Tekst & spørgsmål:

Den primære tekst til dette undervisningsforløb er denne webside du ser på nu.

Spørgsmål til læsningen 1. del | PDF

Spørgsmål til læsningen 2. del (NY VER. 24/10/24) | PDF

Spørgsmål til læsningen 2. del | PDF

Opgaver:

1. Beregning af solhøjde | PDF | bilag med vejledning
2. Lokale temperaturforhold - opg 4 | Pdf
3. Det globale vindsystem | PDF
4. Tjek op på nedbør og monsun | PDF
5. 6 opgaver til repetition af klimatologi | PDF
6. Klimaanalyse | EKSAMENSOPGAVEN | PDF

Eksperimentelt arbejde:

Vejledning:

PowerPoint 1 til klimatologi

Beregning af solhøjde

Tjek din viden ..!

Q & A til klimatologi

Læseplan:

Faglige mål:

• Hvilke forhold der bestemmer de overordnede globale temperaturforskelle
• Hvordan man beregner største og mindste solhøjde på en given lokation
• Hvilke forhold der har betydning for de lokale temperaturer ( højde, fastland- kystklima, vinde, havstrømme)
• Hvilken betydning atmosfæren har for vores klima (indstråling, udstråling, reflektion/ albedo, absorbtion og naturlig drivhuseffekt)
• Hvordan dannes termiske lavtryk og højtryk, og hvilke lufttryk og dominerende vinde finder vi i det globale vindsystem
• Hvad er forudsætningerne for nedbørsdannelse og forskellige nedbørstyper (luftens max. vanddampindhold)
• Hvilken sammenhæng er der mellem det globale vindsystem og lufttryk og dannelsen af nedbør?
• at kunne forklare dannelsen af monsunregn i det sydlige Asien
• Definition af klimazonerne / klima-plantebælter og
• aflæsning og analyse af hydrotermfigurer

Hvorfor har vi årstider?

• De skiftende årstider skyldes at jordens omdrejningsakse hælder 23,5° , og altså ikke står lodret op og ned som vist i den tidligere figur 1

• Det betyder også, at 'toppen' af jorden ikke er nordpolen ( 90 ° N) men 66,5 ° N - som du kan se på figur 2. Afstanden mellem 90 ° N og 66,5 ° N er netop 23,5 ° (90 - 66,5)
• Jordens omdrejningsakse peger altid i samme retning (mod Nordstjernen), mens jorden cirkulerer rundt om solen. Se figur 2
• Det betyder, at solhøjden alle steder på jorden ændres fra dag til dag.
  Ændringen vil være størst på de højere breddegrader og mindre omkring ækvator.
• Derfor får vi årstider på de højere breddegrader, mens man ikke taler om årstider omkring ækvator.
• Da jordhældningen er 23,5° vil solen KUN kunne stå i ZENIT mellem 23,5 ° N og 23,5° S - også kaldet nordlige og sydlige Vendekreds.

Jorden hælder 23,5°

• Nemlig 23,5° N og 23,5° S (Vendekredsene) og
• 66,5 ⚬ N og 66,5 ⚬ S (Polarcirklerne)

MEN, når jorden hælder 23,5°, så vil solen

• om sommeren (på den nordlige halvkugle) står i zenit over 23,5° N, og
• om vinteren (på den nordlige halvkugle) står i zenit over 23,5° S
• Ved forår- og efterårsjævndøgn vil solen stå i zenit over ækvator ( 0° bredde)

1: Ved forår- og efterårsjævndøgn

METODE:

1) Afstanden fra Ækvator til X målt i grader.

2) Resultatet af (1) trækkes fra 90 ° , og

3) vi har solhøjden i X

ØVELSER (lette):

1. Beregn solhøjden på 60° N ved Jævndøgn
2. Beregn solhøjden på 60° S ved Jævndøgn
3. Beregn solhøjden på 90° S ved Jævndøgn
4. Beregn solhøjden på 56° N (Damark) ved Jævndøgn
5. Beregn solhøjden over Ækvator ...?
6. Beregn solhøjden over den SYDLIGE vendekreds ...?
7. Beregn solhøjden over den nordlige Polarcirkel (66 1/2° N)...?

