Introduktion til emnet

I gennem hele menneskehedens historie har spørgsmål om at skaffe føde været tilværelsens primære udfordring.

I den moderne verden (højindkomstlandene) er problemet egentlig løst (med landbrugets mekanisering osv), men i mange af verdens fattige lande (lavindkomstlandene) er kampen om det daglige brød stadig et spørgsmål om liv og død.

Nogle får for meget, andre får for lidt!

Selvom der er fødevarer nok i verden, er der fortsat mere end 800 mio. mennesker i verden som sulter. Problemet er i korthed fattigdom, og dermed manglende muligheder for at øge egen produktionen af fødevarer eller købe importerede fødevarer.

Det globale fødevareproblem indeholder også andre paradokser.

Først og fremmest at der er to vidt forskellige fødevareproblemer i verden. På den ene side er der de mange millioner som sulter, og på den anden side de mange millioner som får for meget mad - eller rettere for mange kalorier, med de konsekvenser det kan have.

Gennem dette undervisningsforløb skal du få en forståelse af en række simple sammenhænge mellem befolkningsudvikling, landbrugsareal pr indbygger, landbrugstyper, høstudbytte (arealproduktivitet), kostsammensætning og levestandard.

Vores daglige kost - eller kostsammensætning - er i de senere år blevet et meget omdiskuteret og dermed et politiseret emne. Politiseret betyder her at vores kostsammensætning - f.eks. kødforbruget - bliver gjort til en del af en række andre samfundsmæssige og etiske spørgsmål.

Det gælder f.eks. husdyrenes udledning af drivhusgasser , vores behandling af husdyr eller for den sags skyld ressourceforbruget ved produktion af animalske fødevarer.

Hermed at det daglige måltid blevet en del af nogle større globale udfordringer og dermed et etiske spørgsmål!

Nogle får for lidt og andre for meget

Der er en række begreber knyttet til de kostproblemer vi skal tale om. Det gælder :

• Sult (eng. hunger) betyder at man får for få kalorier, og man taler om sult når det daglige kalorieindtag er under 1800 Kcal dagligt.
• Underernæring - henviser både til mængden af kalorier men også til, at man mangler essentielle næringsstoffer i kosten, herunder vitaminer og mineraler.
• Fejlernæring kan både består i at man er underernæret eller overernæret.

Fig. 2: Procent som er underernærede

Fig 3: Procent som er overvægtige

Fig. 4: Forventet levealder

Fig. 5: Daglige kalorieforbrug pr. indbyygger

En af de største udfordringer i forhold til at skaffe mad nok til alle mennesker såvel i dag som i fremtiden er befolkningstilvæksten.

Med stadig flere mennekser på jorden skal der produceres flere fødevarer.

Men - som vi skal se i kap.3 - så er det samlede landbrugsareal på jorden relativt begrænset.

Det betyder at der nødvendigvis vil blive mindre og mindre landbrugsjord pr. indbygger

Dette kan beskrives som et stigende befolkningspres på jorden / landbrugsarealerne.

Det er derfor helt afgørende at man kan øge arealproduktiviteten ( høstudbytte pr hektar) for at brødføde en stigende befolkning.

Fig. 6: Verdensbefolkningen 1800-2100

Kilde / fuldstørrelse

Fig. 7: Befolkningstilvækst i % årlig

Vi skal nu se hvad befolkningstilvæksten betyder for befolkningspresset på jorden.

Et statistisk udtryk for befolkningspresset på jorden har vi med begrebet 'landbrugsjord pr. indbygger' målt i hektar pr indbygger. Én hektar (ha.) er et areal på 100 * 100 m.

Vi kan illustrere sammenhængen mellem befolkningsvækst og landbrugsareal pr. indbygger i diagrammet her t.h. Diagrammet viser, at i takt med at befolkningstallet stiger, så falder landbrugsarealet pr. indbygger.

Historisk set er landbrugsarealet blevet formindsket i takt med udbygning af byer og boligkvarterer, anlæggelse af industriområder, motorveje m.v.

