Den industrielle revolution

Alt energi kommer i sidste ende fra solen.

Solenergi omsættes i planternes fotosyntese til træ som indtil for få århundreder siden var menneskets eneste energikilde. Organisk materiale er gennem millioner af år omdannet til fossile brændsler, som vi først begyndte at bruge for lidt over to hundrede år siden. Ved afbrænding af træ og fossile brændsler frigives der varme som vi så har formået at udnytte på stadig nye måder.

I slutningen af 1700-tallet opfindes dampmaskinen.
Kul bruges til at varme vandet op i en kedel og damptrykket anvendes til at bevæge en cylinder op og ned.

Hermed blev varmeenergi -> bevægelsesenergi.

Hvor al produktion før havde været baseret på håndkraft, kunne man nu anvende denne bevægelsesenergi til at lave maskiner. Det første håndværk som blev mekaniseret (eller industrialiseret) var tekstilhåndværket. Her blev den nye mekaniske bevægelsesenergi brugt til at drive spinne-, væve- og symaskiner m.v. Herefter fulgte mekaniseringen af transportsektoren hvor hestekraft blev blev erstattet af damplokomotiver og sejlskibe blev erstattet af dampskibe.

Hermed var den industrielle revolution startet - og dens betydning for menneskets levevilkår kan næppe overvurderes! I produktion og transport m.v. blev mennesker og dyrs muskelkraft nu afløst af ubegrænsede energiressourcer fra de fossile brændstoffer, som gav mulighed for helt nye transportformer som dampskibe, jernbaner, biler og fly.

Damplokomotiv traktor med dampkraft

Måske du kan huske da vores cykler havde en dynamolygte...? Nej det kan du nok ikke ;-) En dynamo var et lille hjul, som blev drevet rundt af cyklehjulets rotation og dermed kunne producere strøm til cykellygten.

Det er i princippet på samme måde vi i dag producerer al den strøm vi bruger i dagligdagen. Figur 2 nedenfor illustrerer princippet i fremstilling af elektricitet. I midten er en generator - det er den der omdanner bevægelsesenergi ( rotation) til electricitet.

Rotationen eller bevægelsesenergien skabes af en turbine, som sættes i rotation. Energien der driver turbinen kan være vedvarende energi (sol, vand, vind, biobrændsler), fossile brændsler (kul, olie og gas) eller atomkraft - se figur 2.

I takt med at verdens energiforbrug er steget er også miljø- og klimabelastningen blevet øget.

Verdens ressourceforbrug (herunder energiforbruget) og dermed miljø- og klimapåvirkningen afhænger af en række forhold, som kan opsummeres således: ( se figur 4)

1. Befolkningens størrelse Jo flere mennesker jo større energiforrug. Dette afhænger dog også af
2. Den økonomisk velstand, idet rige lande vil have et væsentlig større energi og ressourceforbrug end fattige lande.
3. Teknologien til at udnytte resourcerne - f.eks. dampmaskinen, dynamoen, atomkraften, solceller m.v.
4. Hvilken miljø- og klimapolitik man fører, og
5. Vores individuelle livsstil ...

Men problemerne hænger også sammen.

F.eks. ved vi, at man i verdens fattige lande får flere børn. Befolkningstilvæksten kan i sig selv være med til at fastholde landene i fattigdom, men omvendt er den umiddelbare miljø - og klimapåvirkning meget beskeden i forhold til de rige lande.

Skal vi afskaffe verdens fattigdom er det svært at se hvordan det skal ske uden brug af fossile brændsler og dermed en øget miljø- og klimapåvirkning.

Skal verdens fattige bekymre sig om klimaforandringer?

Fra Vesten lyder det JA. For det første vil klimaforandringerne formendtlig ramme disse lande hårdere end de rige lande. For det andet advarer man fra Vesten om, at de fattige lande ikke begår de 'samme fejl' (dvs. at gøre sig afhængige af fossile brændsler) som os.

Men spørgsmålet er fortsat, hvordan man løser basale problemer som boliger, sanitet, fødevareproduktion, transport og beskæftigelse til alle - uden brug af flere fossile brændstoffer?

Figur 5: Økonomisk velstand målt med BNP pr. indb. US $

Figur 6: Energiforbrug pr. indb. i KW

Who are the bad guys ..?

Det er næppe overraskende, at de lande som har det største energiforbrug også vil have den største udledning af CO₂ og andre drivhusgasser. Se figur 8

I dag (2021) er Kina således den absolut største udleder af CO₂ med hele 11.4 mia. ton årligt. Mere end dobbelt så meget som den næststørste udleder USA med 5 mia. tons.

