Eksamensprojektet i NF (geo)
Vejledning til geografi
Eksamen i NF består som bekendt af en intern flerfaglig prøve og en ekstern enkeltfaglig prøve.På siden her finder du min vejledning til geografidelen NF-eksamensprojektet og den fælles NF-eksamen (Interne Flerfaglige Prøve).
Projektpapirer med opgavekrav og opgaver ligger her:
Se kalender april-juni 2022 med jeres eksamensdatoer.
Brug denne vejledning før du spørg mig hvordan I skal lave dette eller hint ...
Til hver af de 6 opgaver som I kan vælge imellem, har jeg angivet:- Geografi spørgsmålet i opgaven
- Hvilke bilag / materialer I skal anvende, og
- Vejledning til hvordan I kan anvende materialet.
Har du fulgt med i timerne og lavet opgaverne, er det ret nemt at gå til.
Til dig der ikke fik lavet den pågældende opgave i årets løb, så er det sidste chance nu!
Husk også at der i nedenstående ikke er taget højde for Biologi og Kemi fagets andel af evalueringsopgaven.
Husk: at vores vejledning er rettet mod det meget gode præstation (10-12), så selv om du ikke kan svare på alle spørgsmål i min vejledning her - har du fortsat mulighed for at bestå eksamen med en lavere karakter ...
Synopsen:
Det er vigtigt, at du i synopsen skriver i stikord med anvendelse af punktopstilling og angivelse af sammenhænge med pile (-> )Eksempel på
eksemplarisk synops 2
Her tilfældige uddrag fra 4 forskellige synopser, som illustrere hvor forskelligt I løser opgaven .
Noget er bedre / lettere at anvende til eksamen end andet
Synops 1 | uddrag 2 | uddrag 3 | uddrag 4
Indledning ...!
Det er en god ide at bruge lidt tid på at skrive en god indledning til din opgave .Prøv her at fortælle hvorfor emnet er interessant og relevant.
Eventuelt hvilke problemstillinger / spørgsmål / konflikter emnet indeholder.
Bilags materiale
Der skal anvendes mindst 2 bilag fra hvert af de tre fag.Nedenfor kan du se de bilag som du kan anvende til geografi-spørgsmålene.
Hvis du kun ønsker at bruge 2 af disse bilag, så vælg de to første i alle tilfælde.
Fagligt kernestof
NF- eksamensprojektet skal inddrage centralt fagligt stof fra undervisningen + andet materiale, som jeres faglærere henviser jer til.Det er som sådan ikke DET I skriver, men jeres evne til at inddrage fagligt kernestof som vurderes ved eksamen.
Hvis I vælger i synopsen at se stort på faglærerens vejledning -
så undgår I desværre ikke at vi spørger til dette faglige kernestof under eksamen.
Geografi vejl. til opgaverne:
Opgave 1: Drikkevand / vandmiljø
Geografi-spørgsmål:
Redegør for hvordan der opstår nedbør og beskriv vandets kredsløb, samt hvilken betydning jordbundsforholdene har for grundvanddannelsen i Danmark. Artiklen som inddrages:Gode bakterier renser ...
Bilag til geografi:
Find vandbalanceligningns elementer i figuren.
N = nedbøren ( den blå linje)
F = Fordampningen ( den grønnne linje)
Men hvor er Ao og Au ?
Ja - det er jo forskellen på N og F . I vinterhalvåret er N > F og vi har derfor et nedbørsoverskud ( markeret med blåt) Det vil være afstrømnigen (Au + Ao)
Om afstrømningen så er Overjordisk (Ao) eller Underjordisk ( Au) afhænger af jordbunden.
Vejledning til opgavebesvarelse:
Opgaven ligger inden for hydrologi, klimatologi.
Det vil være en rigtig god ide at inddrage opgaven om
Jordbundsforhold i Danmark
og tjekke op på websiden om hydrologi
Du kan gå frem efter disse spørgsmål:
- Beskrive vandets kredsløb ved hjælp af vandbalanceligningen N= F + Ao + Au + R
- Brug talværdierne på figuren og indsæt dem i vandbalanceligningen (N= F + Au + Ao + R)
- Prøv at beregne et fugtighedsindeks (N / F) for Sjælland ud fra overstående tal.
- Hvordan dannes nedbør?