Tjek dine svar her:

2: Ved sommersolhverv

Øvelser - kun meget lidt sværere:

Metode:

• Solen står i Zenit over 23,5° N.
• Så du skal finde afstanden i ° mellem 23,5°N og breddegraden for den pågældende lokalitet.
• Resultat strækker du fra 90 så har du solhøjden på lokaliteten! :-)

Beregn den STØRSTE solhøjde for følgende lokaliteter:

9. København på 56° N
10. Athen på 38° N.
11. Rom på 42° N.
12. Singapore på 1° N.
13. Rio De Janeiro på 23,5°S. (OBS: den sydlige halvkugle!!)

Eksempel ...

3: Ved Vintersolhverv

Beregn den MINDSTE solhøjde for de samme lokaliteter:

14. København på 56° N
15. Athen på 38° N.
16. Rom på 42° N.
17. Singapore på 1° N.
18. Rio De Janeiro på 23,5°S. (OBS: den sydlige halvkugle!!)

Eksempel ...

Sådan læses modellen af strålingsbalancen:

I venstre side ses solens indstråling til jorden

• En del af solstrålingen (22 %) reflekteres af skyernes hvide overflade
• En anden del absorberes af atmosfærens gasarter ( 23 %)
• Endelig er der ca. 7 % af sollyset som reflekteres fra hvide overflader (sne og is) på jorden
• Kun 48 % af sollyset absorberes i jordoverfladen og omdannes hermed til varme

Højre side - udstråling fra jorden

• Jorden udstråler hele døgnet varmestråling til atmosfæren
• Derfor er den samlede varmeudstråling (118 %) større end indstrålingen (48 %) som jo kun ske i dagtimerne
• Heldigvis bliver langt den største del af udstrålingen (nemlig 100 af de 118%) holdt tilbage af jordens atmosfære - ikke mindst af vanddamp og diverse drivhusgasser.
• Dette kaldes for atmosfærens naturlige drivhuseffekt som gør, at jorden har en gennemsnitstemperatur på ca. 15 ° C. Uden denne naturlige drivhuseffekt ville temperaturen på jorden være ca. 33 ° koldere, altså minus 18 ° C

Model af strålingsbalancen

2: Reflektion / albedo-effekten

• Mørke overflader (f.eks. en nyasfalteret vej) absorberer (=optager) solstrålingen som omdannes tilvarme.
• Lyse overflader - f.eks. sandet på stranden eller sne / is reflekterer sollyset, som derfor ikke bliver omdannet til varme.

Albedo-effekten

• Nyfalden sne: 80-90 %
• Gammel sne: 40-80 %
• Ørken / sand: 40 %
• Græsdækket område: 25 %
• Løvfældende skov: 15-18%
• Nåleskov: 8-15 %
• Havet: < 10 %

Det er det samme du vil opleve hvis du har sort tøj på om sommeren hvor solen skinner - det bliver hurtigt meget varmt. Tar du lyst tøj på føles det mindre varmt.

Albedo-effekten er selvfølgelig størst omkring polerne som er sne og isdækkede. Her er de ekstremt lave temperaturer altså både en følge af en lav solhøjde men også den store albedo-effekt (reflektion) fra den hvide overflade (sneen)

4: Vinde

• Vindhastigheden (m /s)
• Vindretningen

I vindstille vejr vil det oftes være varmere end i mere blæsende vejr (chill-effekten).

På samme måde har de meget skiftende vindretninger stor betydning for temperaturen fra dag til dag - se figurer.

Tjek selv dagens vindretning i Danmark

5: Havstrømme

Det afgørende er her om der er kolde eller varmehavstrømme langs kysten.

Et eksempel på en varm havstrøm er Golfstrømmen (The North Atlantic current), som bringer varmt vand fra den mexikanske gulf og langt op i Nordatlanten - se kort.