Vi kan måske bruge den lille model fra tidligere til at forklare forskellene i CO₂ udledningerne. Kina store CO₂ udslip er et resultat af, at Kina fortsat er verdens folkerigeste land med over 1.4 mia. indbyggere. Dernæst kommer at Kina har gennemgået en helt enestående økonomisk udvikling i de sidste 3-4 årtier.

Siden årtusindeskiftet er Kina blevet kendt som 'Verdens fabrik', i den forstand at stadig flere og flere af vores forbrugsvarer fremstilles i Kina. Det er blandt andet sket ved at vestlige og japanske virksomheder har flyttet hele eller dele af deres produktion til Kina. Hermed har man jo også flyttet CO₂ udledninger og andre miljøproblemer fra Vesten til Kina.

Absolutte eller relative tal?

Spørgsmålet er om denne sammenligning af CO₂ udslip er rimelig?

En anden måde at sammenligne landenes CO₂ udslip på, er ved at se på hvor meget der udledes pr. indbygger. Hermed bliver CO₂ udslippet uafhængigt af indbyggertallet, men vil alene afspejle den materielle levestandard i de enkelte lande.

Figur 9 viser CO₂ udslip pr indbygger. Her viser sig et helt andet billede. Her udleder Kina kun 8 ton pr. indb., mens USA udleder næsten 15 ton pr indbygger.

Der er ikke bare store forskelle i CO₂ udslippet mellem rige og fattige lande, men også mellem verdens rige lande, og ikke mindst i udviklingen over tid. Dette kan afspejle landes forskellige prioritering af energi- og klimapolitikker.

CO2 udledning i mia. tons

ourworldindata.org/grapher/annual-co2-emissions-per-country

CO₂ udledning i tons pr. indbygger

ourworldindata.org/grapher/co-emissions-per-capita

Forskellige energikilder

Man skelner mellem forskellige typer af energikilder:

1. Fossile brændsler (kul, olie og gas).
   De fossile brændsler udleder drivhusgassen CO₂ når de afbrændes og
   hertil kommer at de slipper op en dag - de er altså ikke vedvarende og ikke fornybare.
2. Vedvarende / alternative energikilder:
   Det er først og fremmest sol, vind, vandkraft og geotermisk energi (varmeenergi fra jordens indra)
   Disse energikilder udleder ikke drivhusgasser og så er de vedvarende / fornybare
3. Kernekraft
   Kerne- eller atomkraft udleder ingen drivhusgasser og er af EU-kommissionen blivet karakteriseret som en klimavenlig og alternativ energikilde. Der er dog forskellige meninger om hvorvidt A-kraft er en vedvarende og alternativ energikilde.
4. Biobrændsler
   Biobrændsler er brændstoffer og brændsler, der stammer fra biologisk materiale der har "levet for nylig" — i modsætning til fossile brændsler, som jo også er dannet af biologisk materiale, men for mange mio. år siden.
   Som sådan er biobrændsler et alternativ til fossile brændsler og en vedvarende eller fornybar energikilde.

   Om biobrændsler så er en klimaneutral energikilde er der forskellige meninger om - som jeg ikke vil behandle her.

   CO2 fra biomasse udgør 31 pct. af drivhusgasser i Danmark

Den Grønne Transformation

På FN's klimatopmøde i Paris 2015 vedtog man, at vi skal undgå at den globale gennemsnitstemperatur stiger mere end højest 2 ° C i forhold til det før-industrielle niveau.

Det er ikke mindst CO₂ udledningen fra vores forbrug af fossile brændsler som man ser som årsag til klimaforandringerne. Derfor er det nødvendigt at gennemføre en omfattende omlægning af vores energiforbrug og ikke mindst vores energisammensætning, væk fra fossile brændsler og over til vedvarende eller alternative brændsler. Dette omtales almindeligvis som 'Den Grønne Transformation' eller 'Den Grønne Omstilling'

Flere af verdens lande har opstillet mål for hvornår de skal nå til det man med tidens 'boss-word' kalder "Net ZERO emmission" - altså at man som land ikke udleder mere CO₂ end man optager gennem plantevækst eller fremtidige teknologier som Carbon-Capture Storage' hvor man evt. vil kunne 'suge' CO₂ ud af atmosfæren.

