Q & A til Naturgeografi

Om geografiske kort

1. Hvilke tre typer af kort kan man skelne mellem?

   Fysiske, politiske og tematiske kort

2. Hvilke tre typer af signaturer findes der på de fysiske kort?

   Fladesignatur, linjesignatur og punktsignatur

3. Hvad betyder farverne (fladesignaturen) på et fysiskkort som vist her?

   Farverne angiver højde over havet, samt havdybder.
   

4. Hvilke tre landskabstyper (terrænformer) beskriver fladesignaturen på det fysiske kort?

   Lavland, højland og bjerge.

5. Hvad fortæller målestoksforholdet på et kort? F.eks. 1: 5 000 000 ?

   Målestoksforholdet betyder at 1 cm på kortet svarer til xxx-antal centimeter i virkeligheden.
   f.eks. 1: 5 000 000 , betyder at 1 cm på kortet svarer til 50 km i virkeligheden.

Jorden

6. På hvilken breddegrad ligger Ækvator?

   Ækvator ligger på 0° bredde
   

7. Hvor mange breddegrader er der fra ækvator og til Nordpolen / Sydpolen?

   90 breddegrader fra ækvator til Nordpolen / Sydpolen

8. Hvor mange længdegrader er jorden opdelt i?

   180 ° Vest og 180° Øst

Hydrologi

9. Hvilke tilstandsformer kan vand optræde i?

   Flydende (Liquid), damp (gas) og fast (Solid)

10. Hvilke processer får vandet til at ændre tilstandsform?

    Opvarmning eller afkøling af lufttemperaturen

11. Hvor stor en del af jordens vandressourcer er saltvand og ferskvand?

    97,5 % er saltvand og kun 2,5 % er ferskvand

12. Hvor stor en del af jordens ferskvand er umiddelbart tilgængeligt for planter, dyr og mennesker?

    Kun 0.5 % af al vandet eller 1/5 del af ferskvandet, idet resten er bundet i iskapperne ved nord- og sydpolen samt Grønland

13. Hvad kalder man den proces som sikre os adgang til ferskvand?

    Vandets kredsløb - hvor vand fordamper fra oceanerne og falder som nedbør (ferskvand) over kontinenterne

14. Hvilke kræfter driver vandets kredsløb?

    • solens opvarmning (-> fordampning / smeltning) og
    • tyngdekraften (vanddråber falder som nedbør)

15. Hvilke elementer (eller led) indgår i VANDBALANCELIGNINGEN?

    N = F + Ao + Au ( R)

    N (nedbør)
    F (fordampning)
    Ao (overjordisk afstrømning)
    Au (underjordisk afstrømning) og
    R ( ændring i ressourcer

16. Hvad er NETTONEDBØR?

    Nettonedbøren er differencen mellem N og F ( altså Nedbør MINUS Fordampning)

    Nettonedbøren er det der bliver tilbage til Au + Au

    Vanddamp og skydannelse

17. Kan man se luftens vanddamp?

    Nej - vanddamp (gas) er usynlig for det blotte øje.

18. Hvad hedder den proces som ændrer vanddamp til skyer?

    Kondensation (fortætning) hvor vanddamp omdannes fra gas til flydende form.

    Kondensation er den modsatte proces af fordampning (fra flydende -> gas).
    Når vanddamp kondenserer afgives varme (fortætningsvarme) til luften.

19. Hvilken fysisk lov viser denne kurve?

    Jo varmere en luftmasser er, jo mere vanddamp kan luften indeholde!

    Kurven viser luftens maksimale indhold af vanddamp ved en given temperatur.

    

20. Hvad betyder det at luften er umættet eller mættet med vanddamp?

    Umættet - at luftfugtigheden er under 100% - luften kan altså fortsat indeholde mere vanddamp

    Mættet - at luftfugtigheden er 100% og luften IKKE kan indeholde mere vanddamp

21. Hvad er luftens dugpunkt?

    Det er den temperatur hvorved en given luftmasse er mættet med vanddamp - dvs. luftfugtigheden er 100%

22. Aflæs dugpunktstemperaturen for en luftmasse som indeholder 10 g vand / m3

    Dugpunktstemperaturen er ca 11 ° C
    

23. Hvad skal der ske med en luftmasse for at vi får regn?

    Luften skal afkøles til under dugpunktet !