Det varme vand fra Golfstrømmen opvarmer luften i hele det nordvestlige Europa - og forklarer hvorfor vi f.eks i Danmark har milde vintre i modsætning til Moskva, selv om vi ligger på samme breddegrad, og solhøjden dermed er den samme.

Langs Sydamerikas vestkyst er den kolde Humbolt Strøm (også kaldet Peru strømmen) med til at afkøle luften, og det forklarer blandt andet de relative kølige somre f.eks. i Antofagasta i Chile.

6: Kystklima eller fastlandsklima ?

Man skelner her mellem et såkaldt KYSTKLIMA og FASTLANDSKLIMA. De to klimatyper defineres udfra temperaturforskellen på koldeste og varmeste måned det pågældende sted.

Definitioner:

• Kystklima = når forskellen på koldeste og varmeste måned er under ca. 18°C.
  I et kystklima har man milde vintre og kølige somre
• Fastlandsklima = når forskellen er over 18°C.
  I et fastlandsklima har man kolde vintre og varme somre.

Når der alligevel er markant forskel - specielt på temperaturen om vinteren, skyldes det netop at Moskva har fastlandsklima og Danmark har kystklima.

Hvorfor denne forskel?

Omvendt på fastlandet - her Moskva. Landjorden opvarmes hurtigt i foråret i takt med stigende solhøjde, men så snart efteråret kommer og solhøjden falder, så afkøles landjorden hurtigt igen. Derfor de meget kolde vintre i Moskva.

Tjek selv dagens temperaturer i Danmark og Moskva Vejrkort

Hvad menes der med luftens tryk?

På grund af tyngdekraften vil de fleste luftmolekyler befinde sig i atmosfærens nederste lag. Jo højere op vi bevæger os - f.eks. op af et bjerg - så bliver luften tyndere og tyndere med højden.

At luften bliver tyndere betyder samtidigt at luftens tryk falder.

Dette skyldes at luftens tryk defineres som:
trykket (vægten) af en luftsøjle over et givent sted. Se figur t.h.

Luftens tryk måles i Bar eller HectoPascal (hPa) her bruger vi hPa.
Hvis du ser på luftsøjlen i figuren t.h. , kan du se at normaltrykket ved jordoverfladen er 1013 hPa - i dagligdags sprog kaldet én atmosfæres tryk, da det jo er vægten eller trykket af atmosfæren - altså luftmasserne over jorden.

Her og nu skal du blot acceptere, at lufttrykket altid falder med højden over jorden (og derfor falder temperaturen også ;-)

• Du ved nu at lufttrykket falder med højden (forrige afsnit)
• Når lufttrykket falder vil luftmassen (en luftboble) udvide sig
• Når luften udvider sig bliver der længere afstand mellem luftmolekylerne
• Det er luftmolekylernes bevægelsesenergi der omsættes til varme når luftmolekylerne støder sammen med hinanden.
• Men når luften udvider sig bliver der større afstand mellem luftmolekylerne og færre sammenstød og dermed tilføres luften mindre varme. Se figur t.h.

Luftcirkulation / konvektion i atmosfæren

1. I den venstre luftsøjle opvarmes luften (f.eks. ved ækvator) -> luften udvider sig -> bliver lettere -> stiger op
2. Der bliver altså nu tilført luft til højere luftlag (f.eks. 10 km højde) hvorved lufttrykket her ( i 10 km højde) stiger til 280 hPa i modsætning til normaltrykket i den højde som er 250 hPa.
3. Lufttrykket udtrykkes altid relativt - dvs. at lufttrykket ét sted sammenlignes med lufttrykket et andet sted i samme højde over jorden.
4. I den højre luftsøjle afkøles luften (f.eks. over Nordpolen) -> luften trykker sig sammen -> bliver tungere -> og falder ned
5. Der er nu mindre luft i toppen af den højre luftsøjle. Lufttrykket er altså nu lavere her (220 hPa) end normaltrykket i denne højde (250 hPa)

   Vi har nu fået dannet to forskellige lufttryk oppe i atmosfæren - her ca. 10 km højde. I venstre luftsøjle er der et højtryk og i den højre søjle et lavtryk.