For verden som helhd er der lang vej igen - idet fossile brændsler undnu i 2022 tegner sig for 85 % af verdens samlede energiforbrug.

I det følgende er vist energisammensætningen for fire udvalgte lande: Danmark, Sverige , Kina og USA i peridoen 1965-2022.

Figur 10. Danmarks energisammensætning

Endnu i starten af 1990'erne var de fossile brændsler godt 100 % af den danske energiforsyning. I dag (2022) udgør de fossile brændsler ca. 57 % af vores energiforbrug. Alene vindkraft dækker over 22 % af Danmarks energiforbrug.

I 2022 udledte Danmark 4,9 t CO 2 pr. indbygger

Fig. 10.1 Sveriges energisammensætning

Særligt for Sverige er at fossile brændsler kun udgør ca. 26 % af Sveriges energiforbrug i dag. Alene A-kraft og vandkraft (hydropower) dækker næsten 50 % af energiforbruget.

I 2022 udledte Sverige 3,7 t CO 2 pr. indbygger

Fig. 10.2 Kinas energisammensætning

Her udgør de fossile brændsler fortsat mere end 80% af Kinas samlede energiforbrug. Andelen af kul er dog reduceret fra 73 til 57 % i de sidste 15 år.

I 2022 udledte Kina 8,0 t CO 2 pr. indbygger

Fig. 10.3 USA's energisammensætning

I USA udgør de fossile brændsler også mere end 80 % af det samlede energiforbrug. Andelen af kul er faldet, mens anvendelsen af gas er steget de sidste 15-20 år

I 2022 udledte USA 14,9 t. CO 2 pr. indbygger

I figur 12 er vist de vedvarende energikilder som % af samlede energiforbrug i udvalgte lande.

I Danmark får vi ca. 43 % af vores samlede energi fra vedvarende energikilder, mens det f.eks. i USA kun er 11 %.

De store forskelle mellem landene kan forklares med at de enkelte lande har ført en mere eller mindre aktiv energi- og klimapolitik.

Det er også klart at i mindre lande, som f.eks Danmark, er det relativt nemmere at gennemføre en grøn omstilling end i store lande med et stort energiforbrug, eller hvor man har meget energitunge virksomheder, som f.eks. jern- og stålværker.

For verden som helhed udgør de vedvarende energikilder i 2021 ca. 13-14 %, mod godt 7 % i 1990. Selvom man altså har fordoblet de vedvarende energikilder siden 1990, så udgør de fortsat en meget lille del af verdens samlede energiforbrug.

I det følgende skal de enkelte vedvarende energikilder beskrives lidt mere indgående

Fig 12: Vedvarende energi i % i udvalgte lande

Vindenergi

Vindkraft anvendes til at producere elektricitet. Danmark begyndte at fremstille vindmøller i slutningen af 1970'erne og firmaet Vestas har i mange år været en af verdens førende producenter af vindmøller.

Mens vindenergi er en vedvarende og ikke CO2-udledende energikilde, så er det ikke en stabil energikilde, da produktionen jo afhænger af vindhastigheden. Mindre vindhastighed - mindre el produktion. Ofte kan man se at vindmøller står stille i kraftig blæst. Det skyldes enten at der er overproduktion af strøm i forhold til efterspørgselen eller af sikkerhedshensyn i tilfælde af meget kraftig blæst.

Vi har idag ikke veludviklet teknologier til at opbevare strømmen fra vindmøllerne. Strømmen skal altså bruges i takt med at den produceres.

Når vi producerer mere strøm end vi bruger eksporteres den overskydende strøm til Tyskland, Sverige og Norge.
Se aktuel elproduktion og eksport / import

Vindmøller får desværre ansvar for at tusinder af fugle og flagermus hvert år dør , når de bliver ramt af de roterende møllevinger.

Placering af vindmøller

Der er i 2022 ca. 4.200 landbaserede vindmøller i Danmark. I takt med at der er kommet flere og større vindmøller, har der været en stigende modstand hos borgerne mod placeringen af møllerne. Dels er der støj- og skyggegener fra møllerne og mange mener heller ikke de pynter i landskabet.

Man har derfor i de senere år satset på etablering af havvindmølleparker. Den første blev anlagt i 1995 og i dag har vi 15 havvindmølleparker med en samlet kapacitet på knap 2300 MW. ( Se kort )

Det er dyrere at placere møllerne på havet , til gengæld blæser det mere over havet og der er ingen umiddelbare gener for borgerne.

