Ottos geografi noter til HF
Demografi
Demografi - befolkningsudviklingen

Demografi

Hvad er demografi?

Demografi betyder 'befolkningsbeskrivelse'.

I demografien interesserer man sig for følgende aspekter af befolkningsudviklingen:

  • Befolkningstallets udvikling over tid (historisk)
  • Befolkningens tilvæksten (%)
  • Befolkningens sammensætning (ung-gammel)
  • Befolkningens fordeling mellem land og by eller mellem lande og forskellige regioner.
  • Befolknings bevægelser; interne og internationale befolkningsvandringer

Faglige mål:

At du får en forståelse af befolkningsudviklingens betydning for samfundet og hvilke samfundsmæssige forhold der påvirker befolkningsudviklingen

Du skal gennem undervisningen kunne

  • Beskrive og forklare udviklingen i verdensbefolkningen i de sidste 2-300 år
  • Anvende og beregne fødsels- og dødsrater og naturlig befolkningstilvækst
  • Forstå og anvende begreber som samlet fertilitet og aldersbetinget fertilitet
  • Beskrive den Demografiske Transitionsmodel og anvende den i forhold til konkrete lande
  • Kunne beskrive og analyse befolkningsudviklingen i Danmark på baggrund af samfundsmæssige forandringer
  • Aflæse og analysere befolkningspyramider for forskellige lande
  • Tegne demografiske figurer (transition, aldersbetinget fertilitet) ved hjælp af Excel
  • Lave en komparativ (sammenlignende) befolkningsanalyse af to forskellige lande (=eksamensopgaven).

1. Verdens befolkning

Et kort - mange data

Da vi i dette semester ofte skal arbejde med databasen Out World in Data er det vigtigt, at du ved hvordan databasens figurer kan anvendes.

Som eksempel herpå - og som introduktion til demografien- ser vi på figuren her til højre.

  1. Som kurvediagram (Chart) over et eller flere landes befolkningstal over tid - eller som vist her med hele verdens befolkning.

    Ved at klikke "Add Country", kan man tilføje /fjerne lande fra diagrammet.

  2. Som kort (Map) hvor du kan pge på de enkelte lande og få vist befolkningstallet. Bemærk 'flade-signaturen' anvendes til at angive forskellige befolkningsstørrelser.
  3. Både når figuren anvendes som kurvediagram eller kort, kan ma på 'skydebaren' vælge at få data for forskellige årstal helt tilbage fra 10.000 år før nu.
Figur 1: Verdensbefolkningen de sidste 12.000 år og fremskrivning til 2100
kilde: www.worldometers.info/world-population/
Verdensbefolkningen i mia. | Forklaring på befolkningseksplosionen

Opgave 1 - befolkningstal og tilvækst i %:

Selvom kurvediagrammet umiddelbart er nemt at aflæse, så kan det også være en fordel, at præsentere tallene i en tabel.

Jeg har lavet tabellen til dig i Word - så åben Word-dokumentet her med tabellen og opgaven
Tabel til opgave 1

Opgaven består af tre dele:

  • Dels at udfylde tabellen med befolkningstal fra kurvediagrammet her t.h. / nedenfor.
  • Dernæst skal du beregne befolkningstilvækst i procent , og
  • endelig vise at du kan anvende / aflæse dine data i tabellen.

Fordeling på regioner

Verdensbefolkningen fordelt på regioner over tid.
Kilde: ourworldindata.org

Procentvis tilvækst:

(SLUTVÆRDI - STARTVÆRDI) / STARTVÆRDI * 100

Opgave 2: Demografiske data

1.del - præsentation af data

I denne opgave skal du lære at bruge data fra databasen Our World in data.org og præsentere data i en tabel. Du skal finde data om de tre vigtigste demografisk forhold for en række lande:
  1. Befolkningstal i mio for 1950, 2020 og 2050
  2. Samlet fertilitet i 1950 og 2019 for de enkelte lande
  3. Aldersfordeling - % af befolkningen > 65 år og % < 25 år
Data finder du på siden her i figurerne som er vist herunder.

Data indskrives i tabellen her:

Opgave 2 m tabel

2. del - analyse af data

Når du har udfyldt tabellen med data skal vi analyse data. At analyse data -betyder i første omgang at finde mønstre / sammenhænge (korrelation) mellem de tre demografiske data, som vi nu har for de enkelte lande.

Spørgsmål hertil følger til sidst ...(længere nede på siden)

Husk at gemme opgaven på din Pc eller Lectio - da vi senere i foråret skal arbejde videre med den og endelig aflevere den på Lectio.

#1) Befolkningstal 1950-2019 for udvalgte lande

Befolkningstallets udvikling over tid er selvfølgelig det vigtigste resultat af den samlede demografiske udvikling i de enkelte lande.

I denne del af opgaven skal du finde befolkningstallet i mio. for henholdsvis år 1950, 2020 og 2050. Afrund tallene til nærmeste hele million.

Hvis der mangler et eller flere lande i figuren, vælger du dem til ved at klikke "Add Country".

#2) Samlet fertilitet

Den samlede fertilitet - antal børn pr. kvinde - er måske det vigtigste demografiske begreb.

For at befolkningstallet skal være stabilt skal hver kvinde føde 2.1 barn.

Er tallet > 2.1 (reproduktionstallet) vil befolkningen vokse.

Er tallet < 2.1 vil befolkningstallet falde.

Du finder de enkelte landes fertilitet ved at placere musen over landet.

Den samlede fertilitet må godt angives med én decimal.

#3) Aldersstruktur (aldersfordeling)

Aldersstruktur eller aldersfordeling handler om befolkningens fordeling (i %) på tre forskellige aldersgrupper.

Det drejer sig almindeligvis om børn/unge, voksne og ældre.

I opgaven her vil vi definere grupperne således:

  • Børn / unge - 0-24 årige, som skal forsørges, have uddannelse m.v. og som skal føde de næste generationer af børn. For at finde antallet skal du lægge antallet af de tre yngste aldergrupper sammen . Se eksempel
  • Voksne - 25-65 år også betegnet de erhvervsaktive
  • Ældre - > 65 år - ofte ikke erhvervsaktive og omtales derfor ofte som en 'forsørgerbyrde' for samfundet!
Her kan du kun få vist ét land ad gangen - så I kan jo samarbejde om at finde tal for de enkelte lande.