Når landbrugsareal pr indbygger falder er der i princippet tre muligheder:

1. Man kan forsøge at udvide landbrugsarealet - altså inddrage ny jord f.eks. gennem skovfældning.
2. Man kan forsøge at anvende jorden mere effektivt - f.eks producere planteafgrøder frem for dyrefoder - altså omlægge kosten fra animalsk til vegetabilsk
3. Endelig kan man forsøge at øge høstudbyttet pr hektar. Dette er oftest den bedste løsning. Det gør man blandt andet med anvendelse af gødning (natur eller kunstgøding) , pesticider mod skadedyr, sygdomme, anvendelse af højtforædlede kornsorter som giver et større udbytte m.v.

Punkt 1-2 vender vi tilbage til i kap. 5

I næste afsnit skal vi se på punkt 3

Fig. 8: Opdyrket areal i ha. pr. indbygger

Et meget vigtigt effektivitetmål - ikke mindst i landbruget - er arealproduktiviteten.

Arealproduktiviteten fortæller hvor meget man producerer pr. arealenhed - f.eks. hvor mange kg. korn man høster pr. hektar, dvs. et areal på 100 * 100 m.

Ofte omtales arealproduktiviteten blot som høstudbyttet.

I en verden hvor antallet af mennesker stiger eksplosivt, er en øget arealproduktivitet , simpelthen nødvendigt for at kunne brødføde stadig flere og flere mennesker fra det samme landbrugsareal.

Der er mange metoder, som man kan anvende for at få det samme landbrugsareal til at give et større høstudbytte. Det gælder ikke mindst følgende:

• Kunstgødning som sikre tilførslen af næringsstoffer til planterne
• Pesticider som bruges til at bekæmpe plantesygdomme og skadedyr og ukrudt
• Forædlede kornsorter (evt. genmanipulerede) som har særlige egenskaber. F.eks. er mere modstandsdygtige overfor tørke, eller som giver flere korn pr aks.

Fig. 9: Kornudbytte (generelt) i ton pr. hektar

Fig. 10: Gødningsforbrug kg pr. ha.

Begrebet arbejdsproduktivitet er et udtryk for hvor meget der produceres pr arbejdstime eller pr. ansat. Arbejdsproduktivitet betyder slet og ret: produktion pr ansat. Man kunne også sige at arbejdsproduktiviteten er et udtryk for den værditilvækst som hver ansat skaber i en given produktions- eller servicefunktion.

Man kan lidt forenklet sige at der er to metoder til at øge arbejdsproduktiviteten:

• Man kan søge at organisere arbejdet mere effektivt - f.eks ved arbejdsdeling, bonusløn (jo mere du laver jo mere løn)m.v.
• Man kan indføre ny teknologi i form af nye redskaber eller maskiner for at øge arbejdsproduktiviteten.

I Danmark er arbejdsproduktiviteten i landbruget netop steget som følgen af disse to forhold.

• Med Landboreformerne i 1780'erne ophævede man det gamle fæstesystem og landsbyfællesskab, hvorefter bønderne blev selvejerbønder. NU arbejde de ikke for godsejeren men for egen fortjeneste. Bønder fik deres egen jord og skulle ikke længere dyrke jorden i fællesskab med resten af landsbyen . Se illustration
• Indtil 1950 var hesten den vigtigste trækkraft i dansk landbrug. Efter 1950 blev hesten udskiftet med traktorerne - landbruget blev nu mekaniseret. Det betød at den enkelte landmand , ved brug af traktorer, mejetærskere osv. kunne opdyrke et meget større areal end da man kun havde hesten at arbejde med. Se illustration

Mekaniseringen af landbruget og senere automatiseringen, betød netop at arbejdsproduktiviteten steg. Eller sagt på en anden måde; færre mennesker beskæftiget i landbruget kunne producere det samme eller mere end man gjorde tidligere med mange flere ansatte.

I takt med at arbejdsproduktiviteten steg i landbruget, blev behovet for medhjælpere (karle og piger) mindre , og dermed blev der frisat arbejdskraft som kunne søge beskæftigelse i de sekundære eller tertiære erhverv.