24. Hvordan afkøles luften almindeligvis for dannelse af skyer / nedbør?

    Luften afkøles ved opstigning - det faldende lufttryk i højden -> lavere temperatur

25. Der er to begreber for fordampning - hvilke?

    Aktuel / absolut fordampning , og
    Potentiel fordampning

26. Hvilken måleenhed opgør man nedbør og fordampning i?

    Nedbør og fordampning måles i millimeter (mm)

27. Hvad betyder aktuel / absolut fordampning?

    Aktuel / absolut fordampning er den mængde vand som der rent faktisk fordamper fra en overflade - målt i mm pr. m2

28. Hvad menes med begrebet POTENTIEL FORDAMPNING (F pot)?

    F pot er den mængde vand som KUNNE fordampe fra et område HVIS der var rigeligt med vand (f.eks. fra en sø eller hav )

29. Hvordan beregner man et fugtighedsindeks?

    Fugtighedsindeks beregnes som NEDBØR / FORDAMPNING (potentiel)

30. Beregn fugtighedsindeks for følgende situation:

    N/F = 600 / 300 = 2

    

31. Beregn også fugtighedsindeks for denne situation:

    N/F = 100 / 300 = 0,33

    Her er altså et betydeligt nedbørsUNDERSKUD <=>
    ingen Ao eller Au :-(

    

32. Hvilke forhold har betydning for størrelsen af den overjordiske og underjordiske afstrømning?

    Terrænforhold ( bakker, bjerge eller fladt) og jordbunden

33. Hvilke dele af Danmark får mest nedbør - det østlige eller vestlig Danmark?

    Vestlige Danmark - her flader op til 900 mm og i øst kun 5-600 mm årligt

    Om sandjord og lerjord

34. Hvor i Danmark har vi overvejende sandjord og hvor er lerjorden dominerende?

    Sandjord er særligt udbredt i det sydlige, vestlige og nordige Jylland.
    Lerjord finder vi i østjylland samt på øerne (Fyn, Sjælland, Lolland- Falster)

35. Nævn 2-3 væsentlige forskelle på sandjord og lerjord?

    Antal partikler, partiklernes størrelse og antallet af hulrum

36. Hvad betyder PORØSITET i forbindelse med jordbund?

    Posøsitet angiver hvor stor en % -del af jordens volume som består af hulrum

37. Hvad betyder PERMEABILITET?

    Gennemtrængelighed - antså vandets evne til at trænge gennem jorden

38. Hvad betyder MARKKAPACITET?

    Jordens evne til at indeholde vand

39. Kan du bruge ovenstående begreber til at beskrive forskellen på sandjord og lerjorden?

    Her har jeg medtaget alle de forskelle som du vil høre om i undervisningen...
    

Klimatologi

40. Hvad er grunden til at temperaturen falder på de højere breddegrader?

    at solhøjden / indstrålingsvinklen aftager mod de højere breddegrader, og solstrålerne derfor skal opvarme et større areal.

41. Hvad betyder det at Solen står i zenit?

    at solen står 90° over horisonten - dvs at solhøjden er 90° og solen står lodret over dit hoved

42. Hvilken egenskab ved jorden gør, at solhøjden ændrer sig med breddegraden?

    at jorden har kugleform - derfor! Hvis jorden var flad ville solhøjden være den samme alle steder.

43. Hvor mange grader hælder jorden om sin egen omdrejningsakse?

    Jorden hælder 23,5° om sin akse

44. Hvorfor har vi årstider?

    P.g.a. jordens hældning om sin egen omdrejningsaksen

45. Mellem hvilke breddegrader kan Solen stå i Zenit?

    Mellem Vendekredsene på 23,5° N og 23,5° S

46. På hvilken breddegrad ligger Polarcirklen?

    66,5° nordlig bredde ( 90 - 23,5 = 66,5°)

47. Hvad er solhøjden over Danmark (56 ° N) ved jævndøgn?

    90° - 56 ° = 34 °
    

48. Hvad er solhøjden over Danmark (56 ° N) ved sommersolhverv (21/6)?

    90° - (56 - 23,5)° = 57,5 °
    

    Atmosfæren

49. Hvorfor har jorden en atmosfære - imodsætning til månen?

    • Jordens tyngdekraft holder på atmosfærens luftarter / gasser
    • Jorden er geologisk aktiv -> vulkanisme -> udsender vanddamp og Co2
    • Jorden er biologisk levende - og derfor optages CO2 fra atmosfæren og tilføres samtidigt ilt (02)