Befolkningen fordelt på aldersgrupper i %

2. del opgave 1 (fortsat) - ANALYSEN

I den demografiske ANALYSE skal du starte med at kigge efter mønstre / sammenhænge (korrelation) mellem data.

Nogle sammenhænge er særlig oplagte:

  • Den største befolkningstilvækst (% vis) finder vi i ...
  • Der er tydelig korrelation mellem befolkningstilvækst og samlet fertilitet.

    Lande med høj samlet fertilitet har også en høj befolkningstilvækst.
    Omvendt betyder en lav samlet fertilitet en lavere befolkningstilvækst.

  • En række lande (Danmark, Italien, Kina, Rusland) har en samlet fertilitet < 2.1
    Når befolkningstallet alligevel stiger i nogle af disse lande er det pga. indvandring.
  • Der er også en tydelig korrelation mellem samlet fertilitet (2020) og antallet af ældre > 65 år.
    Jo lavere fertilitet jo større andel af ældre indbyggere.
  • Omvendt - er der også en tydelig korrelation mellem fertilitet og antallet af børn og unge < 25 år.
    Jo højere fertilitet, jo flere børn og unge som % af befolkningen.
I opgave 2 skulle du gerne have lært,
hvilken korrelation der er mellem

befolkningstilvækst, samlet fertilitet og aldersfordelingen

2. Demografiske begreber og metode

Demografiske begreber

I demografien tager man udgangspunkt i en statistisk beskrivelse af befolkningsudviklingen i et konkret land over given periode.

I denne beskrivelse af befolkningsudviklingen anvendes en række centrale demografiske begreber, som du skal kende og kunne anvende.

Begreberne er forklaret i jeres tekst - men vi tar det igen her:

    Befolkningstilvækst (absolutte tal)

  • Naturlig befolkningstilvækst er antal fødte MINUS antal døde pr år.
    se tal for Danmark
  • Nettovandring(Indvandring minus udvandring)
    Se tal for Danmark
  • Den reelle befolkningstilvækst = den naturlige (fødte minus døde) + Nettovandringen (indv. minus udv.)
    Se tal for Danmark
Danmarks fødselsoverskud 1970-2020
Den naturlige befolkningstilvækst for Danmark 1970-2020

Antal fødte i europa 2020

Befolkningstilvækst (relativt)

For at kunne sammenligne udviklingen i fødsler og dødsfald og dermed befolkningstilvæksten over TID og mellem FORSKELLIGE LANDE, udregnes befolkningstilvæksten i %. Hertil anvendes begreberne fødselsrate og dødsrate:
  • Fødselsrate (-hyppighed) er antal fødte pr. 1000 indbyggere (promille)pr år.
    Formel: antal fødte / befolkningstallet * 1000
  • Dødsrate (-hyppighed), er antal døde pr 1000 indb. (promille) pr. år-
    Formel: antal døde / befolkningstallet * 1000
  • Befolkningstilvæksten beregnes herefter som:
    Fødselsrate MINUS dødsrate og resultatet omregnes til %.

Regneeksempel:

Befolkningstal og antal fødte (afrundede tal)  2020 Det giver ingen mening at sammenligne fødselstal i absolutte tal, da befolkningstallene er vidt forskellige. Men hvis vi omregner til fødselsraten - kan vi sammenligne.

Det gør vi med formlen: antal fødte / befolkningstallet * 1000

Beregning af fødselsraten:

Danmark: 60.000 / 5.800.000 * 1000 = 10,3 ‰

Tyskland: 800.000 / 84.000.000 * 1000 = 9,5 ‰

Pakistan: 6.000.000 / 220.000.000 * 1000 = 27,3 ‰

Beregning af dødsraten:

Danmark: 56.000 / 5.800.000 * 1000 = 9,6 ‰

Tyskland: 955.000 / 84.000.000 * 1000 = 11,3 ‰

Pakistan: 1.510.000 / 220.000.000 * 1000 = 6,8 ‰

Beregning af befolkningstilvæksten i %

Danmark: 10,3 ‰ - 9,6 ‰ = 0,07%

Tyskland: 9,5 ‰ - 11,3 ‰ = -0,1%

Pakistan : 27,3 ‰ - 6,8 ‰ = 2,0 %

OBS: Når fødsels- og dødsraten er udtrykt i promille, så skal resultat af fødselsrate minus dødsrate omregnes til procent. Det gør man ved at flyttet kommaet én plads til venstre.

Opgave 3

I opgave 3 skal du øve dig i at beregne fødselsrate, dødsrate og befolkningstilvæksten i %.

Opgave 3

Fødsels- og dødsraten:

I opgave 3 har du nu lært at beregne
fødsels- og dødsraten og befolkningstilvæksten

Du skal også gerne forstå fordelen ved, at udtrykke antal fødte og døde i ‰ (promille) og befolkningstilvæksten i % (procent)

Fertilitetsbegreber

  • Samlet Fertilitet (antal børn pr. kvinde) i hele kvinden reproduktive alder (15-49 år) Samlet fertilitet udtrykkes nogle gange som antal børn pr. 1000 kvinder (f.eks. 1840 ), og andre gange blot som antal børn pr kvinde (f.eks. 1,8). Hvis den samlede fertilitet < 2 så vil befolkningstallet falde. (figur)
    Se tal for Danmark
  • Aldersbetinget fertilitet (antal fødte pr 1000 Q i en given aldersgruppe)
  • Bruttoreproduktionstal antal fødte piger pr 1000 kvinder i hele deres fødedygtige alder (15-49)
  • Nettoreproduktionstal Bruttoreproduktionstallet - men fratrukket de piger som dør inden den fødedygtige alder. Hvis nettoreproduktionstallet er < 1.000 vil befolkningstallet falde. pr 1000 Q, som senere selv vil kunne få børn.

    Alle fertilitetstal for Danmark

Fertilitetstal for Danmark 1980-2020

Fertilitetstal for Danmark 1980-2020
Fertilitetstal for Danmark 1980-2020
tabel med markeringer | Samlet fertilitet
Den samlede fertilitet er jo et statistisk begreb, som beregnes ud fra de aldersbetingede fertiliteter i de enkelte år!