6. Luften vil nu strømme fra højtrykket mod lavtrykket for at udligne denne 'uligevægt'. Det betyder reelt at der flyttes luft fra den venstre luftsøjle over til den højre luftsøjle
7. Derfor ser vi at det samlede lufttryk i den venstre søjle falder til 1000 hPa, mens lufttrykket i den højre søjle stiger til 1020 hPa. Til venstre et lavtryk (L) og til højre et højtryk (H)
8. I den nedre atmosfære (hvor vi opholder os) vil luften nu også strømme fra højtrykket (H)mod lavtrykket (L). Husk at altid når vi taler om højtryk eller lavtryk er det trykket ved jordoverfladen vi taler om.

Model af konvektion i atmosfæren og dannelse af høj- og lavtryk

Konvektion i atmosfæren

Konvektion i oceanerne

Konvektion i Lithosfæren

Konvektion i en gryde

Søbrise

• På en varm sommerdag vil landjorden opvarmes hurtigere end havet.
• Herved bliver luften lettere og stiger op
• Omvendt vil luften være køligere over havet, hvorved den køligere (og tungere) luft vil synke ned.
• Herved skabes et relativt termisk lavtryk over land ( luften stiger op) og samtidigt et relativt termisk højtryk over havet (luften synker ned)
• Luften vil nu blæse fra højtrykket over havet mod lavtrykket over landområdet.

Landbrise

1. Hvor vil luften hurtigt blive afkølet og hvor vil luften være varmest?
2. Hvilket lufttryk dannes over henholdsvis land og hav ?
3. Og hvordan vil luftbevægelsen nu være mellem land og hav?

   

   Se svar ...

   1. Luften afkøles hurtigt over land, mens havet holder på varmen
   2. Derfor dannes der nu et højtryk over land hvor den køligere luft synker ned mens den lunere luft over havet stiger op og danner et lavtryk over havet.
   3. Luften vil derfor strømme fra land og ud mod havet = landbrise.

Termiske tryk

• På grund af de høje temperaturer ved ækvator, vil den varme luft stige op, og der dannes et termisk lavtryk ved jordoverfladen.
• Omvendt ved polerne , her vil den kolde luft synke ned og danne et termisk højtryk ved jordoverfladen.
• Vi kalder disse lufttryk for termiske lufttryk, da de alene er dannet p.g.a. temperaturene - henholdsvis varme og kulde.
• På grund af disse temperaturforskelle dannes en konvektionscelle - som vist i figur 8. I den forsimplede model herunder, er der kun én konvektionscelle - men i virkeligheden bliver der tre konvektionsceller, som vi skal se nedenfor.

Dynamiske lufttryk

Hvad er dynamikken bag 'dynamiske tryk'?

Pga. jordens rotation og afbøjes vindene til højre på den nordlige halvkugle. Denne kraft eller effekt kaldes Coriolis kraften - og forklares nærmere i næste afsnit (7).

Pga vindenes afbøjning vil antipassaten på forrige figur, aldrig når op til Nordpolen , men vil blive afbøjet til højre over ca. 30 ° nordlig bredde, og bliver til den 'subpolare jetstrøm'. Se figur nedenfor.

Tre dominerende vinde

1. Polarvindene - som strømmer fra det polare højtryk -> subpolare lavtryk
2. Vestenvindene - som strømmer fra de subtropiske Højtryk -> subpolare lavtryk
3. Passatvindene - som ligeledes strømmer fra de subtropiske højtryk men ned mod det ækvatorielle lavtryk

Coriolis kraften

• på den nordlige halvkugle mod HØJRE, og
• på den sydlige halvkugle mod VENSTRE

Fordi jorden er en kugleform - vil jordens rotationshastighed falde på de højere breddegrader. Dette kan illustreres således:

Animation af coriolis kraften (eng.) 2.5 min.