Baggrunden

Begrebet 'Den Grønne Revolution' referer til en række nye dyrkningsmetoder i landbruget som blev udviklet i 1950-60'erne. Almindeligvis tilskrives den Grønne Revolution den amerikanske videnskabsmand Norman Borlaug, som i 1940'erne havde udviklet en ny type hvede, som var mere modstandsdygtig over for plantesygdomme og som gav et større høstudbytte.

Borlaugs nye hvede blev først anvendt i Mexico med gode resultater. I 1950-60'erne begyndte en række private investorer (blandt andet Rockefeller Foundation og Ford Foundation) samt regeringer rundt om i verden at investere i udviklingen af nye korn- og rissorter. Med det resultat at den Grønne Revolutions produktionsmetoder blev udbredte til store dele af verden, dels i Ilandene, men også i Asien og mindre grad i Latinamerika.

Udfordringen var - ikke mindst i Asien - en galoperende befolkningstilvækst, som fødevareprodktionen ikke kunne følge med til. Mange steder oplevede man derfor en stigende fødevaremangel eller decideret hungersnød, som tilfældet var i blandt andet Indien og Kina i begyndelsen af 1960'erne.

En øget fødevareproduktion - og ikke mindst et større høstudbytte - blev desuden set som en abolut forudsætning for at reducere fattigdommen i udviklingslandene. Kunne bønder producere mere på deres jord, og dermed producere et overskud til videresalg, ville de sikre sig en indkomst og med mulighed for at forbedre deres generelle levestandard. Se figur

Kombinationen af fattigdom og fødevaremangel dannede også grundlag for social og politisk uro og ustabilitet i mange af verdens fattigste lande. Derfor blev en modernisering af landbrugsproduktionen set som et vigtigt middel til at sikre den sociale og politiske stabilitet.

Opsummering af strategien bag den Grønne Revolution

• At øge høstudbyttet (arealproduktiviteten)
  
• og dermed landets fødevareproduktion
  
• og sikre en øget indtjening til bønderne
• og dermed sikre den sociale og politisk stabilitet i landet

Metoden bag den Grønne Revolution:

• Nye højtydende kornsorter som f.eks dværghvede, dværgris (mirakelrisen IR8)
• Øget brug af kunstgødning og pesticider, samt
• Kunstvanding

Arealproduktivitet - frem for arbejdsproduktivitet

Det er vigtigt at forstå, at den Grønne Revolution først og fremmest sigtede på at øge AREALPRODUKTIVITETEN ( høstudbyttet pr ha.) da netop mængden af landrugsarealer var den umiddelbart begrænsende faktor i fødevareproduktionen.

At der ikke var fokus på at øge ARBEJDSPRODUKTIVITETEN med anvendelse af maskiner - altså mekanisering af landbrugsproduktionen, skyldes først og fremmest at der i udviklingslandene var rigeligt med billig arbejdskraft pga. befolkningseksplosioen i 1950-60'erne.

Dok om Grønne Revolution 10 min.

Kort artikel om Grøn Revolution (eng.)

Fig. 11: Kornudbytter 1961-2020

Fig. 12: Gødningsforbrug 1961-2020

Problemet i Afrika ..

Afrikas stagnerende og lave høstudbytte er måske den vigtigste forklaring på manglende økonomiske udvikling og udbredte fattigdom på det afrikanske kontinent i det 20. årh.

Der er mange og komplicerede grunde til at den Grønne Revolution aldrig slog igennem i Afrika. Her skal nogle af årsagerne kort opsummeres (din lærer kan uddybe dette):

