Tjek på naturgeografien?

Om geografiske kort

1. Hvilke tre typer af kort kan man skelne mellem?

   Fysiske, politiske og tematiske kort

2. Hvilke tre typer af signaturer findes der på de fysiske kort?

   Fladesignatur, linjesignatur og punktsignatur

3. Hvad betyder farverne (fladesignaturen) på et fysiskkort som vist her?

   Farverne angiver højde over havet, samt havdybder.
   

4. Hvilke tre landskabstyper (terrænformer) beskriver fladesignaturen på det fysiske kort?

   Lavland, højland og bjerge.

5. Hvad fortæller målestoksforholdet på et kort? F.eks. 1: 5 000 000 ?

   Målestoksforholdet betyder at 1 cm på kortet svarer til xxx-antal centimeter i virkeligheden.
   f.eks. 1: 5 000 000 , betyder at 1 cm på kortet svarer til 50 km i virkeligheden.

   Jorden

6. På hvilken breddegrad ligger Ækvator?

   Ækvator ligger på 0° bredde
   

7. Hvor mange breddegrader er der fra ækvator og til Nordpolen / Sydpolen?

   90 breddegrader fra ækvator til Nordpolen / Sydpolen

8. Hvor mange længdegrader er jorden opdelt i?

   180 ° Vest og 180° Øst

   Hydrologi

9. Hvilke tilstandsformer kan vand optræde i?

   Flydende (Liquid), damp (gas) og fast (Solid)

10. Hvilke processer får vandet til at ændre tilstandsform?

    Opvarmning eller afkøling af lufttemperaturen

11. Hvor stor en del af jordens vandressourcer er saltvand og ferskvand?

    97,5 % er saltvand og kun 2,5 % er ferskvand

12. Hvor stor en del af jordens ferskvand er umiddelbart tilgængeligt for planter, dyr og mennesker?

    Kun 0.5 % af al vandet eller 1/5 del af ferskvandet, idet resten er bundet i iskapperne ved nord- og sydpolen samt Grønland

13. Hvad kalder man den proces som sikre os adgang til ferskvand?

    Vandets kredsløb - hvor vand fordamper fra oceanerne og falder som nedbør (ferskvand) over kontinenterne

14. Hvilke elementer (eller led) indgår i VANDBALANCELIGNINGEN?

    N (nedbør) = F (fordampning) + Ao (overjordisk afstrømning) + Au (underjordisk afstrømning) og R ( ændring i ressourcer

15. Hvad er NETTONEDBØR?

    Nettonedbøren er differencen mellem N og F ( altså Nedbør MINUS Fordampning)

16. Hvad menes med begrebet POTENTIEL FORDAMPNING (F pot)?

    F pot er den mængde vand som KUNNE fordampe fra et område HVIS der var rigeligt med vand (f.eks. fra en sø eller hav )

17. Hvilken måleenhed opgør man nedbør og fordampning i?

    Nedbør og fordampning måles i millimeter (mm)

18. Hvordan beregner man et fugtighedsindeks?

    Fugtighedsindeks beregnes som NEDBØR / FORDAMPNING (potentiel)

19. Hvilke forhold har betydning for størrelsen af den overjordiske og underjordiske afstrømning?

    Terrænforhold ( bakker, bjerge eller fladt) og jordbunden

20. Hvilke dele af Danmark får mest nedbør - det østlige eller vestlig Danmark?

    Vestlige Danmark - her flader op til 900 mm og i øst kun 5-600 mm årligt

    Om sandjord og lerjord

21. Hvor i Danmark har vi overvejende sandjord og hvor er lerjorden dominerende?

    Sandjord er særligt udbredt i det sydlige, vestlige og nordige Jylland.
    Lerjord finder vi i østjylland samt på øerne (Fyn, Sjælland, Lolland- Falster)

22. Nævn 2-3 væsentlige forskelle på sandjord og lerjord?

    Antal partikler, partiklernes størrelse og antallet af hulrum

23. Hvad betyder PORØSITET i forbindelse med jordbund?

    Posøsitet angiver hvor stor en % -del af jordens volume som består af hulrum

24. Hvad betyder PERMEABILITET?

    Gennemtrængelighed - antså vandets evne til at trænge gennem jorden

25. Hvad betyder MARKKAPACITET?

    Jordens evne til at indeholde vand

26. Kan du bruge ovenstående begreber til at beskrive forskellen på sandjord og lerjorden?

    Her har jeg medtaget alle de forskelle som du vil høre om i undervisningen...

