Ottos geografi noter til HF
Geografinoter
Tekster, opgaver og vejl. til geografi (c)

Geo nyheder:

På siden her prøver jeg at samle nogle at tidens mediehistorier, som er relevante i forhold til geografiundervisningen.

Sorter efter: Årstal - stigende | Årstal - faldende | Add data

Antal noter: 25

d. 24-08-2022
Emne: Global opvarmning

Må vi får mere end 2 børn hver?

På DR P1 Debat diskuterer man idag om danskerne kan tillade sig at få mere end 2 børn pr par , af hensyn til ressourceforbruget og i særlig graf den globale opvarmning .

Kilder / læs mere
1) P1 Debat: Færre børn for klimaets skyld?

Oprettet d. 24-08-2022
d. 24-08-2022
Emne: Hydrologi

Omfattende tørke

Flere steder i verden - herunder Europa og Kina oplevede i sommeren 2022 omfattende tørke og udsædvanlige høje temperaturer.

Flere floder i Europa er ved at tøre ud , og vandkraftværkerne i bl.a. Norge , har ikke kunne levere samme mængde strøm som normalt.
Det sidste har blandt andet betydet stigende el-priser i Danmark

Kilder / læs mere
1) Artikler
2) Tørke kort fra DMI-

Oprettet d. 28-08-2022
d. 27-08-2022
Emne: Klima

Voldsomme oversvømmelser i Pakistan

Pakistan blev i denne uge ramt af usædvanlig voldsom monsunnedbør . Oversvømmelserne har berørt over 30 mio. mennesker, og mere end 200.000 hjem er ødelagt , ligesom store landbrugsområder er blevet ødelagt af vandmasserne . 34 mennesker er omkommet i vandmasserne.


Oprettet d. 28-08-2022 20:13:55
d. 30-08-2022
Emne: Global opvarmning

Energikrisen 2022

Europa står overfor - eller midt i - den mest alvorlige energikrise siden 1970'erne.
Ansvaret herfor placerer politikkerne (og medier) på Putins krig i Ukraine, men den egentlige årsag er vestens økonomiske sanktioner overfor Rusland som reaktion på Ruslands angreb på Ukraine.

EU lederne har nægtet at betale for russik gas og olie i den russiske valuta rubler, og har endvidere erklæret siden krigens start i feb 2022, at man indne årets udgang ville ophøre med brug af russisk gas og olie. Siden har russerne som reaktion på EU / VEstens sanktioner valgt at reducere gasleverancerne til EU. Alene Tyskland fik tidligere 40 % af sine gas forsyninger fra Rusland.
Der mangler altså ikke gas og olie - men vi har selv afskåret os fra at handle med Rusland, som nu i stedet sælger gas / olie til Kina, Indien m.fl , og til mellemhandlere som stadig fragter russisk olie til EU.

Som følge heraf er gas og elpriserne eksploderet. Gaspriserne er mangedoblet og el priser ligger pt på næsten 10 kr pr Kwh mod normalt under 2 kr.
Prisstigningerne på energi gas , el , betyder også større omkostninger i industri og landbrug og medvirker til at øge inflationen (prisstigningerne på alle varer - herunder fødevarer)

Kilder / læs mere
1) Energikrisen forudsagt i nov 2021

Oprettet d. 30-08-2022
d. 06-09-2022
Emne: Global opvarmning

Forbud mod reklamer

I byen Harlem i Holland har byrådet vedtaget et forbud mod reklamer for benzinbiler, flyrejser og animalske fødevarer i det offentlige rum.
Tanken er selvfølgelig at byen på denne måde kan bidrage til at reducere den globale opvarmning .....


Oprettet d. 09-09-2022 06:50:03
d. 08-09-2022
Emne: Global opvarmning

Den danske regering og energikrisen

Torsdag d. 8/9 22, blev det så den danske regering som holdt pressemøde om den energikrise som vi står midt i. TYskland havde i sidste uge advaret borgerne om hvilke udfordringer der venter i den kommende vinter.
Den danske regering har besluttet at sænke indetemperaturen i offentlige bygninger til 19 g.C og droppe oplysningen af offentlige bygninger om natten, ligesom flere kommuner vælger at reducere belysningen om natten på udvalgte veje.
Mon disse tiltag bringer os gennem vinteren ...vi får se ...
Samme dag vedtager Folketinget en sænkning af elafgiften på 4 ører!!! Den samlede elafgift er ca 72 ører eksl. moms.