Fertilitet 2015-2019 - fordelt på etnicitet

Aldersbetinget fertilitet i Danmark fordelt på etnicitet og landegrupper 2015-2019

Opgave 4

I opgave 4 skal du øve dig i at aflæse og tolke aldersbetinget fertilitet og anvende samlet fertilitet og nettoreproduktionstallet. Opgave 4

Demografiske teori

Demografi ligger indenfor det samfundsvidenskabelig fagområde.

Man vil derfor søge at forklare den demografiske udvikling med forskellige samfundsmæssige forhold, som f.eks.: økonomiske, teknologiske, sociale og politiske forhold.

Figur 3: Samspil mellem befolkningsudvikling og samfundsudviklingen
Prøv at finde nogle eksempler på dette samspil?

  1. Hvilke befolkningsforandringer i din egen levetid har haft betydning for samfundsudviklingen ..?
  2. Hvilke samfundsmæssige forandringer har påvirket befolkningsudvikling - f.eks historisk over de sidste 100-200 år ?

Demografiske arbejdsmetode

I arbejdet med demografien anvendes en simpel taksonomisk metode i tre niveauer, som går fra det konkrete og simple til mere abstrakte og komplekse fremstillingsniveauer:

  1. at BESKRIVE en demografisk udvikling ...
    I denne beskrivelse vil vi anvende begreberne fødselsrate og dødsrate samt den demografiske transitionsmodel
  2. at ANALYSERE - dvs. forklare denne udvikling
    I analysen vil man inddrage et eller flere samfundsmæssige forhold.

    Begrebet 'samfundsmæssige forhold' dækker over økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forhold, som i et eller andet omfang kan forklare den demografiske udviklig, f.eks. udviklingen i fødselstallet. Se eksempel

    Disse samfundsmæssige forhold - kan oftest bedst beskrives gennem forskellige indikatorer for levevilkår. Det kan f.eks. være:
    børnedødelighed, gennemsnitlig levealder, alfabetisme ( % af bef. som kan læse / skrive), økonomisk velstand (BNP pr. indb.), kvinders sociale / økonomiske forhold m.v.

  3. at VURDERE / PERSPEKTIVERE - dvs. at man angiver nogle mulige konsekvenser af den beskrevne befolkningsudvikling! Se eksempel

Eksempler ..

3. Demografisk transition

Den vigtigste del af demografi pensum!
  • Den demografiske transitionsmodel er udviklet på baggrund af en række statistiske studier af befolkningsudviklingen i USA og Vesteuropa i 1930-40'erne. Se eksempler herpå
  • Disse studier viste et tydeligt mønster i udviklingen af fødselsraten og dødsraten i de vestlige samfund. Det er dette mønster som modellen illustrerer på en simpel måde.
  • Modellen illustrerer den demografiske transition (overgang) hvor et land ændrer sig fra at have en HØJ fødsels- og dødsrate til en LAV fødsels- og dødsrate.
  • Denne transition (overgang) følger de fleste steder et fast mønster:
    Først falder dødsraten (fase 2) og først senere falder også fødselsraten (fase 3)
  • Når både fødselsraten og dødsraten ligger på et lavt niveau (fase 4) er den demografiske transition gennemført.
  • Man har senere tilføjet en 5. fase til modellen.
    Dette skyldes at et nyt mønster har vist sig i de rige lande. Her ser man at dødeligheden stiger samtidigt med at fødselstallet fortsat falder.

Den demografiske analyse

  • Den demografiske udvikling - og dermed de enkelte faseskift forklares / analyseres som et resultat af teknologiske, sociale, økonomiske eller kulturelle forandringer i samfundet. Altså det vi under et kan kalde 'samfundsmæssige forandringer'.

Demografisk transitions model

demografisk transitions model - af Otto Leholt
Den Demografisk Transitionsmodel.

Talværdier på y-aksen er kun vejledende. Man kan altså sagtes have, at et land er i 1. og 2. fase med en langt lavere fødsels- og dødsrate end angivet her. Se f.eks. Danmark nedenfor.

(forenklet - Otto Leholt efter Clevin og Vangdrup) Den 'originale/ rigtig' model kan ses her

Kan du læse og forstå modellen ..?

Du skal gerne kunne svare på disse otte spørgsmål... prøv.. :-)

  1. Hvad menes der med begrebet DEMOGRAFISK TRANSITION?
  2. Hvordan aflæser man BEFOLKNINGSTILVÆKSTEN i de enkelte faser ?
  3. I hvilken fase / hvor i modellen er befolkningstilvæksten størst?
  4. Hvor er befolkningstilvæksten mindst?
  5. Beskriv befolkningstilvæksten i de enkelte faser, dvs. hvorvidt befolkningstilvæksten er
    lille, stigende, faldende eller negativ ?
  6. Når befolkningstilvæksten er stigende, skyldes det så et stigende fødselstal eller en faldende dødelighed.?
  7. Hvad kalder man derfor også modellens 2. fase?
  8. Hvad tror du er forklaringen på at dødeligheden begynder at stige i den 5. fase? Ja forklaringen kan du finde i figuren !
Se transition for landegrupperne

Modellen forklaret

demografisk transitions model - af Otto Leholt
Den Demografisk Transitionsmodel
(forenklet - Otto Leholt efter Clevin og Vangdrup)

Tjek dine svar her ....

  1. Den demografiske transition (=overgang) betegner den udvikling, hvor et land bevæger sig fra en
    høj fødsels- og dødsrate (fase 1) til en lav fødsels- og dødsrate (fase 4).

  2. Befolkningstilvæksten aflæses som afstanden mellem de to kurver (fødsels - og dødsraten).
    Jo større afstand , jo større bef. tilvækst og omvendt!
  3. Bef. tilvæksten er størst mellem fase 2-3
  4. Bef. tilvæksten er mindst i fase 5 , hvor den endda bliver negativ
  5. fase 1: lille, fase 2: stigende, fase 3: faldende, fase 4: lille, fase 5: faldende -> negativ
  6. Det skyldes en faldende dødelighed - som det ses i fase 2
  7. 2. fase - kaldes for 'Eksplosionsfasen' fordi befolkningstilvæksten her vil være voldsomt stigende!
  8. Den stigende dødelighed skyldes det faldende fødselstal. Her ved vil en stadig større del af befolkningen bestå af ældre mennesker, og de har en større dødelighed end f.eks en yngre befolkning.