• De afrikanske lande var nye / unge stater som netop var blevet selvstændige i 1950'erne og 60'erne.
• Disse unge stater havde endnu en svag udviklet administrativ, økonomisk og fysisk infrastruktur, som kunne støtte moderniseringen af landbruget
• Uden statslig støtte havde almindelige afrikanske bønder ikke økonomiske midler til at anvende de nye produktionsmetoder.
• Da bønderne ofte var uden formel ejendomsret til jorden, kunne de ikke få kreditter i banken ( låne penge) til at investere i gødning, pesticider og såsæd
• Ingen tradition for at holde husdyr (kvæg / køer) i tropisk Afrka, på grund af Tsetse-fluen som overfører sygdomme til kvæg. Derfor havde man ikke meget naturgødning til jorden.
• Små familiebrug - ofte under 1 ha. - gjorde det ikke muligt at mekanisere produktionen, derfor forblev såvel arbejdsproduktiviteten og arealproduktiviteten lav
• Af samme grund var mange afrikanske landbrug såkaldte 'subsistenslandbrug', dvs. landbrug som primært producere til selvforsynign og ikke videresalg.

Kinas succes

Folkerepublikken Kina havde som sagt succes med den Grønne Revolution.

• Det skyldes ikke mindst at det kommunistiske parti var repræsenteret i alle Kinas mere end 4,2 mio. landsbyer og derfor kunne sikre at regeringens politik blev genemført.
• Staten gav endvidere store tilskud (subsidier) til bøndernes brug af nye kornsorter, kunstgødning, pesticider og kunstvanding.
• Resultatet var ikke bare et stigende kornudbytte, men også en tiltagende forurening af vandmiljøet, idet man endnu i det 20.årh. ikke havde nogen effektiv miljølovgivning. Det voldsomme forbrug af kunstgødning i Kina fremgår af diagrammet herunder.
• Medvirkende til det ekstraordinære gødningsforbrug i Kina, kan også være et særligt højt befolkningspres på jorden, som nødvendiggjorde et større forbrug for at presse jorden til at yde mere.

1: Græssteppe med kvæg

Kvægfarm i Australien

De vidtstrækte græsstepper i Australien, Argentina, midtvesten i USA og i Ruslnad og Mongoliet anvendes ofte til græsning af husdyr. Græsstepperne er ofte uegnet til permanente afgrøder, enten pga manglende næringsstoffer i jorden eller utilstrækkelig nedbør.

2: Dyrefoder

Kornmark i Danmark

I Danmark anvender vi størstedelen (89%) af vores kornproduktion til husdyrfoder til grise og malkekøer. Det betyder altså også at størstedelen af landbrugsjorden anvendes til animalsk produktion.

3: Menneskeføde

Rismark i Kina

Stort set alle steder i Asien og Afrika anvendes landbrugsjorden primært til produktion af menneskeføde - som her i Kina hvor der dyrkes ris.

Et stort befolkningspres på jorden gør, at hver m2 må udnyttes mest produktivt (=menneskeføde)

4: Energiafgrøder

Rapsmark i Danmark

Energiafgrøder er afgrøder som anvendes enten til fast biobrændsel i kraft-varmeværker eller til fremstilling af ethanol. I Danmark produceres energiafgrøder som : majs, raps og sukkerroer og flerårige energiafgrøder som hurtigtvoksende pil og sorter af elefantgræs.

Nu bliver det lidt mere kompliceret - og dermed er mulighederne for misforståelser og...manipulation - stigende. Så pas på ;-)

Figur 12 t.h. viser den %-vise anvendelsen af jordens landområder.

• Lad os tage udgangspunkt i de beboelige områder af jorden, som udgør ca 71 % af jordens samlede landmasser.
• I næste række kan vi se hvordan vi anvender de beboelige områder.
  Vi kan her se, at ca. 50% heraf anvendes som landbrugsjord.
• Næste række viser hvordan vi anvender landbrugsjorden.
  Her kan vi se, at ca. 77 % anvendes som græsningsland til husdyr og kun 23 % til produktion af afgrøder.
• Pointen kommer i næste række.
  Her kan vise at vi kun får 17% af vores fødevarekalorier fra husdyrene ( og de 77% af landbrugsjorden), mens vi får hele 83 % af vores fødevarekalorier fra planteproduktionen!
• Endelig kan vi se at vi får en relativ større del af vores proteiner fra husdyrproduktionen.

Figur 13: Arealanvendelse

Her en - måske - forenklet model af arealanvendelsen

I figuren t.h. kan vi se hvordan kornafgrøderne anvendes i forskellige lande.