Vindene afbøjes i forhold til bevægelsesretningen

• Polarvinden fra nordpolen vil ikke blæse direkte mod syd, men afbøjes mod højre (vest)
• Vestenvinden vil ikke blæse direkte mod nord / syd, men vil afbøjes mod højre
• Passatvindene, som blæser mod ækvator, vil ligeledes blive afbøjet mod højre

Vigtigste her:

Luftfugtighed

Figuren t.h. viser sammenhængen (korrelationen) mellem en luftmasses temperatur og hvor meget vanddamp den MAKSIMALT KAN indeholde ved en given temperatur.

Af figurens kurve ses: At jo varmere luften er, jo mere vanddamp kan luften indeholde.

• Varm luft kan altså indeholde mere vanddamp end kold luft !
• Det betyder også, at hvis luftmassen bliver afkølet, vil den ikke kunne indeholde ligeså meget vand. Derfor regner det!

1. Luftens ABSOLUTTE fugtighed
2. Luftens RELATIVE fugtighed

ABSOLUT luftfugtighed

RELATIV luftfugtighed

En relativ luftfugtighed på 50 % betyder, at luften indeholder halvdelen af det maksimale vanddamp indhold ved den pågældende temperatur.

Luftens dugpunkt eller dugpunktstemperaturen - er den temperatur hvor en luftmasse har en relativ luftfugtighed på 100%.

Regneeksempler ....

1. Hvis en luftmasse er 30° C, hvor meget vanddamp kan den så maksimalt indeholde?
2. Hvis den samme luftmasse har en ABSOLUT fugtighed på 15 g/m2 , hvad er så den relative luftfugtighed?
3. Hvad skal der ske med denne luftmasse hvis luftfugtigheden skal stige?
4. Ved hvilken temperatur (dugpunktet) vil luftmassens relative luftfugtighed være 100% ?
5. Hvad vil der ske hvis luftmassen afkøles yderligere?

Svar ...

Endnu et regneeksempel

Hvad kan vil lære af det?

1. Jo varmere en luftmasse er, jo mere vand kan luften indeholde
2. For at få dannet nedbør skal en luftmasse afkøles til under dugpunktet

Konvektionsnedbør

Dette er meget almindeligt i forbindelse med termiske lavtryk - ikke mindst omkring ækvator hvor solhøjden er stor og dermed opvarmningen af luften. Men konvektionsnedbør kan også finde sted i Danmark på varme dage.

Konvergensnedbør

Det er denne form for nedbør som er knyttet til den Intertropiske Konvergenszone (ITK-zonen) og monsunregnen (herom i næste afsnit).

Stigningsregn

Dette findes alle steder på jorden, men særligt almindeligt i bjergområder i nærheden af kysten, hvor fugtigt luft blæser ind fra havet. Det kendes således i det skotske Højland, de norske fjelde og Alperne i Sydeuropa for bare at nævne et par steder.

Frontregn

Dette sker langs Polarfronten - og dermed ofte i Danmark. Varmfronten vil ofte give heldagsregn.

Koldfront: Her sker det modsatte . NU er det den kolde luftmasse der bevæger sig mod en varmere luftmasse. Den kolde luft er tungere end den varme, og vil derfor presse sig ind under varmluften. Herved presses den varme luft til vejrs, og afkøles og giver kortvarigt og heftig regn.

Se eksempel på vejrkort for nordeuropa

8.3: Globale nedbørsfordeling

• Lavtryk og højtryk er dominerende på bestemte breddegrader - se globale vindsystem
• Det regner typisk i lavtryksområder hvor luften stiger til vejrs og afkøles
• I højtryksområder synker luften ned og bliver derfor ikke afkølet

Figuren kan læses således:

Nedbørskurven:
• Der er tydeligvis mest nedbør omkring ækvator fra 0 ° bredde til ca 20 ° N og S
• De mindste nedbørsmængder finder vi på de høje breddegrader fra ca 70-90 ° N og S
• Generelt er nedbørsmængden altså faldende når vi går fra lave til højere breddegrader.