    Klimatologi

27. Hvad er grunden til at temperaturen falder på de højere breddegrader?

    at solhøjden / indstrålingsvinklen aftager mod de højere breddegrader, og solstrålerne derfor skal opvarme et større areal.

28. Hvad betyder det at Solen står i zenit?

    at solen står 90° over horisonten - dvs at solhøjden er 90° og solen står lodret over dit hoved

29. Hvilken egenskab ved jorden gør, at solhøjden ændrer sig med breddegraden?

    at jorden har kugleform - derfor! Hvis jorden var flad ville solhøjden være den samme alle steder.

30. Hvor mange grader hælder jorden om sin egen omdrejningsakse?

    Jorden hælder 23,5° om sin akse

31. Hvorfor har vi årstider?

    P.g.a. jordens hældning om sin egen omdrejningsaksen

32. Mellem hvilke breddegrader kan Solen stå i Zenit?

    Mellem Vendekredsene på 23,5° N og 23,5° S

33. På hvilken breddegrad ligger Polarcirklen?

    66,5° nordlig bredde ( 90 - 23,5 = 66,5°)

34. Hvad er solhøjden over Danmark (56 ° N) ved jævndøgn?

    90° - 56 ° = 34 °

35. Hvad er solhøjden over Danmark (56 ° N) ved sommersolhverv (21/6)?

    90° - (56 - 23,5)° = 57,5 °

    Atmosfæren

36. Hvorfor har jorden en atmosfære - imodsætning til månen?

    • Jordens tyngdekraft holder på atmosfærens luftarter / gasser
    • Jorden er geologisk aktiv -> vulkanisme -> udsender vanddamp og Co2
    • Jorden er biologisk levende - og derfor optages CO2 fra atmosfæren og tilføres samtidigt ilt (02)

37. HVilken proces har tilført ilt til atmosfæren?

    Fotosyntesen i de grønne planter

38. Hvad er de vigtigste gasser i atmosfæren?

    Kvælstof (N), Ilt (O2),

39. Hvad hedder det lag i atmosfæren hvor vejrprocesserne udspiller sig?

    Troposfæren - de nederste 10 km af atmosfæren

    Strålingsbalancen

40. Hvad er jordens gennemsnitstemperatur?

    ca. 15° celsius

41. Hvad ville gennemsnitstemperaturen være uden den naturlige drivhuseffekt ?

    ca 30° koldere - altså ca. minus 15°
    

42. Hvilken form for stråling udsender solen?

    Synligt lys (med farver) og Ultraviolet stråling (UV-stråling)

43. Hvad beskytter os imod solens UV stråling?

    Det gør ozonlaget (03) i atmosfæren - i ca 30-50 km højde. (og så skal vi ikke tale mere om ozon !)

44. Hvilken form for stråling udsender jorden?

    langbølget varmestråling ( infrarødstråling)

45. Hvorfor er den samlede varmeudstråling fra jorden større end den indstråling vi modtager fra Solen?

    Fordi Jorden afgiver varmestråling hele døgnet rundt fra alle steder på jorden,
    men kun modtager indstråling fra Solen i dagtimerne og mest omkring ækvator

46. Gennemgå for din sidemand (eller din hund / kat/ kæreste) modellen over atmosfærens strålingsbalance Se figur t.h.

    Du skal gerne kunne følgende:

    • Beskrive hvilke former for stråling som henholdsvis solen og jorden udsender?
      