Det vi vil se på er hvorvidt kornafgrøderne anvendes som menneskeføde, husdyrfodder eller energiproduktion.

Figuren anvendes således:

1. Klik 'Select' for at vælge land - du kan godt få vist flere lande på én gang
2. Klik 'Settings' for at vælge procent (%)- det hedder 'Display relative values'
3. Træk i 'skyderen' for at vælge årstal

Fig. 13: Anvendelsen af kornafgrøderne

Animalsk eller vegetabilsk..?

I de senere år er diskussionen om hvilken kost vi spiser blivet stadig mere og mere lidenskabelig eller følelsesladet.

Der er en række samfundsmæssige spørgsmål af såvel politisk, etisk og moralsk karakter som er blevet en del af diskussionen om vores kostvaner.

Den stigende kritik af såvel vores husdyrprodutktion og traditionelle danske kostvaner drejer sig om fem punkter som vist nedenfor:

I det følgende skal vi se på et par af disse kritik punkter - først og fremmest om energitabet ved animalsk produktion.

Teksten vil primært bestå af plancher / dias , som vi så gennemgår sammen i klassen.

Den simple forklaring...

Figuren th. viser en forsimplet model for energitabet fra vegetabislk til animalsk produktion. Figuren kan læses således:

• Som vi så tidligere så bruger vi i den rige del af verden en stor del af vores kornafgrøder til fordring af husdyrene.
• Men for at producere én animalsk kalorie, skal man som gennemsnit anvende 6-7 vegetabilske kalorier !
• Eller som vist nederst i figuren:
  Vi kunne altså brødføde mindst seks gange så mange mennesker hvis vi alle spiste vegetabilsk kost.
• Hvorfor er det dette energitab?
  Ja det er der - fordi størstedelen af det foder ( kalorier) vi fodrer dyrene med, jo bliver brugt i deres daglige forbrænding. Først når dyret slagtes for vi del i kalorierne. Men på det tidspunkt har dyret altså forbrugt 6-7 gange så mange kalorier som vi får på talerknen i form af bøffer m.v.

Lidt mere realistisk - om konvertering

Der er som du nok ved mange ting der ikke er helt så simple, som de umiddelbart ser ud. Spørgsmålet om animalsk kontra vegetabisk kost er bare ét eksempel herpå.

Om forskel på dyr og konvertering

Energitabet ved omsætning af vegetabilske kalorier til animalske kalorier afhænger af hvilke dyr / hvilken form for animalsk kost vi taler om.

I figur 15 (øverst)er der vist en KONVERTERINGSTABEL

Tabellen skal læses således:

• Første række (kcal) viser hvor mange % af kalorierne i den vegetabilske foder som dyret har spist, som ender i det animalske fødevareprodukt som vi spiser.... fik du den ..? ellers læs igen ;-)
• Figuren viser at for hver 100 plantekalorier dyrene spiser så får vi kun en vis %-del retur som menneskeføde.
• For kødkvæg får vi kun 3 % tilbage på vores tallerken, mens vi fra mælkeprodukter ffår hele 40 % retur til vores krop.

Hvorfor denne forskel på kødkvæg og mælk ..?

Ja forklaringen er heldigvis simpel - som vist i figur 16 :-)

Som du kan se - og du vidste det jo nok også - så kan man kun slagte et dyr én gang. Derimod så malker vi jo koen hver dag og derfor får vi simpelthen flere kalorier tilbage .

30. Hvor stort er det gennemsnitlige energitab ved produktion af én animalsk kalorie?
31. Hvilke animalske produkter har henholdsvis det største energitab ________ og det mindste energitab? ________
32. Forstår du ordet 'konvertering' i denne sammenhæng?

Verdens produktion af kød

Verdens samlede kødproduktion er eksploderet sine 1960, som vist i figur 17. Nogle indlysende årsager er selvfølgelig at vi er blevet flere mennesker, og at flere mennekser har fået et større velstand , og dermed et større forbrug af kød.