Demografisk Transition:

Betegner overgangen fra en høj - til en lav fødsels- og dødsrate

Nu skal du prøve at anvende modellen

Danmarks demografiske udvikling

demografisk transition i Danmark
Figur 5: Danmarks demografiske udvikling 1735- 2003
kilde: Geografihåndbogen , Systime 2005, s. 365
Vi forlader modellen og ser her den faktiske udvikling i Danmark m.h.t. fødsels- og dødsraten fra 1735-2001.
  • Nu skal du prøve at ANVENDE transitionsmodellen som et værktøj til at beskrive Danmarks demografiske udvikling de sidste 250 år.
  • Du skal gerne kunne inddele den danske udvikling i de enkelte faser fra transitionsmodellen . Der er dog én fase som ikke genfindes i den danske udvikling!
  • Du skal endvidere kunne forklare hvad den samfundsmæssige baggrund er for de enkelte faseskift.

Spørgsmål til den danske udvikling

Mens du læser teksten (s. 11-14), kan du prøve at besvare nedenstående spørgsmål:

  1. Hvad er forklaringen på den høje fødselsrate ( > 30 promille) i 17-1800-tallet?
  2. Hvorfor er dødeligheden også meget høj i 1700-tallet?
  3. Hvornår begynder dødeligheden at falde?
  4. Nu kan du også sige hvornår den 1. fase slutter og 2. fase begynder?
  5. Hvilke forklaringer giver teksten på faldet i dødeligheden?
  6. Hvornår er befolkningstilvæksten størst og hvornår er den mindst?
  7. Hvornår sker der et markant fald i fødselsraten?
    Hvilke forklaringer giver teksten på dette fald?
  8. Forklar årsagen til 'babyboomet' i midten af 1940'erne?

    og igen i 1960'erne og 1990'erne ?

  9. Trods de små 'babybooms- så fortsætter fødselsraten med at falde i efterkrigstiden - HVORFOR?
  10. Hvorfor begynder dødeligheden at stige i efterkrigstiden?
  11. Kan den danske udvikling opdeles i transitionsmodellen 5 faser? Marker de enkelte faser i figuren…

    Det er en god ide at printe model og kurver for DK så du kan tegne faserne ind i den danske udvikling.

Danmarks demografiske transition - beskrivelse og analyse

Danmarks befolkningsudvikling siden 1750 med faser i den demografiske transition.

Bemærk der ikke en egentlig 4. fase i Danmark med en stabilisering af fødselsraten, da der sker et baby-boom i 1944-47.

Analyse af Danmarks befolkningsudvikling og de enkelte faseskift.

Befolkningsudvikling og samfund

Nu skulle du gerne kunne:

1) Beskrive Danmarks befolkningsudvikling
i relation til den demografiske transitionsmodel.

2) Forklare denne udvikling som et resultat af
samfundsmæssige forandringer i Danmark

Levealder og dødelighed i Danmark

1. taksonomiske niveau : Beskrivelse

Levealderen er måske den bedste indikator (måleenhed) for at kunne beskrive udviklingen i et lands generelle levestandard.

Spørgsmål:

  1. Beskriv udviklingen i levealderen for mænd (M) og kvinder (K) i Danmark fra 1910-2020

    - Begynd med det overordnede / det fælles
    - Kommenter derefter forskelle mellem udviklingen i levealderen for M og K

  2. Anvend Y-aksen til at aflæse levealderen for M og K i 1910 og 2020.
    Beregn herefter hvor meget levealderen er steget for h.h.v. M og K
  3. Prøv herefter at opdele udviklingen i levealderen i forskellige faser.
    Der er perioder hvor levealderen er jævnt stigende, og en periode hvor levealderen er stagnerende (dvs. ikke ændrer sig meget).
middellevetid-1909-2019.JPG
Middellevetid for mænd og kvinder 1909-2019. Kilde | Eksempel

2. taksonomiske niveau: Analysen

Når vi har BESKREVET udviklingen i levealderen - så er det næste at vi skal prøve at ANALYSERE - dvs. at FORKLARE HVORFOR der er sket de ændringer, som vi har beskrevet?

Først er det vigtigt at forstå hvad middellevetid egentlig betyder?

Middellevetiden er den forventede levealder for en nyfødt et givent år. Det er et statistisk begreb - idet tallet er udregnet udfra dødeligheden i samfundet på det pågældende tidspunkt.

Der er ét tal som måske mere end noget andet påvirker middellevetiden, nemlig børnedødeligheden - se figur th. / nedenfor.

De børn - som ulykkeligvis - dør alt alt for tidligt, vil tælle med i statistikken, og deres korte levealder vil derfor trække den gennemsnitlige levealder ned og dermed middellevealderen.

En simpel analyse:

  1. Sammenhold nu udviklingen i middellevetid med udviklingen i spædbarnsdødeligheden - se figur th. / nedenfor.

    Beskriv hvilken korrelation (sammenhæng) der er mellem de to sæt af data?

  2. Hvad tror du så er grunden til den faldende spædsbarnsdødelighed...?
  3. Er der andre faktorer som kan anvendes til at forklare udviklingen i danskernes middellevetid fra 1910-2020?
spædbørnsdødelighed
Spædbørnsdødelighed
kilde

Ikke ét, men flere rigtige svar ..

Der er jo flere måder at tolke data på , når vi befinder os indenfor det samfundsvidenskabelige område. Her er som bekendt ingen naturlove, som giver os utvetydige svar på hvorfor det ene eller det andet sker.

Jo en naturlov gælder dog i demografien - vi skal alle dø. Men årsagerne hertil kan være mangfoldige.

Når levealderne stiger jævnt for begge køn frem til 1950'erne, skyldes det formendtlig den faldende spædbørnedødelighed.

Herefter stagnerer mændenes levealder. Det kan skyldes to ting :

  1. Stigende velstand og dermed øget forbrug af fed mad, alkohol og tobak (livsstilsfaktorer)
  2. Det kan også skyldes, at der ikke er nye afgørende behandlingsmetoder i sundhedsvæsenet som kan øge levealderen yderligere
Når levealderen så begynder at stige igen i 1990'erne, kan man ligeledes pege på de samme to faktorer:
  1. Bedre livsstil (mindre tobak, fed mad, alkohol og mere motion) , og / eller
  2. Bedre behandlingsmetoder i sundhedsvæsenet.
Analyse af udviklingen af levealderen i Danmark 1910-2020

Ikke ét, men mange svar

Arv og miljø

Man har i mange mange år diskuteret hvilken betydning henholdsvis arv og miljø spiller for os som individer, for vores personlighed, men også vores helbred og generelle sundhedstilstand.