Hvad betyder temperaturen for dannelsen af nedbør? Se Luftens mætningskurve
- Hvad betyder lufttrykket for dannelsen af nedbør - se f.eks. globale lufttryk og nedbør
- Beskriv Nedbørsfordeling i Danmark (Vest - Øst)
- Beskriv og forklar Vandbalance i Danmark (overskud - underskud, hvornår? )
- Beskriv jordbundsforholdene i Danmark - Vest - Øst og hvilken betydning har dette i f.h.t. vandmiljøet? (se opgaven om Jordbundsforhold i Danmark
- Hvad vil global opvarmning betyde for nedbørsmængden i DK ?
Hertil kan så inddrages nogle Samfundsmæssige forhold:
- Landbrugets forbrug af gødning og pesticider
- Antallet af husdyr = gylle / næringsstoffer Se tabel om strukturudviklingen og dine tal fra opgaven hertil
- miljølovgivning ( vandmiljøplanerne), og harmonikravene se noter fra timen
Opgave 2: Befolkningstilvækst og fødevareproduktion
Geografi spørgsmål:
Beskriv udviklingen i verdens befolkning siden 1950 og frem til 2050 og diskuter, hvilke udfordringer dette giver for landbruget? Kunsten at brødføde verdens befolkningBilag til geografi:
Den lodrette stiplede streg angiver ca. år 2022
Vejledning til opgavebesvarelse:
Opgaven kombinerer dele af demografien og erhvervsgeografien.Det er vigtigt at I anvender teksten Det globale fødevareproblem og din tabel med data fra opgave 1 til Det Global Fødevareproblem.
Du kan anvende en eller flere af hypoteserne fra opgave 1 til det globale fødevareproblem.
Demografien ...
- Beskriv udviklingen i verdensbefolkningen (figur 1) og
- Hvorfor har nogle kontinenter / lande en stor befolkningstilvækst og andre en lille tilvækst
- Brug den demografiske transitionsmodel til at forklare denne forskel i befolkningstilvæksten.
- Inddrag evt. egne befolkningskurver fra demografiopgaven og / eller tal for samlet fertilitet, aldersbetinget fertilitet eller befolkningspyramider til at vise forskellene i befolkningsudviklingen.
Erhvervsgeografien ..
- Brug begrebet 'befolkningspres' til at beskrive hvad befolkningsudviklingen betyder for landbrugsarealet pr indbygger - se figur 2, og / eller
Befolkning og landbrugsareal pr. indb. - Giv eksempler på lande som har henholdsvis et stort og et lille 'befolkningspres' på jorden. Brug tal fra teksten eller fra din opgave til Det Globale Fødevareproblem
- Beskriv arealanvendelsen udfra figur 3 ovenfor, med særlig vægt på anvendelsen af landbrugsjorden.
- Brug begrebet 'arealproduktivitet' til at beskrive forskelle i høstudbyttet i to eller flere lande. Se data i din opgave eller her: Arealproduktivitet (kornudbytte pr ha) + Gødningsforbrug
- Beskriv hvordan man med 'Den Grønne Revolution' har forsøgt at øge arealproduktiviteten i landbruget.
- Vurder hvor man har haft succes med Den Grønne Revolution, og hvor det ikke har været en succes. Se f.eks. figur fra teksten
Opgave 3: Det globale fødevareproblem
Geografi-spørgsmål:
Både spørgsmål b. og c har vi arbejdet med i geografi b. Forklar hvorledes landbruget har øget arealproduktiviteten markant.c. Beskriv og forklar væsentlige forskelle i ernæringssituationen og kostsammensætning (animalsk/vegetabilsk) i forskellige lande. I skal inddrage teksten:
Kunsten at brødføde verdens befolkning.
Bilag til geografi:
Evt. supplerende data om kostsammensætning i få udvalgte lande kan findes på www.nationalgeographic.com/what-theworld-eats/
Vejledning til opgavebesvarelse:
- Forklar begrebet 'arealproduktivitet' og hvorfor netop dette er vigtigt i forhold til f.eks. befolkningsudviklingen i verden?
- Forklar f.eks. hvordan man i Danmark har øget arealproduktiviteten siden 1950?
- Giv eksempler på lande / kontinenter som har haft en stigende arealproduktivitet. Brug data fra opgave 1 ( under Det Globale FØdevareproblem) eller fra figuren her .