Det er ikke mindst tydeligt når vi ser på Kinas kødproduktion i perioden. Allerede tilbage i 1990 var der iagttagere, som talte om hvad der ville ske den dag kineserne fik en levestandard som os i den rige del af verden. Frygten var at fødevarepriserne ville eksplodere og jordens ressourcer blive udtømt hurtigere end vi kunne gendanne dem.

De animalske fødevarer er vigtig del af vores kost, ikke mindst fordi de har et højt indhold af proteiner (og aminosyrer) og fedt.

Men samtidgt er de animalske fødevarer meget ressourcekrævende at producere. Den animalske fødevareproduktion lægger nemlig beslag på store naturressourcer i form af landbrugsjord og vand og har tillige konsekvenser for miljø og klima.

Vi har allerede set på energitabet ved brug af planteafgrøder til fordring af husdyr.
For verden som helhed anvendes i dag ca 40 % af kornproduktinen til husdyrfoder, knap 50 % til menneskeføde og ca. 10 % til biobrændsler m.v. (kilde )

Det betyder selvfølgelig også at vi anvender en stor del af vores landbrugsareal til produktion af husdyrfoder eller græsning for husdyrene.

Men ligesom konverteringseffekten var forskellig for forskellige husdyr , så er det øvrige ressourceforbrug også meget forskelligt fra det ene animalske produkt til det andet . Dette er illustreret nedenfor med data fra amerikansk kødproduktion.

Verdens kødproduktion 1960-2020

Arealanvendelse

Foderforbrug

Vandforbrug

Drivhusgasser

Mad, identitet, kultur og politik

Spørgsmålet om hvad vi spiser er blevet et emne, som er dybt politiseret; altså genstand for forskellige politiske holdninger, moralske og etiske værdier.

For mange forbrugere i den vestlige verden er kostsammensætningen blevet en indikator på personlig livsstil og at man tager ansvar for den personlige sundhed. Kosten ses her som en vigtig årsag til en lang række 'livsstilssygdomme' som diabetes, hjerte- og karsygdomme, kræft m.v.

Fra starten af 00'erne blev amerikanernes kostsammensætning en del af en ny kulturkrig mellem den almindelige amerikaner som spiser hamburgers og fastfood, og en progressiv liberal elite som sværger til lokalt producerede, økologiske råvarer og hjemmelavet sund mad. Samme bevægelser kendes fra Europa med Jamie Oliver og Claus Meyer og Nyt Nordisk Køkken i Danmark.

Det politiske budskab i debatten er at en animalsk baseret kost ikke er bæredygtig; det er ikke bare spild af ressourcer i form af jord, vand og næringsstoffer, men indbærer tillige mishandling af husdyrene i opstaldning, anvendelse af vækstfremmende hormoner, transport og slagtning.

Hertil kommer de miljøpåvirkninger som husdyrholdet har i form af udledning af næringsstoffer til vandmiljøet, skovfældning og formindsket biodiversitet. Endelig kritiseres husdyrproduktionens bidrag til udledningen af drivhusgasser ikke mindst i form af methan.

Hvad vi spiser er ikke længere en privat sag - men politiseres, altså bliver et spørgsmål om hvad der er bæredygtigt i forhold til miljøet, dyrevelfærd, klima, globale fødevareproblemer ( underernæring / overvægt) og dermed i sidste ende et POLITISK - ja endda et ETISK eller MORALSK spørgsmål. Velbekommen ;-)

" Cowspiracy "

For nogle er kostsammensætningen ikke kun et spørgsmål om smag og behag, men ses som et større og meget omfattende miljømæssigt spørgsmål, hvor landbruget og fødevareindustrien fremstilles som den største miljømæssige trussel på jorden. Det er ikke mindst husdyrproduktionen og dens biprodukter som ses som den største trussel mod vores natur og miljø.

I dokumentarfilmen Cowspiracy fremstilles landbruget og ikke mindst husdyrholdet, som den mest destruktive industri på jorden og som årsag til global opvarmning, skovfældning i Amazons, tørke m.v. Personlig livsstil er således ikke længere kun et spørgsmål om egen sundhed og velvære, men tillige et middel til at 'frelse verden'!