Ugen efter diskuterer regeringen et forslag om at tilbyde statslån til ca 2 & forrentning, til betaling af den del af energiregningen som overstiger beløbet fra 2021.
Begrundelsen er at mange mennesker simpelthen ikke vil have penge til at betale vinterens energiregninger. At de så i stedet bliver gældsat , har også mødt kritik...

Kilder / læs mere
1) Twitter

Oprettet d. 21-09-2022
d. 27-09-2022
Emne: Global opvarmning

Sprængning af Northstream 1 og 2

Tirsdag d. 27/09/22 kom det frem at der i løbet af mandagen var sket tre sprængninger i Østersøen som havde skabt to læg på Northstream 1 samt et læk på Northstream 2. Den danske regering meldte ud samme dag at der var tale om 'tilsigtede hændelser'.
Konsekvenser er at det ikke i nærmeste fremtid - eller overhovet - vil være muligt at åbne NorthStream 2 eller genåbne NorthStream 1.

Næste spørgsmål er : hvem står bag sprængningerne? Et vigtigt spørgsmål er her : Hvem har en interesse heri...?
Der er ingen tvivl om, at EU herefter vil have meget svært ved at løfte sanktioner mod Rusland, for til gengæld at få genåbnet for den russiske gas - for det kan pt ikke lade sig gøre !

EU står overfor alvorlige problemer med energiforsyningen i den kommende vinter ...og fremad... I den sammenhæng er det nærmest en parodi når der samtidigt er de der bekymrer sig over evt. klimakonsekvenser af udslippet af metan fra gassen i Østersøen...


Oprettet d. 29-09-2022
d. 08-10-2022
Emne: Klima

Får vi en koldere vinter i 2022-23?

I år er der nok færre en normalt som ønsker sig en hvid Jul, pga. den stadig mere alvorlige krise som Europa står overfor, med stigende inflation, voldsomt stigende energipriser og reelt set muligheden for at vi IKKE har GAS nok til opvarmning og til produktion af elektricitet.

prognose for snefald i dec. 2022 i forhold til normalen


Ovenståënde prognose melder mindre snefald i Danmark end normalt. Det er dog ikke det samme som at det ikke bliver koldt.
Temperaturen vil primært afhænge af fra hvilket verdenshjørne vi får vinden. Dette afhænger igen af placeringen af Polarfronten. HVis Polarfronten ligger syd for Danmark får vi den iskolde Polarvind, men ligger den nord for Danmark får vi i stedet lune vestenvinde.


Simpel model af polarfronten



Endnu i starten af sept 2022 var der ingen reel tale om energikrise og den kommende vinter. Alt der blev sagt fra myndighederne var at vi skulle spare på energien og så ville man sænke elafgiften med 4 øre.
Her en måned senere - primo okt. er alvoren også gået op for danske medier. Man fortæller nu om familier som ikke har råd til at varme deres boliger op, folk der fyrer i brændeovnen med affaldstræ, og folk der forlader boliger med gasopvarmning , fordi de ikke kan betale gasregningerne.

Kilder / læs mere
1) El Nina og vintervejret på den nordlige

Oprettet d. 08-10-2022
d. 26-10-2022
Emne: Global opvarmning

Valgkamp og landbrugets CO2 udledninger

Et vigtigt emne i valgkampen op til Folketingsvalget d. 1 nov. er blevet spørgsmålet om CO2 afgifter på landbruget. Landbruget i Danmark står for ca 1/3 del af vores udledning af drivhusgasser, og for at nå det danske mål om 70 % reduktion af udledningen af drivhusgasser inden 2030 , argumenteres der for at landbruget skal reducere sine udledninger betydeligt. Dette skal ske ved at lægge afgifter på hvert ton CO2 som landbruget udleder. Der er selvfølgelig stor uenighed om hvor stor denne afgift skal være , og ikke mindst hvad de samfundsmæssige omkostninger (f.eks. tab af arbejdspladser ) vil være ....!
Et andet spørgsmål man ikke diskuterer er hvor meget det reelt vil modvirke den globale opvarmning ....?


Oprettet d. 26-10-2022 06:23:10
d. 26-10-2022
Emne: Global opvarmning

FN - advarer: Vi når ikke klimamålet fra 2015

Forud for klimakonferencen COP27 i Sharm el-Sheikh, Egypten i nov 2022, advarer FN om at vi ikke har gennemført de reduktioner i udledningen af drivhusgasser som forudsat i Paris-aftalen fra 2015.