- Forklar hvordan man har opået dette. Inddrag her Den Grønne Revolution'.
- Beskriv væsentlige forskelle i ernæringsforholdene i udvalgte lande, med data fra Opgave 1: Komparativ fødevareanalyse
- Beskriv ligeledes forselle i kostsammensætningen ( vegetabilsk - animalsk) med data fra din opgave.
- Vurder fordle og ulemper ved den animalsk baserede kost. Her er der rigelig med hjælp at hente i såvel teksten som på siden her
- Prøv at vurdere om der kan være en sammenhæng mellem:
arealproduktivitet, landbrugsareal pr. indbygger og kostsammensætningen...?
Opgave 4: Dansk landbrug
Spørgsmål til geografi:
a. Redegør for udviklingen i det danske landbrug efter 2. verdenskrig, og vurdér kort den samlede samfundsmæssige betydning af det moderne landbrug. Artikel som skal anvendes ...Bilag til geografi:
Vejledning til opgavebesvarelse:
I besvarelsen af denne opgave er det en rigtig god ide at inddrage den opgave du har lavet om landbrugets strukturudvikling -Inddrag i beskrivelsen begreber som:
- Start med at beskrive den overordnede strukturudvikling som vist i figur 1 - ovenfor.
- Inddrag derefter tabellen (figur 2) til at beskrive udviklingen i
beskæftigelse og mekaniseringen - Beskriv udviklingen i arealproduktiviteten i dansk landbrug efter 1950, og
- fremhæv data fra tabellen som kan forklare denne udvikling.
- Anvend dine tal fra opgaven til at beskrive udviklingen i arbejdsproduktiviteten.
- Anvend dine beregninger fra opgaven til at vise hvilken koncentration der er sket med husdyrbestanden. (altså antal dyr pr bedrift)
- Inddrag meget gerne begrebet specialisering
- Prøv at forklare strukturudviklingen med brug af begrebet stordriftsfordele
- Inddrag 3-4 elementer fra mindmappet i figur 3 til at vurdere det danske landbrugs samfundsmæssige betydning
Geografi spørgsmålet:
Diskutér den demografiske og erhvervsmæssige udviklings betydning for den stigende forekomst af livsstilssygdomme/fejlernæring. Artikel: om livsstilssygdomme ...Bilag til geografi:
I Geografi delen af denne opgave skal I anvende følgende materiale:- Figurer (befolkningskurver, befolkningspyramider og alderbetinget fertilitet) og datatabel fra jeres opgave i demografi:
Komparativ befolkningsanalyse . - Her har I alle økonomiske/ erhvervsmæssige, demografiske og ernæringsmæssige data som skal anvendes. Husk dog at du skal have udfyldt den nederste del af tabellen vedr. sundhed og ernæring.
- Da I kun arbejdede med to lande dengang - skal I vælge mindst to lande mere. Igen skal det være to meget forskellige lande.
-
Vælg gerne USA og Kina hvis I ikke havde valgt dem sidst. Ellers vælg på listen her:
1) Afghanistan, Congo, Etiopien, Irak, Niger, Nigeria, Pakistan, Syrien og Uganda
2) Danmark, Italien, Japan, Kina, Portugal, Rusland, Thailand, Tyrkiet og USA
Vejledning til opgavebesvarelse:
- I kan evt. arbejde ud fra en hypotese som denne:
- at livsstilssygdomme som diabetes primært rammer ældre mennesker, og
- derfor vil være mest udbredt i lande med en stor ældre befolkning, og
- i lande med en overvejende animalsk kostsammensætning
- At fremhæve forskelle mellem landene (erhvervsmæssigt, demografisk og ernæringsmæssigt), og
- At finde korrelation mellem data (se det følgede).
- Beskriv forskelle melem landene mht
indkomstgruppe (BNP pr indb)
samfundstype (urbanisering og % beskæftiget i landbruget) - Beskriv væsentlige forskellige i de demografiske data , f.eks.
- forskelle i samlet fertilitet , og
- aldersfordeling (ung eller gammel befolkning) - Analyer om der er nogle af de SOCIALE data der kan forklare disse forskelle..?
- Er der en sammenhæng mellem kcal. forbrug og f.eks gennemsnitlig levealder?
- I hvilke lande er kosten overvejende vegetabilsk eller animalsk?