Budskabet er klart: Kun en vegetar er en sand miljøforekæmper!

Dokumentarfilmen lider dog under fejlagtige data, som når husdyrproduktionen gøres ansvarlig for 51 % af det menneskelige udslip af drivhusgasser. Det rigtige tal er 15 %. (Kilde)

Andet materiale:

What the Health (virker ikke i Internet Explorer)

Food Inc. (trailer)

Cowspiracy-Infographic

Kommentar til Cowspiracy

En burgers vandforbrug

Alternativet

Fødevarer og miljø

• Arbejdsintensivt = arbejdskraften vigtigste produktionsfaktor

• <=> små familiedrevne landbrug = små jordlodder pr landbrug (< én hektar)
• Lille befolkningspres på jorden 0,22 ha /indb
• Lav arbejdsproduktivitet

• Lav arealproduktivitet
  1.452 kg/ha.
• Selvforsyning / subsistenslandbrug

• Arbejdsintensivt
• Højt befolkningspres på jorden 0,07 ha./indb =>
• Arealintensivt = maksimalt udbytte af hver m2
• Høj arealproduktivitet
  5.886 kg/ha.
• Lav arbejdsproduktivitet
• Selvforsyning + markedsorienteret

• Kapitalintensivt <=> investeringer i maskiner og hjælpemidler vigtigste produktionsfaktor
• Lille befolkningspres på jorden 0,43 ha /indb
• Store brug > 60 hektar
• Høj arbejdsproduktivitet
• Høj arealproduktivitet
  6.752 kg/ha.
• Markedsporienteret - foderstoffer til dyr

• Kapitalintensivt
• Lille befolkningspres
  0,48 ha./indb
• Arealekstensivt (store arealer)
• Høj arbejdsproduktivitet
• Høj arealproduktivitet
  7.638 kg/ha
• Markedsporienteret - foderstoffer til dyr

En simpel sammenligning af et traditionelt og et moderne landbrug er vist i figuren t.h.

Det du gerne må få en forståelse af her - er hvordan de viste faktorer eller forhold hænger sammen. Lad os tage udgangspunkt i ét åbenlyst forhold: teknologien.

Når man arbejder manuelt med jorden som vist i det traditionelle landbrug, så får det betydning for følgende:

• Man kan kun med primitive redskaber opdyrke et relativt lille areal - måske 1-2 hektar.
• Det betyder dernæst at man ikke producerer meget mere end hvad familien selv skal forbruge for at overleve. Et evt overskud sælges på det lokale marked.
• Indtjeningen vil derfor også være meget beskeden - og ikke give grundlag for at købe / leje mere jord , endsige begynde at investere i mere moderne redskaber / teknologi.
• Når man ikke kan investere i moderne produktionsmetoder (højforædlede kornsorter, kunstgødning, pestivider, kunstvanding m.v.) så forbliver såvel arealproduktiviteten og arbejdsproduktiviteten lav.
• Da afgrøderne primært går til direkte forbrug sker der ikke nogen yderligere forarbejdning eller forædling af landbrugets råvarer og derfor er værditilvækten ( og dermed landets BNP) lavt.

Dette kan også illustreres som EN OND CIRKEL

Du skal bruge de to nedenstående dokumenter:

• Tabel til data
• Vejledning og spørgsmål til din analyse af data - dette er selve opgaven!

Fremgangsmåde:

• Du starter med at udfylde tabellens to første kolonner - vælg evt. de lande du brugte i din demografiopgave. Du kan også vælge andre lande hvis du vil.
  Data findes på de link som ligger under hver emne i tabellen.
  Husk at afrunde data - så tabellen er lettere at læse.
  