Svaret på den slags spørgsmål kan - som så meget andet - afhænge af, hvem man spørger.

Spørg du en sociolog ( som studerer samspil mellem mennesker og samfund) vil han sikkert fremhæve, at miljøet og de samfundsmæssige rammer er vigtig for vores personlige og fysiske udvikling.

Spørg du din læge vil han /hun sikkert sige at det handler om KRAM-faktorerne - altså livsstil.

Spørg du en biolog vil vedkommende måske argumentere for, at vores genetiske arvemateriale er om ikke en dominerende faktor, så en del af forklaringen.

Model over levealderen determinanter
Vores sundhed og dermed vores levealder afhænger af flere faktorer.

Hvor man tidligere lagde mere vægt på ydre forhold (fysiske miljø, samfundsmæssige og politiske forhold) vil man i dag lægge større vægt på individuelle forhold som livsstil .... og genetik.

Dødsårsager i Danmark 1920-2000

Hvis vi ser på de vigtigste dødsårsager i Danmark i løbet af det 20.årh. kan vi får nogle flere ideer til analysen af danskernes middellevetid.

Beskriv udviklingen i dødsårsagerne for mænd 1920-2000.

  1. Hvilke dødsårsager var hyppigste i 1920 og hvilke er dominerende i år 2000?
  2. Hvilke dødsårsager blevet mest sjældne i perioden?
  3. Hvilke dødsårsager har udvist størt variation i perioden?
  4. Man skelner generelt mellem to typer af dødsårsager:
    - Exogene (udefra kommende) og
    - Endogene (indefra kommende)
  5. Hvilke af de viste dødsårsager vil du betegne som henholdsvis Exogene og Endogene?
  6. Hvilke dødsårsager (eksogene eller endogene) er mest almindelige i 1920 og år 2000?

En analyse ...

Prøv nu om du kan give nogle mulige forklaringer på ændringen i dødsårsagerne...?
dødsårsager for danske mænd 1920-2000
Dødsårsager for danske mænd 1920-2000. Se også dødsårsager for kvinder
Apopleksi (slagtilfælde eller stroke) er en blodprop eller blødning i hjernen.

kilde s. 58 | Eksempel

Danmarks aldersfordeling 1950 -2020

En befolknings alderfordeling ( andel børn / unge , voksne , ældre) kan illustreres i en BEFOLKNINGSPYRAMIDE
  • En befolkningspyramide viser en befolknings %-vise fordeling på 5-årige aldersgrupper for mænd og kvinder
  • Pyramidens form - giver umiddelbart et billede af befolkningens aldersfordeling (børn/unge, voksne og ældre)

Beskrivelse af aldersfordelingen i Danmark

  1. Hvilken tydelig forskel er der i Danmarks aldersfordeling fra 1950 til 2020?
  2. Kan du finde de aldersgrupper som blev født under babyboomet i 1940'erne, 60'erne og 90'erne ?

Analyse af aldersfordelingen...

  1. Hvilken demografisk forklaring er der på den ændrede aldersfordeling?
  2. Hvilke ikke-demografiske dvs. samfundsmæssige forhold kan forklare den ændrede aldersfordeling fra 1950-2020?
Befolkningspyramide for Danmark 1950-2020
Figur 7: Befolkningspyramider for Danmark 1950 og 2020 kilde |

Check it out..

  1. Der er i 2020 lang færre børn og unge og flere ældre end i 1950
  2. Ja vi kan genfinde baby-boomet fra 1940'erne - de er i 2020 mellem 70-74 år. Se Eksempel
  3. Den demografiske forklaring:
    Siden år 1900 har fødselsraten i Danmark været faldende => hermed vil der automatisk blive relativt (%-vis) flere ældre.s
  4. De samfundsmæssige forhold:
    Hertil kommer at levealderen jo er steget (pga bedre generelle levevilkår, medicin og anden hospitalsbehandlinger m.v.) og derfor vil gruppen af ældre medborgere blive stadig større.

3. taksonomiske niveau: Vurdering af konsekvenser

Har Danmark et befolkningsproblem?

Ja det har vi i den forstand at:
  • en samlet fertilitet < 2.1 ➩ befolkningstalet vil falde
  • når der er færre børn og unge ➩ kan vi få mangel på arbejdskraft, og skatteborgere til at finansiere velfærdsstaten
  • Længere levetid + faldende fødselsrate ➩ flere ældre
  • Mindre arbejdsstyrke (voksne) og flere ældre ➩ stigende forsørgerbyrde
    Forsørgerbyrden er illustreret i figuren th. / nedenfor.

Mulige løsninger:

  • Senere pensionsalder
  • Færre på deltidsbeskæftigelse
  • Aktivering af de der er uden for arbejdsmarkedet
  • Indvandring af kval. arbejdskraft
forsørgerbyrden
Illustration af samfundets forsørgerbyrde
Se også forsørgermodeller

Befolkningspyramider

  • En befolkningspyramide viser en befolknings %-vise fordeling på aldergrupper.
  • Almindeligvis 5-årige aldersgrupper for mænd og kvinder.
  • Pyramidens form - giver umiddelbart et billede af befolkningens aldersfordeling
www.populationpyramid.net
Befolkningspyramide for Niger 2020. Figuren illustrerer meget tydeligt, at vi her har en meget ung befolkning. Alene de 0-4 årige udgør ca. 20 % af befolkningen.
Befolkningspyramide for Italien 2020. Figuren viser en gammel befolkning - idet pyramiden er bredest på midten og op. De største aldersgrupper er de + 45-årige. Omvendt er der meget få børn - de 0-4 årige udgør således mindre end 4 % af befolkningen.

Fire forskellige typer befolkningspyramider:


Den stationære pyramide (A) illustrerer en befolkning, hvor både fødselsraten og dødsraten er høj, og hvor befolkningstilvæksten derfor er lille.

Relativ mange børn og unge og få ældre. Lav middellevetid.

Det vil svare til 1. fase i den demografiske transitionsmodel.


Den progressive pyramide (B) illustrerer en befolkning hvor fødselsraten er høj men hvor dødsraten er faldende, og befolkningstilvæksten er stigende.

Stadig flere børn og unge, men få ældre.

Det vil svare til 2. fase i den demografiske transitionsmodel.


