personlighed, men også vores helbred og generelle sundhedstilstand.

Svaret på den slags spørgsmål kan - som så meget andet - afhænge af, hvem man spørger.

Spørg du en sociolog ( som studerer samspil mellem mennesker og samfund) vil han sikkert fremhæve, at miljøet og de samfundsmæssige rammer er vigtig for vores personlige og fysiske udvikling.

Spørg du en biolog vil vedkommende måske argumentere for, at vores genetiske arvemateriale er den dominerende faktor.

Dødsårsager i Danmark 1920-2000

dødsårsager for danske mænd 1920-2000
Dødsårsager for danske mænd 1920-2000.
Apopleksi (slagtilfælde eller stroke) er en blodprop eller blødning i hjernen.

kilde s. 58
Spørgsmål til figuren (Mænds dødelighed)
  1. Hvilke dødsårsager var mest almindelige i starten af 1900-tallet og hvilke er mest almindelige omkring år 2000?
  2. Hvilke dødsårsager er blevet mindre hyppige i hele perioden ?
  3. Hvorfor tror du dødsfald som følge af infektioner stort set forsvinder ..?
  4. Hvad kan forklaringen være på det stigende antal dødsfald som følge af kræft?
dødsårsager for danske kvinder 1920-2000
Dødsårsager for danske kvinder 1920-2000
kilde s. 58
Spørgsmål til figuren (Kvinders dødelighed)

  1. Hvilke tydelige ligheder OG forskelle er der i kvindernes dødelighedsmønster i forhold til mændene ?
Man skelner mellem to typer af dødsårsager:
  • Exogene (udefra kommende) og
  • Endogene (indefra kommende)
  1. Hvilke af disse (Exogene eller Endogene) dødsårsager var mest almindelige for 100 år siden og hvilken er mest almindelig i dag?

Aldersfordeling & forsørgerbyrde

Befolkningspyramide for Danmark
Figur 7: Befolkningspyramide for Danmark 2020 kilde
  1. Kan du finde de aldersgrupper som blev født under babyboomet i 1940'erne, 60'erne og 90'erne ?

Danmarks befolkningsproblem

  • Samlet fertilitet < 2.1 ->
  • Færre børn => mindre arbejdsstyrke
  • Længere levetid => flere ældre = stigende forsørgerbyrde

Løsninger:

  • Senere pensionsalder
  • Færre på deltidsbeskæftigelse
  • Aktivering af de der er uden for arbejdsmarkedet
  • Indvandring af kval. arbejdskraft
forsørgerbyrden
forsørgerbyrden
Befolkningspyramide for Danmark
Forsørgermodeller

Befolkningspyramider

Befolkningspyramider

Befolkningspyramider for Europa Afrika og Asien
Figur 6: Befolkningspyramider for Europa, Asien og Afrika 2015.
Her tilføjet % under under 20 år og ældre over 60 år
  • En befolkningspyramide viser en befolknings %-vise fordeling på aldergrupper.

  • Almindeligvis 5-årige aldersgrupper for mænd og kvinder.

  • Pyramidens form - giver umiddelbart et billede af befolkningens aldersfordeling
Se populationpyramid.net
  1. Beskriv kort hvad der er karakteristisk for befolkningens aldersfordeling på de tre kontinenter (børn-unge / voksne / ældre)
  2. Hvilke demografiske forklaringer kan der være på disse forskelle i aldersfordeling?

    Brug nogle begreber og teorier du har lært !

  3. Prøv at vurdere i hvilken fase af den demografiske transition hver af de tre kontinenter befinder sig?
    Brug modellen som reference i forhold til de tre kntinenter
  4. Diskuter hvilke særlige udfordringer eller muligheder som denne befolkningssammensætning giver for hver af de tre kontinenter
  5. Vurder hvilken af nedenstående fire typer af befolkningspyramider der passer til hver af de tre kontinenter.
    • Europa ....
    • Asien ..
    • Afrika ...

Fire forskellige typer befolkningspyramider:


Den stationære pyramide (A) illustrerer en befolkning, hvor både fødselsraten og dødsraten er høj, og hvor befolkningstilvæksten derfor er lille.