    • Hvad sker der med godt halvdelen af solens indstråling under passagen af atmosfæren?
    • Hvorfor reflekterer skyerne meget af sollyset ( albedo-effekt)?
    • Hvad betyder begreber som: reflektion / albedo effekt , absorbtion?
      
    • På hvilke tre måder kommer jorden af med varmen ?
      
    • Brug tallene nederst i modellen til at vise at der er balance mellem indstråling og udstråling !

    Lokale temperaturforhold

47. Nævn 4-5 forhold som har betydning for de lokale temperaturer?

    

    1. Breddegrad -> solhøjde / indstrålingsvinkel,
    2. Albedo-effekt
    3. Højde over havet (temperaturfald på ca. 0.5°pr 100 m
    4. Varme eller kolde vinde (Varmetransport)
    5. Varme og kolde havstrømme(Varmetransport)
    6. Nærhed til havet : kystklima eller fastlandsklima
       (temperaturforskel sommer-vinter > 18° C)

48. Nævn navnet på en varm havstrøm som har betydning for klimaet i det nordvestlige Europa?

    Golfstrømmen

49. Hvad er Albedo-effekten?

    % af sollyset som reflekteres fra lyse / hvide overflader

50. Hvad er karakteristisk for et fastlandsklima?

    Kolde vintre og varme somre. Temperaturforskellen på varmeste og koldeste måned > 18 ° C

51. Hvad er karakteristisk for et kystklima?

    Kølige somre og milde vintre
    Temperaturforskellen på varmeste og koldeste måned < 18 ° C

    Nedbør, lufttryk og vinde

52. Hvad er sammenhængen mellem luftens temperatur og dens evne til at indeholde vanddamp? se evt. figur

    Jo varmere luften er, jo mere vanddamp kan luften indeholde

53. Hvad skal der ske med en fugtig luftmasse for at der dannes nedbør?

    Luftmassen skal afkøles til dugpunktet

54. Hvad menes med en luftmasses relative luftfugtighed?

    Angiver hvor meget vand luften indeholder som % af luftens maksimale vanddampindhold (ved den givne temperatur)

55. Mellem to områder med forskelligt lufttryk vil luften / vinden altid bevæge sig fra xxx- tryk til xxx-tryk?

    Alle horisontale luftbevægelser går fra områder med et højt lufttryk mod områder med et lavere luft tryk
    

56. Nedbør kan alene forekomme i højtryks‐ eller lavtryksområder? Og hvorfor egentlig?

    I lavtryksområder - hvor luften stiger til vejrs og dermed afkøles

57. Hvad hedder de tre dominerende vindsystemer på jorden?

    Polarvinden, Vestenvinden og Passatvinden

58. Hvad kaldes det ækvatoriale lavtryk som bevæger sig mellem vendekredsene?

    Den Intertropiske Konvergenszone (ITK)

59. Se figur over det globale vindsystem. Bestem hvilket lufttryk der er ved jordoverfladen ved h.h.v.: Ækvator og Nordpolen ?

    Ved Ækvator er der et termisk LAVTRYK og ved Nordpolen et termisk HØJTRYK

60. Mellem Ækvator og Nordpolen finder vi to dynamiske tryk. Hvilket af disse er et dynamisk HØJtryk og hvilket er et dynamisk LAVtryk?
    Hvordan kan vi bestemme om det er det ene eller det andet ud fra figuren her ?

    Lige nord for Ækvator ligger de subtropiske dynamiske HØJtryk, og
    mellem disse og Nordpolen ligger de dynamiske LAVtryk.

    Vi kan nemt se det ved at pilene (vindene) blæser væk fra højtryksområderne og henmod lavtryksområderne - jvnf. tidligere spørgsmål.