50. HVilken proces har tilført ilt til atmosfæren?

    Fotosyntesen i de grønne planter

51. Hvad er de vigtigste gasser i atmosfæren?

    Kvælstof (N), Ilt (O2),

52. Hvad hedder det lag i atmosfæren hvor vejrprocesserne udspiller sig?

    Troposfæren - de nederste 10 km af atmosfæren

    Strålingsbalancen

53. Hvad er jordens gennemsnitstemperatur?

    ca. 15° celsius

54. Hvad ville gennemsnitstemperaturen være uden den naturlige drivhuseffekt ?

    ca 30° koldere - altså ca. minus 15°
    

55. Hvilken form for stråling udsender solen?

    Synligt lys (med farver) og Ultraviolet stråling (UV-stråling)

56. Hvad beskytter os imod solens UV stråling?

    Det gør ozonlaget (03) i atmosfæren - i ca 30-50 km højde. (og så skal vi ikke tale mere om ozon !)

57. Hvilken form for stråling udsender jorden?

    langbølget varmestråling ( infrarødstråling)

58. Hvorfor er den samlede varmeudstråling fra jorden større end den indstråling vi modtager fra Solen?

    Fordi Jorden afgiver varmestråling hele døgnet rundt fra alle steder på jorden,
    men kun modtager indstråling fra Solen i dagtimerne og mest omkring ækvator

59. Gennemgå for din sidemand (eller din hund / kat/ kæreste) modellen over atmosfærens strålingsbalance Se figur t.h.

    Du skal gerne kunne følgende:

    • Beskrive hvilke former for stråling som henholdsvis solen og jorden udsender?
      
    • Hvad sker der med godt halvdelen af solens indstråling under passagen af atmosfæren?
    • Hvorfor reflekterer skyerne meget af sollyset ( albedo-effekt)?
    • Hvad betyder begreber som: reflektion / albedo effekt , absorbtion?
      
    • På hvilke tre måder kommer jorden af med varmen ?
      
    • Brug tallene nederst i modellen til at vise at der er balance mellem indstråling og udstråling !

    Lokale temperaturforhold

60. Nævn 4-5 forhold som har betydning for de lokale temperaturer?

    

    1. Breddegrad -> solhøjde / indstrålingsvinkel,
    2. Albedo-effekt
    3. Højde over havet (temperaturfald på ca. 0.5°pr 100 m
    4. Varme eller kolde vinde (Varmetransport)
    5. Varme og kolde havstrømme(Varmetransport)
    6. Nærhed til havet : kystklima eller fastlandsklima
       (temperaturforskel sommer-vinter > 18° C)

61. Nævn navnet på en varm havstrøm som har betydning for klimaet i det nordvestlige Europa?

    Golfstrømmen

62. Hvad er Albedo-effekten?

    % af sollyset som reflekteres fra lyse / hvide overflader

63. Hvad er karakteristisk for et fastlandsklima?

    Kolde vintre og varme somre. Temperaturforskellen på varmeste og koldeste måned > 18 ° C

64. Hvad er karakteristisk for et kystklima?

    Kølige somre og milde vintre
    Temperaturforskellen på varmeste og koldeste måned < 18 ° C

    Nedbør, lufttryk og vinde

65. Hvad er sammenhængen mellem luftens temperatur og dens evne til at indeholde vanddamp? Se nedenstående figur

    
    Jo varmere luften er, jo mere vanddamp kan luften indeholde

66. Hvad skal der ske med en fugtig luftmasse for at der dannes nedbør?

    Luftmassen skal afkøles til dugpunktet

67. Hvad menes med en luftmasses relative luftfugtighed?

    Angiver hvor meget vand luften indeholder som % af luftens maksimale vanddampindhold (ved den givne temperatur)

68. Mellem to områder med forskelligt lufttryk vil luften / vinden altid bevæge sig fra xxx- tryk til xxx-tryk?

    Alle horisontale luftbevægelser går fra områder med et højt lufttryk mod områder med et lavere luft tryk
    

69. Nedbør kan alene forekomme i højtryks‐ eller lavtryksområder? Og hvorfor egentlig?

    I lavtryksområder - hvor luften stiger til vejrs og dermed afkøles

70. Hvad hedder de tre dominerende vindsystemer på jorden?

    Polarvinden, Vestenvinden og Passatvinden

71. Hvad kaldes det ækvatoriale lavtryk som bevæger sig mellem vendekredsene?

    Den Intertropiske Konvergenszone (ITK)

72. Se nedenstående figur over det globale vindsystem. Hvilket lufttryk der er ved jordoverfladen ved h.h.v.: Ækvator og Nordpolen ?