Potentiel fordampning:
• Den potentielle fordampning er jævnt stigende fra polerne og mod de lavere breddegrader - hvilket skyldes den stigende opvarmning ( solhøjden)
• Når vi så sammenligner nedbørsmængden med den potentielle fordampning kan vi se hvilke breddegrader som har nedbørsoverskud ( N > F) eller nedbørsunderskud (N < F)
• Vi kan se at der er et tydeligt mønster i fordelingen af områder med henholdsvis nedbørsoverskud og -underskud.
• Dette mønster svarer helt til fordelingen af de globale høj- og lavtryksområder. Lavtryk omkring ækvator , derefter højtryksområderne nord og syd herfor. Derefter følger igen et lavtryksbælte hvor vi finder nedbørsoverskud og endelig de polare højtryk omkring polerne.

Nedbørskort med fladesignaturer

Det ses tydeligt at områder i Sydamerika (Amazonas) og det centrale Afrika og hele det sydlige Asien får mest nedbør. Alle disse områder ligger på og omkring ækvator.

Omkring den nordlige og sydlige vendekreds på 23 1/2 ° (markeret med en stiplet linje) finder vi områder med meget lidt nedbør. Det er også her vi finder verdens store ørkenområder som Atacama i Chile, Sahara, Kalahari og Namib ørkenerne i Afrika, Gobi ørkenen i Mongoliet m.fl.

Opgave | PDF

Den Intertropiske Konvergenszone (ITK)

Det er dette lavtryk, som har helt afgørende betydning for nedbørsmønstret i det sydlig og sydøstlige Asien, som vi skal se om lidt.

Men først lidt mere om det ækvatorielle lavtryk.

Man kalder derfor dette lavtryk for den Intertropiske Konvergenszone - forkortet ITK.
Intertropisk - betyder her at vi taler om noget det foregår INDEN FOR TROPERNE. Konvergens betyder noget som NÆRMER SIG HINANDEN - her de to passatvinde.

Det som nu er vigtigt at forstå er, at dette lavtryksbælte (altså ITK) i løbet af årets gang flytter sig dels nord for ækvator og siden syd for ækvator!

Hvorfor flytter ITK sig frem og tilbage?

• i vores sommermåneder bevæger solen sig op til den nordlige vendekreds på 23,5 ° N, og
• ned til den sydlige vendekreds 23,5 ° S i vores vinterhalvår.

Man kan beskrive dette som at solen 'vandrer' mellem den nordlige og sydlige vendekreds.

Da det ækvatorielle lavtryk (ITK) jo bliver dannet af solens opvarmning, så vil lavtrykket (ITK) nogenlunde følge solens zenitposition. Om sommeren trækker det nord for ækvator og om vinteren syd for ækvator. (se figur 11 og 12). Den Intertropiske Konvergenszone følger solens vandring mellem vendekredsene I det følgende skal vi se hvad dette betyder for nedbørsdannelsen i Sydøstasien

Monsunregn i Sydøstasien

Det skal vi se i det følgende:

Lufttryk og vinde i jan. / vinterhalvåret

• I vintermånederne spreder det polare højtryk sig ned over kontinenterne ( Nordamerika og Asien / Rusland). Polarvindene sender hermed iskold og tør luft langt ned i USA og Rusland og det Centrale Asien. Derfor har vi nu et TERMISK højtryk over det indre Asien som vist i figur 12
• Fra dette højtryk strømmer kold og dermed tør luft ned over Sydøstasien. Derfor regner det ikke - eller kun meget lidt - i vinterhalvåret i sydlige Asien - herunder Indien.
• ITK ligger nu syd for ækvator - se figur 12 - og de nordlige vinde bliver derfor trukket langt mod syd i Det Indiske Ocean.
• Det er også fra det termiske højtryk i centralasien at luften strømmer ned over Saudi-Arabien og ind i Nordafrika. Luften er godt nok blevet varmere, men ikke mere fugtig, tværtimod - mere tør.
• Luftmasser som kommer fra kontinenterne vil - som tilfældet er her - altid være tørre, og om vinteren kolde og om sommeren varme.