Den regressive pyramide (A) illustrerer en befolkning hvor både fødselsraten og dødsraten er faldende og befolkningstilvæksten derfor også bliver mindre.

Færre børn og unge men flere voksne og ældre . Middellevetiden stiger.

Det vil svare til 3. fase i den demografiske transitionsmodel.


Tårnpyramiden (A) illustrerer en befolkning hvor både fødselsraten og dødsraten er lav og befolkningstilvæksten derfor lille.

Dødsraten kan dog være stigende, som følge af at at der er færre børn og unge og stadig flere og flere ældre i takt med en stigende middellevetid.

Det vil svare til 4 og 5. fase i den demografiske transitionsmodel.

Praktisk analyse af befolkningspyramider

  1. Beskriv kort hvad der er karakteristisk for befolkningens aldersfordeling på de tre kontinenter (børn-unge / voksne / ældre)
  2. Hvilke demografiske forklaringer kan der være på disse forskelle i aldersfordeling?

    Brug nogle begreber og teorier du har lært !

  3. Prøv at vurdere i hvilken fase af den demografiske transition hver af de tre kontinenter befinder sig?
  4. Diskuter hvilke særlige udfordringer eller muligheder som denne befolkningssammensætning giver for hver af de tre kontinenter
  5. Vurder hvilken af nedenstående fire typer af befolkningspyramider der passer til hver af de tre kontinenter.
    • Europa ....
    • Asien ..
    • Afrika ...
Befolkningspyramider for Europa Afrika og Asien
Figur 6: Befolkningspyramider for Europa, Asien og Afrika 2015.
Her tilføjet % under under 20 år og ældre over 60 år
Se populationpyramid.net
Brug modellen som reference i forhold til de tre kntinenter

Transition i landegrupperne

Øvelse i aflæsning af transitionsfigurer

Nedenfor er vist tre kurvediagrammmer som viser udviklingen i fødsels- og dødsraten for henholdsvis højindkomst-, mellemindkomst- og lavindkomstlandene.
  1. Gør dig først klart hvordan skalaen på Y-aksen er forskellig for de tre figurer?
  2. Hvad er det afstanden mellem fødsels- og dødsraten illustrerer?
  3. Hvilke fase vil du mene de tre landegrupper er i ved starten af perioden (1950-55) ?
  4. Hvilke fase(r) gennemløber de tre landegrupper i perioden 1950-2015?
  5. Er der nogen af landegrupperne som har gennemført den demografisk transition?
Brug modellen som reference i forhold til de tre landegrupper

Højindkomstlandene

Demografisk transition højindkomstlande
Demografiske transition i højindkomstlandene 1950-2015

Analyse højindkomstlandene

Fødselsraten ligger relativt lavt i 1950 på ca. 23 ‰ og falder yderligere til ca. 12 ‰

Dødsraten stort set uændret omkring 9 ‰

<=> befolkningstilvæksten aftagende =
fase 3 -> 4
Bef. tilvækst i 1950 : ca. 1,2 %. og falder yderligere til ca. 0,3 %

Den demografiske transition er gennemført

Den grå lodrette pil illustrerer befolkningstilvæksten

Mellemindkomstlandene

Demografisk transition mellemindkomstlande
Demografiske transition i mellemindkomstlandene 1950-2015

Analyse mellemindkomstlandene

Fødselsraten falder markant fra ca. 43 ‰ til ca. 20 ‰

Dødsraten falder markant fra ca. 23 ‰ til 7 ‰

<=> befolkningstilvæksten aftagende = fase 2 -> 3 -> 4
Bef. tilvækst i 1950 : ca. 2,0 %. og stigende frem til 2015: ca. 1,3 %

Den demografiske transition er gennemført

Den grå lodrette pil illustrerer befolkningstilvæksten

Lavindkomstlandene

Demografisk transition lavindkomstlande
Demografiske transition i lavindkomstlandene 1950-2015

Analyse lavindkomstlandene

Fødselsraten falder kun fra ca. 48 ‰ til ca. 37 ‰

Dødsraten falder markant fra ca. 29 ‰ til 10 ‰

<=> en stigende befolkningstilvækst i hele perioden! = fase 2
Bef. tilvækst i 1950 : ca. 1,8 %. og stigende frem til 2015: ca. 2,7 %

Den demografiske transition ikke gennemført .

Den grå lodrette pil illustrerer befolkningstilvæksten

Øvelse i aflæsning af befolkningspyramider

Aflæsning og analyse af befolkningspyramider

Nedenfor er vist tre befolkningspyramider for h.h.v. høj-, mellem- og lavindkomstlandene. Prøv at besvare disse spørgsmål:
  1. Hvad er forskellen på de tre pyramider - eller sagt på en anden måde: Hvad er karakteristisk for aldersfordelingen for hver af de tre pyramider?
  2. Kan du se hvordan denne befolkningsstruktur afspejler udviklingen i fødsels- og dødsraten for de pågældende landegrupper?

Højindkomstlandene

Befolkningspyramide for højindkomstlande
Befolkningspyramide for højindkomstlandene

Se transitionsfigur

Mellemindkomstlandene

Befolkningspyramide for mellemindkomstlandene
Befolkningspyramide for mellemindkomstlandene

Se transitionsfigur

Lavindkomstlandene

Befolkningspyramide for lavindkomstlandene
Befolkningspyramide for lavindkomstlandene

Se transitionsfigur

Fertilitet i landegrupperne

Samlet fertilitet for landegrupperne

Samlet fertilitet - som kurvediagram. Se også figuren som søjlediagram

Samlet fertilitet fra 1950-2020

Kurvediagrammet t.v. viser udviklingen i den samlede fertilitet for de tre landegrupper.

Udviklingen kan kort beskrives således:

  • For lavindkmstlandene faldt den samlede fertilitet fra ca. 6,5 til 4,5 i perioden
  • For mellemindkomstlandende var udviklingen fra ca. 5,7 til 2,3 i samme periode
  • Højindkomstlandenes fertilitet faldt fra 3,0 til 1,8 ( = under reproduktionsniveauet)

Når Mellemindkomstlandene har oplevet det største fald i fertiliteten , må det tolkes som at netop disse lande har gennemgået de største samfundsmæssige forandringer i perioden, nemlig fra landbrugs -> industrisamfund.

aldersbetinget-fertilitet-landegrupper
Aldersbetinget fertilitet for landegrupper 2015-20
Chinese women workers
Chinese women workers
Ikke mindst i Asien er hundreder af millioner af kvinder i de sidste 20-30 år kommet ud på arbejdsmarkedet, som her på en tekstilfabrik i Kina.