Her vedtog verdens lande at påtage sig drastiske reduktioner for at nå et mål om at holde temperaturstigningen i det 21. årh på 2 g. C og helst kun 1,5 g. C.


De manglende reduktioner i vores udledning af først og fremmest CO2 betyder , at FN klimapanel nu forudser temperaturstigninger på over 2,5 g. C ved udgangen af det 21. årh. en udvikling som man beskriver som katastrofalt!


Samtidigt hører vi her i slutningen af oktober om hedebølger i det sydlige Spanien - og usædvanlig høje temperaturer også her i Danmark - med 17 g. C i slutningen af oktober måned.

Kilder / læs mere
1) Countries’ climate promises still not en

Oprettet d. 28-10-2022
d. 06-11-2022
Emne: Global opvarmning

FN's Klimatopmøde COP 27 i Egypten

Fra 6.-18. nov. 2022 afholder FN sit 27'ende klimatopmøde - denne gang i Egypten. Et vigtigt emne på topmødet bliver begrebet "Loss and damage" (Tab og ødelæggelser). Det handler om hvordan man her og nu kan give hjælp til de lande som er særlig hårdt ramt af klimaforandrigerne - f.es. Pakistan som stadig lider under voldsomme oversvømmelser tidligere på året.

Kilder / læs mere
1) UN climate action

Oprettet d. 09-11-2022 05:44:30
d. 15-11-2022
Emne: Demografi

Nu er vi 8 milliarder mennesker på jorden

Midt i nov. 2022 rundede vi de 8 mia. mennesker på jorden.
Det er en fire dobling af jordens befolkning på mindre end 100år.

I 2023 forventes Indien at overgå Kinas befolkning på idag lidt over 1.4 mia. mennesker.


Oprettet d. 21-01-2023
d. 06-02-2023
Emne: Geologi

Voldsomt jordskælv rammer Tyrket - Syrien

Mandag morgen blev det østlige Tyrkiet og Syrien ramt af et jordskælv på 7.8 på Richterskalaen. Jordskælvet blev fulgt af flere efterskælv og i dag tirsdag er antallet af omkomne opgjort til mindst 4.300 og titusinder sårede.
Epicentret for jordskælvet var Gaziantep hvor der lever tusinder af flygtninge fra Syrien.




Onsdag 08/02/23 - Antallet af omkomne angives i dag til over 11.000

Kilder / læs mere
1) More than 4,300 dead in Turkey and Syria
2) Why the Earthquake in Turkey Was So Dama

Oprettet d. 08-02-2023
d. 22-02-2023
Emne: Landbrug

Landbrug, klima og Co2 afgifter

Det danske landbrug har i mange mange år fået prygl i den offentlige debat. Hvad enten det har handlet om landbrugets forbrug af kunstgødning og sprøjtemidler, husdyrenes levevilkår eller som i de sidste par år - landbrugets udledning af drivhusgasser.
Du kan høre en ophidset diskussion på DR Lyd med blandt andet Franciska Rosenkilde fra Alternativet - se link herunder

Kilder / læs mere
1) Hvor meget skal landbruget betale?

Oprettet d. 26-02-2023 16:28:13
d. 02-03-2023
Emne: Landbrug

Danmark når ikke sine klimamålsætninger

KLimarådet - et uafhængigt ekspertpanel som skal vurdere hvorvidt Danmark lever op til sine klimamål ( 70 % reduktion i 2030) vurderer i ny rapport at Danmark ikke vil nå målene med den nuværende politik.
PÅ DR2 Deadline diskuteres dette mellem Enhedslistens Mai Villadsen og Venstres Linea Søgård .
Det er særlig landbrugets CO2 reduktioner som det kniber med.
Fra Klimarådet anbefaler man en CO2 afgift på landbruget samt en evt omlægning af produktionen fra mindre animalsk til øget planteproduktion!

Kilder / læs mere
1) Deadline: Klimanationen Danmark er dumpe

Oprettet d. 08-03-2023 06:50:06
d. 06-03-2023
Emne: Demografi

Frankrig demonstrerer mod pensionsreformer

I de sidste uger har Frankrig været ramt af omfattende offentlige demonstrationer og strejker som er rettet mod et forslag fra regeringen om at hæve pensionsalderen i Frankrig fra 62 til 64 år!
Baggrunden for forslaget er den demografiske udvikling - med et faldende fødselstal og en deraf stigende forsørgerbyrde i form af stadig flere ældre som har forladt arbejdsmarkedet.