Relativ mange børn og unge og få ældre. Lav middellevetid.

Det vil svare til 1. fase i den demografiske transitionsmodel.


Den progressive pyramide (B) illustrerer en befolkning hvor fødselsraten er høj men hvor dødsraten er faldende, og befolkningstilvæksten er stigende.

Stadig flere børn og unge, men få ældre.

Det vil svare til 2. fase i den demografiske transitionsmodel.


Den regressive pyramide (A) illustrerer en befolkning hvor både fødselsraten og dødsraten er faldende og befolkningstilvæksten derfor også bliver mindre.

Færre børn og unge men flere voksne og ældre . Middellevetiden stiger.

Det vil svare til 3. fase i den demografiske transitionsmodel.


Tårnpyramiden (A) illustrerer en befolkning hvor både fødselsraten og dødsraten er lav og befolkningstilvæksten derfor lille.

Dødsraten kan dog være stigende, som følge af at at der er færre børn og unge og stadig flere og flere ældre i takt med en stigende middellevetid.

Det vil svare til 4 og 5. fase i den demografiske transitionsmodel.

Transition i landegrupperne

Øvelse i aflæsning af transitionsfigurer

Højindkomstlandene

Demografisk transition højindkomstlande
Demografiske transition i højindkomstlandene 1950-2015
  1. Gør dig først klart hvordan skalaen på Y-aksen er forskellig for de tre figurer?
  2. Hvad er det afstanden mellem fødsels- og dødsraten illustrerer?
  3. Hvilke fase vil du mene de tre landegrupper er i ved starten af perioden (1950-55) ?

Analyse højindkomstlandene

Fødselsraten ligger relativt lavt i 1950 på ca. 23 ‰ og falder yderligere til ca. 12 ‰

Dødsraten stort set uændret omkring 9 ‰

<=> befolkningstilvæksten aftagende =
fase 3 -> 4
Bef. tilvækst i 1950 : ca. 1,2 %. og falder yderligere til ca. 0,3 %

Den demografiske transition er gennemført

Den grå lodrette pil illustrerer befolkningstilvæksten

Mellemindkomstlandene

Demografisk transition mellemindkomstlande
Demografiske transition i mellemindkomstlandene 1950-2015
  1. Hvilke fase(r) gennemløber de tre landegrupper i perioden 1950-2015?
  2. Er der nogen af landegrupperne som har gennemført den demografisk transition?

Analyse mellemindkomstlandende

Fødselsraten falder markant fra ca. 43 ‰ til ca. 20 ‰

Dødsraten falder markant fra ca. 23 ‰ til 7 ‰

<=> befolkningstilvæksten aftagende = fase 2 -> 3 -> 4
Bef. tilvækst i 1950 : ca. 2,0 %. og stigende frem til 2015: ca. 1,3 %

Den demografiske transition er gennemført

Den grå lodrette pil illustrerer befolkningstilvæksten

Lavindkomstlandene

Demografisk transition lavindkomstlande
Demografiske transition i lavindkomstlandene 1950-2015
Brug modellen som reference i forhold til de tre landegrupper

Analyse lavindkomstlandene

Fødselsraten falder kun fra ca. 48 ‰ til ca. 37 ‰

Dødsraten falder markant fra ca. 29 ‰ til 10 ‰

<=> en stigende befolkningstilvækst i hele perioden! = fase 2
Bef. tilvækst i 1950 : ca. 1,8 %. og stigende frem til 2015: ca. 2,7 %

Den demografiske transition ikke gennemført .

Den grå lodrette pil illustrerer befolkningstilvæksten

Øvelse i aflæsning af befolkningspyramider

Højindkomstlandene

Befolkningspyramide for højindkomstlande
Befolkningspyramide for højindkomstlandene
  1. Hvordan adskiller denne befolkningsstruktur / aldersfordeling sig fra de to andre pyramider?
  2. Kan du se hvordan denne befolkningsstruktur afspejler udviklingen i fødsels- og dødsraten for højindkomstlandene ovenfor?