    Ved Ækvator er der et termisk LAVTRYK og ved Nordpolen et termisk HØJTRYK
    

73. Mellem Ækvator og Nordpolen finder vi to dynamiske tryk. Hvilket af disse er et dynamisk HØJtryk og hvilket er et dynamisk LAVtryk?
    Hvordan kan vi bestemme om det er det ene eller det andet ud fra figuren her ?

    Lige nord for Ækvator ligger de subtropiske dynamiske HØJtryk, og
    mellem disse og Nordpolen ligger de dynamiske LAVtryk.

    Vi kan nemt se det ved at pilene (vindene) blæser væk fra højtryksområderne og henmod lavtryksområderne - jvnf. tidligere spørgsmål.

74. Hvilke klimazoner kan jorden opdeles i fra Nordpolen til Ækvator?

    Den Polare-, tempererede- , subtropiske- og tropisk klimazone

75. Hvordan defineres klimazonerne og plantebælterne?

    Klimazonerne udfra temperatur i varmeste eller koldeste måned
    Plantebælterne udfra nedbørsmængden / antal mdr med tørke

    Global opvarmning / klimaændringer

76. Nævn tre vigtige drivhusgasser i atmosfæren ?

    Vanddamp, Kuldioxid og Methan

77. Med hvilken enhed måles Co2 indholdet i Atmosfæren?

    p.p.m. Part Pr Million - altså antal CO2 molekyler for hver million luftmolekyler

78. Hvor stor var den før-industrielle CO2 koncentration i atmosfæren og hvad er den i dag?

    Før industrielt niveau ca. 280 p.p.m. og i dag (2021) ca 415 p.p.m.

79. Man har kun direkte målinger af CO2 koncentrationen siden 1958 - hvorfra har man så viden om de tidligere niveauer?

    Fra iskerneboringer på Grønland - blandt andet udført af Danmarks Geologiske UNdersøgelser. Iskernerne indholder små luftlommer hvor man direkte kan analysere fortidens atmosfære.

80. Hvorfor er nedenstående figur vigtig i klimadebatten? Der er to måder at læse kurverne på - hvilke?

    Kurverne viser korrelationen (sammenhængen) mellem luftens CO2-ndhold og temperaturen.
    Nogle (Al Gore) mener Co2 er årsag og temp. virkning, andre at temperaturen er årsag og CO2 er virkningen.
    

81. Hvorfra kommer det menneskelige bidrag til atmosfærens CO2 indhold?

    Fra vores stigende forbrug af fossile brændsler ( kul, olie og gas)

82. Nævn tre faktorer som vil have betydning for de fremtidige Co2-udledninger?

    1) Befolkningstilvæksten 2) Den teknologiske udvikling og 3) den økonomiske udvikling

83. Hvorfor syntes den globale opvarmning at vise sig mest tydeligt i de aktiske områder?

    Stigende temperaturer -> øget isafsmeltning -> mindre overflade albedo -> større absorbtion af indstråling -> stigende temperaturer - osv.

84. Forklar hvad der menes med h.h.v. positiv og negativ feedback i klimasystemet?

    Positiv feedback = at processen (global opvarmning) forstærkes
    Negativ feedback = at processen ((global opvarmning) modvirkes / svækkes

85. Hvad menes der med udtrykket "En sommerfugl basker med vingerne i Kina og vejret ændres i Paris"?

    Referer til klimasystemets kaotiske natur, hvor små ændringer et sted i systemet (f.eks CO2 koncentrationen) kan føre til store ændringer andre steder i systemet ( f.eks isafsmeltningen i Arktisk). Dette kan forklares med klimasystemets feedback-mekanismer, som gør nogle processer selvforstærkende og irreversible !

86. Hvilke indikationer / tegn er der på at den globale opvarming er i fuld gang?

    Flere tilfælde af 'ekstremt vejr' :
    Varmerekorder siden 1990'erne, kraftigere storme, voldsomme skybrud , hyppige oversvømmelser.