Analyse af dine data 1-6

Her er følgende vigtigt :

1. Gør dig klart hvad de enkelte data betyder ...altså hvad fortæller f.eks. "BNP pr indb."" noget om? Hvad kan man læse ud af tallet for "% beskæftiget i landbruget " ? osv.
2. En vigtig del af analysen er, at søge efter markante forskelle på de enkelte lande - du akn f.eks. under søge hvilken indkomstgruppe landene tilhører ( lav-, mellem eller højindkomst) . Du kan vurdere om det er et landbrugssamfund eller ej? Du kan se efter forskelle i levealder, kcal. forbrug, kostsammensætning (animalsk/ vegetabilsk)sundhedssituationen (overvægt / underernæring) m.v.
3. Udvikling over tid - når du nu har data for en 30 årig periode, kan du undersøge om der sker en udvikling - altså en markant ændring i data for de enkelte indikatorer (emner) over tid?
4. Endelig skal du undersøge om der er sammenhænge (korrelation) mellem data for de enkelte lande. Du kan f.eks undersøge følgende:

   Er der f.eks sammenhæng mellem BNP pr. indb. og % beskæftiget i landbruegt?
   Er der sammenhæng mellem BNP pr. indb. og høstudbyttet ?
   Er der en sammenhæng mellem BNP pr. indb. og over- underernæring ?
   Er der sammenhæng mellem landbrugsjord pr indbygger og kostsammensætningen?
   

5. En hjælp til undersøgelse under pkt. 4 kan være at undersøge en eller flere hypoteser... Det kunne være en eller flere af følgende hypoteser:

   1) Ernæringsproblemer(overvægt/ underernæring) og kostsammensætning (animalsk – vegetabilsk) afspejler landenes økonomisk udviklingsniveau (og demografi / aldersfordeling, selvom du ikke her har data for aldersfordelingen).

   2) Underernæring / sult skyldesfattigdom og manglende udvikling af landbruget (lav arealproduktivitet)

   3) Kostsammensætningen (animalsk eller vegetabilsk) afspejler befolkningspresset på jorden og arealproduktiviteten i landbruget.

   4) Livsstilssygdomme ( f.eks. diabetes) kan relateres til kcal. forbrug, fedt + sukker og mængden af animalske førdevarer

6. Opgaven afsluttes med en konklusion - hvor du ente bekræfter eller afviser de hypoteser du har undersøgt i opgaven Husk at en hypotese kan enten bekræftes af data eller afvises.

Opgavebesvarelsen afleveres på Lectio

En videogennemgang (11 min) på analysen kan du se her:

PowerPoint fra videoen

Det er måske lettest for jer at tage udgangspunkt i modellen t.h. Det var den model jeg brugte til at introducere undervisningsforløbet om globale fødevareproblemer.

• Når vi taler om landbrug og fødevarer, så er det helt afgørende jo hvo meget man får ud af jorden, altså hvor stort et høstudbytte (=arealproduktivitet) landmændene har.

• I analysen kan I derfor tage udgangs punkt i ét land med et lavt høstudbytte og et land med et højt høstudbytte.
• Undersøg derefter hvordan høstudbyttet afspejler sig i kalorieforbruget, mængden af kød i kosten , overvægt / underernæring , levealder m.v.
• En simpel hypotese kan altså være følgende:
  At høstudbyttet er en afgørende faktor for befolkningens ernæringssituation og generelle levevilkår.

En vejledning til analysen kan du finde her:

Min videogennemgang af tabellen 11 min.

Mit PowerPoint - Om globale fødevareproblemer

Kort m.v. over Kina (supplement til teksten s. 9-10)

Dok. om Grønne Revolution 10 min.

Opgaver:

Opgave - Komparativ landbrugs- og fødevareanalyse

Opgave 3: Landbrugstyper - 4 billeder OBS: opgaven laves ikke i skoleåret 2021/22

Opgave 4 - fødevaresammensætning i Somalia, Kina og USA OBS: opgaven laves ikke i skoleåret 2021/22

Opgave 5 - Den Grønne Revolution docx

Bilag til Den Grønne Revolution (opg. 5)

Opgave 6: globale fødevareforbrug

Eksterne ressourcer:

www.nationalgeographic.com/foodfeatures/meat

Kostsammensætning i verden

Kødforbrug i forskellige lande

Artikel - Kunsten at brødføde verdens befolkning