En dansk vindmølle producerer i gennemsnit fra 0,5 til 2,5 GWh om året. Forskellen skyldes ændringer i vindhastighed.

Verdens samlede energiproduktion fra vindmøller var i 2022 på 900 GW, heraf stod Kina for 366 GW, mens USA havde en kapacitet på 141 GW.

Solenergi

Solenergi kan anvendes på to måder :

• Solfangere anvendes til opvarmning af vand som så kan bruges til opvarmning af boliger og varmt brugsvand.
• Solceller: anvendes til produktion af elektricitet.

  I Danmark var der i 2023 i alt 137.000 solcelleanlæg, som ialt producerede 3.200 MW elektricitet.

Et åbentlyst problem ved solenergi er at det ikke er en stabil energikilde. Solceller og solfangere virker bedst når solen skinner, og netop den årstid hvor vi skal bruge mest energi - vinterhalvåret - er der almindeligvis færre solskinstimer.

Ligesom tilfældet er med vindmøllerne , er solcelleparkerne ikke noget som pynter i landskabet. Hertil kommer at der skl anvendes meget stor landarealer for at producere strøm med solceller.

Verdens samlede energiproduktion fra solceller var i 2022 på 1290 TWh, hvoraf Kina stod for 1/3 med 420 TWh, mens USA prdocerede 204 TWh.

Fig. 13: Danmarks BNP og udledning af DRIVHUSGASSER 1990-2020 (indekstal)

Bemærkninger til figur 13

Bemærk at udledningen af drivhusgasser her opgøres på to forskellige måder!

1. Den grønne kurve viser den samlede mængde af drivhusgasser som udledes indenfor Danmarks grænser. Kurven medregner altså ikke drivhusgasser fra danske fly, lastbiler og skibe, som fragter varer mv. til og fra Danmark.

   I følge denne kurve har Danmark reduceret sit udslip af drivhusgasser med ca. 44 % siden 1990.

   Danmarks internationale reduktionsforpligtelser (herunder Klimalovens mål om 70 % reduktion inden 2030) knytter sig til denne opgørelsesmetode uden international transport!

2. Den orange kurve viser Danmarks udledning af drivhusgasser medregnet udledningerne fra Danmarks internationale transport, dvs. danske fragtskibe, fly og lastbiler som transporterer varer og mennesker til og fra Danmark.

   Her er billedet et helt andet. Siden 1990 har vi kun reduceret udledningen af drivhusgasser med ca. 3 %! (fra indekstal 100 til 97)

I forhold til klimaet er det selvfølgelig den orange kurve der er vigtig.

Konklusion

Umiddelbart viser figur 13 at 30 års dansk energi- og klimapolitik ikke har ændret ret meget i forhold til Danmarks udledning af drivhusgasser og dermed heller ikke noget som helst i forhold til den globale opvarmning

Det bedste man kan sige er nok, at dansk økonomi (BNP) i samme periode er vokset med ca 65%, og at det er sket samtidigt med, at vi har reduceret udledningen af drivhusgasser med 3 %.

FIGUR 14: Udslip af DRIVHUSGASSER fra forskellige aktiviteter i Danmark.

Næsten halvdelen (48%) af Danmark udledninger af drivhusgasser stammer fra international transport - dvs. danske skibe og fly som fragter varer og personer til og fra Danmark. Netop denne sektor er ikke omfattet af klimalovens reduktionsforpligtigelser!

Den næststørste sektor med hensyn til udledning af drivhusgasser er som det ses landbruget som tegner sig for 16%.

Fra hvilke aktiviteter / sektorer stammer størstedelen af vores udledninger af drivhusgasser?

Figur 15: Udslip af drivhusgasser pr. indb. europæiske lande

Som det ses i figur 15 er Danmark hverken værre eller bedre end de øvrige europæiske lande med hensyn til udslip af drivhusgasser pr. indbygger. Danmark ligger hverken højt eller lavt i forhold til de øvrie lande - men nærmest midt i feltet.

Estland ligger højest med ca. 16 ton pr indb. i 2017 og Sverige lavest me ca. 5,5 t. pr indbygger og Danmark ligger på ca. 8,5 t pr. indbygger.

Bæredygtighed

• 1987 - FN's Brundtland rapport: "Vor Fælles Fremtid - om miljø og udvikling"

Rapporten analyserer befolkningsudviklingen, den økonomiske udvikling og miljøproblemerne som én sammenhængende problemstilling!