Oprettet d. 12-03-2023
d. 20-03-2023
Emne: Global opvarmning

NY rapport fra FN's Klimapanel

FN's Klimapanel advarer i deres sidste og 6. rapport , om at konsekvenserne af klimaforandringer er værre end det blev vurderet i den sidste rapport fra 2014.
I den nye rapport vurderes det at de nationale målsætning og vedtagne lovgivning ikke er tilstrækkelig til at holde temperaturstigningerne under de 2 g. C som besluttet i PAris 2015.
Rapporten hævder endvidere at
"Ved at halvere al udledning af drivhusgas globalt inden 2030, kan den globale temperaturstigning begrænses til 1,5 grader. "
Rapporten hævder at man med eksisterende teknologier kan nå et sådan mål - men at det ikke alene kan baseres på sol og vind - men også må indbefatte atomkraft.

Vi kan derfor se frem til endnu mere ophidsede diskussioner om dansk klimapolitik i de kommende måneder ...og år .

Hør f.eks. P1 Debat: Klimaets sidste chance? fra tirsdag d. 21/03/2023

Kilder / læs mere
1) Konsekvenserne af klimaforandringerne er
2) FN’s Klimapanel: Hellere i dag end i mor

Oprettet d. 21-03-2023
d. 30-03-2023
Emne: Landbrug

DR Debatten : Plads til naturen?

I Debatten på DR2 diskuterede man et forslag om at der skal etableres mere natur i Danmark - ikke mindst af hensyn til klimaet. I dag er 2,5 % af Danmarks areal betegnet som natur . Regeringen underskrev sidste år en 'global hensigtserklæring ' om at 30 % af klodens hav og landområder skal være beskyttet natur!


I programmet diskuteres hvordan Danmark - og ikke mindst dansk landbrug skal bidrage hertil.

Det handler om Natur, biodiversitet, landbrug og fødevareproduktion , animalsk eller vegetabilsk og som den overordnede præmis at "redde jordens klima" .

Programmet handler altså om de emner vi har læst om global opvarmning, dansk landbrug og det globale fødevareproblem.

Kilder / læs mere
1) DR2 Debatten : Plads til naturen

Oprettet d. 31-03-2023
d. 31-07-2023
Emne: Global opvarmning

Klimarekorder - hedebølge og nedbør

Juli mdr var præget af en voldsomme hedebølger såvel i USA , Sydeuropa og Kina - hvor der blev sat varmerekord med over 52 ° C.
Sydeuropa oplevede igen i år voldsomme skovbrande , blandt andet på ferieøen Rhodos , hvor turister i tusindtal måtte evakueres. Jeg rejste selv hjem 5 dage før planlagt fra sydlige Kreta for at undslippe 42 ° C.

I Danmark blev juli mdr. den vådeste der nogensinde er målt med 140 mm på landsplan , mod normalt 65 mm.

Skowbrande på Rhodos


Oprettet d. 03-08-2023
d. 03-08-2023
Emne: Hydrologi

Voldsomme oversvømmelser i det nordlige Kina

Fredag d. 28. aug ramte tyfonen Doksuri den sydøstlige Fujian provins i Kina. I de følgende dage bevægende tyfonen sig mod nord og medførte enorme nedbørsmængder.
Alene på 2-3 dage er der faldet 754 mm nedbør i Hubei-provinsen. En nedbørsmængde som overstiger alle tidligere rekorder, siden man begyndte at registrere nedbørs data for 140 år siden.
Mere end 1 mio. mennesker er blevet evakueret fra forskellige områder af Hebei og adskillige dæmninger er blevet gennembrudt af vandmasserne og byer står under flere meter vand.
I det vestlige Beijing er der rapporteret om vandstandsstigninger på op til 12 meter og enorme områder er oversvømmet. Også de nordlige provinser Heilongjiang og Jilin er ramt af oversvømmelserne.
Det er slående - og forstemmende - at man d.d. ikke kan finde en eneste historie herom på DR's nyhedsapp ....