61. Hvilke klimazoner kan jorden opdeles i fra Nordpolen til Ækvator?

    Den Polare-, tempererede- , subtropiske- og tropisk klimazone

62. Hvordan defineres klimazonerne og plantebælterne?

    Klimazonerne udfra temperatur i varmeste eller koldeste måned
    Plantebælterne udfra nedbørsmængden / antal mdr med tørke

    Global opvarmning / klimaændringer

63. Nævn tre vigtige drivhusgasser i atmosfæren ?

    Vanddamp, Kuldioxid og Methan

64. Med hvilken enhed måles Co2 indholdet i Atmosfæren?

    p.p.m. Part Pr Million - altså antal CO2 molekyler for hver million luftmolekyler

65. Hvor stor var den før-industrielle CO2 koncentration i atmosfæren og hvad er den i dag?

    Før industrielt niveau ca. 280 p.p.m. og i dag (2021) ca 415 p.p.m.

66. Man har kun direkte målinger af CO2 koncentrationen siden 1958 - hvorfra har man så viden om de tidligere niveauer?

    Fra iskerneboringer på Grønland - blandt andet udført af Danmarks Geologiske UNdersøgelser. Iskernerne indholder små luftlommer hvor man direkte kan analysere fortidens atmosfære.

67. Hvorfor er nedenstående figur vigtig i klimadebatten? Der er to måder at læse kurverne på - hvilke?

    Kurverne viser korrelationen (sammenhængen) mellem luftens CO2-ndhold og temperaturen.
    Nogle (Al Gore) mener Co2 er årsag og temp. virkning, andre at temperaturen er årsag og CO2 er virkningen.
    

68. Hvorfra kommer det menneskelige bidrag til atmosfærens CO2 indhold?

    Fra vores stigende forbrug af fossile brændsler ( kul, olie og gas)

69. Nævn tre faktorer som vil have betydning for de fremtidige Co2-udledninger?

    1) Befolkningstilvæksten 2) Den teknologiske udvikling og 3) den økonomiske udvikling

70. Hvorfor syntes den globale opvarmning at vise sig mest tydeligt i de aktiske områder?

    Stigende temperaturer -> øget isafsmeltning -> mindre overflade albedo -> større absorbtion af indstråling -> stigende temperaturer - osv.

71. Forklar hvad der menes med h.h.v. positiv og negativ feedback i klimasystemet?

    Positiv feedback = at processen (global opvarmning) forstærkes
    Negativ feedback = at processen ((global opvarmning) modvirkes / svækkes

72. Hvad menes der med udtrykket "En sommerfugl basker med vingerne i Kina og vejret ændres i Paris"?

    Referer til klimasystemets kaotiske natur, hvor små ændringer et sted i systemet (f.eks CO2 koncentrationen) kan føre til store ændringer andre steder i systemet ( f.eks isafsmeltningen i Arktisk). Dette kan forklares med klimasystemets feedback-mekanismer, som gør nogle processer selvforstærkende og irreversible !

73. Hvilke indikationer / tegn er der på at den globale opvarming er i fuld gang?

    Flere tilfælde af 'ekstremt vejr' :
    Varmerekorder siden 1990'erne, kraftigere storme, voldsomme skybrud , hyppige oversvømmelser.

    Ørkenspredning / tørke i Middelhavsorådet,
    længere vækstperiode i Danmark,
    Isafsmeltning af havis, Grønlands indlandsis og glethere.

    Globale gennemsnitstemperatur er steget med 1,1 grad siden 1860.

    Vandstanden i havene er stigende.

74. Hvormeget er Danmarks udledning af drivhusgasser reduceret siden 1990? Bemærk - at der er to måder at opgøre dette på som vist i graferne herunder!

    1) hvis man alene ser på udledningen af drivhusgasser indenfor Danmarks grænser (uden international transport = den GRØNNE kurve), så er udledningen reduceret med ca. 44 % :-)

    2) Men hvis man inkluderer (medregner) udledningen af drivhusgasser fra vores internationale transport (den ORANGE kurve) så er udledningen kun faldet med ca. 3 %! :-(

    

75. Hvad er forklaringen på at Danmark har reduceret sit CO2 udslip over de sidste tre årtier?

    Udviklingen af vedvarende energikilder - især vindkraft

    Energibesparelser i form af isolering af huse og boliger

    lav-energi teknologier (sparepærer mv)

    Miljøafgifter / grønneafgifter på el , benzin, olie m.v.