Lufttryk og vinde i juli / sommerhalvåret

• Nu ligger det ækvatorielle lavtryk ( ITK) langt inde over det Sydøstasiatiske kontinent.
• Lavtrykket trækker nu varm og fugtig luft ind fra det Indiske Ocean og det dynamiske højtryk som ligger her året rundt.
• Inde over kontinentet afgiver denne luft nu store nedbørsmængder, enten som konvektions-, konvergens- eller stigningsregn.
• Ikke mindst på Himalyabjergenes sydlige skråninger vil der falde store mængder nedbør, i takt med at luften presse op af bjergsiderne og afkøles.
• Alt denne nedbør samler sig i Asiens store floder som overfladisk afstrøming, som flks. Indusfloden i Pakistan, Gangesfloden i Indien, Yangze-floden i Kina m.fl.

• at det sydøstlige Asien har en uddræget regntid i somerhalvåret,
• mens det ikke regner i vinterhalvåret.

Klima- og plantebælter

Klimabælterne

Man definerer de enkelte klimazoner således:

• Polart klima hvor varmeste måned < 10 °C
• Tempereret klima hvor varmeste måned > 10 °C
• Subtropisk klima hvor varmeste måned > 20 °C
• Tropisk klima hvor koldeste måned > 15 °C og frost ikke forkommer

Tematisk kort over jordens klima- og plantebælter

Hydrotermfigurer

• En hydrotermfigur viser gennemsnits-
  temperaturer og nedbøren for en given lokalitet gennem årets 12 måneder.
  Se eksemplet t.h. / nedenfor.

• Temperaturen er vist som en kurve og aflæses på den højre Y-akse, mens
• Nedbøren er vist med søjler for de enkelte måneder og aflæses på den venstre Y-akse.
• I de hydrotermfigurer vi skal bruge i det følgende er der indsat nogle ekstra oplysninger om lokaliteten, nemlig :
  Bredde- og længdegrad,
  Højde over havet
  Nedbør i cm. og
  Potentiel fordampning (pot F) i cm.

  Disse oplysninger kan vi bruge i en klimaanalyse, som vi skal lave om lidt.

Sådan læses hydrotermfigurene:

Hvordan skal du bruge disse oplysninger?

1. Bredde- og længdegrad - til at finde lokaliteten på et kort
2. Breddegrad anvendes til beregning af solhøjde
3. Højde over havet - kan forklare en lavere temperatur end forventet på breddegraden
4. Nedbørsmængde (N) og potentiel fordampning (F) i cm ( 1cm = 10 mm), anvendes til at beregne fugtighedsindeks (N / F),
5. du kan nemt beregne størrelsen af nettonedbøren (N - F) og dermed størrelsen af et nedbørsoverskud eller underskud i cm.

Klimaanalyse - how to do?

1. Placer lokaliteten på et verdenskort
2. Bestemmelse af klimazonen ud fra temperaturkurven og gældende definitioner på klimazonerne
3. Bestemmelse af plantebæltet - enten udfra nedbørs mængde / nedbørsfordeling eller klimakort
4. En beskrivelse af temperaturfordelingen i årets løb - f.eks max og min temperatur , temperaturforskel -> fastlandsklima?
5. Beskrivelse af nedbørsfordelingen i årets løb. Beregne fugtighedsindeks og nettonedbør ( overskud / underskud af nedbør)
6. Analysere (dvs. forklare) temperatur- og nedbørsforholdene.
   Vi vil her se på følgende forhold:

• Breddegraden -> og dermed mulighed for at beregne største og mindste solhøjdeSe
• Bestemme / aflæse højden over havet
• Dominerende vindretninger - evt. havstrømme
• Dominerende lufttryk ( høj eller lavtryk) som har betydning for nedbørsdannelsen

Strømningsvejr - vinde

Dette skyldes at Danmark er præget at det man kalder et 'strømningsvejr' - dvs luftstrømme eller vinde. Det afgørende om vejret fra dag til dag , er således fra hvilken retning vindene kommer. Afhængigt af vindretningen kan vinden være enten kold / varm, tør / fugtig .