Kilder / læs mere
1) Many dams discharge in Hebei!
2) Ekstremt vejr i juli aug 2023 - around t

Oprettet d. 09-08-2023
d. 18-09-2023
Emne: Klima

En udsædvanlig varm september 2023

I de første 17 dage af sept. 2023 har vejret i Danmark været usædvanligt varmt , med høj solskin de fleste dage og flere såkaldte sommerdage , dvs med temperaturer på over 25 g. C.
Det skyldes først og fremmest at vi har fået varm luft fra sydeuropa,

Kilder / læs mere
1) Svedigt mange september-sommerdøgn

Oprettet d. 18-09-2023 08:39:21
d. 10-10-2023
Emne: Global opvarmning

Vejret i Danmark og verden

Danmark har haft usædvanligt varmt vejr i september 2023 med flere sommerdage over 25 grader. Det skyldes varm luft fra Sydeuropa.
Kina har oplevet enorme nedbørsmængder og oversvømmelser i august og september 2023. Over en million mennesker er blevet evakueret og byer står under vand.
Juli 2023 var præget af hedebølger i USA, Sydeuropa og Kina, hvor der blev sat varmerekord med over 52 grader. Sydeuropa havde også voldsomme skovbrande, blandt andet på Rhodos.
Danmark havde den vådeste juli nogensinde med 140 mm nedbør på landsplan.


Oprettet d. 10-10-2023 09:46:34
d. 20-11-2023
Emne: Global opvarmning

Ny rapport fra FN's klimapanel - nov 2023

Det går dårligt med at nå de klimamål, der blev sat i Paris i 2015.
Det konkluderer FN's årlige Emission Gap-rapport, der netop er udkommet.
Rapporten viser, at kloden er på vej mod en temperaturstigning mellem 2,5 og 2,9 grader i år 2100.

Se 'trailer' fra FN :


Kilder / læs mere
1) Emissions Gap Report 2023
2) Ny klimarapport tegner dystert billede

Oprettet d. 27-11-2023
d. 13-12-2023
Emne: Global opvarmning

COP28 i Dubai - ikke nogen stor succes

I den afsluttende erklæring fra Klimatopmødet hedder det for første gang, at verdens lande ”opfordres” til at ”omstille sig væk fra fossile brændsler i deres energisystemer”.
Nogle lande - herunder Danmark - havde håbet at man ville sætte en dato på , for hvornår de fossile brændsler skulle helt udfases.
Det var illusorisk - al den stund, at 85% af verdens energiforbrug fortsat er baseret på fossile brændsler.

For at nå klimamålet fra Paris-aftalen i 2015 om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader, kræver det i følge eksperterne, at verdens lande nedbringer udledningerne af klimaskadelige drivhusgasserne med 43 procent inden 2030. Vi får se - men det kommer nok heller ikke til at ske!

Landene har dog forpligtet sig til, at tredoble grøn energi som vindmøller og solceller frem mod 2030. Og samtidig fordoble de årlige forbedring af energieffektiviteten. Altså bedre isolering af huse og andre tiltag, der gør, at vi bruger energien mere klogt.

Kilder / læs mere
1) Overblik: Der er fire fremskridt i ny kl

Oprettet d. 13-12-2023
d. 25-06-2024
Emne: Landbrug

Co2 afgifter og kvælstofudledninger

Den danske regering og et flertal i Folketinget har i denne uge indgået en aftale om nedbringelse af landbrugets udledning af drivhusgasser. Spørgsmålet har været heftigt diskuteret i flere år , og er nu endelig endt ud i en aftale efter lange trepartsforhandlinger mellem Landbrug og Fødevarer, Dansk Industri og Danmarks Naturfredningsforening


Aftalen indebærer at landbruget skal reducere sin udledninger med 55-65 % inden 2030 i forhold til 1990. Dette vil resultere i en reduktion på 1,9 mio. ton drivhusgasser ( CO2 ækvivalenter) fra landbruget. Danmarks samlede udledning af drivhusgasser var i 2022 på 81 mio. ton CO2.
Reduktionen skal blandt andet ske gennem en afgift til landmændene på 100 kr pr ton drivhusgasser som landmanden udleder. Afgiften skal senere stige til 350 kr pr. ton. I industrien betaler man i dag 750 kr pr ton drivhusgasser.

Kvælstofsudledninger og vandmiljøet

Aftalen indebærer også en reduktion af udledningen af kvælstof til vandmiljøet på 10.800 ton i 2027. Dette skal ske ved at landbrugsjord tages ud af drift. Der er afsat offentlige midler til at købe landbrugsjord som herefter kan omdannes til natur. Aftalen herom er dog frivillig for landmændene - så spørgsmålet er, hvormange der vil sælge deres jord?

Kilder / læs mere
1) UDLEDNINGER AF DRIVHUSGASSER
2) https://danskgartneri.dk/nyheder/aftale-

Oprettet d. 27-06-2024
Til toppen