    Astronomi

76. Er Solen en stjerne, en supernova eller en gasplanet?

    Solen er en stjerne - omend en relativ lille stjerne

77. Hvor mange planeter er der i vores Solsystem ?

    Der er 8 planeter - PLuto regnes ikke længere for en planet.

78. Nævn de fire planeter som ligger nærmest Solen? start med den der er tættest på Solen

    Merkur, Venus, Jorden og Mars.

79. Hvad hedder de sidste 4 planeter?

    Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun

80. Hvad hedder den galakse som vores solsystem er en del af ?

    Mælkevejen

81. Hvor gammel er jorden egentlig?

    ca. 4.6 milliarder år gammel

82. Hvad forestiller billedet herunder?

    En galakse med mia. af stjerner - her Andromeda galaksen
    
    
    
    

    Geologi

83. Hvad er definitionen på en bjergart?

    en bjergart er et produkt af de geologiske processer

84. Hvilke geologiske processer kan man skelne imellem?

    Indre geologiske processer og ydre geologiske proceser

85. Beskriv hvad disse to processer omfatter?

    Indre processer ( varme fra jorden kerne -> smelter bjergarterne og skaber konvektionsstrømme i jorden kappe -> pladebevægelser, jordskælv, vulkanisme , foldebjerge m.v.

    Ydre geologiske processer : solens varme + jordens atmosfære giver os klimasystemet -> kulde/ varme , vind og nedbør -> bjergarterne forvitrer /nedbrydes, sedimenter transportere bort og aflevres

86. Hvilke tre hovedtyper af bjergarter skelner man imellem?

    Sedimentære, metamorfe og magmatiske / vulkanske bjergarter

87. Hvorfor er nogle magmatiske bjergarter grovkornede og andre finkornede?

    De grovkornede er afkølet langsomt (f.eks. granit), mens de finkornede er afkølet hurtigt ( f.eks. basalt)

88. Identificer nedenstående bjergarter!

    Figur 1: Magmatisk (granit) fig 2: Magmatisk (basalt) fig 3: Metamorf (gnejs) fig 4: Sedimentær (sandsten)
    

89. Hvilken hypotese blev fremsat for godt 100 år siden af Alfreb Wegener?

    At kontinenterne havde hængt sammen og siden var drevet fra hinanden (= kontinentalfdrift)

90. Hvilke observationer ligger til grund for teorien om pladetektonik?

    • Oceanerne består af bjergkæder (f.eks den Midtatlantiske højderyg) og
    • Dybdegrave (f.eks. Mariannergraven) især langs de vulkanske øbuer
    • Oceanbunden består af magmatiske bjergarter (basalt) og ikke sedimenter!
    • Oceanbunden alder tiltager med afstanden fra oceanryggen - og er ingen steder ældre end 2-300 mio. år

91. Hvilke typer af pladerande / - grænser skelner man mellem?

    Konstruktive -, destruktive- og bevarende pladerande.

92. Hvad illustrerer nedenstående to figurer?

    T.v. en konstruktiv pladerand i et ocean - f.eks. Atlanterhavet.
    T.h. en destruktiv pladerand hvor en oceanbund synker under et kontinent - f.eks ved Syamerikas vestkyst
    

93. Hvilke geologiske fænomener vil ofte optrædde langs de destruktive pladerande? Se også figuren

    Jordskælv, vulkanisme, dybdegrave og foldebjerge eller vulkanske øbuer.

94. Hvilke typer af vulkaner finder man typisk ved h.h.v. de konstruktive- og de destruktive pladerande?

    Skjoldvulkaner ved de konstruktive og keglevulkaner ved de destruktive pladerande.

95. Hvordan forklarer man i dag udbredelsen af jordskælv som vist på nedenstående kort?

    Jordskælv finder sted langs de tektoniske pladegrænser og særligt hyppigt ved de destruktive pladegrænser.
    

Links

Universitetet i Tromsø har endvidere mere geologi og kemi på samme sites