Den almindelige vindretning i Danmark er vestenvinden. Den kommer fra Nordsøen og Atlanterhavet, og vil derfor altid være fugtig og lun ( hverken kold eller decideret varm)

Det som bestemmer vindretningen er placeringen af de lavtryk som for det meste dominerer vores vejr. Lavtrykkene følger Polarfronten som nogle gange ligger nord for Danmark andre gange syd for Danmark. Dette skyldes at polarfronten er styret af nogle luftstrømme i den øvre atmosfære (kaldet Jetstrømme) som slynger sig op og ned rundt om jorden.

Se aktuelle vindretning over Danmark

Kølige somre, milde vintre

De milde vintre har vi fordi vi er omgivet af vand og derfor har kystklima, med kølige somre og milde vintre.

Den fremherskende vindretning er vestenvinden, som fører lunt og fugtig luft ind fra Atlanterhavet. Her spliller Golfstrømmen en vigtig rolle ved at transportere varmt overfladevand langt mod nord, og dermed sikre Nordvesteuropa nogle relative milde vintertemperaturer.

Sibirisk kulde i Danmark

Det betyder at polarvindene nu blæser ned over Danmark og bringer os iskold luft fra Rusland og det nordlige Skandinavien.

Til gengæld vil lavtrykket ligge nede mod Middelhavet og vil derfor bringe dem hårdt tiltrængt nedbør.

Da Polarfronten og den tilhørende jetstrøm slynger sig rundt om jorden omkring 60 ⚬ N, vil en kold vinter i Danmark ofte være sammenfaldende med varmere vejr i Grønland (Gr), som nu får glæde af vestenvindens lune luft.

Vinterhalvåret

Hvis vi derimod får vinden fra øst eller nordøst , er det iskold og tør polarluft der rammer Danmark.

Sommerhalvåret

Kommer vinden derimod fra øst eller sydøst er det meget tør og varm kontinentalluft , som giver os meget varme somre.

I sommertiden sættes uret én time frem i forhold til normaltiden.
Dvs at står vi op kl 7.00 om sommeren så er tiden i virkeligheden kun 6.00.
Går vi i seng kl 22.00 så er tiden i virkeligheen (normaltiden) kun 21.00

Formålet med sommertiden er at anvende flere af sommerhalvårets lyse timer og dermed spare på energien.

Sommertid blev allerede indført i flere europæiske lande under 1. Verdenskrig for at spare på strømforbruget. Den nuværende ordning i Danmark blev indført i 1980, med samme formål.

Den engelske betegnelse for sommertid i Danmark er UTC+2 (Universal Time Coordinated + 2). Tidligere hed det GMT (Greenwich Mean Time). UTC + 2 betyder at vi er to timer foran Greenwich, London. Når sommertiden slutter er vi én time foran lokal tid i London , altså UTC + 1

Sommertid anvendes i de 'blå' lande

Formål:

• At du demonstrerer at du kan anvende de mange faglige begreber, som du har lært om i klimatologi
• At du kan beskrive klimaforholdene på to lokaliteter med udgangspunkt i to hydrotermfigurer for lokaliteterne
• At du kan analysere sammenhænge i klimasystemet - f.eks
  mellem breddegrad, solhøjde og opvarmning,
  mellem lufttryk, vinde og nedbør, og
  mellem nedbørsmængder, fordampning og nettonedbør (nedbørs overskud / -underskud)

Opgaven:

Til opgaven er knyttet en række konkrete spørgsmål som besvares - og således er din vejledning og hjælp til analysen.

OPGAVE i klimaanalyse | PDF |

Hjælpemidler:

• Vejledning til klimaanalyse 18 min (2022). I videoens beskrivelse er der afsnit så du kan hoppe frem til det du skal have hjælp til
  
• Find lokaliteten enten ved hjælp af bredde-længde grader på et kort eller
  brug Google Map
• Klima- og plantebælte finder du ved at bruge tabellen her
• Beregn solhøjder
• For at undersøge lufttryk og vindretning skal du bruge klimakort i GO-Atlas s. 94-95
  
• Se evt. også fysisk + tematisk vægkort i geo-lokalet.