- Er der nogen korrelation mellem andel af overvægtige og kostsammensætning og evt aldersfordeling?
- Hvilke type lande har det højeste antal diabetes tilfælde?
- Er der en sammenhæng mellem antal ældre og udbredelsen af diabetes?
- Er der sammenhæng mellem urbaniseringsgrad og antal diabetes tilfælde ?
- Er der en sammenhæng melle kost og diabetes / levealder ? etc. etc.
- Mere detaljerede Internationale data om diabetes udbredelse findes på: http://www.idf.org/diabetesatlas Et overblik over udbredelsen af diabetes får I på siden her
Fremgangsmåde
- Beskriv forskelle melem landene mht
Opgave 6: Global opvarmning:
Geografi spørgsmålet:
Redegør for kulstofkredsløbet, strålingsbalancen og sammenhængen mellem dem. Det globale kulstofkredsløb er i ubalanceBilag til geografi:
Vejledning til opgavebesvarelse:
- Beskriv kort det naturlige kulstofkredsløb (figur 1) og hvordan mennesket påvirker dette
- Studer tallene i modellen. Hvor bliver menneskets 7.5 GT kulstof af ? Havner det altsammen i atmosfæren ?
- Beskriv atmosfærens strålingsbalance og hvor i modellen du ser den naturlige drivhuseffekt?
- Hvorfor er jordens samlede varmeudstråling (118) større end den indstråling der absorberes i jordoverfladen (48)
- Hvad betyder den naturlige drivhuseffekt for jordens klima / gennemsnitstemperatur?
- Beskriv og forklar udviklingen i atmosfærens Co2 indhold siden 1958
- Giv et eksempel på en simpel feedback-mekanisme i klimasystemet
Tre gode råd .....
1. Brug lærers vejledning
Nogle af jer følger lærervejledningen og anvender både noter og tekster fra undervisningen.
Det er I sig selv ikke noget enestående - men slet og ret god studieteknik.
Resultatet heraf er oftest en god opgave. :-)
Der er desværre også nogle kursister som vælger IKKE at anvende noter og tekster eller vejledning i øvrigt.
Det er således svært at skrive opgave om dansk landbrug eller global opvarmning UDEN at bruge de tekster vi har læst herom ...!
Resultat er oftest meget mangelfuldt og ikke særlig godt :-(
2. Statistik og data
Husk at anvende / bruge de data i form af billeder, figurer, tabeller mv. som I medtager i jeres synopsisI mange af geografiopgaverne skal I netop vise at I kan finde , præsentere og anvende data. Ovenfor er der link til de steder hvor I finder disse data.
Det betyder blandt andet at I skal kunne dokumentere det I siger - hvis I f.eks siger at "jo flere mennesker, jo flere ældre" - så er det vigtigt at i har nogle data der kan underbygge jeres udsagn
Derfor til alle sådanne generelle udsagn:
find data / tal / statistik der kan bekræfte / dokumentere sådanne påstande/ hypoteser.
Hvis du ikke selv har medtaget de relevante data , figurer , tabeller i din evalueringsopgave - så må din lærer / censor jo hive et eller andet frem som vi kan tale om ... det kan være ting fra lærebogen eller andre opgaver vi har lavet i årets løb ... sådan så vi kan få en egentlig eksamination
3. Kernefagligt stof
Eksamen handler jo om at I skal demonstrere at I har tilegnet jer noget fagligt stof.Det er ikke jeres synopsis der vurderes til eksamen, men jeres evne til at inddrage og anvende det kernefaglige stof fra undervisningen, som f.eks demografien, klimatologi, erhvervsgeografi m.v.
Derfor skal I have styr på jeres noter og opgaver fra undervisningen samt de tekster der er anvendt i årets løb.
I skal derfor læse og anvende dele af det faglige stof som er læst i årets løb.
Har du f.eks. skrevet opgave om 'Sundhed og ernæring', så vil der ved eksamen blive spurgt ind til det kernefaglige stof i demografi.
Har du lavet opgave 2 om Befolkningstilvækst og fødevareproduktion, så vil der ligeledes blive spurgt ind til centrale dele af pensumi demografi og teksten vi har læst om Det Globale Fødevareproblem.
Har du skrevet opgave 5 om Drikkevand / vandmiljø, så indgår der her , såvel klimatologi, hydrologi og vores tekst om dansk landbrug. osv.
mvh Otto