Mellemindkomstlandene

Befolkningspyramide for mellemindkomstlandene
Befolkningspyramide for mellemindkomstlandene
  1. Hvordan adskiller denne befolkningsstruktur / aldersfordeling sig fra de to andre pyramider?
  2. Kan du se hvordan denne befolkningsstruktur afspejler udviklingen i fødsels- og dødsraten for mellemindkomstlandene ovenfor?

Lavindkomstlandene

Befolkningspyramide for lavindkomstlandene
Befolkningspyramide for lavindkomstlandene
  1. Hvordan adskiller denne befolkningsstruktur / aldersfordeling sig fra de to andre pyramider?
  2. Kan du se hvordan denne befolkningsstruktur afspejler udviklingen i fødsels- og dødsraten for lavindkomstlandene ovenfor?
aldersbetinget-fertilitet-landegrupper
Aldersbetinget fertilitet for landegrupper 2015-20
Chinese women workers
Chinese women workers
Ikke mindst i Asien er hundreder af millioner af kvinder i de sidste 20-30 år kommet ud på arbejdsmarkedet, som her på en tekstilfabrik i Kina.

Hvad tror du kvindernes stigende erhvervsfrekvens har betydet for befolkningsudviklingen?

Samlet fertilitet for landegrupperne

Samlet fertilitet - som kurvediagram. Se også figuren som søjlediagram

Samlet fertilitet fra 1950-2020

Kurvediagrammet t.v. viser udviklingen i den samlede fertilitet for de tre landegrupper.

Udviklingen kan kort beskrives således:

  • For lavindkmstlandene faldt den samlede fertilitet fra ca. 6,5 til 4,5 i perioden
  • For mellemindkomstlandende var udviklingen fra ca. 5,7 til 2,3 i samme periode
  • Højindkomstlandenes fertilitet faldt fra 3,0 til 1,8 ( = under reproduktionsniveauet)

Når Mellemindkomstlandene har oplevet det største fald i fertiliteten , må det tolkes som at netop disse lande har gennemgået de største samfundsmæssige forandringer i perioden, nemlig fra landbrugs -> industrisamfund.

Fødselsrate og befolkningspyramide

Du skal nu gerne kunne se, hvordan en høj- eller lav fødselsrate afspejler sig i et lands befolkningsstruktur / - pyramide.

Komparativ befolkningsanalyse ...

Formål:

En komparativ (sammenlignende) befolkningsanalyse handler om at sammenligne befolkningsudviklingen i forskellige lande.

Den komparative befolkningsanalyse vil anvende de tre taksonomiske niveauer:

  1. Beskrive,
  2. Analysere og
  3. Vurdere
Eksamensopgaven i demografi vil netop bestå i , at du skal sammenligne 2 eller 3 lande, som har en meget forskellig befolkningsudvikling.

I analysen skal du selvfølgelig bruge de

  • demografiske begreber, og
  • demografiske teorier / modeller
som du har lært om i det foregående

1. Beskrive ..

Vi starter med at beskrive og sammenligne forskellige landes befolkningsudvikling m.h.t. :

  • Figur over udvikling i fødsels- og dødsrate for mindst to lande, og aflæsning af befolkningstilvækstens udvikling fra 1950-2020
  • Hvilke faser i den demografiske transitions model har landene gennemført ?
  • Befolkningspyramider anvendes til at beskrive befolkningens aldersfordeling ?
  • Søjlediagrammer udarbejdes til at sammenligne den den aldersbetingede ferilitet

2. Analysere...

Dernæst skal du prøve at forklare landenes forskellige udvikling (f.eks. en høj eller lav fødselsrate / fertilitet) på baggrund af en række samfundsmæssige forhold Følgende kan belyses:

  • Hvilken indkomstgruppe tilhører landet?
  • Er det et landbrugs-, industri- eller informationssamfund? (traditionelt <-> moderne)
  • Hvad er kvindernes sociale status i de respektive lande..?
  • Giv eksempler på korrelation mellem forskellige data ....
Her anvender du data fra opgaven i erhvervsgeograf.i

3. Vurdere ...

Endelig skal du prøve at vurdere hvilke særlige demografiske udfordringer landene står med ..?