Hvad tror du kvindernes stigende erhvervsfrekvens har betydet for befolkningsudviklingen?

Fødselsrate og befolkningspyramide

Du skal nu gerne kunne se, hvordan en høj- eller lav fødselsrate afspejler sig i et lands befolkningsstruktur / - pyramide.

Komparativ befolkningsanalyse ...

Formål:

En komparativ (sammenlignende) befolkningsanalyse handler om at sammenligne befolkningsudviklingen i forskellige lande.

Den komparative befolkningsanalyse vil anvende de tre taksonomiske niveauer:

  1. Beskrive,
  2. Analysere og
  3. Vurdere
Eksamensopgaven i demografi vil netop bestå i , at du skal sammenligne 2 eller 3 lande, som har en meget forskellig befolkningsudvikling.

I analysen skal du selvfølgelig bruge de

  • demografiske begreber, og
  • demografiske teorier / modeller
som du har lært om i det foregående

1. Beskrive ..

Vi starter med at beskrive og sammenligne forskellige landes befolkningsudvikling m.h.t. :

  • Figur over udvikling i fødsels- og dødsrate for mindst to lande, og aflæsning af befolkningstilvækstens udvikling fra 1950-2020
  • Hvilke faser i den demografiske transitions model har landene gennemført ?
  • Befolkningspyramider anvendes til at beskrive befolkningens aldersfordeling ?
  • Søjlediagrammer udarbejdes til at sammenligne den den aldersbetingede ferilitet

2. Analysere...

Dernæst skal du prøve at forklare landenes forskellige udvikling (f.eks. en høj eller lav fødselsrate / fertilitet) på baggrund af en række samfundsmæssige forhold Følgende kan belyses:

  • Hvilken indkomstgruppe tilhører landet?
  • Er det et landbrugs-, industri- eller informationssamfund? (traditionelt <-> moderne)
  • Hvad er kvindernes sociale status i de respektive lande..?
  • Giv eksempler på korrelation mellem forskellige data ....
Her anvender du data fra opgaven i erhvervsgeograf.i

3. Vurdere ...

Endelig skal du prøve at vurdere hvilke særlige demografiske udfordringer landene står med ..?

  • Hvad vil der ske med befolkningstallet frem til 2050 ?
  • Hvilken betydning kan man tænke sig befolkningsudviklingen har for den økonomiske udvikling..?
  • Har landet en stor forsørgerbyrde .... ? Hvilke særlige udfordringer giver dette?
  • Mange børn / unge ..? Hvilke særlige udfordringer giver dette? Hvad betyder det for den fremtidige befolkningsudvikling?
  • Er migration (indvandring eller udvandring) en løsning..?

(1) Eksempel på komparativ befolkningsanalyse
Tyskland og Burundi

Demografisk transition

I beskrivelsen af befolkningsudviklingen starter vi med
  • Kurvediagrammer over udviklingen i fødsels - og dødsraten
  • Du skal nu gerne kunne aflæse befolkningstilvæksten over tid, og
  • Anvende 'transitions-modellen' til at vurdere hvilke 'faser' de valgte lande har gennemløbet i perioden 1950 og frem
  • ...

De fleste demografiske data kan vi finde på FN's befolkningsdatabase:
population.un.org
Tegn transitionsfigurer med Excel (d. 10/2/2021)

tyskland-burundi-transition
Demografisk transition for Tyskland og Burundi , 1950-2015

Vær opmærksom på at skalaen på Y-aksen er forskellig for de to lande!

tyskland-burundi-aldersbetinget-fertilitet
Aldersbetinget fertilitetskvotient for Tyskland og Burundi 2015

Alderbetinget fertilitet

Søjlediagrammet her viser 'fødselsraten' for forskellige aldergrupper af kvinder.

  • Du skal gerne kunne beskrive de vigtigste forskelle i de alderbetingede fertilitetsrater for de to lande.
  • F.eks. Hvilke aldergrupper har den største fødselsrate i hver af landene ?
  • Kan du huske hvilket demografisk begreb , som netop udregnes på baggrund af de aldersbetingede fertiliteter? Ummm .... ja det er den Samlede Fertilitet ...

Her finder du Aldersbetinger fertilitet under
'Fertility' og 'Age-specific fertility rates'

Sådan tegner du søjlediagrmmer m. Excel

tyskland-burundi-pyramider
Befolkningspyramider for Tyskland og Burundi 2017

Befolkningens aldersfordeling

Et umiddelbart resultat af landenes fødsels- og dødsrater er landenes aldersfordeling.
  • Beskriv de væsentligste forskelle på landenes aldersfordeling / befolkningsstruktur.
  • Udpeg evt. tidligere baby-boom i pyramiderne
  • Overvej hvordan pyramiderne passer sammen med udviklingen i fødsels- og dødsraten for de to lande.
  • Vurder hvad befolkningsstrukturen / aldersfordelingen betyder for den fremtidige befolkningsudvikling i de to lande?

Her finder du Befolkningspyramider

(2) Samfundsmæssige forhold...

Befolkningsanalysen ..

Det sidste - men også det vigtigste ... er at du skal prøve at FORKLARE / ANALYSERE HVORFOR der er disse forskelle mellem de to landes befolkningsudvikling.

Da demografien er en del af det SAMFUNDSVIDENSKABELIGE fagområde, er det altså i nogle samfundsmæssige forhold at vi skal søge forkaringen på befolkningsforholdene.

De samfundsmæssige forhold som kan have betydning for fødselsraten i forskellige lande kan opsummeres som:

  • Økonomiske forhold
  • Sociale forhold
  • Kvinders sociale status
  • Kultur og traditioner

Se også Eksamensopgaven i demografi nedenfor->

Du har sikkert nogle forestillinger ( hypoteser) om hvorfor kvinder i nogle lande får flere børn end f.eks. i Danmark.

Men i en 'videnskabelig analyse' kan vi ikke nøjes med hvad vi 'tro eller mener'. Du skal derimod finde dokumentation / evidens for dine synspunkter / holdninger.

Men hvordan belyser man så disse forhold rent statistisk?