Bæredygtighed som fælles princip for forskellige politikområder:

Bæredygtighed = at vores livsstil / ressourceforbrug ikke må forringe ressourcegrundlaget, miljøet, naturen eller udviklingsmulighder for fremtidige generationer

FN's klimapanel (IPCC)

• 1988: FN's klimapanel (IPCC) oprettes med det formål: "at vurdere risikoen for en menneskelig påvirkning af klimaet"

Siden da har IPCC udsendt 6 rapporter om klimaforandringerne - som med stigende sikkerhed konkluderer at der foregår en menneskeskabt global opvarmning.

FN's klimakonvention 1992

FN's konference om Miljø og Udvikling i Rio de Janeiro, vedtager 156 lande en Klimakonvention (uden bindende krav) hvis målsætning var:

"at stabilisere drivhusgasserne på et niveau, som forhindrede en farlig menneskelig påvirkning af klimasystemet"

Klima topmøder - COP møder

• Underskriverne af FN's klimakonvention mødes hvert år til de såkaldte COP møder (Conference of the Parties)
• 1995 - FN afholder det første COP møde hvor alverdens lande mødes for at diskutere, hvad man kan gøre i forhold til klimaforandringerne. Møderne afholdes herefter hvert år. COP 15 var i København i 2009, og det sidste møde var COP 26 i Glasgow (2021).
• 1997 - Kyoto-protokollen; På COP mødet i Kyoto vedtager man reduktionsforpligtelser for I-landene på udledning af drivhusgasser i forhold til 1990 udledninger

• Ulandene pålægges ingen reduktionsforpligtelser.
  USA tiltrædder ikke aftalen!
  Juridisk aftale - men uden sanktionsmuligheder

• Salg af CO2 kvoter mellem lande som ikke udnytter deres udledningskvoter og lande som overstiger deres udledningskvoter
• Et tilbagevendende diskussionspunkt har været fordeling af reduktionsforpligtelser mellem ilande og ulande.

  USA m.fl. : Indien og Kina udleder mange GT CO2 og skal derfor forpligte sig!

  Kina, Indien m.fl. : Vi er mange mennesker og fattige - CO2 udledninger pr indb. små i f.h.t. USA m.fl.

Paris aftalen dec. 2015

På COP 21 i Paris - indgås en ny juridisk bindende klimaaftale.

Målsætning: at holde den globale temperaturstigning i det 21. årh. under 2 grader ( i forhold til referenceperioden). < 2 ° C som "the tipping point" eller "Point of no return"

Både Kina og USA tilslutter sig ( for første gang) aftalen!

1970'erne

• Oliekrisen 1973 -> Forsyningssikkerhed -> udvinding af olie og gas fra Nordsøen
• Udvikling af fjernvarme systemet ( overskudsvarme fra el-produktionen) frem for kulfyrede varmeværker
• Energibesparelser ( sluk lyset , korte brusebade etc)

1980'erne

• Folketinget beslutter IKKE at indføre A-kraft i Danmark
• Stop for opførsel af kulfyrede kraftvarmeværker.
• Statstilskud til opførsel af vindmøller

1990'erne

• 1990: handlingsplan for reduktion af CO2 udledninger med 20% inden 2005
• 1998: Danmark bliver selvforsynende med energi
• Øgede tilskud til energibesparelser - f.eks. varmeisolering af bygninger + termovinduer
• Energiafgifter / Grønne afgifter -> tilskynde borgerne til at spare på energiforbruget

0'erne ->

• Udbygning af naturgasnettet
• Etablering af havvindmølleparker - se kort

Klimaloven 2020

• Folketinget vedtager KLIMALOVEN som forpligter Danmark til, at reducere vores CO₂ udledninger med 70 % i 2030 i forhold til 1990 !
• Endvidere sigter man mod at gøre Danmark CO₂ neutral i 2050.
• Danmark være et foregangsland i den internationale klimaindsats, som kan inspirere og påvirke resten af verden.
• Klimarådet vejleder regeringen /Folketinget i forhold til hvilke midler der skal tages i brug for at nå de danske reduktionsmål.

  Klimarådet anbefaler at man anvender øgede afgifter på udledning af drivhusgasser som det primære middel.