  • Hvad vil der ske med befolkningstallet frem til 2050 ?
  • Hvilken betydning kan man tænke sig befolkningsudviklingen har for den økonomiske udvikling..?
  • Har landet en stor forsørgerbyrde .... ? Hvilke særlige udfordringer giver dette?
  • Mange børn / unge ..? Hvilke særlige udfordringer giver dette? Hvad betyder det for den fremtidige befolkningsudvikling?
  • Er migration (indvandring eller udvandring) en løsning..?

(1) Eksempel på komparativ befolkningsanalyse
Tyskland og Burundi

tyskland-burundi-transition
Demografisk transition for Tyskland og Burundi , 1950-2015

Vær opmærksom på at skalaen på Y-aksen er forskellig for de to lande!

Demografisk transition

I beskrivelsen af befolkningsudviklingen starter vi med
  • Kurvediagrammer over udviklingen i fødsels - og dødsraten
  • Du skal nu gerne kunne aflæse befolkningstilvæksten over tid, og
  • Anvende 'transitions-modellen' til at vurdere hvilke 'faser' de valgte lande har gennemløbet i perioden 1950 og frem
  • ...

De fleste demografiske data kan vi finde på FN's befolkningsdatabase: population.un.org

Tegn transitionsfigurer med Excel (d. 10/2/2021)

tyskland-burundi-aldersbetinget-fertilitet
Aldersbetinget fertilitetskvotient for Tyskland og Burundi 2015

Alderbetinget fertilitet

Søjlediagrammet her viser 'fødselsraten' for forskellige aldergrupper af kvinder.

  • Du skal gerne kunne beskrive de vigtigste forskelle i de alderbetingede fertilitetsrater for de to lande.
  • F.eks. Hvilke aldergrupper har den største fødselsrate i hver af landene ?
  • Kan du huske hvilket demografisk begreb , som netop udregnes på baggrund af de aldersbetingede fertiliteter? Ummm .... ja det er den Samlede Fertilitet ...

Her finder du Aldersbetinger fertilitet under
'Fertility' og 'Age-specific fertility rates'

Sådan tegner du søjlediagrmmer m. Excel

tyskland-burundi-pyramider
Befolkningspyramider for Tyskland og Burundi 2017

Befolkningens aldersfordeling

Et umiddelbart resultat af landenes fødsels- og dødsrater er landenes aldersfordeling.
  • Beskriv de væsentligste forskelle på landenes aldersfordeling / befolkningsstruktur.
  • Udpeg evt. tidligere baby-boom i pyramiderne
  • Overvej hvordan pyramiderne passer sammen med udviklingen i fødsels- og dødsraten for de to lande.
  • Vurder hvad befolkningsstrukturen / aldersfordelingen betyder for den fremtidige befolkningsudvikling i de to lande?

Her finder du Befolkningspyramider

(2) Samfundsmæssige forhold...

Befolkningsanalysen ..

Det sidste - men også det vigtigste ... er at du skal prøve at FORKLARE / ANALYSERE HVORFOR der er disse forskelle mellem de to landes befolkningsudvikling.

Da demografien er en del af det SAMFUNDSVIDENSKABELIGE fagområde, er det altså i nogle samfundsmæssige forhold at vi skal søge forkaringen på befolkningsforholdene.

De samfundsmæssige forhold som kan have betydning for fødselsraten i forskellige lande kan opsummeres som:

  • Økonomiske forhold
  • Sociale forhold
  • Kvinders sociale status
  • Kultur og traditioner

Se også Eksamensopgaven i demografi nedenfor->

Du har sikkert nogle forestillinger ( hypoteser) om hvorfor kvinder i nogle lande får flere børn end f.eks. i Danmark.

Men i en 'videnskabelig analyse' kan vi ikke nøjes med hvad vi 'tro eller mener'. Du skal derimod finde dokumentation / evidens for dine synspunkter / holdninger.

Men hvordan belyser man så disse forhold rent statistisk?

Figuren nedenfor giver nogle forslag til, hvordan man kan belyse de samfundsmæssige (eller 'socio-økonomiske') forhold rent statistisk.