Figuren nedenfor giver nogle forslag til, hvordan man kan belyse de samfundsmæssige (eller 'socio-økonomiske') forhold rent statistisk.

Fertilitet og samfund - befolkningsanalyse
Samfundsmæssige forhold som påvirker fertiliteten (fødselstallet) i et givent samfund

Socio-økonomisske data

Nedenfor er vist eksempler på forskellige socio-økonomiske forhold som kan anvendes til at forklare forskelle i fødselshyppigheden i de to lande: Tyskland og Burundi.
data-tyskland-burundi
Socio-økonomiske data for Tyskland og Burundi

Tomt korrelations-diagram

Eksamensopgaven til demografi

En komparativ befolkningsanalyse

Eksamensopgaven til demografi består i en Komparativ befolkningsanalyse, hvor du beskriver og analyserer befolkningsudviklingen i to forskellige lande.

Se eksempel på opgavebesvarelse

(med figurer, tabeller og data, samt spørgsmål til analysen )

Alle dine figurer og data til opgaven her- skal samles i ét word doc., som senere afleveres på Lectio

Denne opgave kan direkte anvendes som besvarelse på opgave 2 i NF 3

Vejledning til analyse af eksamensopgaven
Vejledning til komparativ befolkningsanalyse

Vælg to lande:

Når du skal sammenligne mindst to landes demografiske udvikling, er det lettest, hvis de lande du arbejder med er MEGET forskellige i deres demografiske udvikling!

En god indikator på dette er SAMLET FERTILITET

  1. Vælg derfor ét land hvor fertiliteten er over 2,1, f.eks. et af følgende:
    Afghanistan, Congo, Etiopien, Irak, Niger, Nigeria, Pakistan, Syrien og Uganda
  2. og ét land hvor fertiliteten er under 2,1 , f.eks. et af følgende:
    Danmark, Italien, Japan, Kina, Portugal, Rusland, Thailand, Tyrkiet og USA
Opgaven består af seks dele, som præsenteres herunder:

1. del - Demografisk transition

Du skal bruge to kurvediagrammer med fødselsrate og dødsrate for de lande du arbejder med.

Man kan selv tegne kurvediagrammerne med data fra FN's database og exportere data til Excel, men du kan også blot copy-paste figurerne fra siden her: Kurvediagrammer

Dine kurvediagrammer indsættes i word-dokument side om side (brug tekstombrydning)

Gør det selv ....

Tegning af transitionsfigurer for 2-3 udvalgte og meget forskellige lande for perioden 1950-2020.

Data hentes hos FN på
population.un.org/wpp/DataQuery/

Video vejledning til Excel (d. 10/2/2021)

Vejledning til Excel

2. del - Befolkningspyramider

Præsentation af befolkningspyramider for de valgte lande for året 2020.

  1. Data hentes på:

    Befolkningspyramider

  2. Når du har fundet din pyramide, klik nederst t.v. for at få vist pyramiden som grafikfil som du kan copy-paste
  3. og indsætte i dit Word-dokument.

3. del - Aldersbetinget fertilitet

Tegning af søjlediagram med Excel for alderbetinget fertilitet (Age-specific fertility rates) for de to lande du arbejder med.

HUSK: som periode vælges her 2015-2020.

Data hentes hos FN:
FN's befolkningsdatabase

Videovejl. til søjlediagrammer 4.25 min.

Step-by-step guide:

  1. gå til population.un.org/wpp/DataQuery/
  2. Under 'Fertility' vælges 'Age-specific fertility'
  3. Skriv det ene landenavn i søgefelt og vælg fra liste og gør det samme med det andet land. Klik NEXT
  4. Vælg periode 2015 - 2020, og klik NEXT
  5. Klik NEXT og bagefter klik RESULT
  6. Klik 'Export to Excel'
  7. Åbn den downloadede Excel fil - aktivier filen og vælg fanen 'Data' nederst t.v.
  8. Slet tomme linjer
  9. Vælg 'Indsæt' og vælg 'Søjlediagram'

4. del - Tabel med data

Indsamling og præsentation af socio-økonomiske / samfundsmæssige og demografiske data for de valgte lande.

  1. Data indsættes i nedenstående tabel:

    Tabel til befolkningsanalyse

  2. Alle data finder du ved at klikke på teksten i de enkelte rækker i tabellen. Her er der link direkte til de datakort m.v. som du skal bruge.
  3. Når du har udfyldt tabellen, så kopier du tabellen ind i det Word-dokument, hvor du har dine figurer fra 1.-3. del af opgaven.

5. del - Komparativ analyse

Nu skulle du gerne have en masse data, dels i form af demografiske figurer og tal i tabellen.

Nu kommer det vigtigste - nemlig at kunne beskrive og analysere dine mange data.

Husk, at den demografiske metode består i:
at finde sammenhænge (korrelation) og årsag-virkningsforhold (kausalitet) mellem samfundsmæssige forhold og demografiske forhold.

For at hjælpe dig med denne analyse er der her en række konkrete spørgsmål, som du bør anvende i din beskrivelse og analyse af dine data:

Spørgsmål til befolkningsanalyse | docx

Vejledning til komparativ befolkningsanalyse - 5. del

Eksempler på opgavebesvarelse:

Demografisk transition TYskland - Burundi
Befolkningsstruktur / alderfordeling
Aldersbetinget fertilitet
Socil-økonomiske data

6. og sidste del

Den færdige opgave (med figurer, tabel med data og behandlig af spørgsmål ) uploades som opgave aflevering på Lectio - !

Opgave-krav / Kompetencer:

  • Hente demografiske data hos FN og Ourworldindata,
  • Behandle data i Excel -> præsentere data i diagram,
  • Hente Befolkningspyramider.
  • Hente og præsentere socio-økonomiske data -> præsentere i tabel ,
  • Alle diagrammer og tabeller samles i Word dok. til præsentation for klasse. +
  • Komparativ (sammenlignende) analyse af figurer og data, påvisning af korrelation og årsag-virkning
  • Den endelig opgavebesvarelse afleveres på Lectio

Eksterne ressourcer:

Grafiske datapræs.

Eller nyere version:
  • http://www.worldpopdata.org/index.php/map

  • Grafer med demografisk data for enkelte lande
  • Befolkningspyramider fra 1950-2100. |
  • How Many People Can Live on Planet Earth?
  • Til toppen