CO2-reduktioner:

• Afvikle brug af fossile brændsler ->
  • Alternativ energi (Atom-kraft ..)
  • Vedvarende energikilder (sol, vind, vand)
• Energibesparelser v.hja. øget energieffektivitet (isolation af huse, energimærkning af forbrugsvarer m.v.)
• Afgifter - affærdsregulerende energi- og CO2 afgifter på vores energiforbrug (el, varme, transport, forbrugsvarer m.v.). Ifølge danske klima-økonomer er dette den mest effektive måde !
• Fremme kollektiv trafik > privatbilisme
• Forbrugsbegrænsninger / rationeringer, påbud / forbud i f.h.t. bilkørsel, flyrejser, kødforbrug m.v.
• "Grøn-vækst".... Ideen om at vi kan fortsætte den økonomiske vækst uden at skade miljø og klima , ved at udvikle nye (grønne) teknologier og materialer som ikke øger vores "økologiske fodspor"

• Udvikling af en cirkulær økonomi - genbrug af ressourcer, 'dele-økonomi' m.v.
• '0-vækst samfundet' .... et samfund med et økonomiske system som ikke er baseret på vækst, men genbrug og deleøkonomi m.v. af hensyn til natur, ressourcer, miljø og klima.

  = anti-kapitalistisk, anti-forbugerisme, anti-materialistisk vision. Se f.eks. rebellion.earth

Geo-engineering

Teknikker som på forskellig vis søger at manipulere klimasystemet og dermed reducere den globale opvarmning.

• Plante træer ("Wilding") ->
  øget fotosyntese (optag af CO2)
  video 10 min
• Tilføre aresoler til atmosfæren (øget albedo-effekt)
  Video 5 min
• Solfangere (store sejl el. skærme) i rummet som reflekterer sollyset

• Gøde planktonproduktionen i oceanerne -> øget fotosyntese
• Trække Co2 ud af atmosfæren ... CCS-teknologi (Carbon, Capture & Storage).
• Kunstig fotosyntese ...og omdannelse af Co2 til brændsler ..!

Tilpasning

Temperaturene må - uanset øvrige tiltag, forventes at stige i det 21. årh. Det er derfor nødvendigt at vi tilpasser os de nye klimatiske betingelser - altså prøver at afbøde konsekvenserne af den globale opvarmning.

• Udbygge kloaksystemmer (skybrudssikring)
• Bygge diger langs kysterne (stormflodssikring)
• Udvikling af nye afgrøder (CRISPR) og teknologier i landbruget (tørkeresistente afgrøder m.v.).
• 'Grønne byer' med hvidmalede tage (+ albedo-effekt), flere grønne områder / træer (større underjordisk afstrømning, skygge / afkøling)

Ovenstående klimapolitikker kan også sammenfattes i følgende figur:

Klimapolitikkens problem: nutid - fremtid

Et dilemma i klimapolitikken er at løsninger skal findes nu og evt. omkostninger ved en grøn omstilling skal også betales nu, mens konsekvenserne af klimaforandringer og resultaterne af klimapolitikken først viser sig i fremtiden, som vist i figuren her:

Omkostninger ved det ene og det andet..?

Nedenstående simple model kan illustrere samspillet mellem globalopvarmning, klimapolitik og de samfundsmæssige omkostninger

• Hvad er f.eks de samfundsmæssige omkostninger af klimaforandringerne?
• Hvad vil den grønne omstilling betyde for samfundsøkonomien og den enkelte borgers levestanard, frihedsrettigheder m.v. ?
• Hvilke resultater kan man overhovedet forvente at en given klimapolitik vil have på klimaet ...?

Klima som et personligt moralsk ansvar ...?

I takt med at offentlighedens bevidsthed om 'klima-krisen', 'klima-katastrofen' osv. skærpes, og klimaspørgsmålet også ses som et individuelt ansvar om den enkeltes personlige livsstil, øges presset fra befolkningen på politikkerne for at gribe til handling. Da klimaforandringerne forventes at blive mere synlige i fremtiden bliver klimapolitik også et moralsk spørgsmål i forhold til vores børn og børnebørn.

Om Extinction Rebellion:

Extinction Rebellion Promo

XR History 2018-2019 | Extinction Rebellion 10.30 min

Harrison Ford | Extinction Rebellion

Meet the Extinction Rebellion protesters - 2019 (5 min)

Andrew Neil destroys Extinction Rebellion spokesperson
Se fra 5.30 om CO2 reduktioner 2050 eller 2025 "Cut Co2 or die" !!

Extinction Rebellion is a "loopy middle-class doomsday cult"

Om vedvarende energi

Why renewables can’t save the planet | Michael Shellenberger | TEDxDanubia.

Why This Wind Turbine Will Change The World 2021 (8 min)

Her er de unges bedste klimaløsning