    Ørkenspredning / tørke i Middelhavsorådet,
    længere vækstperiode i Danmark,
    Isafsmeltning af havis, Grønlands indlandsis og glethere.

    Globale gennemsnitstemperatur er steget med 1,1 grad siden 1860.

    Vandstanden i havene er stigende.

87. Hvormeget er Danmarks udledning af drivhusgasser reduceret siden 1990? Bemærk - at der er to måder at opgøre dette på som vist i graferne herunder!

    1) hvis man alene ser på udledningen af drivhusgasser indenfor Danmarks grænser (uden international transport = den GRØNNE kurve), så er udledningen reduceret med ca. 44 % :-)

    2) Men hvis man inkluderer (medregner) udledningen af drivhusgasser fra vores internationale transport (den ORANGE kurve) så er udledningen kun faldet med ca. 3 %! :-(

    

88. Hvad er forklaringen på at Danmark har reduceret sit CO2 udslip over de sidste tre årtier?

    Udviklingen af vedvarende energikilder - især vindkraft

    Energibesparelser i form af isolering af huse og boliger

    lav-energi teknologier (sparepærer mv)

    Miljøafgifter / grønneafgifter på el , benzin, olie m.v.

    Astronomi

89. Er Solen en stjerne, en supernova eller en gasplanet?

    Solen er en stjerne - omend en relativ lille stjerne

90. Hvor mange planeter er der i vores Solsystem ?

    Der er 8 planeter - PLuto regnes ikke længere for en planet.

91. Nævn de fire planeter som ligger nærmest Solen? start med den der er tættest på Solen

    Merkur, Venus, Jorden og Mars.

92. Hvad hedder de sidste 4 planeter?

    Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun

93. Hvad hedder den galakse som vores solsystem er en del af ?

    Mælkevejen

94. Hvor gammel er jorden egentlig?

    ca. 4.6 milliarder år gammel

95. Hvad forestiller billedet herunder?

    En galakse med mia. af stjerner - her Andromeda galaksen
    
    
    
    

    Geologi

96. Hvilke geologiske processer kan man skelne imellem?

    Indre geologiske processer og ydre geologiske proceser

97. Beskriv hvad disse to processer omfatter?

    Indre processer ( varme fra jorden kerne -> smelter bjergarterne og skaber konvektionsstrømme i jorden kappe -> pladebevægelser, jordskælv, vulkanisme , foldebjerge m.v.

    Ydre geologiske processer : solens varme + jordens atmosfære giver os klimasystemet -> kulde/ varme , vind og nedbør -> bjergarterne forvitrer /nedbrydes, sedimenter transportere bort og aflevres

98. Hvilken hypotese blev fremsat for godt 100 år siden af Alfreb Wegener?

    At kontinenterne havde hængt sammen og siden var drevet fra hinanden (= kontinentalfdrift)

99. Hvilke observationer ligger til grund for teorien om pladetektonik?

    1) Oceanerne består af bjergkæder (f.eks den Midtatlantiske højderyg) og

    2) Dybdegrave (f.eks. Mariannergraven) især langs de vulkanske øbuer

    3) Oceanbunden består af magmatiske bjergarter (basalt) og ikke sedimenter!

    4) Oceanbunden alder tiltager med afstanden fra oceanryggen - og er ingen steder ældre end 2-300 mio. år

100. Hvilke typer af pladerande / - grænser skelner man mellem?

     Konstruktive -, destruktive- og bevarende pladerande.

101. Hvad illustrerer nedenstående to figurer?

     T.v. en konstruktiv pladerand i et ocean - f.eks. Atlanterhavet.
     T.h. en destruktiv pladerand hvor en oceanbund synker under et kontinent - f.eks ved Syamerikas vestkyst
     

102. Hvilke geologiske fænomener vil ofte optrædde langs de destruktive pladerande? Se også figuren

     Jordskælv, vulkanisme, dybdegrave og foldebjerge eller vulkanske øbuer.

103. Hvordan forklarer man i dag udbredelsen af jordskælv som vist på nedenstående kort?

     Jordskælv finder sted langs de tektoniske pladegrænser og særligt hyppigt ved de destruktive pladegrænser.
     

Links

Universitetet i Tromsø har endvidere mere geologi og kemi på samme sites