Fertilitet og samfund - befolkningsanalyse
Samfundsmæssige forhold som påvirker fertiliteten (fødselstallet) i et givent samfund

Socio-økonomisske data

Nedenfor er vist eksempler på forskellige socio-økonomiske forhold som kan anvendes til at forklare forskelle i fødselshyppigheden i de to lande: Tyskland og Burundi.
data-tyskland-burundi
Socio-økonomiske data for Tyskland og Burundi

Tomt korrelations-diagram

Eksamensopgaven til demografi

En komparativ befolkningsanalyse

Eksamensopgaven til demografi består i en Komparativ befolkningsanalyse, hvor du beskriver og analyserer befolkningsudviklingen i to forskellige lande.

Se eksempel på opgavebesvarelse

(med figurer, tabeller og data, samt spørgsmål til analysen )

Alle dine figurer og data til opgaven her- skal samles i ét word doc., som senere afleveres på Lectio

Denne opgave kan direkte anvendes som besvaresle på opgave 2 i NF 3

Hvilke lande ...?

Når du skal sammenligne mindst to landes demografiske udvikling, er det lettest, hvis de lande du arbejder med er MEGET forskellige i deres demografiske udvikling!

En god indikator på dette er SAMLET FERTILITET

  1. Vælg derfor ét land hvor fertiliteten er over 3, f.eks. et af følgende:
    Afghanistan, Pakistan, Nigeria, Tanzania, Niger, Ethiopien, Congo
  2. og ét land hvor fertiliteten er under 2 , f.eks. et af følgende:
    Danmark, Rusland, USA, Italien, Japan, Portugal, Spanien, Kina
Opgaven består af seks dele, som præsenteres herunder:

1. del

Tegning af transitionsfigurer for 2-3 udvalgte og meget forskellige lande for perioden 1950-2020.

Data hentes hos FN på
population.un.org/wpp/DataQuery/

Tegn transitionsfigurer med Excel (d. 10/2/2021)

Vejledning til Excel

2. del

Tegning af søjlediagram med Excel for alderbetinget fertilitet (Age-specific fertility rates)
for de to lande du arbejder med.

HUSK: som periode vælges her 2015-2020.

Data hentes hos FN:
population.un.org/wpp/DataQuery/

Videovejl. til søjlediagrammer 4.25 min.

3. del

Præsentation af befolkningspyramider for de valgte lande for året 2020.
Data hentes på:

http://populationpyramid.net/
og pyramiderne copy-pastes til dit Word-dokument.

Vejledning 2 min.

4. del

Indsamling og præsentation af socio-økonomiske / samfundsmæssige og demografiske data for de valgte lande

  1. Data indsættes i nedenstående tabel:

    Tabel til befolkningsanalyse

  2. De fleste data finder I hos
    www.prb.org/international/geography/world,
    og enkelte data finder I via link nederst på ovenstående worddokument.

  3. Når du har udfyldt tabellen, så kopier du tabellen ind i det Word-dokument, hvor du har dine figurer fra 1-3 del af opgaven.

5. del

Nu skulle du gerne have en masse data, dels i form af demografiske figurer og tal i tabellen.

Nu kommer det vigtigste - nemlig at kunne beskrive og analysere dine mange data.

Husk, at den demografiske metode består i:
at finde sammenhænge (korrelation) og årsag-virkningsforhold (kausalitet) mellem samfundsmæssige forhold og demografiske forhold.

For at hjælpe din med denne analyse er der her en række konkrete spørgsmål som du bør anvende i din beskrivelse og analyse af dine data:

Spørgsmål til befolkningsanalyse | docx

Vejledning til 5. del

6. og sidste del

Den færdige opgave (med figurer, tabel med data og behandlig af spørgsmål ) uploades som opgave aflevering på Lectio - !

Opgave-krav / Kompetencer:

  • Hente demografiske data hos FN,
  • Behandle data i Excel -> præsentere data i diagram,
  • Hente Befolkningspyramider.
  • Hente og præsentere socio-økonomiske data -> præsentere i tabel ,
  • Alle diagrammer og tabeller samles i Word dok. til præsentation for klasse. +
  • Komparativ (sammenlignende) analyse af figurer og data, påvisning af korrelation og årsag-virkning
  • Den endelig opgavebesvarelse afleveres på Lectio

Eksterne ressourcer: